Der står udlændinge bag hver tredje venturefinansierede amerikanske vækstvirksomhed startet mellem 2006 og 2012, hvor den nye virksomhed er endt med en børsnotering. I Silicon Valley er næsten 70 pct. af alle ingeniører født uden for USA, mens det kun er tilfældet for godt en tredjedel af ingeniørerne i resten af landet.

Også i en anden af verdens førende iværksætternationer, Israel, står immigranter bag en væsentlig del af de nye vækstvirksomheder og dermed en stribe nye arbejdspladser.

Diversitet i et lands forsknings- og innovationsmiljøer er nemlig én blandt flere nøglefaktorer, når vidensinstitutionernes forskning skal forvandles til kommercielle succeser. Andre afgørende ingredienser er, at der skal være tilstrækkelig med veluddannet talent og et velfungerende økosystem for at udvikle nye kommercielle succeser på ryggen af forskningen.

Det kræver erfarne iværksættere, der ved, hvordan forskning forvandles til forretning, og ikke mindst skal der være adgang til den fornødne venturekapital, så iværksætterne ikke strander i den såkaldte Valley of Death, hvor nye virksomheder dør i stadiet mellem prototype og færdigt produkt, fordi der ikke er penge til at nå fra det ene stadie til det næste.

Sådan lød det fra de to udenlandske eksperter, amerikanske Shomit Ghose, der er administrerende direktør og partner i det Silicon Valley-baserede ventureselskab ONSET Ventures, og israelske Daniel Zajfman, der er leder af The Weizmann Institute, da de gæstede Hotel Koldingfjord i sidste uge. Her havde landets uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) over to dage sat det danske forsknings- og innovationsmiljø stævne for at få input til at forvandle mere forskning til vækst og nye arbejdspladser.

Få spinout-virksomheder

Selv om Danmark gennem de sidste 15 år er blevet bedre til at omsætte forskning til forretning i erhvervslivet, er der stadig store udfordringer og potentialer for forbedringer: Andelen af produkt- og procesinnovative danske smv’er ligger i et sløvt midterfelt i Europa, og samme midterplacering får Danmark, når der måles på antallet af smv’er, der samarbejder med vidensinstitutioner. Målt på kommercialisering af forskningen er der kommet flere opfindelser ud af de danske vidensinstitutioner, og også andelen af patentansøgninger er vokset, men andelen af spin-out-virksomheder fra forskningsinstitutionerne er stort set forblevet status quo. I 2014 kom der f.eks. 18 spinouts.

”Det går den rigtige vej, men det kan godt blive endnu bedre. Derfor har regeringen foreslået et nyt pligtigt mål i de videregående uddannelsesinstitutioners udviklingskontrakter, der skal skabe mere samarbejde mellem uddannelser og virksomheder. Vi ønsker, at institutionerne i endnu højere grad afprøver deres forskning i praksis i hele Danmark. Samtidig vil vi i tæt dialog med GTS-institutterne etablere nye udviklingsmål, som skal sørge for, at meget mere af den viden, der udvikles på forskningsinstitutionerne, kommer ud at arbejde i samfundet,” siger Esben Lunde Larsen.

Immigranter som aktiv

Fra USA og Israel bidrog eksperterne Shomit Ghose og Daniel Zajfman med deres bud på, hvorfor netop Silicon Valley og Israel er lykkedes med at skabe så mange nye vækstvirksomheder ud af forskning fra universiteter – og om Danmark kan bruge de amerikanske og israelske erfaringer.

”I Israel fik vi op igennem 1990’erne en million mennesker fra det tidligere Sovjetunionen som immigranter. For os var de et kæmpe aktiv. Vi havde godt nok en periode med stor arbejdsløshed, men efter fem-seks år var der skabt nye job og nye, succesfulde virksomheder. Det handler om at se indvandringen som en mulighed og at signalere overfor indvandrerne, at man med hårdt arbejde her kan skabe stor succes,” siger Daniel Zajfman fra The Weizmann Institute.

Ifølge de to udenlandske eksperter har Danmark også en udfordring på kultursiden. Det skal være acceptabelt at fejle, for det er en del af læreprocessen. Men herhjemme har vi det med at skamme os, når noget går galt. Et andet råd var, at vi ikke på forhånd skal lægge os fast på at dyrke særlige områder ud fra en forestilling om, at vi kan pick the winner. I stedet bør strategien være at dyrke de dygtigste forskere.

Rektor for DTU og formand for universiteternes rektorkollegium Anders Overgaard Bjarklev supplerede med at sige, at politikerne med fordel kan lade være med at blande sig i processerne på universiteterne, men i stedet måle på resultaterne og lade det være indikator for, om universiteterne lever op til de politiske mål. Endelig lød det, at Danmark skal finde sin egen vej til at skabe mere vækst gennem vidensinstitutionernes forskning, som nok kan være inspireret af succesnationer som USA og Israel, men som skal tilpasses den danske kultur, hvis opskriften skal virke.

[graph title="Få spinout-virksomheder" caption="Figur 1 " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/4d110-mak_fig01_fa-spin-out-virksomheder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/39a7e-mak_fig01_fa-spin-out-virksomheder.png" text="I 2014 var der 18 spinout-virksomheder fra landets forskningsinstitutioner. "]Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation, 2015, og Kommercialisering af forskningsresultater 2014. [/graph]