Ny udbudslov giver grønne virksomheder flere vinderkort
Mens Dansk Erhverv og Rådet for Samfundsansvar bakker op om indholdet i den nye udbudslov for offentlige myndigheders indkøb, er en række ngo’er særdeles kritiske. I Dansk Erhverv kalder markedschef Jakob Scharff det et vigtigt politisk signal, når man i lovforslaget lægger op til, at f.eks. et produkts totalomkostninger og ikke kun den laveste pris kan tælle som parameter i den offentlige indkøbspolitik. På den anden side står en række stærkt kritiske ngo’er. De mener, at Danmark misser en oplagt mulighed for at stille krav til leverandører om, at de og deres eventuelle underleverandører skal praktisere samfundsansvar og som minimum sikre, at FN’s menneskerettigheder bliver overholdt i alle led, hvis de skal gøre sig håb om at handle med stat, regioner og kommuner. Den nye udbudslov forventes fremsat i Folketinget på onsdag, hvorefter den kan træde i kraft til oktober.
Marianne Kristensen Schacht
JournalistDanske virksomheder med styr på miljø, antikorruption og menneskerettigheder hos både dem selv og deres underleverandører har hidtil ikke fået anerkendelse for deres CSR-arbejde, når det offentlige har udbudt opgaver. Men når Danmarks nye udbudslov træder i kraft til oktober, vil det blive lettere for især virksomheder med en skarp profil på miljøområdet at komme i betragtning som leverandør til de opgaver, som staten, regionerne og kommunerne udbyder.
Forslaget til den nye udbudslov, som forventes at blive fremsat i Folketinget på onsdag, indeholder to nye punkter, som forventes at give et tiltrængt løft til miljømæssig bæredygtighed, når det offentlige Danmark køber ind.
Pris betyder mest" caption="Figur 1
Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/11bda-mak_fig02_-barrierne3.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5b125-mak_fig02_-barrierne3.png | Forstør Luk
Politisk fokus på bæredygtighed giver flere ansvarlige indkøb i stat, regioner og kommuner, viser global under-søgelse fra FN.
Lovforslaget vil dels fokusere på, at den offentlige udbyder kan se på alle omkostninger i et produkts levetid, når der vælges leverandør – også kaldet totalomkostningsprincippet, TCO. Det betyder konkret, at en udbyder af en opgave kan vælge leverandør efter de samlede omkostninger i hele produktets levetid. Herunder også udgifter undervejs til energi, anden påvirkning af miljøet, og når produktet engang skal bortskaffes eller genanvendes. Og dels giver den nye udbudslov mulighed for, at stat, regioner og kommuner kan stille krav om, at en leverandør har bestemte mærker og certificeringer inden for miljø og bæredygtighed. ”Den laveste pris har fyldt alt for meget i offentlige indkøb – og kvalitet tilsvarende alt for lidt. Det er et skridt i den rigtige retning, at det med den nye udbudslov bliver klart, at livscyklus- og totalomkostningsvurderinger er parametre, som det offentlige kan have med, når de skal vælge leverandør. Det er et politisk signal om, at det er fornuftigt at gå en ny vej, og det støtter vi op om. Det gode ved TCO er jo netop, at det forener økonomi med bæredygtighed og CSR-hensyn,” siger Jakob Scharff, der er markedschef i Dansk Erhverv, og som har siddet med i udbudsudvalget, der har været med til at forberede lovforslaget. Se figur 1. Den nye udbudslov, som udspringer af et EU-direktiv vedtaget sidste år, vil dog ikke stille specifikke krav til, at en bestemt andel af de offentlige indkøb fremover eksempelvis skal være grønne. Men loven udstikker rammerne for, at det offentlige Danmark i deres egen indkøbspraksis får mere fokus på klima- og miljøvenlige løsninger og selv opstiller mere specifikke målsætninger på området. ”Loven giver ikke pålæg om at købe ind på en bestemt måde, og det ville heller ikke være klogt. Men loven giver nogle redskaber, og det er et vigtigt politisk signal,” siger Jakob Scharff fra Dansk Erhverv. Mens virksomhederne altså kan glæde sig over, at loven fremover vil give mere fokus til produkter og serviceydelser med en miljømæssig, bæredygtig profil, så ser det ud til i udkastet til loven, at der er mindre at komme efter i den nye lov inden for den sociale del af samfundsansvaret: menneske- og arbejdsrettigheder. I juni 2011 blev FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv” – UN Guiding Principles