Udflytning eller udvikling?

Udflyttet til udkanten! Det lyder som en deportation til øde egne eller en slags indenrigspolitisk ulandshjælp til tilbagestående områder. I bedste fald eksotisk og lærerigt for de udstationerede. Det er tidens varmeste politiske budskab til en række statslige styrelser og institutioner.

Sjældent er et politisk budskab solgt så elendigt og med så stor arrogance. Det er også et godt eksempel på, hvor meget sprog og billeddannelser betyder for, hvordan initiativer opfattes og udlægges.

Et af de vigtigste gennemgående argumenter for at udflytte arbejdspladser til “Udkantsdanmark” er, at det blev lovet under valgkampen. Fint og forståeligt, men i betragtning af, hvor meget der blev lovet, og hvor mange overbud der blev givet i løbet af en kort og hektisk valgkamp, kunne man håbe, at man efterfølgende gav sig grundig tid til at gennemarbejde, hvordan løfterne kan opfyldes bedst og ikke nødvendigvis hurtigst.

Udkantstemaet fik stor betydning for valgkampen og fortolkningen af valgresultatet. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen synes nu optaget af at levere varen og har gentaget, at hele projektet skal være klart beskrevet inden Folketingets åbning.

Det er bekymrende, medmindre det inden for de meget få uger virkelig lykkes at tegne og analysere det store perspektiv. Det risikerer at blive tom symbolpolitik – et initiativ, der nok demonstrerer handlekraft, men ikke er led i en samlet vækst- og udviklingsplan.

Der vil blive forhandlet frem og tilbage, og måske ender det med, at man flytter et par styrelser eller tre. I så fald kan man næsten være sikker på, at medarbejderne ikke følger med, og at institutionerne i en årrække vil være fremmedelementer, nærmest uanset hvor de ender. Dermed vil centraladministrationen få sin pendant til de tomme motorveje i Nordjylland. Og enhver snak om nye og andre lokaliseringer af statslige arbejdspladser vil forstumme i et årti eller mere.
 

MEN HVORFOR LADE HASTVÆRKET bestemme, hvor de statslige arbejdspladser skal ende?

En mere ambitiøs plan kunne tage afsæt et andet sted: i en vision for, hvilket Danmark vi vil have i 2025. Hvor skal de statslige arbejdspladser ligge? Og hvilken funktion skal de statslige institutioner have – for landet som helhed og for de regioner, hvor de er placeret?

I øjeblikket lægges 2 ud af 3 nye statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet. Dermed sker der en langsom, men snigende centralisering. I 2013 lå 43 pct. af de statslige arbejdspladser i Region Hovedstaden, i 2014 var det 44 pct. År for år ser det jo ikke ud af meget, men fortsætter udviklingen, vil 55 pct. af de statslige arbejdspladser ligge i Region Hovedstaden i 2025.

Men er det hver eneste gang den rigtige beslutning, når en arbejdsplads placeres i København eller en af omegnskommunerne? Det kan ofte være tilfældet, men i praksis har der ikke hidtil været nogen, der satte spørgsmålstegn ved det.

En tilsvarende udvikling sker i langt de fleste europæiske lande. Forskellen er bare, at den går særlig hurtigt i Danmark. Og alt tyder på, at lokaliseringen af statslige arbejdspladser skubber på den generelle centraliseringstendens.

Det interessante er, at lige netop lokaliseringen af statslige arbejdspladser kunne indgå i en helt anden udviklingsstrategi for Danmark. Hvor Danmark i dag er kendetegnet ved at have to vækstcentre omkring hovedstaden og op langs den jyske østkyst, kunne man i 2025 forestille sit et Danmark med flere regionale kraftcentre, gerne med forskellige profiler, så de både kunne konkurrere og supplere hinanden.

Danmark er også et af de meget få lande, hvor der ikke er tradition for at diskutere, hvor statslige arbejdspladser skal etableres. I Tyskland er der et helt klart politisk ønske om at sprede magt og institutioner – både på forbundsniveau og i de enkelte delstater.

