Uddannelser i udkanten giver mere bæredygtig vækst end statslige job

Eksperter og udkantsborgmestre ser en større fidus i udflytning af uddannelser end af statslige arbejdspladser. Men decentrale uddannelser koster flere penge at drive. Det ved man i Sønderborg, hvor et nyt uddannelsescenter er blevet en realitet takket være private penge.

<div>
			<div>
				<div><div>Socialdemokratiets borgmester i Sønderborg, Erik Lauritzen (tv),&nbsp;Venstres borgmester i Kalundborg, Martin Damm (midten), og Henrik Dam, rektor på Syddansk Universitet (th), er enige om, at nye uddannelsespladser giver større
værdi i udkanten end udflyttede statslige job.&nbsp;
					</div>
				</div>
			</div>
		</div>
Socialdemokratiets borgmester i Sønderborg, Erik Lauritzen (tv), Venstres borgmester i Kalundborg, Martin Damm (midten), og Henrik Dam, rektor på Syddansk Universitet (th), er enige om, at nye uddannelsespladser giver større værdi i udkanten end udflyttede statslige job. 
Andreas Baumann

MM Special: Det skæve Uddannelsesdanmark
  • 10 nye uddannelsesstationer rykker maksimalt én procent på den skæve fordeling af videregående uddannelsespladser.
  • Der er gode argumenter for mere decentralisering af uddannelser.
  • Borgmestre fra yderområder vil hellere have udflyttede uddannelser end statslige job.
  • VK-regeringens store reformer i 00’erne er den primære årsag til den nuværende ubalance imellem de 4 store byer og provinsen.

Uddannelsesdanmark er stadig helt skævt

Uddannelser i udkanten giver mere bæredygtig vækst end statslige job

Udflytning er Lars Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land

MM MENER: Planløs symbolpolitik

Hvis udkantskommuner skal undgå affolkning, dalende skatteindtægter og trøstesløse fremtidsudsigter, er det mange gange mere effektivt at kunne tilbyde en videregående uddannelse end et statsligt job. Det skyldes bl.a., at den klart hyppigste årsag til, at unge i udkantskommuner flytter fra deres lokalområde, er, når de skal tage en uddannelse. Og når først de er flyttet, vender kun de færreste hjem igen.

Det siger Hans Skifter Andersen, adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, der har undersøgt sammenhængen mellem placeringen af de videregående uddannelsespladser og unges flyttemønstre.

”Jeg synes, at det er en rigtig god ide at flytte uddannelser ud af de store byer, fordi man dermed kan bidrage til at fastholde nogle borgere i yderområderne og skabe noget arbejdskraft, der kan være brug for lokalt,” siger han.

Det kan være med til at forhindre det opbrud i udkanten, der starter en ond spiral for mange yderkommuner, med dalende skatteindtægter, truende virksomhedsflugt og fravær af optimisme i forhold til fremtiden, fordi mange af de unge flytter væk, mens de ældre og pensionsmodne borgere bliver tilbage.

”Hovedårsagen til affolkningen af yderområderne er, at de unge forlader områderne og ikke vender tilbage, til trods for at der er lav arbejdsløshed de steder. Og den største årsag til, at de flytter, er påbegyndelse af uddannelse. Det er den eneste årsag, der har været stigende i betydning over årene, mens det ligger nogenlunde stabilt med, hvor mange der flytter på grund af et nyt job,” siger Hans Skifter Andersen og henviser til SBi’s undersøgelse af problemstillingen fra sidste år. Se figur 1.

Så hvis det er udkantens affolkning og dårlige fremtidsperspektiver, der er grunden til regeringens aktuelle udflytningsplaner af 4.000 statslige job, giver det langt mere mening at fokusere på udflytning af uddannelser, mener han.

”Der er bedre argumenter for at udflytte uddannelsespladser end statslige job til yderområderne, fordi der faktisk er mangel på arbejdskraft i mange af de områder, hvor man udflytter til. Det er mere holdbart i det lange løb med uddannelsespladser lokalt, især hvis man samtidig tager højde for, hvilken arbejdskraft der efterspørges i de forskellige områder. Men også fordi, vi ved, at det er en meget høj procentdel af dimittenderne fra f.eks. produktionshøjskolerne, der bliver boende i det område, hvor de bliver uddannet,” siger Hans Skifter Andersen.

V-borgmester foretrækker uddannelsespladser

Den samme vægtning af uddannelsespladser over statslige arbejdspladser deler også tænketanken Kraka, CEPOS og Det Økonomiske Råd. Eksempelvis siger Krakas vicedirektør, Jens Hauch, at det ikke umiddelbart giver nogen økonomisk gevinst at udflytte statslige arbejdspladser.

”Tværtimod er det en dårlig forretning nationalt, som man heller ikke skal regne med giver flere private job i lokalområdet. Det er der mere sandsynlighed for med udflytning af uddannelser. Der får man f.eks. spinoff af egentlige virksomheder, der vokser ud af universitetsforskningen. Og så er der mange mennesker, der slår rod, når de tager en uddannelse,” siger Jens Hauch.

Og det ved nogle af de danske provinsborgmestre tilsyneladende allerede. I Kalundborg har Venstre-borgmesteren Martin Damm endnu ikke været blandt de heldige udkantsborgmestre, der har fået tildelt statslige arbejdspladser, men i den seneste udflytningsrunde har Kalundborg til gengæld fået en af de såkaldte uddannelsesstationer. Det har mere værdi for byen end en håndfuld arbejdspladser i en eller anden styrelse, siger borgmesteren.