on Business and Human Rights – vedtaget. Retningslinjerne beskriver, hvad der er erhvervslivets ansvar i forhold til at respektere menneskerettighederne, og hvad der er statens forpligtelser. Når det offentlige agerer i en kommerciel rolle f.eks. som indkøber, så gælder de samme retningslinjer. Retningslinjerne er en integreret del af ansvarlig virksomhedsadfærd i OECD, Verdensbanken og EU. De dækker alle menneskerettighederne og er en global minimumsstandard for, hvad en virksomhed skal leve op til. De kræver, at virksomhedens ledelse forpligter virksomheden til at respektere menneskerettighederne, og at man har processer til at identificere, forebygge eller afbøde en mulig negativ indflydelse samt giver mulighed for oprejsning, hvis det sker. Danmark har siden november 2012 haft en mæglings- og klageinstitution, hvor sager om menneskerettigheder kan blive behandlet. Det får flere ngo’er til at påpege, at de har svært ved at se, hvordan den nye lov kan sikre, at Danmark er i front på offentlige indkøb, der understøtter virksomheder, primært i udviklingslandene, som tager samfundsansvar i form af ordentlige arbejdsforhold, lønninger m.m. ”Det er positivt, at der kommer mere fokus på samfundsansvar, men menneskerettighedsdelen er alt for minimal. Den nye udbudslov bør som minimum leve op til FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder,” siger Sanne Borges, der er seniorrådgiver i Amnesty Internationals danske afdeling. Se tekstboks. Tanja Kjeldgaard, kampagnekoordinator for Clean Clothes Campaign i Danmark, der arbejder for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere i udviklingslandene, er endnu skarpere i sin kritik: ”Det er pinligt, at man slet ikke nævner menneskerettighederne i den nye udbudslov, hvis man vil tage samfundsansvarlige offentlige indkøb alvorligt. For loven er et oplagt redskab til at fremme respekt for menneskerettigheder og samfundsansvarlig bæredygtighed,” siger hun. Amnesty International og Clean Clothes Campaign har sammen med ni andre ngo’er afleveret et samlet høringssvar til lovteksten i den nye udbudslov. Her påpeger de en række muligheder i EU’s udbudsdirektiv for at fokusere på samfundsansvarlige indkøb, som i udkastet til den danske lov ikke er udnyttet. F.eks. muligheden for at vælge andet end pris som kriterium. ”Vi opfordrer derfor regeringen til at gøre betragtningen i EU-udbudsdirektivet gældende, således at det ikke er muligt for offentlige ordregivere at tildele en kontrakt udelukkende baseret på laveste pris. Dette er særlig vigtigt ved indkøb af risikoprodukter som f.eks. elektronik, bomuld og tekstil,” skriver de. Derudover peger de 11 ngo’er på, at når det offentlige køber ind, skal det sikres, at arbejdsforholdene bag de købte produkter er i orden, at medarbejdere i udsatte brancher sikres en ordentlig løn, at der ikke handles med virksomheder i skattely, og at det offentlige lægger leverandørlister frem, så journalister og ngo’er kan være med til at sikre, at det offentlige ikke handler med virksomheder, der ikke opfører sig ordentligt. Stat, regioner og kommuner i Danmark køber årligt ind for 300 mia. kr., og en del af de penge går gennem globale værdikæder. Her er der behov for meget tættere dialog og opfølgning, end det offentlige som indkøber hidtil har haft tradition for at praktisere. ”I vores arbejde med leverandørstyring har vi hidtil ikke kontrolleret, om leverandøren eller dennes underleverandører lever op til alle de krav, vi har stillet. Vi taler om et kostbart opsøgende arbejde over hele verden, og en sådan opgave ville være meget omfattende for en virksomhed som Region Sjælland, der anvender over 50.000 forskellige varer i sin produktion,” fortæller Christian Christensen, der er indkøbschef i Region Sjælland.
Kilde: “Sustainable Public Procurement: A Global Review”, FN, 2013. [/graph]
Socialt ansvar fylder for lidt
Svært at leverandørstyre
Kilde: “Sustainable Public Procurement: A Global Review”, FN, 2013.
”Der er ingen simpel model for at løse det her. Erfaringerne fra Sverige og Norge viser, at det her er svært, og at det kræver mange ressourcer at undersøge leverandører og deres underleverandørers forhold. Vores nordiske naboer er gået i gang med opgaven. Helt så langt er vi endnu ikke i Danmark,” siger Christian Christensen.
