Udvalg: De regionale vækstfora skal droppes

Væk med de regionale vækstfora, der indtil nu har udmøntet midler fra bl.a EU-fonde. Opgaven skal fremover ligge i et landsdækkende organ. Sådan lyder det fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Centralisering ser ud til at blive et stridspunkt om den fremtidige udmøntning af millioner til danske virksomheder.

Det var noget af en begmand til landets fem regioner, da det såkaldte Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, nedsat af Erhvervsministeriet, i dag præsenterede sine anbefalinger til et mere målrettet og forenklet erhvervsfremmesystem.

Regionerne skal ifølge udvalget pilles helt ud af erhvervsfremmesystemet i Danmark. De regionale vækstforaer skal lukkes. Danmarks Vækstråd skal nedlægges.

I stedet skal udmøntning af bl.a. EU’s midler - i størrelsesordenen 370 mio. kr. om året - ligge i et nyt centralt organ med titlen Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det vil bestå af repræsentanter fra virksomheder og kommuner. Og så vil det blive forankret på statsligt niveau.

At det længe ventede og store opgør om fremtidens erhvervsfremmesysten er endt med, at der ryger en aktør helt ud, er dog ikke overraskende.

Det har længe stået på erhvervslivets ønskeseddel af få ryddet op i et system præget af morads og knopskydning, som for mange virksomheder har været en labyrintisk oplevelse.

Ikke mindst på grund af konstruktionen. Det har bestået af aktører på tre niveauer - staten, regioner og kommunerne - med mellem 250 og 350 forskellige indsatser til følge.

Siden offentliggørelsen af McKinsey og Damvad Analytics rapport ‘Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen’ - et værk, der i november 2016 leverede en sønderlemmende kritik af det danske erhvervsfremmesystem - har der været dømt nytænkning.

I juli sidste år satte erhvervsministeren derfor tidligere direktør i Københavns Kommune, Claus Juhl, i spidsen for et udvalg, der skulle revidere erhvervsfremmeindsatsen. Det var det udvalg, der afrapporterede fredag.

Et spørgsmål om centralisering

Det bliver formentlig heller ikke spørgsmålet om antallet af aktører, at det store politiske slag komme til at stå om. Set ud fra forenklingsbriller høster oplægget næsten kun roser.

Stridspunktet bliver ordet ‘centralisering’. Ikke mindst, naturligvis, i lyset af regeringens ambitioner om at sikre et 'Danmark i balance', der har resulteret i den ene udflytning af statslige arbejdspladser efter den anden.

Og formanden for udvalget, Claus Juhl, var forberedt på, at kritikpunktet netop kommer til at ligge her.

“Der vil være forskellige mislyde. Men sådan tror jeg bare det er,” sagde han ved fremlæggelsen.

Det er nemlig ikke kun regionerne, der er er ude af ligningen.

Udvalget opfordrer f.eks. også til, at de kommuner, der i dag har en selvstændig erhvervsfremmeindsats, placerer den i et af de fem ny såkaldte erhvervscentre - i øvrigt den nye betegnelse for de fem kommunale væksthuse, der i dag er fordelt rundt i Danmark. Kommunerne havde også gerne set, at en del af midlerne blev placeret hos dem.

Som så meget andet handler det om at følge pengene. Og faktum er, at EU’s pengekasse, der før kunne åbnes ude i de fem regioner, nu slås sammen til en, som skal vogtes centralt. Det samme sker med udviklingen af strategien for den decentrale erhvervsudvikling.

Og lad os lige se på den tidligere model igen. Før kunne de regionale vækstfora selv stå for en regional vækststrategi, der baserede sig på lokale uddannelses- og erhvervsmæssige styrker i de enkelte regioner. Fremover vil det være den centrale bestyrelse, der udmønter midlerne til de regionale formål.

Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), advarer kraftigt mod den nye model.

“Det er helt i tråd med regionernes egne anbefalinger, at det skal være mere enkelt at få hjælp, og at hele systemet skal være mere effektivt. Men jeg er voldsomt bekymret for, at vi ikke får vækst i hele Danmark, hvis alt skal styres fra centralt hold, sådan som udvalget foreslår,” siger Stephanie Lose i en pressemeddelelse.

Hun mener, at der er risiko for, at den forskellighed, som er rundt i Danmark, ikke bliver adresseret.

DI: Centralisering er ikke et problem i sig selv

Spørgsmålet bliver, om det budskab vinder gehør i de politiske forhandlinger.

Det er i hvert fald ikke hos eksempelvis erhvervsorganisationen DI, at hun skal hente sin opbakning. Her er direktør Kent Damsgaard tilfreds med udvalgets anbefalinger, fordi de overordnet set sikrer virksomhederne én indgang til erhvervsfremmesystemet.

