Udkald til fremtidsministeren – tænk stort!

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har lavet et udvalg, som skal drøfte fremtidens universitetsuddannelser, men det er hele det danske uddannelsessystem, som trænger til en skarpere og højere ambition.

MM Special: Fremtidens universitet - mobilt og individuelt

Mere end en fjerdedel – eller nærmere bestemt 27 procent – af danske unge vil blive uddannet på landets universiteter i de kommende år. I denne udgave af Mandag Morgen sætter vi det lange lys på universiteternes fremtid og deres evne til at bidrage til at løfte det enorme samfundsansvar, de lange videregående uddannelser har for både at levere forskning på højt plan, et ambitiøst uddannelsesniveau for de studerende og relevant efter- og videreuddannelse.

Det gør vi, vel vidende at fremtidsministeren, som han kalder sig, Søren Pind, har nedsat et udvalg for bedre universitetsuddannelser, som skal komme med et udspil i slutningen af året. Vi vil gerne inspirere til, at udvalget tager grundlæggende fat på nogle forældede strukturer omkring universitetsuddannelserne og et alt for snævert perspektiv på uddannelse som noget, vi blot skal have overstået én gang i livet.

Kommissoriet for udvalget er fokuseret på uddannelseskvalitet, relationerne til arbejdsmarkedet, digitale læringsplatforme og større overskuelighed i de mere end 1.000 uddannelsestilbud, der findes på universiteterne. Det er alt sammen fint men ikke nok.

REKTOREN PÅ CBS, PER HOLTEN-ANDERSEN, efterlyser i et interview i Mandag Morgen en national fremtidskommission for hele uddannelsesområdet og bedre rammer for at eksperimentere med ny læringsteknologi og nye uddannelseskoncepter. Hans bekymring er ikke kun tilstanden hos universiteterne, men i det hele taget den internationale konkurrence, som vi er for dårligt rustet til herhjemme, og forandringsparatheden i hele det danske uddannelsessystem. Hans eksempel er skræmmende og desværre symptomatisk. Det drejer sig om den nye erhvervskandidatuddannelse, som det har taget fem år at søsætte som forsøgsordning, hvorefter der antagelig vil gå yderligere fem år med at evaluere forsøget, inden det måske om ti år kan blive en permanent ordning.

Det danske uddannelsessystem er på lange strækninger så tungt at danse med, at det simpelthen ikke passer til en mere dynamisk, foranderlig og konkurrencepræget verden, også på uddannelsesområdet. Systemet er en kæmpestor administrativ papirtiger for uddannelsesinstitutionerne, tag bare akkrediteringssystemet som eksempel, og læg så dertil en række andre kontrolfunktioner, der fratager bestyrelser og ledelser på uddannelsesinstitutionerne råderum til at udvikle og eksperimentere med netop nye læringsformer og koncepter. Lad os derfor få den fremtidskommission for uddannelsesområdet, som Per Holten-Andersen foreslår. Det kan kun gå for langsomt, og det kommer det sikkert også til, for så skal to ministerier på uddannelsesområdet til at samarbejde om kommissionen, og det kunne jo risikere at ende i en række forslag til langt dybere forandringer, som hele embedsmandsapparatet vil få hovedpine over.

NÅR MAN TALER OM TENDENSER inden for de lange videregående uddannelser, så kunne der nævnes seks punkter, som burde indgå i ministeriets udvalg:


  • Ideen om globale innovationshubs, hvor universiteterne går i tæt samarbejde regionalt med relevante aktører om at forske og udvikle på særlige områder, der kan have betydning for vækst og innovation. DI og Dansk Erhverv er repræsenteret i ministeriets udvalg, der ellers er stærkt bemandet af ministeriet selv og Finansministeriet, men hvor er brobygningen til det øvrige samfund?

  • Digitalisering. Læring online samt blandet fysisk og digital læring er kun de første tegn på et paradigmeskifte på uddannelsesområdet. Interessant nok er hele udviklingen på MOOC-området (Massive Open Online Courses), som beskrives indgående i denne udgave af Mandag Morgen, slet ikke nævnt

  • Debundling handler om tendensen til mere personlige, modulære uddannelser tilpasset den enkelte studerendes niveau. Det nævnes i kommissoriet for udvalgsarbejdet, men foldes ikke meget ud. I udlandet forventes det at blive rigtig stort

  • Livslang læring findes slet ikke i ministeriets udspil. Hvis ministeriet savner inspiration her, kunne man jo tænke over, hvordan der kan sættes gang i flere eksperimenter a la erhvervskandidaten eller andre ideer og gerne med lidt kortere tilløb.

  • Global mobilitet og konkurrence. Den globale mobilitet vil vokse for studerende, akademikere og forskere. Hvor er det perspektiv i udvalgsarbejdet? Det vil ikke kun intensivere konkurrencen mellem universiteterne, men også skabe muligheder for globale partnerskaber og bredere adgang til akademisk talent.

  • Ændrede krav til forskningen. Digitaliseringen, internettet og nye undervisningsformer kommer også til at sætte fokus på, om det er det rigtige, vi måler på i dag, når vi måler forskningskvalitet, stiller krav til publicering og videndeling med det omgivende samfund

  • Finansiering. Hvad skal være fremtidens forretningsmodel for universiteterne ud over den offentlige finansiering? Det spørgsmål er heller ikke en del af ministeriets udvalgsarbejde, medmindre man kan læse det ind i tilpasning af rammerne for universitetsuddannelserne.


Så derfor en opfordring til fremtidsministeren: Lav en fremtidskommission for uddannelsesområdet. Det er stadig kloge hjerner, vi skal leve af i fremtiden, og kampen om de bedste bliver kun mere intensiv.

Forrige artikel CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere CBS-rektor: Min største bekymring er at vi er for langsomme til at innovere Næste artikel Private pengetanke satser formuen på alternativer Private pengetanke satser formuen på alternativer