Den helt store udfordring er netop leverandørstyring – særlig i brancher, der bruger mange underleverandører. Ifølge FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder skal det offentlige, når man agerer kommercielt, foretage en risikoanalyse – en due diligence – af, hvor det potentielt kan gå galt, når der købes ind. For når man kender de ømme punkter, kan man bedre arbejde for at forebygge dem. Og hvis man fejler med den indsats, må man være klar til at yde kompensation og oprejsning til de ramte.
Men især med indkøb i lande langt fra Danmark og i brancher, der er særligt udsatte, og hvor der indgår mange underleverandører, som ikke er kendte af den offentlige indkøber, bliver ansvarligheden udfordret. Se figur 2.
”I dag bedriver vi indkøb med stort fokus på at skabe offentlige effektiviseringer, og vi sørger for at stille krav i kontrakterne om at levere ansvarlige ydelser. Mere intensivt og opsøgende arbejde i forhold til leverandørers overholdelse af f.eks. menneskerettigheder er ikke som sådan en prioriteret opgave i dag,” konstaterer Christian Christensen fra Region Sjælland.
Lovforslag med uforløst potentiale
Samfundsansvarlige offentlige indkøb har gennem længere tid været til debat i både Rådet for Samfundsansvar, der rådgiver regeringen i spørgsmål om virksomheders og myndigheders samfundsansvar, og hos Dansk Initiativ for Etisk Handel, DIEH.
I forrige uge afholdt DIEH således et debatmøde om det offentliges ansvar for at respektere menneskerettighederne i deres indkøb. Ifølge DIEH’s formand, Birgitte Qvist-Sørensen, der til daglig er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, har de mange milliarder, som det offentlige årligt køber ind for, potentiale til at gøre en langt større samfundsansvarlig forskel, end lovforslaget lægger op til:
”Tænk, hvis alle uniformer, som bliver brugt i det offentlige, var med til at fremme anstændige arbejdspladser og en løn, arbejderne kan leve af ude i verden. Eller hvis indkøb af kirurgiske instrumenter, som bliver brugt på bl.a. hospitaler eller ved skoletandlægen, sikrede kapacitetsopbygning og børn og unge en uddannelse frem for at bidrage til børnearbejde, som vi har set det i Pakistan. Eller hvis mineralerne, som indgår i elektronikprodukterne, som det offentlige bruger, frem for at bidrage til den blodige konflikt i Congo i stedet bidrog til jobskabelse blandt congoleserne, så de kan sende deres børn i skole. Så ville vi virkelig rykke noget i forhold til den globale ulighed og bidrage til en mere bæredygtig verden,” sagde hun på debatmødet.
I Rådet for Samfundsansvar peger formanden, Lise Kingo, på, at den nye udbudslov er et åbent vindue for Danmark til at komme helt frem i førerfeltet på dagsordenen om at fremme samfundsansvar, når offentlige myndigheder køber ind.
”Den nye lov er en fantastisk mulighed for at indarbejde de samme internationale krav til offentlige indkøbere, som de private skal efterleve,” siger Lise Kingo.
Hun henviser til, at private virksomheder allerede skal følge OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder.
”Det er mit og rådets håb, at den nye udbudslov vil gøre det mere lige for at træffe samfundsansvarlige indkøbsbeslutninger. Loven er en mulighed for at bringe Danmark et skridt foran, så vi kan være et foregangsland også på bæredygtighed i den offentlige sektor og i de offentlige indkøb,” siger Lise Kingo.
Hos Dansk Erhverv ser man også potentialer i den nye udbudslov. Særlig i den del af loven, der har fokus på livscyklusomkostninger, eller totalomkostninger. For det er et område, hvor danske virksomheder står stærkt. Hvis offentlige myndigheder i stigende grad begynder at efterspørge leverandører, der har optimeret og effektiviseret f.eks. energiforbrug og miljøbelastning i hele produktets levetid, så er det offentlige med til at understøtte, at danske virksomheder kan blive endnu skarpere på det område.
”Totalomkostningsperspektivet taler både til økonomimanden og CSR-folkene. Derfor er det et stærkt redskab til at gøre noget for miljø og bæredygtighed. Det er mig en gåde, at vi ikke er nået længere på området, for der er et enormt potentiale, som nu får mere fokus med den nye udbudslov,” siger Jakob Scharff fra Dansk Erhverv.
