Uddannelseseksportøren

Kursen på dollar og euro går op og ned, men værdien af viden er konstant høj. Ud fra det ræsonnement har rektor for Niels Brock, Anya Eskildsen, de seneste år arbejdet på at sætte eksport af uddannelse og viden i system. Gennem stærke partnerskaber med en række andre lande er det lykkedes hende og Niels Brock at starte et lille eksporteventyr med stort udvidelsespotentiale.

I dag har skolen som den eneste i landet over 1.500 elever på afdelinger i Kina, Vietnam og USA. Visionen er at komme op på mindst 5.000. Med Niels Brock vil Anya Eskildsen bane vejen for en ny form for systemeksport, hvor danske kernekompetencer opbygget gennem årtier kan blive en forretning og vækstdriver for den hjemlige økonomi.

Forbilledet er Australien, hvor uddannelse er landets næststørste eksportindtægtskilde – sågar større end turisme. Og metoden er ikke kun at betragte uddannelser  som en – fornuftig – udgift for samfundet, men også som en potentiel indtægtskilde.

“Jeg mener, der ligger et enormt perspektiv i at kommercialisere det knowhow, vi har opbygget i den offentlige sektor. Mit håb er, at vi på Niels Brock kan bane vejen for systemeksport som et nyt strategisk satsningsområde for Danmark,” siger hun.

Perspektiverne for Niels Brocks eksportskabelon rækker ifølge Anya Eskildsen langt ud over uddannelsessektoren. Man kunne f.eks. eksportere modeller af den danske plejesektor til Kina, hvor der er ved at blive gjort op med gamle familiemønstre, og familiens ældre derfor ikke længere bliver passet hjemme. Eller man kunne se på andre  elementer fra vores velfærdsstat, systematisere koncepterne og sælge dem til de asiatiske lande.

“Men det kræver, at flere tør at engagere sig – både i uddannelsessektoren og ikke mindst på politisk plan – så det kan blive sat ordentligt i system. Det gælder ikke kun de videregående uddannelser, men også erhvervs- og ungdomsuddannelser,” siger hun.

Selv om Niels Brock har et godt navn i Danmark, har skolen stadig skullet arbejde benhårdt de sidste 10 år for at opbygge det ry og tillidsforhold, som i dag gør den til en seriøs spiller på det asiatiske marked, for kineserne lægger stor vægt på kvalitet, ry og personligt kendskab. Derfor er det ifølge Anya Eskildsen vigtigt, at vi kommer i gang hurtigst muligt og bygger videre på de gode historier og de gode relationer, der allerede er opbygget.

Det betyder også, at man skal acceptere og navigere inden for den kulturelle ramme, som eksportmarkederne udgør:

“Som danskere kan vi bidrage med vores åbne skandinaviske pædagogik, hvor man siger “du” til læreren, men kineserne skal altså stadig lære om Mao, Deng Xiaoping og Konfutse og stadig have militærtræning som en del af deres uddannelse,” siger hun. Derfor er fleksibilitet i vores tilgang til systemeksport helt afgørende.

For at bygge bro over den kulturelle kløft, åbner Niels Brock et Danish Centre i Shanghai i 2012 – nærmere bestemt på Shanghai Finance University. Planen er, at centret skal styrke båndet mellem Danmark og Kina og gøre det lettere for studerende, iværksættere og virksomheder at slå sig ned og handle på tværs af grænserne.

Der er ikke kun økonomisk gevinst at hente i et udvidet dansk-asiatisk samarbejde, viser erfaringerne fra Niels Brock. Studerende og undervisere får konstant ny inspiration, viden og kulturel forståelse, som styrker uddannelserne herhjemme og stiller os stærkere internationalt. I Kina – et land, som ønsker at åbne sig mod vesten – lærer de til gengæld om vestlig kultur. Uddannelsernes fokus på samarbejde og det engelske sprog giver kompetencer, som er vigtige i Kina. F.eks. har dimittenderne fra Niels Brocks uddannelser i Shanghai en jobrate på 97 pct.

Dette portræt er en del af den strategiske analyse Danmarks videnøkonomi skal op i gear. Læs hele analysen her.