Kina løber oftest med opmærksomheden, når snakken falder på asiatiske vækstmarkeder. Men næsten lige ved siden af – lidt længere mod sydøst – ligger der ti lande hvis vækst- og eksportrater har buldret af sted, uden at omverdenen har taget særlig notits af det.

Gennem syv nedslag giver McKinsye & Company i artiklen ”Understanding ASEAN: Seven things you need to know” et billede af, hvorfor ASEAN-regionen (Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam), trods landenes forskellige økonomiske udviklingsstadier, er et af verdens hurtigst voksende og konkurrencedygtige produktions- og handelscentre.

En stor og effektiv økonomi. ASEAN’s arbejdsstyrke har vokset sig til at være verdens tredjestørste, kun overgået af Kina og Indien. Samtidig stammer 60 pct. af regionens vækst siden 1990 fra produktivitetsforbedringer. Det betyder, at regionen i dag er verdens 7. største økonomi. Den plads forventes at være steget til nummer 4 i 2050.

En stabil økonomi. 1990’ernes asiatiske finanskrise er slut, og ASEAN-landene er langt mindre sårbare og ustabile, end rygtet tilskriver dem. Regionen beviste sin hårdførhed under den seneste globale finansnedsmeltning og befinder sig på en stærkere makroøkonomisk platform end mange vestlige lande. For eksempel har regionen en samlet statsgæld på kun 50 pct. af BNP, hvilket er langt lavere end Storbritanniens 90 pct. og USA’s 105 pct.

Kæmpe forbrugermarked. Indkomsten og dermed efterspørgslen er støt stigende for ASEAN’s 600 mio. indbyggere. 67 mio. husholdninger er i dag en del af den forbrugende middelklasse, og det tal vil formentligt være næsten dobbelt så højt i 2025. Samtidig bliver andelen af regionens fattigste formindsket i et hurtigt tempo. I 2000 levede 14 pct. af regionens indbyggere under fattigdomsgrænsen, i 2013 er den andel faldet til 3 pct.

Knudepunkt for verdens handelsstrømme. ASEAN er den fjerdestørste eksportregion i verden, fordi den forbinder mange globale handelsruter, og fordi de enkelte lande har formået at forfine deres produktion på meget forskelligartede områder. Vietnam har specialiseret sig i tekstiler og beklædning, Thailand i transportdele, Singapore og Malaysia er førende eksportører inden for elektronik, mens Indonesien er blevet verdens største eksportør af palmeolie og kul. 

Kontrasternes region. ASEAN er en yderst forskelligartet landegruppe. For eksempel er BNP pr. indbygger i Singapore 30 gange højere end i Laos og 50 gange højere end i Cambodja, og forskellen i lønniveauet på tværs af landene er 7 gange højere ind i EU. Det samme gælder kultur, sprog og religion. Potentielle investorer kan med andre ord ikke forlade sig på en one-size-fits-it-all-strategi på så varieret et marked.

Samarbejde gør dem stærke. Indtil videre har eksporten mellem ASEAN-regionens lande været lav, men den progressive gruppe arbejder på at implementere en form for frihandelszone – på trods af deres forskelligheder – som skal binde dem tættere sammen og tillade større bevægelighed af varer, serviceydelser, kapital og arbejdskraft. ASEAN har allerede frihandelsaftaler med lande som Australien, Kina, Indien, Japan, New Zealand og Sydkorea.

Huser de store. Mange lande kæmper om at tiltrække verdens virksomhedsgiganter, og ASEAN har haft stort held med det. I 2006 havde 49 virksomheder fra Forbes Global 2000 placeret deres hovedkvarter i den lovende region. I 2013 var det tal steget til 74. Hele 227 af verdens famøse 1 mia.-omsætnings-virksomheder har hovedsæde i ASEAN, og samtidig tiltrak ASEAN-5 (Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand) i 2013 flere udenlandske investeringer end Kina.

Kilde – ”Understanding ASEAN: Seven things you need to know”, 2014, McKinsye&Company