Den ukendte vækstregion

Kina løber oftest med opmærksomheden, når snakken falder på asiatiske vækstmarkeder. Men næsten lige ved siden af – lidt længere mod sydøst – ligger der ti lande hvis vækst- og eksportrater har buldret af sted, uden at omverdenen har taget særlig notits af det.

Gennem syv nedslag giver McKinsye & Company i artiklen ”Understanding ASEAN: Seven things you need to know” et billede af, hvorfor ASEAN-regionen (Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam), trods landenes forskellige økonomiske udviklingsstadier, er et af verdens hurtigst voksende og konkurrencedygtige produktions- og handelscentre.

En stor og effektiv økonomi. ASEAN’s arbejdsstyrke har vokset sig til at være verdens tredjestørste, kun overgået af Kina og Indien. Samtidig stammer 60 pct. af regionens vækst siden 1990 fra produktivitetsforbedringer. Det betyder, at regionen i dag er verdens 7. største økonomi. Den plads forventes at være steget til nummer 4 i 2050.

En stabil økonomi. 1990’ernes asiatiske finanskrise er slut, og ASEAN-landene er langt mindre sårbare og ustabile, end rygtet tilskriver dem. Regionen beviste sin hårdførhed under den seneste globale finansnedsmeltning og befinder sig på en stærkere makroøkonomisk platform end mange vestlige lande. For eksempel har regionen en samlet statsgæld på kun 50 pct. af BNP, hvilket er langt lavere end Storbritanniens 90 pct. og USA’s 105 pct.

Kæmpe forbrugermarked. Indkomsten og dermed efterspørgslen er støt stigende for ASEAN’s 600 mio. indbyggere. 67 mio. husholdninger er i dag en del af den forbrugende middelklasse, og det tal vil formentligt være næsten dobbelt så højt i 2025. Samtidig bliver andelen af regionens fattigste formindsket i et hurtigt tempo. I 2000 levede 14 pct. af regionens indbyggere under fattigdomsgrænsen, i 2013 er den andel faldet til 3 pct.

Knudepunkt for verdens handelsstrømme. ASEAN er den fjerdestørste eksportregion i verden, fordi den forbinder mange globale handelsruter, og fordi de enkelte lande har formået at forfine deres produktion på meget forskelligartede områder. Vietnam har specialiseret sig i tekstiler og beklædning, Thailand i transportdele, Singapore og Malaysia er førende eksportører inden for elektronik, mens Indonesien er blevet verdens største eksportør af palmeolie og kul. 

Kontrasternes region. ASEAN er en yderst forskelligartet landegruppe. For eksempel er BNP pr. indbygger i Singapore 30 gange højere end i Laos og 50 gange højere end i Cambodja, og forskellen i lønniveauet på tværs af landene er 7 gange højere ind i EU. Det samme gælder kultur, sprog og religion. Potentielle investorer kan med andre ord ikke forlade sig på en one-size-fits-it-all-strategi på så varieret et marked.

Samarbejde gør dem stærke. Indtil videre har eksporten mellem ASEAN-regionens lande været lav, men den progressive gruppe arbejder på at implementere en form for frihandelszone – på trods af deres forskelligheder – som skal binde dem tættere sammen og tillade større bevægelighed af varer, serviceydelser, kapital og arbejdskraft. ASEAN har allerede frihandelsaftaler med lande som Australien, Kina, Indien, Japan, New Zealand og Sydkorea.

Huser de store. Mange lande kæmper om at tiltrække verdens virksomhedsgiganter, og ASEAN har haft stort held med det. I 2006 havde 49 virksomheder fra Forbes Global 2000 placeret deres hovedkvarter i den lovende region. I 2013 var det tal steget til 74. Hele 227 af verdens famøse 1 mia.-omsætnings-virksomheder har hovedsæde i ASEAN, og samtidig tiltrak ASEAN-5 (Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand) i 2013 flere udenlandske investeringer end Kina.

KildeUnderstanding ASEAN: Seven things you need to know”, 2014, McKinsye&Company

Forrige artikel Midtjyske sygehuse satser på kvalitet frem for kvantitet Næste artikel Den grønne omstilling samler røde og blå i Europa

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.