Ulighed – det nye sort for designere?

Mange samfund er prægede af stor ulighed, der svækker landets vækst, ødelægger sammenhængskraften i samfundet og forhindrer borgerne i at udnytte deres potentiale til at forbedre deres eget liv. Den ulighed i rigdom og livsmuligheder kan designere hjælpe med at rette op på.

Øget lighed, især i sundhed, uddannelse og købekraft, bliver forhåbentlig snart succesparametre for velfungerende samfund, hvor borgerne kan gøre sig håb om at forbedre deres sociale position. Forskere er enige om, at ulighed skader alle medlemmer af et samfund. Selv Den Internationale Valutafond, IMF, bakker op om de økonomer, der mener, at ulighed svækker den økonomiske vækst.

Blandt andre har økonom ved Columbia University Joseph Stiglitz, der i 2001 fik Nobelprisen for sin forskning i asymmetrisk information i et samfund, fortalt os, at ulighed er en forhindring for vækst. I samfund med stor ulighed får folk for lidt uddannelse og er for meget syge, så arbejdskraften er svækket. Tilmed er der for lidt købekraft i den fattige del af befolkningen. Det svækker væksten.

Og Richard Wilkinson, professor emeritus fra University of Nottingham, og andre forskere, blandt andre Dan Ariely, professor i psykologi og behavioral economics ved Duke University i USA, har skaffet os vished for, at ulighed er skadelig, ikke blot for mennesker nederst i det økonomiske hierarki, men for alle borgere i et samfund.

I bogen ”The Spirit Level” argumenterer Wilkinson overbevisende for, at sammenhængskraften i et land øges med mængden af lighed. I lande med stor ulighed er der generelt større risiko for, at børn vil dø tidligt, og at teenagere vil droppe ud af skolen med lave matematik- og læsefærdigheder. Der er flere borgere med mentale sygdomme, og der er langt større sociale problemer med vold og misbrug. Desuden er der langt flere i fængsel, og befolkningen dør tidligere fra et liv, hvor tillid til andre er begrænset.

Og netop den manglende tillid medfører endnu flere problemer med korruption, nepotisme og en elendigt fungerende offentlig sektor. Når borgerne i et land ikke stoler på hinanden, og når korruptionen er stor, fungerer alt samarbejde simpelthen langsomt og ineffektivt. Det gælder både i den offentlige og i den private sektor. Yderligere er det efterhånden kun i skandinaviske lande, at borgerne kan udleve den amerikanske drøm, for kun i de samfund er social mobilitet en reel mulighed for andre end de få.

Middel- og overklasse rammes også

Det ulige samfund er altså ikke kun til skade for de fattige. Middelklassen lider også hårdt under et dysfunktionelt samfund, hvor de ikke kan stole på det offentlige, hvor de lever i frygt for kriminalitet, og hvor den offentlige service er mangelfuld og utilregnelig. Så også middelklassens muligheder for at forbedre tilværelsen svækkes i et ulige samfund.

Heller ikke den rige del af borgerne synes, at det er fordelagtigt at leve i frygt, at det offentlige kun er til besvær, at arbejdskraften til deres virksomheder svækkes, og at modsætningsforholdene i samfundet er højspændte. I rigtig mange lande lever den rigeste del indespærret i ghettoer med hegn og vagter omkring. En isolation og ufrihed, som ikke øger livskvaliteten. Så ulighed resulterer i forringede liv og livsmuligheder og i en generel følelse af usikkerhed hos alle, høj som lav.

Ulighed resulterer i massivt spild af penge og ressourcer i samfundet. Men desværre har mange af verdens politikere ikke forstået budskabet endnu. Uligheden stiger i øjeblikket kraftigt verden over.

Det er paradoksalt. For netop i denne tid fejrer vi, at FN’s 2015-mål om at halvere den absolutte fattigdom er lykkedes til fulde. Der er verden over klart færre absolut fattige, der lever for under 1,25 dollar om dagen. I lande som Kina og Vietnam lever flere hundrede millioner mennesker ikke længere i fattigdom, og i Afrika er antallet af fattige faldet med 38 procent fra 1990 til 2011. Alligevel stiger uligheden. Rapporter fra IMF og OECD fortæller det. Og at klodens 80 rigeste mennesker nu ejer lige så meget som verdens 3,5 milliarder fattigste mennesker, eksemplificerer det.

Fra Afrika især stiger antallet af migranter, som ikke kan få deres ønsker til livet opfyldt i hjemlandet, selv om den absolutte fattigdom i deres hjemland er faldet kraftigt. De flygter ikke fra sult, men fra et samfund, hvor deres håb om livsudfoldelse og velstand er endt i håbløshed og udsigt til at forblive nederst på den sociale rangstige. Så selv om deres afrikanske hjemland måske nok er blevet rigere, betyder uligheden, at livsmulighederne er så begrænsede, at borgerne ikke ser andre muligheder end at flytte sig. Det er et problem for den enkelte; det er et problem for de enkelte lande og det afrikanske kontinent; og det er et problem for det Europa, de flygter til.

