Udkald til fremtidsministeren – tænk stort!

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har lavet et udvalg, som skal drøfte fremtidens universitetsuddannelser, men det er hele det danske uddannelsessystem, som trænger til en skarpere og højere ambition.

MM Special: Fremtidens universitet - mobilt og individuelt

Mere end en fjerdedel – eller nærmere bestemt 27 procent – af danske unge vil blive uddannet på landets universiteter i de kommende år. I denne udgave af Mandag Morgen sætter vi det lange lys på universiteternes fremtid og deres evne til at bidrage til at løfte det enorme samfundsansvar, de lange videregående uddannelser har for både at levere forskning på højt plan, et ambitiøst uddannelsesniveau for de studerende og relevant efter- og videreuddannelse.

Det gør vi, vel vidende at fremtidsministeren, som han kalder sig, Søren Pind, har nedsat et udvalg for bedre universitetsuddannelser, som skal komme med et udspil i slutningen af året. Vi vil gerne inspirere til, at udvalget tager grundlæggende fat på nogle forældede strukturer omkring universitetsuddannelserne og et alt for snævert perspektiv på uddannelse som noget, vi blot skal have overstået én gang i livet.

Kommissoriet for udvalget er fokuseret på uddannelseskvalitet, relationerne til arbejdsmarkedet, digitale læringsplatforme og større overskuelighed i de mere end 1.000 uddannelsestilbud, der findes på universiteterne. Det er alt sammen fint men ikke nok.

REKTOREN PÅ CBS, PER HOLTEN-ANDERSEN, efterlyser i et interview i Mandag Morgen en national fremtidskommission for hele uddannelsesområdet og bedre rammer for at eksperimentere med ny læringsteknologi og nye uddannelseskoncepter. Hans bekymring er ikke kun tilstanden hos universiteterne, men i det hele taget den internationale konkurrence, som vi er for dårligt rustet til herhjemme, og forandringsparatheden i hele det danske uddannelsessystem. Hans eksempel er skræmmende og desværre symptomatisk. Det drejer sig om den nye erhvervskandidatuddannelse, som det har taget fem år at søsætte som forsøgsordning, hvorefter der antagelig vil gå yderligere fem år med at evaluere forsøget, inden det måske om ti år kan blive en permanent ordning.

Det danske uddannelsessystem er på lange strækninger så tungt at danse med, at det simpelthen ikke passer til en mere dynamisk, foranderlig og konkurrencepræget verden, også på uddannelsesområdet. Systemet er en kæmpestor administrativ papirtiger for uddannelsesinstitutionerne, tag bare akkrediteringssystemet som eksempel, og læg så dertil en række andre kontrolfunktioner, der fratager bestyrelser og ledelser på uddannelsesinstitutionerne råderum til at udvikle og eksperimentere med netop nye læringsformer og koncepter. Lad os derfor få den fremtidskommission for uddannelsesområdet, som Per Holten-Andersen foreslår. Det kan kun gå for langsomt, og det kommer det sikkert også til, for så skal to ministerier på uddannelsesområdet til at samarbejde om kommissionen, og det kunne jo risikere at ende i en række forslag til langt dybere forandringer, som hele embedsmandsapparatet vil få hovedpine over.

NÅR MAN TALER OM TENDENSER inden for de lange videregående uddannelser, så kunne der nævnes seks punkter, som burde indgå i ministeriets udvalg:


  • Ideen om globale innovationshubs, hvor universiteterne går i tæt samarbejde regionalt med relevante aktører om at forske og udvikle på særlige områder, der kan have betydning for vækst og innovation. DI og Dansk Erhverv er repræsenteret i ministeriets udvalg, der ellers er stærkt bemandet af ministeriet selv og Finansministeriet, men hvor er brobygningen til det øvrige samfund?

  • Digitalisering. Læring online samt blandet fysisk og digital læring er kun de første tegn på et paradigmeskifte på uddannelsesområdet. Interessant nok er hele udviklingen på MOOC-området (Massive Open Online Courses), som beskrives indgående i denne udgave af Mandag Morgen, slet ikke nævnt

  • Debundling handler om tendensen til mere personlige, modulære uddannelser tilpasset den enkelte studerendes niveau. Det nævnes i kommissoriet for udvalgsarbejdet, men foldes ikke meget ud. I udlandet forventes det at blive rigtig stort

  • Livslang læring findes slet ikke i ministeriets udspil. Hvis ministeriet savner inspiration her, kunne man jo tænke over, hvordan der kan sættes gang i flere eksperimenter a la erhvervskandidaten eller andre ideer og gerne med lidt kortere tilløb.

  • Global mobilitet og konkurrence. Den globale mobilitet vil vokse for studerende, akademikere og forskere. Hvor er det perspektiv i udvalgsarbejdet? Det vil ikke kun intensivere konkurrencen mellem universiteterne, men også skabe muligheder for globale partnerskaber og bredere adgang til akademisk talent.

  • Ændrede krav til forskningen. Digitaliseringen, internettet og nye undervisningsformer kommer også til at sætte fokus på, om det er det rigtige, vi måler på i dag, når vi måler forskningskvalitet, stiller krav til publicering og videndeling med det omgivende samfund

  • Finansiering. Hvad skal være fremtidens forretningsmodel for universiteterne ud over den offentlige finansiering? Det spørgsmål er heller ikke en del af ministeriets udvalgsarbejde, medmindre man kan læse det ind i tilpasning af rammerne for universitetsuddannelserne.


Så derfor en opfordring til fremtidsministeren: Lav en fremtidskommission for uddannelsesområdet. Det er stadig kloge hjerner, vi skal leve af i fremtiden, og kampen om de bedste bliver kun mere intensiv.

Forrige artikel CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere Næste artikel Private pengetanke satser formuen på alternativer Private pengetanke satser formuen på alternativer

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.