Han ser ikke den centrale udmøtning som et problem:

“Styrken ved, at tingene er centralt placeret, er effektivisering, mindre administration og en sikring imod, at man sætter de samme initiativer i gang flere steder i landet. Vi har set, at man får en knaldgod idé i én region, og derefter i en anden, uden at det er lige så optimalt. Man har brugt en masse kræfter på at opfinde den dybe tallerken flere steder,” siger han.

Han mener stadig, at det lokale og regionale niveau vil blive tilgodeset - ikke mindst på grund af det faktum, at det er hele formålet med effektiviseringen.

“Det vil vi naturligvis holde øje med. Men vi køber ikke bare den med at råbe centralisering hver gang man gør administration mere effektivt,” siger Kent Damsgaard.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udtrykte ved fremlæggelsen i dag overordnet ros for udvalgets arbejde, men kommenterede ikke de enkelte anbefalinger i detaljer. Han mener, at den nye model også vil bidrage til at sikre et Danmark i balance:

“De fem erhvervshuse vil sikre, at man får formidlet penge ud i lande. Og de fem erhvervshuse kan også - som udvalget anbefaler - lave filialer,” siger han. 

Kan man forestille sig, at det bliver de enkelte erhvervscentre, der ender med at sidde på midlerne?

“Man kan sagtens forestille sig, at man skubber pengene derud,” siger han, dog uden at bevæge sig yderligere ud af det spor.

Debatten om centralisering eller ej - og styrker og svagheder ved den model - slutter næppe her. Nu går de politiske forhandlinger om fremtidens erhvervsfremmesystem og de millionstore puljer i gang. Erhvervsminister Brian Mikkelsen forventer, at de er afsluttet inden sommerferien.

Formanden for Danske Regioner er ikke sikker på, at den opgave bliver så enkel.

“Jeg tvivler faktisk på, at der er opbakning til så kraftig en centralisering i Folketinget,” siger hun i en pressemeddelelse.

Stephanie Lose og regionerne kan i den kommende tids debat let komme til at stå som den forsmåede part. Omvendt er det nok også for tidligt at afvise, at hun – og andre centraliseringskritikere - kan have en pointe.

Sammendrag af Forenklingsudvalget for Erhvervsfremmes anbefalinger

1. En fælles strategi og bestyrelse for hele den decentrale indsats

Der udarbejdes bl.a. én samlet erhvervsfremmestrategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, og der nedsættes en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med 14 medlemmer (fem kommunale, seks fra virksomheder, en fra en arbejdsgiverorganisation og en fra en vidensinstitution). Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager ansvar for at udmønte midler til decentrale erhvervsfremmeindsatser.

2. En digital platform og nye Erhvervshuse giver bred adgang til vejledning af høj kvalitet

Der etableres en ambitiøs, datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der løbende udvikles med avancerede digitale løsninger, så virksomhederne kan tilgå information og vejledning skræddersyet til deres behov. Virksomhedsspecifik 1-1 vejledning samles i de decentrale Erhvervshuse for at sikre kvalitet for alle virksomheder, og erhvervshusene - de nuværende kommunale væksthuse - skal fungere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet.

3. Kræfterne skal samles i færre, landsdækkende klynger og netværk

De nuværende offentligt finansierede regionale klyngeorganisationer og nationale innovationsnetværk skal reduceres til 10-12 offentligt finansierede klyngeorganisationer inden for større styrkepositioner og et mindre antal ”start up klynger” inden for nye spirende erhvervsområder. Klyngeorganisationerne skal være fordelt over hele landet og være tilgængelige for alle virksomheder i landet.

4. En klar statslig arbejdsdeling

Højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser samles på det statslige niveau, og der skal etableres et tæt samarbejde mellem Erhvervshusene og de statslige aktører. Udvalget anbefaler, at den statslige erhvervsfremmeindsats forenkles og koordineres, så den bliver lettere at overskue for virksomhederne. Offentlig finansiering til innovation og vækst i virksomheder skal alene gå til aktiviteter, hvor det private marked ikke i tilstrækkelig grad yder finansiering.

5. Færre ressourcer skal gå til at evaluere

Der skal bruges markant færre ressourcer på evalueringer af indsatserne, og der skal i højere grad benyttes tværgående evalueringer. Der skal arbejdes med effektmål frem for aktivitetsmål, der kan have uheldige incitamenter for erhvervsfremmeaktørerne.

Kilde: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Læs hele afrapporteringen her.

Forrige artikel Søren Pind: Vi skylder de unge en mere lykkelig fremtid Søren Pind: Vi skylder de unge en mere lykkelig fremtid Næste artikel TV 2-direktør: Nu er jeg optimist TV 2-direktør: Nu er jeg optimist

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.