Danske tech-startups skovler penge hjem. Faktisk er den danske startup-scene så interessant for udenlandske investorer, at vi sidste år for første gang slog Finland på at tiltrække investeringer til nordiske startup-selskaber. Konkret hentede danske startups mere end 446 millioner dollar hjem fordelt på 123 investeringer. Dermed slog vi for alvor igennem som en seriøs hub for tech-investeringer fuldt på højde med de stærke startup-byer Stockhom og Helsinki. Se figur 1.

Dansk-stiftede Unity Technology hentede alene 181 millioner dollars hjem i 2016 og røg dermed ind i den famøse klub af såkaldte unicorns, som er selskaber til en værdi af mere end 1 milliard dollar. Også Sitecore rykkede op blandt enhjørningerne, da selskabet blev solgt til kapitalfonden EQT. Og ser man på de seneste års største investeringer i danske tech-selskaber, så har mindst otte selskaber potentialet til at rykke op i unicorn-ligaen. Det vurderer partner i Deloitte Jacob Simonsen. Han anslår, at de tre til fem af dem vil forvandle sig til unicorns inden for de kommende fem år.

”Omkring otte til ti danske selskaber har nu tiltrukket venturekapital af så stor størrelse, at det snart bliver rigtig sjovt. Alle de ti har potentialet til at blive unicorns. Det bekræfter den betydelige mængde af udenlandsk kapital. Hvis ikke det sker, er det i hvert fald ikke, fordi der mangler penge til at få dem til at vokse,” siger Jacob Simonsen.

Potentiale for mere

Han ønsker ikke at sætte navne på de mest fremmelige tech-selskaber. Det vil Jannick Nytoft til gengæld gerne. Han er adm. direktør i DVCA, som er brancheorganisation for venture-, kapitalfonde og business angels i Danmark. Jannick Nytoft peger på tech-kometer som Trustpilot, Tradeshift og Vivino som oplagte kandidater.

Men til trods for at pengene tilsyneladende sværmer om de danske startups, så udnytter vi langt fra de potentialer, der er for at skabe flere store venturefinansierede selskaber, mener han.

”Hele den danske fødekæde er blevet bedre. Men i USA skabes 25 pct. af BNP af venturefinansierede virksomheder. Herhjemme er det til sammenligning stadig kun et par procent. Vi er langt bagud og udnytter slet ikke de muligheder, der er,” siger Jannick Nytoft.

En række startups, investorer, eksperter og rådgivere omkring det danske tech-miljø bakker ham op: Det er ikke mangel på penge, der er den store udfordring, for at Danmark udvikler flere unicorns. For i takt med at danskstiftede tech-selskaber har slået igennem globalt, har udlandet fået øje på Danmark. Ventureinvestorernes jagt på at være med i den næste danske unicorn har sendt ventureselskaberne i konkurrence med hinanden, og ventureselskaber fra bl.a. Storbritannien og Frankrig kæmper om at investere i de danske startups. Normalt rykker den type investor først ind, når iværksætterselskabet har nået en vis modenhed. Men kampen om de mest lovende selskaber har tiltrukket investorer på et tidligere tidspunkt i iværksætterselskabernes livscyklus, hvor de tidligt går i dialog med iværksætterne for at være på stifternes radar, når behovet for kapital melder sig. Se sidehistorie.

Samtidig er pipelinen af lovende danske startups styrket. Der går dog stadig mange startups på en unicorn, og der er delte meninger om, hvorvidt vi har tilstrækkeligt med selskaber i de tidligste faser og i vækstlaget blandt nye techselskaber.

Fra politisk side har man længe haft fokus på at skabe nye store virksomheder med mere end 1.000 ansatte. Vækstfonden udgav for nylig en rapport, der igen slog fast, at Danmark har svært ved at skabe den type selskaber. De politiske udmeldinger har fokus på, at der skal skabes nye danske arbejdspladser. Men virkeligheden for de kommende danske unicorns er ikke, at der skabes 1.000 danske arbejdspladser. Den er snarere, at der skabes 200 danske arbejdspladser og dertil et væld af arbejdspladser rundt om i verden, fordi selskabet er globalt. Oveni kommer en række job hos underleverandører i ind- og udland.

”Man kan godt arbejde på, at holde de her virksomheder lidt længere i Danmark. Men venturemodellen er global, og ikke alle selskaber skal fastholdes i Danmark. I stedet skal vi fokusere på at skabe flere af denne type virksomheder. Venturevirksomheder har en højere bruttoværditilvækst end de fleste andre virksomheder. Derfor skal vi blive bedre til at udnytte potentialerne,” siger Jannick Nytoft fra DVCA.

