Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Af Thomas Hofman-Bang og Martin Møller Boje Rasmussen
CEO, Industriens Fond og ph.d., CEO, Nordic Model Institute

Hvorfor Danmark?

11. marts i år var historisk. Herhjemme højtideligholdt vi årsdagen for Danmarks nedlukning.

Men vi vil nok alligevel huske dagen for noget andet.

For samme dag vedtog Kinas Kommunistiske Parti deres 14. femårsplan. Planen løftede sløret for Kinas ambitioner om at udvikle verdens kraftigste kunstige intelligens, en kinesisk krypto-valuta og en fuldt elektrificeret og hybrid kinesisk bilpark før 2035. Planen præsenterede også en række teknologiske indsatser indenfor eksempelvis health- og life science, agro-, clean- og biotech, hvor Danmark endnu har erhvervsmæssige styrkepositioner. For ikke at nævne de mange nye strategiske satsninger på kvantecomputere, kampdroner og kunstig intelligens; urbantech, spacetech og deep sea tech.  

På den anden side af Stillehavet vedtog præsident Joe Biden samme dag den gigantiske hjælpepakke ’the American Rescue Plan Act’. Og samme måned fulgte innovationsstrategien ’American Jobs plan’, hvis erklærede mål er ’at positionere USA til at udkonkurrere Kina’.

Kort sagt: Imens vi i Danmark nok en dag debatterede rækkefølgen på genåbningen af tatovører, massører og højskoler, begyndte en ny global epoke. Til lands, til vands og i luften. I byen, kroppen og rummet. På planeten, nettet og bunden af dybhavet. USA og Kina har kastet handsken i en ny post-pandemisk global konkurrence.

Dag ét i år nul

11. marts var ikke bare etårsdagen for Danmarks nedlukning. Det var også dag ét i år nul af en ny verdensorden.

Netop den dag trådte Dansk Konkurrenceevneråd første gang sammen til vores første (digitale) Kronborg-rundbordsmøde for at drøfte, hvilke mål Danmark bør sætte sig i en ny tids konkurrence.

Med en fælles erkendelse af, at den verden, vi vender tilbage til, er en ganske anden end den, vi forlod, da covid-19 ramte, har vi i rådet og Industriens Fond kickstartet en tiltrængt samfundssamtale om ’hvorfor Danmark?’ Det vil sige: Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter krisen?  

Via hashtagget #whydk har rådet allerede modtaget mange kvalificerede og indsigtsfulde svar. Så forskellige aspekter som stakeholder mindset, bæredygtig og cirkulær produktion, danske produkters ’sporbarhed’, et digitaliseret sundhedsvæsen, stærk datainfrastruktur, almendannelse og dansk humor fremhæves som fremtidens vigtigste, nye konkurrencefaktorer. Men de mange bidrag udtrykker også en stigende bekymring for, at Danmark aktuelt kobler sig af den globale omstilling.

For eksempel må mange af de mest lovende danske vækstvirksomheder fortsat søge – og flytte – til udlandet efter risikovillig kapital. Såvel den digitale som den grønne omstilling er for langsom sammenlignet med verdens bedste. Og om det hæderkronede danske uddannelsessystem kan stå distancen på fremtidens digitale markedspladser for læring sættes der også spørgsmålstegn ved.

I en verden hvor konkurrencen står om at skabe morgendagens markeder, og hvor regulering, rammebetingelser, marked, virksomhed, produkt, forbruger og borger flyder mere sammen, hænger vi herhjemme tit fast i forældede forestillinger om forskelle på for eksempel offentlig og privat, der ofte hæmmer snarere end fremmer transformation. Og endelig peger flere på, at Danmark er blevet for ”u-nysgerrig” overfor globale talenter, indvandrere, omverdenen og andres ideer og kultur.

Globalisering er godt for Danmark!

Med afsæt i de mange inputs mundede første rundbordsmøde ud i en klar konklusion. Danmark har brug for en ambitiøs, langsigtet og strategisk transformationsplan baseret på fire principper:

Først og fremmest er det vigtigt, at vi bredt i samfundet forstår, at globalisering er godt for Danmark.

Som rapporten Danmark: Kurs mod nye mål dokumenterer, er Danmark én af de foregående 40 års helt store ’vindernationer’. Vi er ikke alene et af de mest globaliserede lande, men også blandt de lande, der har opnået størst økonomisk og samfundsmæssig gevinst af globaliseringen. Men når kun 42 procent af danskerne i en rundspørge svarer at ’globalisering påvirker dansk økonomi positivt’, har alle med økonomisk og politisk ansvar en stor formidlingsopgave foran sig.

