Udkald til fremtidsministeren – tænk stort!

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har lavet et udvalg, som skal drøfte fremtidens universitetsuddannelser, men det er hele det danske uddannelsessystem, som trænger til en skarpere og højere ambition.

MM Special: Fremtidens universitet - mobilt og individuelt

Mere end en fjerdedel – eller nærmere bestemt 27 procent – af danske unge vil blive uddannet på landets universiteter i de kommende år. I denne udgave af Mandag Morgen sætter vi det lange lys på universiteternes fremtid og deres evne til at bidrage til at løfte det enorme samfundsansvar, de lange videregående uddannelser har for både at levere forskning på højt plan, et ambitiøst uddannelsesniveau for de studerende og relevant efter- og videreuddannelse.

Det gør vi, vel vidende at fremtidsministeren, som han kalder sig, Søren Pind, har nedsat et udvalg for bedre universitetsuddannelser, som skal komme med et udspil i slutningen af året. Vi vil gerne inspirere til, at udvalget tager grundlæggende fat på nogle forældede strukturer omkring universitetsuddannelserne og et alt for snævert perspektiv på uddannelse som noget, vi blot skal have overstået én gang i livet.

Kommissoriet for udvalget er fokuseret på uddannelseskvalitet, relationerne til arbejdsmarkedet, digitale læringsplatforme og større overskuelighed i de mere end 1.000 uddannelsestilbud, der findes på universiteterne. Det er alt sammen fint men ikke nok.

REKTOREN PÅ CBS, PER HOLTEN-ANDERSEN, efterlyser i et interview i Mandag Morgen en national fremtidskommission for hele uddannelsesområdet og bedre rammer for at eksperimentere med ny læringsteknologi og nye uddannelseskoncepter. Hans bekymring er ikke kun tilstanden hos universiteterne, men i det hele taget den internationale konkurrence, som vi er for dårligt rustet til herhjemme, og forandringsparatheden i hele det danske uddannelsessystem. Hans eksempel er skræmmende og desværre symptomatisk. Det drejer sig om den nye erhvervskandidatuddannelse, som det har taget fem år at søsætte som forsøgsordning, hvorefter der antagelig vil gå yderligere fem år med at evaluere forsøget, inden det måske om ti år kan blive en permanent ordning.

Det danske uddannelsessystem er på lange strækninger så tungt at danse med, at det simpelthen ikke passer til en mere dynamisk, foranderlig og konkurrencepræget verden, også på uddannelsesområdet. Systemet er en kæmpestor administrativ papirtiger for uddannelsesinstitutionerne, tag bare akkrediteringssystemet som eksempel, og læg så dertil en række andre kontrolfunktioner, der fratager bestyrelser og ledelser på uddannelsesinstitutionerne råderum til at udvikle og eksperimentere med netop nye læringsformer og koncepter. Lad os derfor få den fremtidskommission for uddannelsesområdet, som Per Holten-Andersen foreslår. Det kan kun gå for langsomt, og det kommer det sikkert også til, for så skal to ministerier på uddannelsesområdet til at samarbejde om kommissionen, og det kunne jo risikere at ende i en række forslag til langt dybere forandringer, som hele embedsmandsapparatet vil få hovedpine over.

NÅR MAN TALER OM TENDENSER inden for de lange videregående uddannelser, så kunne der nævnes seks punkter, som burde indgå i ministeriets udvalg:


  • Ideen om globale innovationshubs, hvor universiteterne går i tæt samarbejde regionalt med relevante aktører om at forske og udvikle på særlige områder, der kan have betydning for vækst og innovation. DI og Dansk Erhverv er repræsenteret i ministeriets udvalg, der ellers er stærkt bemandet af ministeriet selv og Finansministeriet, men hvor er brobygningen til det øvrige samfund?

  • Digitalisering. Læring online samt blandet fysisk og digital læring er kun de første tegn på et paradigmeskifte på uddannelsesområdet. Interessant nok er hele udviklingen på MOOC-området (Massive Open Online Courses), som beskrives indgående i denne udgave af Mandag Morgen, slet ikke nævnt

  • Debundling handler om tendensen til mere personlige, modulære uddannelser tilpasset den enkelte studerendes niveau. Det nævnes i kommissoriet for udvalgsarbejdet, men foldes ikke meget ud. I udlandet forventes det at blive rigtig stort

  • Livslang læring findes slet ikke i ministeriets udspil. Hvis ministeriet savner inspiration her, kunne man jo tænke over, hvordan der kan sættes gang i flere eksperimenter a la erhvervskandidaten eller andre ideer og gerne med lidt kortere tilløb.

  • Global mobilitet og konkurrence. Den globale mobilitet vil vokse for studerende, akademikere og forskere. Hvor er det perspektiv i udvalgsarbejdet? Det vil ikke kun intensivere konkurrencen mellem universiteterne, men også skabe muligheder for globale partnerskaber og bredere adgang til akademisk talent.

  • Ændrede krav til forskningen. Digitaliseringen, internettet og nye undervisningsformer kommer også til at sætte fokus på, om det er det rigtige, vi måler på i dag, når vi måler forskningskvalitet, stiller krav til publicering og videndeling med det omgivende samfund

  • Finansiering. Hvad skal være fremtidens forretningsmodel for universiteterne ud over den offentlige finansiering? Det spørgsmål er heller ikke en del af ministeriets udvalgsarbejde, medmindre man kan læse det ind i tilpasning af rammerne for universitetsuddannelserne.


Så derfor en opfordring til fremtidsministeren: Lav en fremtidskommission for uddannelsesområdet. Det er stadig kloge hjerner, vi skal leve af i fremtiden, og kampen om de bedste bliver kun mere intensiv.

Forrige artikel CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere Næste artikel Private pengetanke satser formuen på alternativer Private pengetanke satser formuen på alternativer

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.