Kommentar af 
Martin Møller Boje Rasmussen
Thomas Hofman-Bang

Hvorfor Danmark?

Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor skal verdens knap 8 milliarder mennesker vælge Danmark og danske virksomheder til? 20 fremtrædende erhvervsprofiler har sat sig i spidsen for at finde svar og løsninger på nogle af Danmarks største udfordringer for at klare sig i den skærpede fremtidige konkurrence.

Erhvervsspidsen samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Hvorfor Danmark?

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

11. marts i år var historisk. Herhjemme højtideligholdt vi årsdagen for Danmarks nedlukning.

Men vi vil nok alligevel huske dagen for noget andet.

For samme dag vedtog Kinas Kommunistiske Parti deres 14. femårsplan. Planen løftede sløret for Kinas ambitioner om at udvikle verdens kraftigste kunstige intelligens, en kinesisk krypto-valuta og en fuldt elektrificeret og hybrid kinesisk bilpark før 2035. Planen præsenterede også en række teknologiske indsatser indenfor eksempelvis health- og life science, agro-, clean- og biotech, hvor Danmark endnu har erhvervsmæssige styrkepositioner. For ikke at nævne de mange nye strategiske satsninger på kvantecomputere, kampdroner og kunstig intelligens; urbantech, spacetech og deep sea tech.  

På den anden side af Stillehavet vedtog præsident Joe Biden samme dag den gigantiske hjælpepakke ’the American Rescue Plan Act’. Og samme måned fulgte innovationsstrategien ’American Jobs plan’, hvis erklærede mål er ’at positionere USA til at udkonkurrere Kina’.

Kort sagt: Imens vi i Danmark nok en dag debatterede rækkefølgen på genåbningen af tatovører, massører og højskoler, begyndte en ny global epoke. Til lands, til vands og i luften. I byen, kroppen og rummet. På planeten, nettet og bunden af dybhavet. USA og Kina har kastet handsken i en ny post-pandemisk global konkurrence.

Dag ét i år nul

11. marts var ikke bare etårsdagen for Danmarks nedlukning. Det var også dag ét i år nul af en ny verdensorden.

Netop den dag trådte Dansk Konkurrenceevneråd første gang sammen til vores første (digitale) Kronborg-rundbordsmøde for at drøfte, hvilke mål Danmark bør sætte sig i en ny tids konkurrence.

Med en fælles erkendelse af, at den verden, vi vender tilbage til, er en ganske anden end den, vi forlod, da covid-19 ramte, har vi i rådet og Industriens Fond kickstartet en tiltrængt samfundssamtale om ’hvorfor Danmark?’ Det vil sige: Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter krisen?  

Via hashtagget #whydk har rådet allerede modtaget mange kvalificerede og indsigtsfulde svar. Så forskellige aspekter som stakeholder mindset, bæredygtig og cirkulær produktion, danske produkters ’sporbarhed’, et digitaliseret sundhedsvæsen, stærk datainfrastruktur, almendannelse og dansk humor fremhæves som fremtidens vigtigste, nye konkurrencefaktorer. Men de mange bidrag udtrykker også en stigende bekymring for, at Danmark aktuelt kobler sig af den globale omstilling.

For eksempel må mange af de mest lovende danske vækstvirksomheder fortsat søge – og flytte – til udlandet efter risikovillig kapital. Såvel den digitale som den grønne omstilling er for langsom sammenlignet med verdens bedste. Og om det hæderkronede danske uddannelsessystem kan stå distancen på fremtidens digitale markedspladser for læring sættes der også spørgsmålstegn ved.

I en verden hvor konkurrencen står om at skabe morgendagens markeder, og hvor regulering, rammebetingelser, marked, virksomhed, produkt, forbruger og borger flyder mere sammen, hænger vi herhjemme tit fast i forældede forestillinger om forskelle på for eksempel offentlig og privat, der ofte hæmmer snarere end fremmer transformation. Og endelig peger flere på, at Danmark er blevet for ”u-nysgerrig” overfor globale talenter, indvandrere, omverdenen og andres ideer og kultur.

Globalisering er godt for Danmark!

Med afsæt i de mange inputs mundede første rundbordsmøde ud i en klar konklusion. Danmark har brug for en ambitiøs, langsigtet og strategisk transformationsplan baseret på fire principper:

Først og fremmest er det vigtigt, at vi bredt i samfundet forstår, at globalisering er godt for Danmark.

Som rapporten Danmark: Kurs mod nye mål dokumenterer, er Danmark én af de foregående 40 års helt store ’vindernationer’. Vi er ikke alene et af de mest globaliserede lande, men også blandt de lande, der har opnået størst økonomisk og samfundsmæssig gevinst af globaliseringen. Men når kun 42 procent af danskerne i en rundspørge svarer at ’globalisering påvirker dansk økonomi positivt’, har alle med økonomisk og politisk ansvar en stor formidlingsopgave foran sig.