Opgaven bliver kun større af, at fremtidens konkurrence ikke nødvendigvis bliver lige så gunstig som fortidens. Går det rigtig galt, kan stigende stormagtsrivalisering eskalere til et Globaliseringernes Sammenstød – ikke civilisationernes. En ny, fragmenteret verdensorden, hvor USA, Kina, Europa og andre undsiger sig det globale fællesskab, vender sig indad og går enegang. En sådan udvikling vil utvetydigt komme en lille, åben økonomi som den danske meget dyrt at stå i form af tabt velfærd, velstand og fremskridt. Men uanset hvad fremtiden bringer, må en førsteprioritet være at korrigere et udbredt pessimistisk syn på globalisering med fakta.  

her peger pilen på Christiansborg

For det andet må Danmark i netop disse år lægge et højt ambitionsniveau. Og her peger pilen særligt på Christiansborg.

Vi står globalt ved en kritisk milepæl, hvor de lande, der kommer først i AI-kapløbet, kommer til at ’eje’ fremtidens internet. I det lys forslår 125 millioner kroner i en digitaliseringsfond, eller de fra EU’s genopretningsfond forlods lovede cirka 2,5 milliarder kroner til det nyligt nedsatte digitaliseringspartnerskab, som en skrædder i helvede. Ikke mindst når man sammenholder dem med de svimlende 1,4 billioner dollars Kina investerer i udviklingen af fremtidens digitale infrastruktur, 5G og AI.

Med højt ambitionsniveau forstår vi investeringer af samme størrelsesorden som globaliseringsmidlerne fra 2007. Skulle der afsættes tilsvarende ressourcer til en lige så ambitiøs transformations-pulje i dag, ville den beløbe sig til mindst 54 milliarder kroner. Det er meget. Det er ambitiøst. Og det viser, at danske politikere efterhånden er i træktvang. For der skal snart træffes ubehagelige valg mellem ambitiøse investeringer i fremtiden eller fortsat corona-kompensation i nutiden.

Skabe nye markeder

For det tredje bør Danmark aspirere til at blive et af verdens førende ’marketmaker’-lande. Altså stræbe efter at blive bedst til at skabe de nye markeder, verden endnu ikke ved, den har behov for.

Ifølge World Economic Forum modnes morgendagens markeder først, når ny teknologi opfindes, produceres, efterspørges og standardiseres, samtidig med at det omgivende samfund formår at værdisætte, etablere juridiske rammer for og investere i den nye teknologi. Det vil sige, at nye markeder skabes, når private virksomheder, offentlige aktører, civilsamfund og forskningsverden trækker i samme retning og i fællesskab skaber et nyt ’fælles tredje’.

I Danmark går vi meget op i grænsen mellem offentlig og privat. Men vi interesserer os mindre for, hvad den offentlige og private sektor kan frembringe sammen. Spørgsmålet er, om den tilgang er den rette, hvis Danmark skal kunne skabe morgendagens markeder for eksempelvis cirkulær plastic, telemedicin, præcisions-fermentering, DNA-sekvensering og adaptive, digitale læringsplatforme?

Gode forudsætninger

Endelig skal vi i Danmark blive bedre til at ’leve løsningerne.’ Nye løsninger på globale samfundsudfordringer er overvejende systemiske og implementeres i storskala i hele byer og lokalmiljøer. For eksempel har AliBaba’s kunstige intelligens CityBrain nedbragt rejsetiden for trafikanter i den kinesiske millionby Hangzhou med 15 procent og styrket udrykningsindsatsen ved trafikulykker med 92 procent.

Tænk bare, hvad tilsvarende teknologi kunne udrette i Danmark. Ifølge DTU bruger hver dansker hver dag 14 minutter på pendling. Med kunstigt intelligent trafikstyring kunne der skæres to minutter af for alle. Det lyder måske af lidt for den enkelte. Men på et år løber det op i godt 50.000 fuldtidsstillinger, der kunne bruges på arbejde – eller fritid. Og teknologien vil kunne både redde og hjælpe mange af de 3.000 årlige dræbte og tilskadekomne i trafikken.  

I kraft af et højt digitaliseret samfund og en stærk datainfrastruktur har Danmark alle forudsætninger for at blive et af verdens førende pilotlande for udrulningen af nye storskalaløsninger på by-, kommunal- og landsplan. Men det kræver, at vi lever i de nye løsninger – og holder op med at miste livet i de gamle.

Handsken skal samles op

Med afsæt i de fire principper og rådets drøftelser har vi yderligere identificeret otte eksempler på typer af initiativer, som kunne indgå i en strategisk transformationsplan. Nogle kan gennemføres politisk, andre med erhvervslivet og civilsamfundet i førersædet.