Ro på regler

Founders House og det omkringliggende Startup Village i København er et af de startup-miljøer, der for alvor har markeret sig på landkortet for lovende tech-selskaber. Her bor bl.a. Vivino, der af flere spås at blive en af fremtidens unicorns. Tine Thygesen er stifter og adm. direktør i Founders House, og hun er ikke i tvivl om, at den største hurdle for, at Danmark udvikler sig til unicorn-nation, udgøres af de danske politikere, der ifølge hende slet ikke forstår tech-selskabernes DNA og dermed ikke er i stand til at understøtte deres behov.

”Der er masser af investorer nu, der er interesserede i de danske startups. Så man skal holde op med selv at stifte fonde, som finansieres med statskapital. I stedet skal man fokusere på at skabe ordentlige rammevilkår,” siger hun.

Konkret skyder hun på, at danske skatteregler for investorer ændres langt oftere end f.eks. i Sverige. For sidder man som investor i en stor britisk fond, så sætter man sig ikke ind i en masse besværlige regler for at investere i Danmark, så placerer man hellere pengene i Sverige, hvor der er ro på reglerne, siger hun.

”En investor har typisk sin investering i op til ti år. Det giver utryghed, hvis man er usikker på, om de vilkår, man investerer under, vil ændre sig. De danske politikere er nødt til at signalere, at de er pro-investeringer,” siger Tine Thygesen.

Det helt store problem er dog de danske regler for aktier til medarbejderne. Startups kan ikke tiltrække talenter ved at tilbyde store lønninger. Men de kan tilbyde medarbejderaktier, som nok er en lottokupon, fordi der kun er få procents chance for, at aktierne for alvor bliver meget værd, og at selskabet lykkes. Ikke desto mindre er medarbejderaktier netop guleroden for mange medarbejdere i startups. Men de danske regler begrænser den rekrutterings- og aflønningsmulighed til et minimum, og da man samtidig skal betale skat af aktierne, når man får dem, og ikke når man sælger dem, udgør reglerne en kæmpe hurdle.

”Det svarer til, at jeg skal betale skat af min lejlighed, før den er solgt. Jeg har jo ikke pengene. Det er et kæmpeproblem. Jeg kender mange danske startups, som overvejer at rykke ud af landet alene på grund af problemerne med medarbejderaktierne,” siger hun.

Summen af udfordringer er ifølge Tine Thygesen, at man sender et signal både til startup-miljøet og til investorer i ind- og udland, at det her er ikke noget, man fra politisk side bakker op om.

”Vis dog, at I vil os. I sender et signal om, at det her område skal brandbeskattes, frem for at det er et område, man gerne vil skubbe på, så vi kan skabe noget godt. Vi er på et modenhedsstadie, hvor der ikke skal store nationale indsatser til. Politikerne skal blot understøtte den udvikling, der er, og lade være med at lægge hindringer i vejen,” siger Tine Thygesen.

Bedre rammer efterlyses

Hendes kritikpunkter får fuld opbakning i DVCA, hvor Jannick Nytoft mener, at det er afgørende at have gode vilkår for optioner og aktier for overhovedet at kunne skabe en unicorn.

”Selvfølgelig kan vi skabe flere danske unicorns. Men rammevilkårene er i bedste fald alt for middelmådige. Vi er nået et godt skridt på vejen, men fra politisk side skal det være langt mere ambitiøst, hvis vi skal udnytte potentialet tilstrækkeligt,” siger han.

Også blandt de uvildige eksperter springer manglen på de danske politikeres opbakning i øjnene som den største forhindring for, at Danmark bliver unicorn-opdrætter.

”De globale forhold er bedre end nogensinde før, for at globale selskaber bygges i Danmark og Norden. Man kan sagtens skabe unicorns her,” siger Neil Murray, der er stifter af The Nordic Web, som udgiver af datadrevne analyser af det nordiske tech- og startupmiljø.

”Politikernes manglende opmærksomhed på, hvad udfordringerne er for at skabe nye unicorns, udgør den største udfordring for, at Danmark fremover bliver leverandør af den type selskaber. Problemerne er især selskabernes behov for at tiltrække talent, immigrationsbesvær og skatteforhold samt medarbejderaktier,” siger Neil Murray.

Fra politisk side er erhvervsminister Brian Mikkelsen umiddelbart lydhør over for kritikken. Han er netop nu i gang med at nedsætte et iværksætterpanel, hvor panelet skal udpege, hvor der er behov for ændringer inden for områder som kapital, kompetencer og kultur.

”Regeringen arbejder konstant for, at vi i Danmark får de bedste rammevilkår, der kan sikre, at iværksættere kommer godt fra start med deres gode idé, og løfte de virksomheder, som har potentiale for at vokse sig store og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Som et led i det arbejde, lancerer vi snart et iværksætterpanel, hvor panelet, med afsæt i egne erfaringer, kan komme med anbefalinger til forbedringer. De anbefalinger vil være med til at forme den konkrete iværksætterpolitik, som jeg vil stille mig i spidsen for, og som bl.a. skal danne grobund for endnu flere danske unicorns – både på kort og langt sigt,” skriver Brian Mikkelsen i en kommentar til kritikken fra tech-branchen.