Opgaven bliver kun større af, at fremtidens konkurrence ikke nødvendigvis bliver lige så gunstig som fortidens. Går det rigtig galt, kan stigende stormagtsrivalisering eskalere til et Globaliseringernes Sammenstød – ikke civilisationernes. En ny, fragmenteret verdensorden, hvor USA, Kina, Europa og andre undsiger sig det globale fællesskab, vender sig indad og går enegang. En sådan udvikling vil utvetydigt komme en lille, åben økonomi som den danske meget dyrt at stå i form af tabt velfærd, velstand og fremskridt. Men uanset hvad fremtiden bringer, må en førsteprioritet være at korrigere et udbredt pessimistisk syn på globalisering med fakta.  

her peger pilen på Christiansborg

For det andet må Danmark i netop disse år lægge et højt ambitionsniveau. Og her peger pilen særligt på Christiansborg.

Vi står globalt ved en kritisk milepæl, hvor de lande, der kommer først i AI-kapløbet, kommer til at ’eje’ fremtidens internet. I det lys forslår 125 millioner kroner i en digitaliseringsfond, eller de fra EU’s genopretningsfond forlods lovede cirka 2,5 milliarder kroner til det nyligt nedsatte digitaliseringspartnerskab, som en skrædder i helvede. Ikke mindst når man sammenholder dem med de svimlende 1,4 billioner dollars Kina investerer i udviklingen af fremtidens digitale infrastruktur, 5G og AI.

Med højt ambitionsniveau forstår vi investeringer af samme størrelsesorden som globaliseringsmidlerne fra 2007. Skulle der afsættes tilsvarende ressourcer til en lige så ambitiøs transformations-pulje i dag, ville den beløbe sig til mindst 54 milliarder kroner. Det er meget. Det er ambitiøst. Og det viser, at danske politikere efterhånden er i træktvang. For der skal snart træffes ubehagelige valg mellem ambitiøse investeringer i fremtiden eller fortsat corona-kompensation i nutiden.

Skabe nye markeder

For det tredje bør Danmark aspirere til at blive et af verdens førende ’marketmaker’-lande. Altså stræbe efter at blive bedst til at skabe de nye markeder, verden endnu ikke ved, den har behov for.

Ifølge World Economic Forum modnes morgendagens markeder først, når ny teknologi opfindes, produceres, efterspørges og standardiseres, samtidig med at det omgivende samfund formår at værdisætte, etablere juridiske rammer for og investere i den nye teknologi. Det vil sige, at nye markeder skabes, når private virksomheder, offentlige aktører, civilsamfund og forskningsverden trækker i samme retning og i fællesskab skaber et nyt ’fælles tredje’.

I Danmark går vi meget op i grænsen mellem offentlig og privat. Men vi interesserer os mindre for, hvad den offentlige og private sektor kan frembringe sammen. Spørgsmålet er, om den tilgang er den rette, hvis Danmark skal kunne skabe morgendagens markeder for eksempelvis cirkulær plastic, telemedicin, præcisions-fermentering, DNA-sekvensering og adaptive, digitale læringsplatforme?

Gode forudsætninger

Endelig skal vi i Danmark blive bedre til at ’leve løsningerne.’ Nye løsninger på globale samfundsudfordringer er overvejende systemiske og implementeres i storskala i hele byer og lokalmiljøer. For eksempel har AliBaba’s kunstige intelligens CityBrain nedbragt rejsetiden for trafikanter i den kinesiske millionby Hangzhou med 15 procent og styrket udrykningsindsatsen ved trafikulykker med 92 procent.

Tænk bare, hvad tilsvarende teknologi kunne udrette i Danmark. Ifølge DTU bruger hver dansker hver dag 14 minutter på pendling. Med kunstigt intelligent trafikstyring kunne der skæres to minutter af for alle. Det lyder måske af lidt for den enkelte. Men på et år løber det op i godt 50.000 fuldtidsstillinger, der kunne bruges på arbejde – eller fritid. Og teknologien vil kunne både redde og hjælpe mange af de 3.000 årlige dræbte og tilskadekomne i trafikken.  

I kraft af et højt digitaliseret samfund og en stærk datainfrastruktur har Danmark alle forudsætninger for at blive et af verdens førende pilotlande for udrulningen af nye storskalaløsninger på by-, kommunal- og landsplan. Men det kræver, at vi lever i de nye løsninger – og holder op med at miste livet i de gamle.

Handsken skal samles op

Med afsæt i de fire principper og rådets drøftelser har vi yderligere identificeret otte eksempler på typer af initiativer, som kunne indgå i en strategisk transformationsplan. Nogle kan gennemføres politisk, andre med erhvervslivet og civilsamfundet i førersædet.

