Tæt løb i britisk valgkamp

Der er udsigt til et meget tæt løb, når briterne går til valg 6. maj. For blot få uger siden synes udfaldet givet på forhånd. Det var bare et spørgsmål om tid, før den udskældte Gordon Brown kastede håndklædet i ringen og udskrev det parlamentsvalg, der ville gøre Torys nye midtsøgende leder, David Cameron, til landets yngste premierminister i nyere tid.

Forklaringen er ligetil: Efter ti år med Tony Blair overtog Brown tøjlerne, netop som den internationale finanskrise i 2008 ramte Storbritannien og førte til den største recession siden 30’erne. Banker kom på støtten, og virksomheder lukkede på stribe. Udsigterne til fornyet vækst er fortsat små, og underskuddet på de offentlige finanser hører til de største i Europa – 11,8 pct. af BNP.

Men i takt med at de økonomiske udsigter i de seneste måneder er bedret, har briterne tilsyneladende fulgt den siddende premierministers opfordring til at se på Labour “med friske øjne” og “kaste et grundigt undersøgende blik ” på De Konservative.

David Cameron ligner stadig en vinder, men margenen er blevet så lille, at man ikke bør udelukke noget. Heller ikke det scenarie, hvor ingen af de to dominerende partier får flertal i Underhuset, således at De Liberale eller nationalistiske partier i Skotland, Wales og Nordirland bliver tungen på vægtskålen forførste gang siden 1974.

Økonomien er selvsagt valgkampens hovedemne. Striden mellem Labour og De Konservative er groft sagt, hvor hurtigt og hvor dybt der skal skæres i de offentlige budgetter. De Konservative er dog en smule på tilbagetog og taler nu mere om skattelettelser end offentlige besparelser.

Ifølge meningsmålingerne er der dog også en række andre emner, der optager vælgerne. Det gælder bl.a. den offentlige service, navnlig sundhedsvæsenet, som begge parter har lovet flere penge. Andre emner på dagsordenen er uddannelse, indvandrer- og retspolitik.

Det lyder alt sammen meget bekendt. Og danske politikere vil formentlig følge nøje med i slaget mellem den gamle regering med den nye leder og oppositionens midtersøgende udfordrer.