Den første valgakamp med massiv statsstøtte bliver den hidtil dyreste. Det viser en vurdering, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget. Årets danske valgkamp forudses at koste op imod 55 millioner kr. eller godt 50 pct. mere end 1994. Heri er kun medregnet partiernes egne direkte udgifter. Derudover modtager en lang række kandidater direkte sponsorstøtte. Rekorden i valgkampudgifter sættes ovenikøbet få måneder efter, at partiernes forventes at bruge 30-40 millioner kr. på folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten. Det vil sige, at der i l998 kan forudses investeret 85-95 millioner kr. i valgkampe. Men stadig er det danske kampagne-niveau kun en promille af det amerikanske: Årsagen er helt enkel:tv. Talsmænd fra Venstre og Fremskridtspartiet efterlyser over for Mandag Morgen adgang til at købe politisk annoncering. Det er ikke tilladt i danske medier i dag, og det London-baserede TV3 har sagt nej med henvisning til britisk lovgivning.