Også briterne arbejder helt bevidst med en spredningsstrategi, så man ikke samler for meget magt i hovedstaden. Det at koncentrere magten bliver opfattet som skadeligt for både vækst, udvikling og demokrati. Mere pragmatisk har de omkostningsbevidste briter også fået øje på at både husleje og lønninger er markant højere i London-området end i alle andre dele af landet. Flytter en statslig arbejdsplads, kan det på sigt bidrage til de besparelser, som alle regeringer efterspørger.

Et dansk eksempel underbygger det: Flytter man f.eks. Geodatastyrelsen fra Københavns Nordvestkvarter til Aalborg, kan man ansætte 15 pct. flere – eller opnå en tilsvarende besparelse.
 

BRITERNE HAR OGSÅ ØJE FOR, at statslige arbejdspladser på nye lokaliteter ikke nødvendigvis bør opbygges, som man plejer. En ny placering kan give anledning til en kritisk gennemgang af den måde, arbejdet foregår på – en proces, der i sig selv kan føre til en mere hensigtsmæssig og ikke mindst moderne organisering af de statslige organisationer.

Både Sverige og Norge har i en årrække prioriteret udvikling i regioner og kommuner uden for de tre største byer. Med meget skiftende erfaringer har nye placeringer af statslige institutioner bidraget til udviklingen af nationer med flere kraftcentre end i Danmark.

Jo mere vi hører til diskussionerne i vore nabolande, desto tydeligere bliver det, at udflytning ikke nødvendigvis behøver være til en “udkant”, men i stedet kan ses som led i en ny type udviklingsstrategi.

En sådan strategi kan være med til at sikre, at væksten i Danmark ikke bare drives frem af især hovedstaden og til dels Aarhus. I dag skabes hele 42 pct. af Danmarks BNP i hovedstadsområdet, selvom kun 31 pct. af befolkningen lever her. Men et land med én eller to motorer står svagere end et land med fire eller fem. Og med flere centre vil væksten være mere bæredygtig end i dag, hvor hele landet er afhængigt af udviklingen i hovedstaden.

I dén vision kunne omlokalisering være et redskab til for alvor at gentænke den måde, statslige arbejdspladser er organiseret på. Et krav kunne være at gøre op med en lukket embedsmandskultur til fordel for lokale, regionale og nationale netværk. Tænk hvis en statslig arbejdsplads ikke bare skulle betjene en minister, men opfattede sig som en aktiv del af det omkringliggende samfund.

Hvis en 2025-vision som denne skal drive en omfattende ny-lokalisering af de statslige arbejdspladser, bør der sættes tal på, hvor mange statslige arbejdspladser, der hvert år skal bidrage til ny udvikling andre steder i landet.
 

NÅR DET IKKE ER SKET, er forklaringen nok først og fremmest den tidligere VK-regerings dårlige erfaringer med “udflytning”. Venstre og De Konservative lagde i deres første regeringsår op til omfattende udflytning, men det floppede fuldstændig. Efter 10 års borgerligt styre var der blot flyttet mellem 500 og 700 arbejdspladser til nye lokaliteter, mens der blev oprettet mere end ti gange så mange nye statslige arbejdspladser i Københavnsområdet. Trods de erkærede hensigter endte det hele som symbolpolitik.

I Storbritannien satte regeringen både antal og årstal på, og udviklingen blev fulgt tæt af et centralt placeret regeringsudvalg. Siden 00’erne er det derfor lykkedes at flytte 15.000 statslige job ud af London-området.

Netop den type beslutningsprocesser er formentlig nødvendige for at visionerne kan realiseres. Ellers kan de store planer for et mere mangfoldigt Danmark ende nøjagtig som i 00’erne, hvor kun enkelte styrelser blev placeret på nye lokaliteter.

En modig Lars Løkke Rasmussen kunne sætte gang i en proces, hvor udflytning handler om udvikling og ikke om at kompensere de områder, der ikke har del i væksten.

Lad os begynde med at tale om noget andet end “udflytning” og “udkant”. Lad os diskutere perspektiver, inspiration og visioner for det Danmark, vi gerne vil have

Forrige artikel Organisationer advarer Støjberg: Asylstramninger vil skade integrationen Organisationer advarer Støjberg: Asylstramninger vil skade integrationen Næste artikel Lars Løkkes nye Danmarkskort
Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.