Udkald til fremtidsministeren – tænk stort!

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har lavet et udvalg, som skal drøfte fremtidens universitetsuddannelser, men det er hele det danske uddannelsessystem, som trænger til en skarpere og højere ambition.

MM Special: Fremtidens universitet - mobilt og individuelt

Mere end en fjerdedel – eller nærmere bestemt 27 procent – af danske unge vil blive uddannet på landets universiteter i de kommende år. I denne udgave af Mandag Morgen sætter vi det lange lys på universiteternes fremtid og deres evne til at bidrage til at løfte det enorme samfundsansvar, de lange videregående uddannelser har for både at levere forskning på højt plan, et ambitiøst uddannelsesniveau for de studerende og relevant efter- og videreuddannelse.

Det gør vi, vel vidende at fremtidsministeren, som han kalder sig, Søren Pind, har nedsat et udvalg for bedre universitetsuddannelser, som skal komme med et udspil i slutningen af året. Vi vil gerne inspirere til, at udvalget tager grundlæggende fat på nogle forældede strukturer omkring universitetsuddannelserne og et alt for snævert perspektiv på uddannelse som noget, vi blot skal have overstået én gang i livet.

Kommissoriet for udvalget er fokuseret på uddannelseskvalitet, relationerne til arbejdsmarkedet, digitale læringsplatforme og større overskuelighed i de mere end 1.000 uddannelsestilbud, der findes på universiteterne. Det er alt sammen fint men ikke nok.

REKTOREN PÅ CBS, PER HOLTEN-ANDERSEN, efterlyser i et interview i Mandag Morgen en national fremtidskommission for hele uddannelsesområdet og bedre rammer for at eksperimentere med ny læringsteknologi og nye uddannelseskoncepter. Hans bekymring er ikke kun tilstanden hos universiteterne, men i det hele taget den internationale konkurrence, som vi er for dårligt rustet til herhjemme, og forandringsparatheden i hele det danske uddannelsessystem. Hans eksempel er skræmmende og desværre symptomatisk. Det drejer sig om den nye erhvervskandidatuddannelse, som det har taget fem år at søsætte som forsøgsordning, hvorefter der antagelig vil gå yderligere fem år med at evaluere forsøget, inden det måske om ti år kan blive en permanent ordning.

Det danske uddannelsessystem er på lange strækninger så tungt at danse med, at det simpelthen ikke passer til en mere dynamisk, foranderlig og konkurrencepræget verden, også på uddannelsesområdet. Systemet er en kæmpestor administrativ papirtiger for uddannelsesinstitutionerne, tag bare akkrediteringssystemet som eksempel, og læg så dertil en række andre kontrolfunktioner, der fratager bestyrelser og ledelser på uddannelsesinstitutionerne råderum til at udvikle og eksperimentere med netop nye læringsformer og koncepter. Lad os derfor få den fremtidskommission for uddannelsesområdet, som Per Holten-Andersen foreslår. Det kan kun gå for langsomt, og det kommer det sikkert også til, for så skal to ministerier på uddannelsesområdet til at samarbejde om kommissionen, og det kunne jo risikere at ende i en række forslag til langt dybere forandringer, som hele embedsmandsapparatet vil få hovedpine over.

NÅR MAN TALER OM TENDENSER inden for de lange videregående uddannelser, så kunne der nævnes seks punkter, som burde indgå i ministeriets udvalg:


  • Ideen om globale innovationshubs, hvor universiteterne går i tæt samarbejde regionalt med relevante aktører om at forske og udvikle på særlige områder, der kan have betydning for vækst og innovation. DI og Dansk Erhverv er repræsenteret i ministeriets udvalg, der ellers er stærkt bemandet af ministeriet selv og Finansministeriet, men hvor er brobygningen til det øvrige samfund?

  • Digitalisering. Læring online samt blandet fysisk og digital læring er kun de første tegn på et paradigmeskifte på uddannelsesområdet. Interessant nok er hele udviklingen på MOOC-området (Massive Open Online Courses), som beskrives indgående i denne udgave af Mandag Morgen, slet ikke nævnt

  • Debundling handler om tendensen til mere personlige, modulære uddannelser tilpasset den enkelte studerendes niveau. Det nævnes i kommissoriet for udvalgsarbejdet, men foldes ikke meget ud. I udlandet forventes det at blive rigtig stort

  • Livslang læring findes slet ikke i ministeriets udspil. Hvis ministeriet savner inspiration her, kunne man jo tænke over, hvordan der kan sættes gang i flere eksperimenter a la erhvervskandidaten eller andre ideer og gerne med lidt kortere tilløb.

  • Global mobilitet og konkurrence. Den globale mobilitet vil vokse for studerende, akademikere og forskere. Hvor er det perspektiv i udvalgsarbejdet? Det vil ikke kun intensivere konkurrencen mellem universiteterne, men også skabe muligheder for globale partnerskaber og bredere adgang til akademisk talent.

  • Ændrede krav til forskningen. Digitaliseringen, internettet og nye undervisningsformer kommer også til at sætte fokus på, om det er det rigtige, vi måler på i dag, når vi måler forskningskvalitet, stiller krav til publicering og videndeling med det omgivende samfund

  • Finansiering. Hvad skal være fremtidens forretningsmodel for universiteterne ud over den offentlige finansiering? Det spørgsmål er heller ikke en del af ministeriets udvalgsarbejde, medmindre man kan læse det ind i tilpasning af rammerne for universitetsuddannelserne.


Så derfor en opfordring til fremtidsministeren: Lav en fremtidskommission for uddannelsesområdet. Det er stadig kloge hjerner, vi skal leve af i fremtiden, og kampen om de bedste bliver kun mere intensiv.

Forrige artikel CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere Næste artikel Private pengetanke satser formuen på alternativer Private pengetanke satser formuen på alternativer

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist