Som man udbyder, får man løsninger

Offentlige udbud er, når de strikkes intelligent sammen, en afgørende driver for innovation og nye, smarte løsninger. Men en forudsætning er, at de kreative ressourcer aktiveres tidligt i processen og får indflydelse på selve udbuddet. Det er de gode til i New York.

Lyden af Yellow Cabs, der bumper over gadekrydset, folk der bevæger sig hurtigt og målrettet, politimanden, der fløjter, og lyden af en V8-motor er med til at skabe en stemning af nerve og energi.

Jeg sidder her på et kaffehjørne, hvor de serverer byens bedste kaffe. Ikke noget med mælk i, kun rene espressovarer. Man kan virkelig føle, at der er energi i luften, og at det er start-up-folket, der er i gang. Der er fuldt tryk på kedlen i New York.

De vækstprogrammer, som blev søsat i New York for ti år siden med heftig støtte fra borgmester Michael Bloomberg, er nu slået igennem. New York har gjort det så godt, at der nu er flere tech-start-ups her end i Silicon Valley.

Men der er ikke tale om tech-firmaer, som vi kender dem fra Silicon Valley. Der er tale en ny type forretning, der evner at kombinere det bedste fra den digitale verden med det bedste fra vores fysiske verden, samtidig med at det er både globalt og lokalt forankret. Det er firmaer, der arbejder meget engageret med det community, de er en del af.

Firmaet og communitiet designer produktet digitalt. Her er ikke nogen IP, royalty eller anden beskyttelse af ens ideer. Det hele er open source, og derfor går udviklingen hurtigt – endog nogle gange meget hurtigt – for det er ikke kun firmaernes egne udviklere, der er på sagen, men hele communitiet, der kan rumme flere tusinde kreative intelligenser.

Med introduktion af ny robotteknologi er produktionen flyttet tilbage fra Kina til Brooklyn, og banken er skiftet ud med finansiel crowd-sourcing, eksempelvis via servicen Kick Starter. Det er iværksættere, typisk med en kreativ eller kunstnerisk baggrund, sat sammen med en makker med baggrund som ingeniør eller programmør.

Følg Nille Juul-Sørensen

De nystartede virksomheder er uhyre populære i New York, og newyorkerne elsker deres entreprenører. De er på en eller anden måde indlejret i det lokale miljø, så det at støtte en entreprenør er at støtte lokalområdet direkte.

Udbyd intelligent

Man må nok sige, at det ikke ligefrem gnistrer hjemme i Danmark med nye teknologidrevne iværksættere eller med væksten generelt. Vi har på en eller anden måde misset den kombination af kreativitet og eksakt viden i vores iværksætterlag. Men hvis man læser regeringens vækstplan for de kreative industrier, så er der et lille lys, som efter min opfattelse skal tændes så hurtigt som muligt.

Lyset hedder intelligent offentlig efterspørgsel, og det har potentialet til at booste hele det kreative område. Samtidig kan det føre til nye løsninger, som vi aldrig troede, vi som samfund kunne udvikle.

Ideen er, at når det offentlige køber ydelser og produkter, så køber man ikke bare den billigste og ofte tarveligste løsning, der er på markedet lige nu. I stedet inddrager man tværfaglige og kreative mennesker i processen, så det produkt eller den service, man sender i udbud, bliver beskrevet holistisk og tidssvarende.

At inddrage kreative ressourcer i denne fase af udbuddet giver dem mulighed for at øve indflydelse, hvor de er bedst, nemlig i idefasen. Når opgaven er ny- eller redefineret, kan man rette fokus mod at få den udført til den bedste pris – hvilket ikke er ensbetydende med den laveste pris.

[quote align="right" author=""]De fleste vil sikkert spørge, hvad man skal med en offentlig telefonboks i 2013, eftersom vi jo render rundt med mobiltelefoner. Men det er, fordi vi alene forholder os til det gamle paradigme om, hvad en telefonboks er.[/quote]

Med denne form for udbud indtager staten en ny rolle, som sikrer, at vi hele tiden innoverer, og at der er tonnage nok i at vælge et design eller en ydelse, der skal udvikles.

Det kan være svært at synliggøre ideen og potentialet, ved at det offentlige bliver bedre til at efterspørge intelligente løsninger, men nu har jeg fundet casen, som er forståelig, og det er lige her i New York. Igen er det borgmester Bloombergs kontor, der har udtænkt en lille genistreg med intelligent offentligt udbud, da byen stod over for at skulle have nye telefonbokse.

Dem er der ca. 12.000 af i New York i dag. De fleste vil sikkert spørge, hvad man skal med en offentlig telefonboks i 2013, eftersom vi jo render rundt med mobiltelefoner. Men det er, fordi vi alene forholder os til det gamle paradigme om, hvad en telefonboks er. Det, NYC spurgte om, var, hvad fremtidens telefonboks er. Hvad skal den kunne, hvordan skal den se ud? Det eneste krav var, at den skulle kunne bære en reklame, da der her ligger store indtægtskilder for byen.

125 prototyper

Udbuddet var altså på selve ideen med fremtidens telefonboks. Havde man bare udbudt 12.000 telefonbokse, havde man sikkert fået en eller anden kasse med en ledning og et telefonrør. Og sikkert til en udmærket pris, men bare ikke brugbar overhovedet. NYC lagde op til en åben idekonkurrence for alle, men specielt målrettet designere, ingeniører og andre kreative mennesker. Man udvalgte seks finalister bland de i alt 125 prototyper, som blev tilmeldt konkurrencen. Vinderne fik en præmie og den medfølgende mediebevågenhed, men hverken rettigheder eller ophavsret.

Efter idefasen har NYC så udformet det egentlige udbud af telefonboksen til de store spillere på markedet som Olivetti, AT&T etc., og alle ideerne fra første udbud er nu bragt ind i den funktionsbeskrivelse, der er grundlaget for konkurrencen.

De kreative kræfter fik herved mulighed for at profilere sig selv og deres ideer, og samtidig fik de adgang til de helt store spillere på telefonmarkedet, hvis deres ideer var blandt de bedste i konkurrencen. I fase to af udbuddet vender producenterne typisk tilbage til designerne og deres ideer, og nu er deres arbejde betalt og beskyttet, når ideerne konkretiseres.

[quote align="right" author=""]Fra at være en dum telefonboks har NYC nu fået et fantastisk bud på, hvordan fremtidens telefonboks kan se ud, og hvad den skal kunne, som hjælper byen med at levere de bedste ydelser til borgerne.[/quote]

En af de seks vindere er en god ven, Rama Chorpash, der til daglig er leder af Parson’s Produktdesigninstitut i New York og har sit eget lille designkontor. Ramas bud har fået virkelig meget opmærksomhed, for det er et totalt opgør med, hvad byinventar kan, hvad en telefonboks er, og hvordan man kombinerer det digitale og det materielle.

Hans bud på fremtidens telefonboks er en 20 cm bred stålplade, der rager ca. to meter op. Fra dens fod fortsætter den hen over kørebanen til modsatte fortov og ender der i en ny, opretstående ”boks”. Det vil sige, at man har etableret en U-formet konstruktion, hvor al trafik løber igennem fra facade til facade.

Telefonboksen kan følgende: Den tæller, hvor mange biler, cykler og gående der passerer den. Den bærer en LED-reklame i søjlerne og hen over vejen. Den kan skifte farve, så man kan lave farvede striber på kørebanen for at indikere et eller andet. Der er et interaktivt kort på standeren, og man taler gratis i telefon via nettet. Der sendes nyheder og lokal information, og så er konstruktionen udformet sådan, at der, hvor den skærer sig ned i kørebanen, giver den mulighed for ekstra afvanding af gaderne ved store regnskyl.

Hele dataopsamlingen bruges af NYC til at styre trafik, og trafikken på fortovene er i forvejen en del af den måde, man i NYC beregner husleje og skat for butikkerne. Så fra at være en dum telefonboks har NYC nu fået et fantastisk bud på, hvordan fremtidens telefonboks kan se ud, og hvad den skal kunne, som hjælper byen med at levere de bedste ydelser til borgerne.

Rama er selvfølgelig efterfølgende blevet kontaktet af de store teleselskaber, og han har nogle af de smarte, nye tech-start-ups med på holdet.

Sådan løfter man både ide-, erhvervs- og informationsniveau uden en eneste støttekrone.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Drop best practice – spred processen Næste artikel Kunden er død

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.