Otte ideer

Otte eksempler på initiativer, der kan indgå i en fremtidig transformationsplan

1. Med inspiration fra Regeringens klima- og digitaliseringspartnerskaber etableres nyt nationalt sundhedspartnerskab samt nyt nationalt læringspartnerskab. Såvel sundhed som læring er udpeget som fremtidens kritisk vigtige konkurrenceparametre, men i Danmark mangler vi et prioriteret og koordineret politisk fokus på, hvordan vi identificerer og accelererer fremtidens nye konkurrencefaktorer på tværs af sektorer.

2. Med inspiration fra regeringens frikommuneforsøg i den kommunale sektor inviteres kommuner til at ansøge om at opnå status af nationale erhvervs- og innovationskommuner. Formålet er at udvikle og afprøve nye storskala-løsninger på komplekse globale samfundsudfordringer med henblik på at styrke erhvervslivets konkurrencekraft og skabe nye danske tech-virksomheder og scale-ups via smidigere samarbejde på tværs af det offentlige, det private og civilsamfundet. 

3. Med inspiration fra Norges Innovative Procurements og Impact Canada suppleres, udbygges og nytænkes Danmarks eksisterende OPP-regime med en ny national strategi for fælles Offentlig-Privat Markedsskabelse (OPM). Morgendagens markeder skabes i tætte tværsektorielle alliancer, men Danmark er aktuelt ikke på omgangshøjde med verdens bedst OPM-lande som for eksempel Singapore, Canada, Estland og Norge.

4. Med inspiration fra blandt andet New Zealands ’Well-being Budget’, OECD’s Beyond GDP agenda og rapporten Danmark: Kurs mod nye mål udvikles en ny årlig ’Fremskridtsredegørelse’, som gør status, måler og evaluerer Danmarks holdbare konkurrencekraft og samfundsfremskridt. Det vil sige et statistisk måleredskab, der supplerer nationalregnskabets BNP-tal med mål for Danmarks miljø- og klimamæssige, sociale og samfundsmæssige fremskridt.

5. Med inspiration fra Kinas AI-innovationszoner identificerer og etablerer erhvervsliv og civilsamfund en række nationale Morgendagens Markeds Zoner (MMZ), det vil sige hele by- og lokalområder, der omdannes til fuldskala-udviklingsmiljøer for udvikling, test og implementering af piloter og systemløsninger i skala. Disse samfundslaboratorier i stor skala kan med fordel bygge videre og supplere allerede eksisterende lokale initiativer (eksempelvis et HealthLab i Københavns Nordvest-kvarter; EnergySmartGridLab i Trekantsområdet, FutureSkillsLab i Billund, Sustainable LivingLabs i Auderødlejren med videre.)

6. Med inspiration fra UrbanTech; Rotman School of Managements Creative Destructive Labs med videre etablerer erhvervsliv og civilsamfund en række Get-To-Denmark Accelerators med det formål at invitere klog, risikovillig og også international kapital til Danmark for at møde nye danske start- og scaleups indenfor strategisk prioriterede ’gennembruds teknologier’ (eksempelvis EduTech, MobilityTech; robotter og AI).

7. Med inspiration fra kurser som ’Elements of AI’, Finansforbundets læringsportal Viden til Tiden v. udvikler erhvervsliv og civilsamfund et dansk SMV-Netflix: En digital, adaptiv e-lærings- og kursusplatform for de danske SMV’ere, der samler eksisterende samt udvikler nye e-læringskurser, som kan accelerere kompetence-opbygning hos nøgleressourcer i SMV-vækstlaget og særligt tech-virksomheder med internationaliserings- og skalerings-potentiale.

8. Med inspiration fra ’America in One Room’ samler medier, organisationer og fonde 500 repræsentativt udvalgte danskerne i et virtuelt forsamlingshus. De 500 vil drøfte fremtidens post-pandemiske konkurrence samt udvikle balancerede og inkluderende tiltag, der kan bidrage til, at Danmark også om 20 år er at finde blandt de globale vindernationer.

Eksemplerne er ikke udtømmende, men kan læses som en åben invitation og opfordring til, at mange flere byder ind. For nu har vi efterhånden længe nok diskuteret, hvorvidt og hvordan vi genåbner hvad og hvornår. Det er på høje tid, at vi også vender blikket frem og stiller spørgsmålet hvorfor Danmark? Og søsætter nye ambitiøse initiativer, der kan virkeliggøre Dansk Konkurrenceevneråds vision om et ’Danmark verden vælger til’.

Derfor håber vi også, at alle der har gode forslag og idéer, der lever op til transformationsplanens fire principper, vil byde ind og bidrage til samfundssamtalen via #whydk.  

Startskuddet til en ny konkurrence gik 11. marts, hvor USA og Kina kastede handsken. Skulle vi snart se at få samlet den op i Danmark?

 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel 7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt 7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt Næste artikel Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.