Udvalg: De regionale vækstfora skal droppes

Væk med de regionale vækstfora, der indtil nu har udmøntet midler fra bl.a EU-fonde. Opgaven skal fremover ligge i et landsdækkende organ. Sådan lyder det fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Centralisering ser ud til at blive et stridspunkt om den fremtidige udmøntning af millioner til danske virksomheder.

Det var noget af en begmand til landets fem regioner, da det såkaldte Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, nedsat af Erhvervsministeriet, i dag præsenterede sine anbefalinger til et mere målrettet og forenklet erhvervsfremmesystem.

Regionerne skal ifølge udvalget pilles helt ud af erhvervsfremmesystemet i Danmark. De regionale vækstforaer skal lukkes. Danmarks Vækstråd skal nedlægges.

I stedet skal udmøntning af bl.a. EU’s midler - i størrelsesordenen 370 mio. kr. om året - ligge i et nyt centralt organ med titlen Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det vil bestå af repræsentanter fra virksomheder og kommuner. Og så vil det blive forankret på statsligt niveau.

At det længe ventede og store opgør om fremtidens erhvervsfremmesysten er endt med, at der ryger en aktør helt ud, er dog ikke overraskende.

Det har længe stået på erhvervslivets ønskeseddel af få ryddet op i et system præget af morads og knopskydning, som for mange virksomheder har været en labyrintisk oplevelse.

Ikke mindst på grund af konstruktionen. Det har bestået af aktører på tre niveauer - staten, regioner og kommunerne - med mellem 250 og 350 forskellige indsatser til følge.

Siden offentliggørelsen af McKinsey og Damvad Analytics rapport ‘Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen’ - et værk, der i november 2016 leverede en sønderlemmende kritik af det danske erhvervsfremmesystem - har der været dømt nytænkning.

I juli sidste år satte erhvervsministeren derfor tidligere direktør i Københavns Kommune, Claus Juhl, i spidsen for et udvalg, der skulle revidere erhvervsfremmeindsatsen. Det var det udvalg, der afrapporterede fredag.

Et spørgsmål om centralisering

Det bliver formentlig heller ikke spørgsmålet om antallet af aktører, at det store politiske slag komme til at stå om. Set ud fra forenklingsbriller høster oplægget næsten kun roser.

Stridspunktet bliver ordet ‘centralisering’. Ikke mindst, naturligvis, i lyset af regeringens ambitioner om at sikre et 'Danmark i balance', der har resulteret i den ene udflytning af statslige arbejdspladser efter den anden.

Og formanden for udvalget, Claus Juhl, var forberedt på, at kritikpunktet netop kommer til at ligge her.

“Der vil være forskellige mislyde. Men sådan tror jeg bare det er,” sagde han ved fremlæggelsen.

Det er nemlig ikke kun regionerne, der er er ude af ligningen.

Udvalget opfordrer f.eks. også til, at de kommuner, der i dag har en selvstændig erhvervsfremmeindsats, placerer den i et af de fem ny såkaldte erhvervscentre - i øvrigt den nye betegnelse for de fem kommunale væksthuse, der i dag er fordelt rundt i Danmark. Kommunerne havde også gerne set, at en del af midlerne blev placeret hos dem.

Som så meget andet handler det om at følge pengene. Og faktum er, at EU’s pengekasse, der før kunne åbnes ude i de fem regioner, nu slås sammen til en, som skal vogtes centralt. Det samme sker med udviklingen af strategien for den decentrale erhvervsudvikling.

Og lad os lige se på den tidligere model igen. Før kunne de regionale vækstfora selv stå for en regional vækststrategi, der baserede sig på lokale uddannelses- og erhvervsmæssige styrker i de enkelte regioner. Fremover vil det være den centrale bestyrelse, der udmønter midlerne til de regionale formål.

Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), advarer kraftigt mod den nye model.

“Det er helt i tråd med regionernes egne anbefalinger, at det skal være mere enkelt at få hjælp, og at hele systemet skal være mere effektivt. Men jeg er voldsomt bekymret for, at vi ikke får vækst i hele Danmark, hvis alt skal styres fra centralt hold, sådan som udvalget foreslår,” siger Stephanie Lose i en pressemeddelelse.

Hun mener, at der er risiko for, at den forskellighed, som er rundt i Danmark, ikke bliver adresseret.

DI: Centralisering er ikke et problem i sig selv

Spørgsmålet bliver, om det budskab vinder gehør i de politiske forhandlinger.

Det er i hvert fald ikke hos eksempelvis erhvervsorganisationen DI, at hun skal hente sin opbakning. Her er direktør Kent Damsgaard tilfreds med udvalgets anbefalinger, fordi de overordnet set sikrer virksomhederne én indgang til erhvervsfremmesystemet.

