Globaliseringens mestre Udflyttere vinder konkurrencen Investering i forskning i udlandet giver den største innovation En opsigtsvækkende analyse af de europæiske virksomheder afliver en sejlivet myte om, at udflytning af forskningsopgaver til udlandet skader Danmarks konkurrencevne og innovation. De, der opbygger forskningscentre i flere lande og ser hele verden som deres laboratorium, står med de stærkeste kort på hånden. Danske erhvervsledere, der forstår at udnytte de nye muligheder, kan få det maksimale ud af forskningskronerne og bringe sig i en bedre position til at erobre nye markeder. Flere fremtrædende danske virksomheder som Novo Nordisk og Danisco er begyndt at satser på R&D-offshoring som strategisk adgang til de kreative hjerner i resten af verden. Den store analyse, som er finansieret af EU-Kommissionen, kan komme til at definere de kommende års debat om outsourcing og investeringer i udlandet.