Det var noget af en begmand til landets fem regioner, da det såkaldte Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, nedsat af Erhvervsministeriet, i dag præsenterede sine anbefalinger til et mere målrettet og forenklet erhvervsfremmesystem.

Regionerne skal ifølge udvalget pilles helt ud af erhvervsfremmesystemet i Danmark. De regionale vækstforaer skal lukkes. Danmarks Vækstråd skal nedlægges.

I stedet skal udmøntning af bl.a. EU’s midler - i størrelsesordenen 370 mio. kr. om året - ligge i et nyt centralt organ med titlen Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det vil bestå af repræsentanter fra virksomheder og kommuner. Og så vil det blive forankret på statsligt niveau.

At det længe ventede og store opgør om fremtidens erhvervsfremmesysten er endt med, at der ryger en aktør helt ud, er dog ikke overraskende.

Det har længe stået på erhvervslivets ønskeseddel af få ryddet op i et system præget af morads og knopskydning, som for mange virksomheder har været en labyrintisk oplevelse.

Ikke mindst på grund af konstruktionen. Det har bestået af aktører på tre niveauer - staten, regioner og kommunerne - med mellem 250 og 350 forskellige indsatser til følge.

Siden offentliggørelsen af McKinsey og Damvad Analytics rapport ‘Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen’ - et værk, der i november 2016 leverede en sønderlemmende kritik af det danske erhvervsfremmesystem - har der været dømt nytænkning.

I juli sidste år satte erhvervsministeren derfor tidligere direktør i Københavns Kommune, Claus Juhl, i spidsen for et udvalg, der skulle revidere erhvervsfremmeindsatsen. Det var det udvalg, der afrapporterede fredag.

Et spørgsmål om centralisering

Det bliver formentlig heller ikke spørgsmålet om antallet af aktører, at det store politiske slag komme til at stå om. Set ud fra forenklingsbriller høster oplægget næsten kun roser.

Stridspunktet bliver ordet ‘centralisering’. Ikke mindst, naturligvis, i lyset af regeringens ambitioner om at sikre et 'Danmark i balance', der har resulteret i den ene udflytning af statslige arbejdspladser efter den anden.

Og formanden for udvalget, Claus Juhl, var forberedt på, at kritikpunktet netop kommer til at ligge her.

“Der vil være forskellige mislyde. Men sådan tror jeg bare det er,” sagde han ved fremlæggelsen.

Det er nemlig ikke kun regionerne, der er er ude af ligningen.

Udvalget opfordrer f.eks. også til, at de kommuner, der i dag har en selvstændig erhvervsfremmeindsats, placerer den i et af de fem ny såkaldte erhvervscentre - i øvrigt den nye betegnelse for de fem kommunale væksthuse, der i dag er fordelt rundt i Danmark. Kommunerne havde også gerne set, at en del af midlerne blev placeret hos dem.

Som så meget andet handler det om at følge pengene. Og faktum er, at EU’s pengekasse, der før kunne åbnes ude i de fem regioner, nu slås sammen til en, som skal vogtes centralt. Det samme sker med udviklingen af strategien for den decentrale erhvervsudvikling.

Og lad os lige se på den tidligere model igen. Før kunne de regionale vækstfora selv stå for en regional vækststrategi, der baserede sig på lokale uddannelses- og erhvervsmæssige styrker i de enkelte regioner. Fremover vil det være den centrale bestyrelse, der udmønter midlerne til de regionale formål.

Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), advarer kraftigt mod den nye model.

“Det er helt i tråd med regionernes egne anbefalinger, at det skal være mere enkelt at få hjælp, og at hele systemet skal være mere effektivt. Men jeg er voldsomt bekymret for, at vi ikke får vækst i hele Danmark, hvis alt skal styres fra centralt hold, sådan som udvalget foreslår,” siger Stephanie Lose i en pressemeddelelse.

Hun mener, at der er risiko for, at den forskellighed, som er rundt i Danmark, ikke bliver adresseret.

DI: Centralisering er ikke et problem i sig selv

Spørgsmålet bliver, om det budskab vinder gehør i de politiske forhandlinger.

Det er i hvert fald ikke hos eksempelvis erhvervsorganisationen DI, at hun skal hente sin opbakning. Her er direktør Kent Damsgaard tilfreds med udvalgets anbefalinger, fordi de overordnet set sikrer virksomhederne én indgang til erhvervsfremmesystemet.

Han ser ikke den centrale udmøtning som et problem:

“Styrken ved, at tingene er centralt placeret, er effektivisering, mindre administration og en sikring imod, at man sætter de samme initiativer i gang flere steder i landet. Vi har set, at man får en knaldgod idé i én region, og derefter i en anden, uden at det er lige så optimalt. Man har brugt en masse kræfter på at opfinde den dybe tallerken flere steder,” siger han.

Han mener stadig, at det lokale og regionale niveau vil blive tilgodeset - ikke mindst på grund af det faktum, at det er hele formålet med effektiviseringen.

“Det vil vi naturligvis holde øje med. Men vi køber ikke bare den med at råbe centralisering hver gang man gør administration mere effektivt,” siger Kent Damsgaard.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udtrykte ved fremlæggelsen i dag overordnet ros for udvalgets arbejde, men kommenterede ikke de enkelte anbefalinger i detaljer. Han mener, at den nye model også vil bidrage til at sikre et Danmark i balance:

“De fem erhvervshuse vil sikre, at man får formidlet penge ud i lande. Og de fem erhvervshuse kan også - som udvalget anbefaler - lave filialer,” siger han. 

Kan man forestille sig, at det bliver de enkelte erhvervscentre, der ender med at sidde på midlerne?

“Man kan sagtens forestille sig, at man skubber pengene derud,” siger han, dog uden at bevæge sig yderligere ud af det spor.

Debatten om centralisering eller ej - og styrker og svagheder ved den model - slutter næppe her. Nu går de politiske forhandlinger om fremtidens erhvervsfremmesystem og de millionstore puljer i gang. Erhvervsminister Brian Mikkelsen forventer, at de er afsluttet inden sommerferien.

Formanden for Danske Regioner er ikke sikker på, at den opgave bliver så enkel.

“Jeg tvivler faktisk på, at der er opbakning til så kraftig en centralisering i Folketinget,” siger hun i en pressemeddelelse.

Stephanie Lose og regionerne kan i den kommende tids debat let komme til at stå som den forsmåede part. Omvendt er det nok også for tidligt at afvise, at hun – og andre centraliseringskritikere - kan have en pointe.