Han ser ikke den centrale udmøtning som et problem:

“Styrken ved, at tingene er centralt placeret, er effektivisering, mindre administration og en sikring imod, at man sætter de samme initiativer i gang flere steder i landet. Vi har set, at man får en knaldgod idé i én region, og derefter i en anden, uden at det er lige så optimalt. Man har brugt en masse kræfter på at opfinde den dybe tallerken flere steder,” siger han.

Han mener stadig, at det lokale og regionale niveau vil blive tilgodeset - ikke mindst på grund af det faktum, at det er hele formålet med effektiviseringen.

“Det vil vi naturligvis holde øje med. Men vi køber ikke bare den med at råbe centralisering hver gang man gør administration mere effektivt,” siger Kent Damsgaard.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udtrykte ved fremlæggelsen i dag overordnet ros for udvalgets arbejde, men kommenterede ikke de enkelte anbefalinger i detaljer. Han mener, at den nye model også vil bidrage til at sikre et Danmark i balance:

“De fem erhvervshuse vil sikre, at man får formidlet penge ud i lande. Og de fem erhvervshuse kan også - som udvalget anbefaler - lave filialer,” siger han. 

Kan man forestille sig, at det bliver de enkelte erhvervscentre, der ender med at sidde på midlerne?

“Man kan sagtens forestille sig, at man skubber pengene derud,” siger han, dog uden at bevæge sig yderligere ud af det spor.

Debatten om centralisering eller ej - og styrker og svagheder ved den model - slutter næppe her. Nu går de politiske forhandlinger om fremtidens erhvervsfremmesystem og de millionstore puljer i gang. Erhvervsminister Brian Mikkelsen forventer, at de er afsluttet inden sommerferien.

Formanden for Danske Regioner er ikke sikker på, at den opgave bliver så enkel.

“Jeg tvivler faktisk på, at der er opbakning til så kraftig en centralisering i Folketinget,” siger hun i en pressemeddelelse.

Stephanie Lose og regionerne kan i den kommende tids debat let komme til at stå som den forsmåede part. Omvendt er det nok også for tidligt at afvise, at hun – og andre centraliseringskritikere - kan have en pointe.

Sammendrag af Forenklingsudvalget for Erhvervsfremmes anbefalinger

1. En fælles strategi og bestyrelse for hele den decentrale indsats

Der udarbejdes bl.a. én samlet erhvervsfremmestrategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, og der nedsættes en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med 14 medlemmer (fem kommunale, seks fra virksomheder, en fra en arbejdsgiverorganisation og en fra en vidensinstitution). Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager ansvar for at udmønte midler til decentrale erhvervsfremmeindsatser.

2. En digital platform og nye Erhvervshuse giver bred adgang til vejledning af høj kvalitet

Der etableres en ambitiøs, datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der løbende udvikles med avancerede digitale løsninger, så virksomhederne kan tilgå information og vejledning skræddersyet til deres behov. Virksomhedsspecifik 1-1 vejledning samles i de decentrale Erhvervshuse for at sikre kvalitet for alle virksomheder, og erhvervshusene - de nuværende kommunale væksthuse - skal fungere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet.

3. Kræfterne skal samles i færre, landsdækkende klynger og netværk

De nuværende offentligt finansierede regionale klyngeorganisationer og nationale innovationsnetværk skal reduceres til 10-12 offentligt finansierede klyngeorganisationer inden for større styrkepositioner og et mindre antal ”start up klynger” inden for nye spirende erhvervsområder. Klyngeorganisationerne skal være fordelt over hele landet og være tilgængelige for alle virksomheder i landet.

4. En klar statslig arbejdsdeling

Højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser samles på det statslige niveau, og der skal etableres et tæt samarbejde mellem Erhvervshusene og de statslige aktører. Udvalget anbefaler, at den statslige erhvervsfremmeindsats forenkles og koordineres, så den bliver lettere at overskue for virksomhederne. Offentlig finansiering til innovation og vækst i virksomheder skal alene gå til aktiviteter, hvor det private marked ikke i tilstrækkelig grad yder finansiering.

5. Færre ressourcer skal gå til at evaluere

Der skal bruges markant færre ressourcer på evalueringer af indsatserne, og der skal i højere grad benyttes tværgående evalueringer. Der skal arbejdes med effektmål frem for aktivitetsmål, der kan have uheldige incitamenter for erhvervsfremmeaktørerne.

Kilde: Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Læs hele afrapporteringen her.

Forrige artikel Søren Pind: Vi skylder de unge en mere lykkelig fremtid Søren Pind: Vi skylder de unge en mere lykkelig fremtid Næste artikel TV 2-direktør: Nu er jeg optimist TV 2-direktør: Nu er jeg optimist

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.