Danmark er duks

Danmark er ifølge OECD’s seneste opgørelse verdens ligheds-duks. Og det er karakteristisk, at selv om uligheden herhjemme er steget i de senere år, så er Danmark alligevel strøget forbi Island, Norge og Slovenien og op på en førsteplads. Uligheden er altså steget mere i de andre lande. Tag bare et land som Sverige, som for 15 år siden lå i top på lighedsbarometret.  Nu har Sverige lige så mange fattige som Storbritannien og markant flere fattige end Danmark, Frankrig og Tyskland. Andelen af mennesker, der er defineret som fattige, er steget fra 3,7 procent til 9,1 på 15 år – altså er næsten hver tiende svensker fattig. Ulighed er altså ved at blive et skandinavisk issue også, selv om det stadig er ligheden i det velfungerende Skandinavien, som en stor del af verden ser op til.    

Mere lighed er dog en ondskabsfuld udfordring. I de fleste lande vil en systemisk nytænkning i stor skala af skattesystemet, uddannelsessystemet, minimumslønninger, støtteordninger til uddannelse, sundhedsordninger, organisering af arbejdsmarkedet og markedsreguleringsmekanismer være nødvendig. Da disse systemer er reguleret af tunge politiske systemer, venter lighed i et globalt perspektiv altså ikke lige om hjørnet.

Så kan designere gøre noget for en mere lige distribution af rigdom og livsmuligheder? Ja, det kan de faktisk.

Jeg ser mindst fire udfordringer, hvor designere kan være en del af løsningen.

  1. Visualiser fakta om ulighed
    Benævnte Dan Ariely har dokumenteret, at der er enorm forskel på den faktiske ulighed, den ulighed, vi forestiller os, og den ulighed, vi ønsker. Dette vidensgab må lukkes for at skabe et solidt grundlag for løsninger. Sagen er, at oplysningerne er derude, men de er svært tilgængelige. Designere kan visualisere data på en let forståelig måde og sørge for distributionen. De kan eksempelvis skabe hjemmesider eller kampagner med let tilgængelige modeller og eksempler, hvor uligheden og konsekvenserne af politiske initiativer fremstår i al sin gru og når ud til mange flere.
  2. Design kan nedbryde sociale barrierer
    Professor på Harvard Michael Norton mener, at en af grundene til fortsat ulighed er, at vi ikke forstår, hvor store forskellene mellem rig og fattig i virkeligheden er. De fleste af os lever blandt mennesker fra samme indkomstgruppe, og vi forstår ikke udfordringerne hos mennesker fra andre indkomstgrupper. Design kan udvikle systemer og servicer, så mennesker mødes og lærer at forstå hinanden på tværs af økonomiske ressourcer og sociale klasser. Vi ser allerede den form for tilgang i det nu velkendte ’Velkommen Flygtninge’-netværk herhjemme.
  3. Design en ny tilgang til folkeskolen
    Ifølge FN er uddannelse den største faktor for social mobilitet, så spørgsmålet er, hvordan designere kan være med til at sikre mere og bedre uddannelse til børn over hele verden. Måske kan vi inspireres fra et helt andet område – det sociale boligbyggeri. I 2013 designede arkitekt Alejandro Aravena i Chile sociale boliger, som var en investering i stedet for en omkostning. Modsat traditionen for socialt boligbyggeri i lavindkomstområder investerede Aravena 80 pct. af budgettet i velbeliggende grunde. Det efterlod kun 20 pct. til at bygge boligen. Derfor byggede Aravena kun et halvt hus, og indbyggerne kunne, når deres økonomi ændrede sig, bygge resten selv og dermed forøge boligværdien. Kunne designere være med til at se på skolesystemer i udsatte områder og ændre disse radikalt, som Aravena gjorde det med boligbyggeri?
  4. Design for integration og imod diskrimination
    OECD har i en rapport skrevet, at ”integration af indvandrere og kamp imod alle former for diskrimination reducerer uligheden”. Det betyder, at designere, som udvikler systemer, der forbedrer integrationen eller skaber servicer, kampagner og processer, som reducerer alle former for diskrimination, vil deltage i at reducere uligheden.

Dette er blot eksempler. Der er masser at designe i det globale forsøg på at nedbringe uligheden. Udfordringen er enorm, måske endda skræmmende – men fordelene er af samme størrelsesorden. Så lad os komme i gang.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Stærke hverdagshistorier hjælper forandringen på vej Næste artikel Flyt Folketinget til Grønl… Odense!
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.