Otte ideer
Otte eksempler på initiativer, der kan indgå i en fremtidig transformationsplan

1. Med inspiration fra Regeringens klima- og digitaliseringspartnerskaber etableres nyt nationalt sundhedspartnerskab samt nyt nationalt læringspartnerskab. Såvel sundhed som læring er udpeget som fremtidens kritisk vigtige konkurrenceparametre, men i Danmark mangler vi et prioriteret og koordineret politisk fokus på, hvordan vi identificerer og accelererer fremtidens nye konkurrencefaktorer på tværs af sektorer.

2. Med inspiration fra regeringens frikommuneforsøg i den kommunale sektor inviteres kommuner til at ansøge om at opnå status af nationale erhvervs- og innovationskommuner. Formålet er at udvikle og afprøve nye storskala-løsninger på komplekse globale samfundsudfordringer med henblik på at styrke erhvervslivets konkurrencekraft og skabe nye danske tech-virksomheder og scale-ups via smidigere samarbejde på tværs af det offentlige, det private og civilsamfundet. 

3. Med inspiration fra Norges Innovative Procurements og Impact Canada suppleres, udbygges og nytænkes Danmarks eksisterende OPP-regime med en ny national strategi for fælles Offentlig-Privat Markedsskabelse (OPM). Morgendagens markeder skabes i tætte tværsektorielle alliancer, men Danmark er aktuelt ikke på omgangshøjde med verdens bedst OPM-lande som for eksempel Singapore, Canada, Estland og Norge.

4. Med inspiration fra blandt andet New Zealands ’Well-being Budget’, OECD’s Beyond GDP agenda og rapporten Danmark: Kurs mod nye mål udvikles en ny årlig ’Fremskridtsredegørelse’, som gør status, måler og evaluerer Danmarks holdbare konkurrencekraft og samfundsfremskridt. Det vil sige et statistisk måleredskab, der supplerer nationalregnskabets BNP-tal med mål for Danmarks miljø- og klimamæssige, sociale og samfundsmæssige fremskridt.

5. Med inspiration fra Kinas AI-innovationszoner identificerer og etablerer erhvervsliv og civilsamfund en række nationale Morgendagens Markeds Zoner (MMZ), det vil sige hele by- og lokalområder, der omdannes til fuldskala-udviklingsmiljøer for udvikling, test og implementering af piloter og systemløsninger i skala. Disse samfundslaboratorier i stor skala kan med fordel bygge videre og supplere allerede eksisterende lokale initiativer (eksempelvis et HealthLab i Københavns Nordvest-kvarter; EnergySmartGridLab i Trekantsområdet, FutureSkillsLab i Billund, Sustainable LivingLabs i Auderødlejren med videre.)

6. Med inspiration fra UrbanTech; Rotman School of Managements Creative Destructive Labs med videre etablerer erhvervsliv og civilsamfund en række Get-To-Denmark Accelerators med det formål at invitere klog, risikovillig og også international kapital til Danmark for at møde nye danske start- og scaleups indenfor strategisk prioriterede ’gennembruds teknologier’ (eksempelvis EduTech, MobilityTech; robotter og AI).

7. Med inspiration fra kurser som ’Elements of AI’, Finansforbundets læringsportal Viden til Tiden v. udvikler erhvervsliv og civilsamfund et dansk SMV-Netflix: En digital, adaptiv e-lærings- og kursusplatform for de danske SMV’ere, der samler eksisterende samt udvikler nye e-læringskurser, som kan accelerere kompetence-opbygning hos nøgleressourcer i SMV-vækstlaget og særligt tech-virksomheder med internationaliserings- og skalerings-potentiale.

8. Med inspiration fra ’America in One Room’ samler medier, organisationer og fonde 500 repræsentativt udvalgte danskerne i et virtuelt forsamlingshus. De 500 vil drøfte fremtidens post-pandemiske konkurrence samt udvikle balancerede og inkluderende tiltag, der kan bidrage til, at Danmark også om 20 år er at finde blandt de globale vindernationer.

Eksemplerne er ikke udtømmende, men kan læses som en åben invitation og opfordring til, at mange flere byder ind. For nu har vi efterhånden længe nok diskuteret, hvorvidt og hvordan vi genåbner hvad og hvornår. Det er på høje tid, at vi også vender blikket frem og stiller spørgsmålet hvorfor Danmark? Og søsætter nye ambitiøse initiativer, der kan virkeliggøre Dansk Konkurrenceevneråds vision om et ’Danmark verden vælger til’.

Derfor håber vi også, at alle der har gode forslag og idéer, der lever op til transformationsplanens fire principper, vil byde ind og bidrage til samfundssamtalen via #whydk.  

Startskuddet til en ny konkurrence gik 11. marts, hvor USA og Kina kastede handsken. Skulle vi snart se at få samlet den op i Danmark?

 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Omtalte personer

Thomas Hofman-Bang

Adm. direktør, Industriens Fond
statsaut. revisor (1994), cand.merc.aud. (CBS 1992)

Martin Møller Boje Rasmussen

Stifter og direktør, Nordic Model Institute, Postdoc, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Ph.d. i komparativ politisk økonomi (CBS)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu