Som man udbyder, får man løsninger

Offentlige udbud er, når de strikkes intelligent sammen, en afgørende driver for innovation og nye, smarte løsninger. Men en forudsætning er, at de kreative ressourcer aktiveres tidligt i processen og får indflydelse på selve udbuddet. Det er de gode til i New York.

Lyden af Yellow Cabs, der bumper over gadekrydset, folk der bevæger sig hurtigt og målrettet, politimanden, der fløjter, og lyden af en V8-motor er med til at skabe en stemning af nerve og energi.

Jeg sidder her på et kaffehjørne, hvor de serverer byens bedste kaffe. Ikke noget med mælk i, kun rene espressovarer. Man kan virkelig føle, at der er energi i luften, og at det er start-up-folket, der er i gang. Der er fuldt tryk på kedlen i New York.

De vækstprogrammer, som blev søsat i New York for ti år siden med heftig støtte fra borgmester Michael Bloomberg, er nu slået igennem. New York har gjort det så godt, at der nu er flere tech-start-ups her end i Silicon Valley.

Men der er ikke tale om tech-firmaer, som vi kender dem fra Silicon Valley. Der er tale en ny type forretning, der evner at kombinere det bedste fra den digitale verden med det bedste fra vores fysiske verden, samtidig med at det er både globalt og lokalt forankret. Det er firmaer, der arbejder meget engageret med det community, de er en del af.

Firmaet og communitiet designer produktet digitalt. Her er ikke nogen IP, royalty eller anden beskyttelse af ens ideer. Det hele er open source, og derfor går udviklingen hurtigt – endog nogle gange meget hurtigt – for det er ikke kun firmaernes egne udviklere, der er på sagen, men hele communitiet, der kan rumme flere tusinde kreative intelligenser.

Med introduktion af ny robotteknologi er produktionen flyttet tilbage fra Kina til Brooklyn, og banken er skiftet ud med finansiel crowd-sourcing, eksempelvis via servicen Kick Starter. Det er iværksættere, typisk med en kreativ eller kunstnerisk baggrund, sat sammen med en makker med baggrund som ingeniør eller programmør.

Følg Nille Juul-Sørensen

De nystartede virksomheder er uhyre populære i New York, og newyorkerne elsker deres entreprenører. De er på en eller anden måde indlejret i det lokale miljø, så det at støtte en entreprenør er at støtte lokalområdet direkte.

Udbyd intelligent

Man må nok sige, at det ikke ligefrem gnistrer hjemme i Danmark med nye teknologidrevne iværksættere eller med væksten generelt. Vi har på en eller anden måde misset den kombination af kreativitet og eksakt viden i vores iværksætterlag. Men hvis man læser regeringens vækstplan for de kreative industrier, så er der et lille lys, som efter min opfattelse skal tændes så hurtigt som muligt.

Lyset hedder intelligent offentlig efterspørgsel, og det har potentialet til at booste hele det kreative område. Samtidig kan det føre til nye løsninger, som vi aldrig troede, vi som samfund kunne udvikle.

Ideen er, at når det offentlige køber ydelser og produkter, så køber man ikke bare den billigste og ofte tarveligste løsning, der er på markedet lige nu. I stedet inddrager man tværfaglige og kreative mennesker i processen, så det produkt eller den service, man sender i udbud, bliver beskrevet holistisk og tidssvarende.

At inddrage kreative ressourcer i denne fase af udbuddet giver dem mulighed for at øve indflydelse, hvor de er bedst, nemlig i idefasen. Når opgaven er ny- eller redefineret, kan man rette fokus mod at få den udført til den bedste pris – hvilket ikke er ensbetydende med den laveste pris.

[quote align="right" author=""]De fleste vil sikkert spørge, hvad man skal med en offentlig telefonboks i 2013, eftersom vi jo render rundt med mobiltelefoner. Men det er, fordi vi alene forholder os til det gamle paradigme om, hvad en telefonboks er.[/quote]

Med denne form for udbud indtager staten en ny rolle, som sikrer, at vi hele tiden innoverer, og at der er tonnage nok i at vælge et design eller en ydelse, der skal udvikles.

Det kan være svært at synliggøre ideen og potentialet, ved at det offentlige bliver bedre til at efterspørge intelligente løsninger, men nu har jeg fundet casen, som er forståelig, og det er lige her i New York. Igen er det borgmester Bloombergs kontor, der har udtænkt en lille genistreg med intelligent offentligt udbud, da byen stod over for at skulle have nye telefonbokse.

Dem er der ca. 12.000 af i New York i dag. De fleste vil sikkert spørge, hvad man skal med en offentlig telefonboks i 2013, eftersom vi jo render rundt med mobiltelefoner. Men det er, fordi vi alene forholder os til det gamle paradigme om, hvad en telefonboks er. Det, NYC spurgte om, var, hvad fremtidens telefonboks er. Hvad skal den kunne, hvordan skal den se ud? Det eneste krav var, at den skulle kunne bære en reklame, da der her ligger store indtægtskilder for byen.

125 prototyper

Udbuddet var altså på selve ideen med fremtidens telefonboks. Havde man bare udbudt 12.000 telefonbokse, havde man sikkert fået en eller anden kasse med en ledning og et telefonrør. Og sikkert til en udmærket pris, men bare ikke brugbar overhovedet. NYC lagde op til en åben idekonkurrence for alle, men specielt målrettet designere, ingeniører og andre kreative mennesker. Man udvalgte seks finalister bland de i alt 125 prototyper, som blev tilmeldt konkurrencen. Vinderne fik en præmie og den medfølgende mediebevågenhed, men hverken rettigheder eller ophavsret.

Efter idefasen har NYC så udformet det egentlige udbud af telefonboksen til de store spillere på markedet som Olivetti, AT&T etc., og alle ideerne fra første udbud er nu bragt ind i den funktionsbeskrivelse, der er grundlaget for konkurrencen.

De kreative kræfter fik herved mulighed for at profilere sig selv og deres ideer, og samtidig fik de adgang til de helt store spillere på telefonmarkedet, hvis deres ideer var blandt de bedste i konkurrencen. I fase to af udbuddet vender producenterne typisk tilbage til designerne og deres ideer, og nu er deres arbejde betalt og beskyttet, når ideerne konkretiseres.

[quote align="right" author=""]Fra at være en dum telefonboks har NYC nu fået et fantastisk bud på, hvordan fremtidens telefonboks kan se ud, og hvad den skal kunne, som hjælper byen med at levere de bedste ydelser til borgerne.[/quote]

En af de seks vindere er en god ven, Rama Chorpash, der til daglig er leder af Parson’s Produktdesigninstitut i New York og har sit eget lille designkontor. Ramas bud har fået virkelig meget opmærksomhed, for det er et totalt opgør med, hvad byinventar kan, hvad en telefonboks er, og hvordan man kombinerer det digitale og det materielle.

Hans bud på fremtidens telefonboks er en 20 cm bred stålplade, der rager ca. to meter op. Fra dens fod fortsætter den hen over kørebanen til modsatte fortov og ender der i en ny, opretstående ”boks”. Det vil sige, at man har etableret en U-formet konstruktion, hvor al trafik løber igennem fra facade til facade.

Telefonboksen kan følgende: Den tæller, hvor mange biler, cykler og gående der passerer den. Den bærer en LED-reklame i søjlerne og hen over vejen. Den kan skifte farve, så man kan lave farvede striber på kørebanen for at indikere et eller andet. Der er et interaktivt kort på standeren, og man taler gratis i telefon via nettet. Der sendes nyheder og lokal information, og så er konstruktionen udformet sådan, at der, hvor den skærer sig ned i kørebanen, giver den mulighed for ekstra afvanding af gaderne ved store regnskyl.

Hele dataopsamlingen bruges af NYC til at styre trafik, og trafikken på fortovene er i forvejen en del af den måde, man i NYC beregner husleje og skat for butikkerne. Så fra at være en dum telefonboks har NYC nu fået et fantastisk bud på, hvordan fremtidens telefonboks kan se ud, og hvad den skal kunne, som hjælper byen med at levere de bedste ydelser til borgerne.

Rama er selvfølgelig efterfølgende blevet kontaktet af de store teleselskaber, og han har nogle af de smarte, nye tech-start-ups med på holdet.

Sådan løfter man både ide-, erhvervs- og informationsniveau uden en eneste støttekrone.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Drop best practice – spred processen Næste artikel Kunden er død
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.