Set 

På dette års Roskilde Festival var jeg til Lil Nas X-koncerten. Lil Nas X er ikke blot en amerikansk rapper og singer-songwriter, men også et queerikon. Det er en meget underlig tid at kæmpe for LGBTQ-personers rettigheder. For samtidig med at vi får fejringer af normbrud på landets største scene, så står vi midt i det voldsomste backlash mod queerpersoner, som jeg har oplevet i hele mit relativt korte liv. Derfor var koncerten med Lil Nas X en fejring i modvind af alt det, som åbent bliver lagt for had i mange dele af Nas' hjemland, USA, og desværre også i stigende grad herhjemme i Danmark. Det var en fejring af sort queer- og transaktivisme, helt uden undskyldninger. Det var så rørende, men fik mig også til at tænke på de uhyggelige kræfter, der griber om sig. Det er aktivisme at elske sig selv og gøre det, Nas gør. 

Hørt

Lige nu hører jeg podcasten ’The Santiago Boys’. Podcasten består af ni dele og er skrevet og præsenteret af Evgeny Morozov. Den handler om teknologi og demokrati i Chile og magten mellem det globale nord og det globale syd i techkapløbet, altså inden det nærmest fandtes. Men det føles næsten som true crime med spioner, hemmelige identiteter og store magtkampe om både, hvem der skal bestemme, og hvilke maskiner og teknologier vi alle sammen bruger. Det kunne meget vel være blevet anderledes end det, vi er endt med at leve med i dag.   

Læst

De seneste to år har jeg med stor fornøjelse oversat Melissa Broders forfatterskab til dansk. Hendes anden roman ’Modermælk’ udkommer til efteråret, og den er helt fantastisk. At arbejde med hendes bøger har gjort mig meget interesseret i Los Angeles og den litteratur, som det underlige, underlige sted har fostret. Det fik mig på sporet af Eve Babitz, og i øjeblikket er jeg derfor i gang med at læse hendes bog ’Slow Days, Fast Company’, og den er simpelthen så fed. Den er fra 1977, men har en enormt venlig coolness (findes det?) og en så underspillet humor.