”Udflytning af en statslig arbejdsplads er jo bare at rykke et job fra A til B. Så er der lidt mere perspektiv i at flytte uddannelser, fordi de kan hjælpe med at skabe vækst i det lokale erhvervsliv. Vi kunne da godt tænke os nogle statslige arbejdspladser. Det er ikke det. Men uddannelsespladser giver mere langsigtet værdi for både erhvervsliv, vores unge og for hele kommunen. Derfor vil jeg vægte uddannelsespladser højere,” siger Martin Damm.

Gaver eller cirkusnumre?

I den modsatte ende af landet er den socialdemokratiske borgmester i Sønderborg af præcis samme opfattelse.

”Det er rigtig godt at flytte statslige arbejdspladser. Men at flytte uddannelser giver jo den bæredygtige vækst, der kan fremtidssikre et område,” siger Erik Lauritzen, der har været Sønderborgs politiske førstemand siden 2013.

Til gengæld er han stærk kritisk over for den måde, regeringen forsøger at gennemtrumfe sin udflytning af uddannelser på.

”Det irriterer mig, at regeringen gennem flere år har begrænset universiteter, tekniske skoler og erhvervsakademiers muligheder for at tilbyde uddannelse lokalt. Og nu kommer regeringen så som de glade givere og placerer nogle uddannelser lidt tilfældigt rundt omkring i landet, og det synes jeg bare er en fuldstændigt forkvaklet fremgangsmåde,” siger Erik Lauritzen.

”Det handler jo mest af alt om, at regeringen skal kunne sige, at der er oprettet nogle nye uddannelsespladser, og at det er dem, der har gjort det. Men realiteten er, at man skærer voldsomt ned på uddannelserne med den ene hånd, mens man laver de her cirkusnumre med den anden,” siger han.

Erik Lauritzen henviser både til de meget stramme regler for dimensionering, der gør det bureaukratisk og langsommeligt at oprette nye uddannelsespladser lokalt, og til det forhadte omprioriteringsbidrag, der betyder, at alle uddannelsesinstitutioner siden 2016 har skullet spare 2 pct. om året frem til år 2021.

”Uddannelsesinstitutionerne vil jo gerne være her. Men når rammerne er så stramme, kan de ikke. Så har de ikke råd til at tænke lidt længere frem, fordi de hele tiden skal overveje, hvor de kan spare næste år,” siger borgmesteren.

Sønderborgs nye uddannelsescenter

Alligevel er det netop lykkedes at få ministerens og embedsværkets opbakning til at etablere nye uddannelser i Sønderborg, der kan komme det industritunge lokale erhvervsliv til gode. Det er dog mere sket på trods af statens uddannelsespolitiske rammevilkår end på grund af dem, siger Erik Lauritzen.

”I Sønderborg er vi heldigvis endelig kommet igennem med oprettelsen af nye uddannelser og det nye Center for Industriel Elektronik. Det er sket takket være både private, regionale og kommunale penge. Og det er jo egentlig ikke sådan, det skal være, for det er jo statens opgave. Men det har vi altså gjort alligevel, fordi det giver mening,” siger Erik Lauritzen.

Finansieringen af centret er lidt af et uddannelsespolitisk nybrud i dansk sammenhæng. For hverken staten eller Syddansk Universitet, SDU, har af sig selv kunnet finansiere centret, men takket være lige dele bidrag fra både Sønderborg Kommune, Region Syddanmark og de to store lokale industrivirksomheder, Danfoss og LINAK, er der fundet de 175 mio. kr., der kan gøre centret til virkelighed.

Rektor på SDU, Henrik Dam, kalder det en ”solstrålehistorie”, der viser, hvordan lokale kræfter og det lokale universitet har kunnet finde fælles fodslag.

”Den egentlige grund til, at vi har gjort det, er jo, at vi har en kæmpestor klynge af virksomheder i området, der har brug for nogle kompetente folk. De har ekstremt vanskeligt ved at tiltrække arbejdskraft fra resten af landet. Så hvis man skal sikre arbejdspladser dernede, så er vejen frem at uddanne folk lokalt,” siger Henrik Dam.

Det er med andre ord ikke noget, regeringen har påduttet nogen. Det er kun sket, fordi en række forskellige parter var enige om, at behovet var der, og derefter kunne blive enige om sammen at lappe det økonomiske hul for at det kunne lade sig gøre.

”Staten har ikke haft midlerne til det. Så at centret er en realitet skyldes ene og alene, at de her parter har lagt nogle penge på bordet,” siger rektoren.

”Det er jo ikke en hemmelighed, at det er en dårlig forretning at drive en decentral universitetsstruktur. Hvis vi på SDU flyttede alle vores aktiviteter til Odense, ville vi f.eks. kunne spare ca. 100 mio. kr. om året. Og det er endda konservativt sat. Så lige nu holder vi hånden under de lokale campusaktiviteter, og det gør vi, fordi det er vigtigt,” siger han.

Til spørgsmålet om, hvad han mener om regeringens 10 nye uddannelsesstationer, svarer han diplomatisk, at han ser det som et signal om, at regeringen også bakker op om, at der skal være flere uddannelsesmuligheder lokalt, hvor det er relevant.

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at regeringen gerne vil have flere decentrale uddannelsesudbud. Men spørgsmålet er, om man har ressourcerne til at gøre det til virkelighed? Man skal i hvert fald være klar over, at det er meget omkostningskrævende. Vi skal jo ifølge universitetsloven drive uddannelse og forskning op til højeste internationale niveau. Så det afgørende bliver, om man også har de midler, der skal til,” siger Henrik Dam.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu