Tøven om farvel til Rigsfællesskabet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder gerne døren åben, hvis Færøerne ønsker at forlade rigsfællesskabet med Danmark. “Regeringen har en meget klar linje. Vi holder ikke på Fær­øerne, hvis de ønsker at blive selvstændige,” lød budskabet for nylig i et åbent samråd i Folketingets Færøudvalg.

Debatten har fået nyt liv, efter et forslag til en ny færøsk grundlov er fremsat i det færøske parlament, Lagtinget. Her hedder det bl.a. at “al magt skal ligge hos det færøske folk”, hvilket er uforeneligt med Rigsfælleskabet.

Selvom Lars Løkke gerne giver slip, er den lille ø-befolkning langtfra enig om at vende Danmark ryggen. For så længe færingerne er en del af fællesskabet, kan de modtage bloktilskud fra den danske stat. Den danske stat driver politi og retsvæsen på Færøerne og udbetaler derudover et årligt bloktilskud. De samlede årlige overførsler beløber sig til godt 900 millioner kr. eller omkring 18.000 kr. pr. færing.

For at fremme selvstændighedsprocessen har Færøerne i en årrække lagt vægt på, at bloktilskuddet skulle reduceres. Og de har ihærdigt søgt at øge egne indtægter bl.a. ved olieudvinding.

Trods oliekatastrofen ud for USAs østkyst søger de ufortrødent efter  olie på dybt vand. I øjeblikket borer et italiensk selskab på 1.100 meters dybde. Finder de olie her, kan Færøerne for alvor begynde at diskutere selvstændighed,  for så er de ikke længere afhængige af danske bloktilskud og behøver ikke tage stilling til rigsfællesskabet med en hånd i tegnebogen.