Udvalg: De regionale vækstfora skal droppes

Væk med de regionale vækstfora, der indtil nu har udmøntet midler fra bl.a EU-fonde. Opgaven skal fremover ligge i et landsdækkende organ. Sådan lyder det fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Centralisering ser ud til at blive et stridspunkt om den fremtidige udmøntning af millioner til danske virksomheder.

Det var noget af en begmand til landets fem regioner, da det såkaldte Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, nedsat af Erhvervsministeriet, i dag præsenterede sine anbefalinger til et mere målrettet og forenklet erhvervsfremmesystem.

Regionerne skal ifølge udvalget pilles helt ud af erhvervsfremmesystemet i Danmark. De regionale vækstforaer skal lukkes. Danmarks Vækstråd skal nedlægges.

I stedet skal udmøntning af bl.a. EU’s midler - i størrelsesordenen 370 mio. kr. om året - ligge i et nyt centralt organ med titlen Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det vil bestå af repræsentanter fra virksomheder og kommuner. Og så vil det blive forankret på statsligt niveau.

At det længe ventede og store opgør om fremtidens erhvervsfremmesysten er endt med, at der ryger en aktør helt ud, er dog ikke overraskende.

Det har længe stået på erhvervslivets ønskeseddel af få ryddet op i et system præget af morads og knopskydning, som for mange virksomheder har været en labyrintisk oplevelse.

Ikke mindst på grund af konstruktionen. Det har bestået af aktører på tre niveauer - staten, regioner og kommunerne - med mellem 250 og 350 forskellige indsatser til følge.

Siden offentliggørelsen af McKinsey og Damvad Analytics rapport ‘Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen’ - et værk, der i november 2016 leverede en sønderlemmende kritik af det danske erhvervsfremmesystem - har der været dømt nytænkning.

I juli sidste år satte erhvervsministeren derfor tidligere direktør i Københavns Kommune, Claus Juhl, i spidsen for et udvalg, der skulle revidere erhvervsfremmeindsatsen. Det var det udvalg, der afrapporterede fredag.

Et spørgsmål om centralisering

Det bliver formentlig heller ikke spørgsmålet om antallet af aktører, at det store politiske slag komme til at stå om. Set ud fra forenklingsbriller høster oplægget næsten kun roser.

Stridspunktet bliver ordet ‘centralisering’. Ikke mindst, naturligvis, i lyset af regeringens ambitioner om at sikre et 'Danmark i balance', der har resulteret i den ene udflytning af statslige arbejdspladser efter den anden.

Og formanden for udvalget, Claus Juhl, var forberedt på, at kritikpunktet netop kommer til at ligge her.

“Der vil være forskellige mislyde. Men sådan tror jeg bare det er,” sagde han ved fremlæggelsen.

Det er nemlig ikke kun regionerne, der er er ude af ligningen.

Udvalget opfordrer f.eks. også til, at de kommuner, der i dag har en selvstændig erhvervsfremmeindsats, placerer den i et af de fem ny såkaldte erhvervscentre - i øvrigt den nye betegnelse for de fem kommunale væksthuse, der i dag er fordelt rundt i Danmark. Kommunerne havde også gerne set, at en del af midlerne blev placeret hos dem.

Som så meget andet handler det om at følge pengene. Og faktum er, at EU’s pengekasse, der før kunne åbnes ude i de fem regioner, nu slås sammen til en, som skal vogtes centralt. Det samme sker med udviklingen af strategien for den decentrale erhvervsudvikling.

Og lad os lige se på den tidligere model igen. Før kunne de regionale vækstfora selv stå for en regional vækststrategi, der baserede sig på lokale uddannelses- og erhvervsmæssige styrker i de enkelte regioner. Fremover vil det være den centrale bestyrelse, der udmønter midlerne til de regionale formål.

Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), advarer kraftigt mod den nye model.

“Det er helt i tråd med regionernes egne anbefalinger, at det skal være mere enkelt at få hjælp, og at hele systemet skal være mere effektivt. Men jeg er voldsomt bekymret for, at vi ikke får vækst i hele Danmark, hvis alt skal styres fra centralt hold, sådan som udvalget foreslår,” siger Stephanie Lose i en pressemeddelelse.

Hun mener, at der er risiko for, at den forskellighed, som er rundt i Danmark, ikke bliver adresseret.

DI: Centralisering er ikke et problem i sig selv

Spørgsmålet bliver, om det budskab vinder gehør i de politiske forhandlinger.

Det er i hvert fald ikke hos eksempelvis erhvervsorganisationen DI, at hun skal hente sin opbakning. Her er direktør Kent Damsgaard tilfreds med udvalgets anbefalinger, fordi de overordnet set sikrer virksomhederne én indgang til erhvervsfremmesystemet.

Han ser ikke den centrale udmøtning som et problem:

“Styrken ved, at tingene er centralt placeret, er effektivisering, mindre administration og en sikring imod, at man sætter de samme initiativer i gang flere steder i landet. Vi har set, at man får en knaldgod idé i én region, og derefter i en anden, uden at det er lige så optimalt. Man har brugt en masse kræfter på at opfinde den dybe tallerken flere steder,” siger han.

Han mener stadig, at det lokale og regionale niveau vil blive tilgodeset - ikke mindst på grund af det faktum, at det er hele formålet med effektiviseringen.

“Det vil vi naturligvis holde øje med. Men vi køber ikke bare den med at råbe centralisering hver gang man gør administration mere effektivt,” siger Kent Damsgaard.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udtrykte ved fremlæggelsen i dag overordnet ros for udvalgets arbejde, men kommenterede ikke de enkelte anbefalinger i detaljer. Han mener, at den nye model også vil bidrage til at sikre et Danmark i balance:

“De fem erhvervshuse vil sikre, at man får formidlet penge ud i lande. Og de fem erhvervshuse kan også - som udvalget anbefaler - lave filialer,” siger han. 

Kan man forestille sig, at det bliver de enkelte erhvervscentre, der ender med at sidde på midlerne?

“Man kan sagtens forestille sig, at man skubber pengene derud,” siger han, dog uden at bevæge sig yderligere ud af det spor.

Debatten om centralisering eller ej - og styrker og svagheder ved den model - slutter næppe her. Nu går de politiske forhandlinger om fremtidens erhvervsfremmesystem og de millionstore puljer i gang. Erhvervsminister Brian Mikkelsen forventer, at de er afsluttet inden sommerferien.

Formanden for Danske Regioner er ikke sikker på, at den opgave bliver så enkel.

“Jeg tvivler faktisk på, at der er opbakning til så kraftig en centralisering i Folketinget,” siger hun i en pressemeddelelse.

Stephanie Lose og regionerne kan i den kommende tids debat let komme til at stå som den forsmåede part. Omvendt er det nok også for tidligt at afvise, at hun – og andre centraliseringskritikere - kan have en pointe.

Sammendrag af Forenklingsudvalget for Erhvervsfremmes anbefalinger

1. En fælles strategi og bestyrelse for hele den decentrale indsats

Der udarbejdes bl.a. én samlet erhvervsfremmestrategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, og der nedsættes en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med 14 medlemmer (fem kommunale, seks fra virksomheder, en fra en arbejdsgiverorganisation og en fra en vidensinstitution). Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager ansvar for at udmønte midler til decentrale erhvervsfremmeindsatser.

2. En digital platform og nye Erhvervshuse giver bred adgang til vejledning af høj kvalitet

Der etableres en ambitiøs, datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der løbende udvikles med avancerede digitale løsninger, så virksomhederne kan tilgå information og vejledning skræddersyet til deres behov. Virksomhedsspecifik 1-1 vejledning samles i de decentrale Erhvervshuse for at sikre kvalitet for alle virksomheder, og erhvervshusene - de nuværende kommunale væksthuse - skal fungere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet.

3. Kræfterne skal samles i færre, landsdækkende klynger og netværk

De nuværende offentligt finansierede regionale klyngeorganisationer og nationale innovationsnetværk skal reduceres til 10-12 offentligt finansierede klyngeorganisationer inden for større styrkepositioner og et mindre antal ”start up klynger” inden for nye spirende erhvervsområder. Klyngeorganisationerne skal være fordelt over hele landet og være tilgængelige for alle virksomheder i landet.

4. En klar statslig arbejdsdeling

Højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser samles på det statslige niveau, og der skal etableres et tæt samarbejde mellem Erhvervshusene og de statslige aktører. Udvalget anbefaler, at den statslige erhvervsfremmeindsats forenkles og koordineres, så den bliver lettere at overskue for virksomhederne. Offentlig finansiering til innovation og vækst i virksomheder skal alene gå til aktiviteter, hvor det private marked ikke i tilstrækkelig grad yder finansiering.

5. Færre ressourcer skal gå til at evaluere

Der skal bruges markant færre ressourcer på evalueringer af indsatserne, og der skal i højere grad benyttes tværgående evalueringer. Der skal arbejdes med effektmål frem for aktivitetsmål, der kan have uheldige incitamenter for erhvervsfremmeaktørerne.

Kilde: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Læs hele afrapporteringen her.

Forrige artikel Søren Pind: Vi skylder de unge en mere lykkelig fremtid Søren Pind: Vi skylder de unge en mere lykkelig fremtid Næste artikel TV 2-direktør: Nu er jeg optimist TV 2-direktør: Nu er jeg optimist
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.