Kønsopdelt demokrati

Foran Liberal Alliances valgfest holder taxaerne ind, og ud træder mindre grupper af unge mænd i sorte jakker, hvide skjorter og med velfriseret hår. Indenfor under det blå lys i Moltkes Palæ i Indre By i København er der en overvægt af mænd, der følger og fejrer partiets bedste valg siden stiftelsen i 2008.

Ikke langt derfra til SF’s valgfest på Johan Borups Højskole ser det noget anderledes ud. Her er der en overvægt af unge kvinder. Mange af dem har fundet en rød bluse frem i dagens anledning, og der er trængsel i garderoben, hvor makeuptasker og striktrøjer stoppes ned i tote bags.

Valgaftenens fester afspejler, at nogle af Folketingets partier har en kønnet slagside. Og historisk set har kønskløften blandt vælgerne aldrig været større.

Det fortæller Ditte Shamshiri-Petersen, der er valgforsker på Aalborg Universitet.

“Mænd og kvinder stemmer mere og mere forskelligt. Det har været en stigende udvikling,” siger hun.

Generelt er kvinder mere tilbøjelige til at stemme rødt, mens mænd i højere grad stemmer blåt. Man kender endnu ikke kønsfordelingen for det netop afholdte folketingsvalg, men ved valget i 2022 stemte 56 procent af kvinderne på rød blok mod 42 procent af mændene.

Udviklingen har været undervejs længe. Tilbage i 1970'erne stemte mænd og kvinder nogenlunde det samme, men fra 1990’erne begyndte forskellene at blive tydelige.

De nyeste tal er fra en meningsmåling kort før valget, hvor to ud af tre vælgere, der ville stemme på Liberal Alliance, var mænd. Omvendt var to ud af tre SF-vælgere kvinder.

Til SF’s valgfest er flere af deltagerne overraskede over, at partiet har en af de mest kønsskæve vælgertilslutninger.

“Når man tænker på kønsskævhed, tænker man nok automatisk på en overvægt af mænd. Men det er da klart, at det også kan gå den anden vej, og det skal man også problematisere,” siger et mandligt medlem af partiet.

Ligestilling er elefanten i rummet

Blandt de mange skjorteklædte unge mænd til Liberal Alliances valgfest står Mathilde Colbjørn Holst. Hun er en ung liberal kvinde, der går ind for at sænke skatten markant, afskaffe indgreb i ytringsfriheden og skære i de offentlige finanser. Hun er tilmed næstformand i ungdomspartiets københavnske afdeling.

Alligevel var det ikke givet på forhånd, at hun skulle sætte sit kryds ved Liberal Alliance denne gang.

Hun er nemlig træt af partiets ligestillingspolitik, som hun mener er med til at skubbe kvinder i favnen på venstrefløjen.

“Højrefløjen afviser, at der er ligestillingsproblemer. Min oplevelse er, at venstrefløjen går op i ligestilling og taler om nogle af de problemer, som alle kvinder kan se findes. De ser elefanten i rummet, men vil så indføre noget politik, som bare er myggestik på elefanten. Højrefløjen står derimod helt febrilske og anerkender ikke, at der overhovedet er en elefant,” siger Mathilde Colbjørn Holst.

Hun efterlyser i stedet en liberal ligestillingspolitik, der gør op med kønsnormerne i samfundet.

Den officielle linje i Liberal Alliance er, at forskellene mellem kønnene ikke er et problem. I et indlæg på kvindernes kampdag udlagde partiets ligestillingsordfører det således:

“Det er ikke et ligestillingsproblem, at kvinder og mænd ikke er ens og træffer forskellige valg livet igennem. Forskellighed er ikke det samme som mangel på ligestilling. Desværre bliver der i ligestillingsdebatten set med samme øjne og harme på de to ting. Der hopper kæden af for den sunde fornuft,” skrev Solbjørg Jacobsen i Jyllands-Posten.

Samtidig har flere partimedlemmer tiltrukket sig opmærksomhed med stærke udtalelser om kvinder. Ole Birk Olesen, der sidder i Folketinget for Liberal Alliance, har eksempelvis udtrykt, at kvinder stemmer rødt, fordi de i højere grad end mænd har ondt af sig selv. Og nyvalgte Mads Strange (LA) har antydet, at kvinder er for uintelligente til at spille skak på højt plan.

Netop når det gælder ligestillingspolitik, er forskellene mellem kønnene markante, forklarer Ditte Shamshiri-Petersen.

Overordnet mener 75 procent af kvinder, at der stadig ikke er ligestilling i Danmark. Det samme gælder 45 procent af mændene, viser tal fra den seneste valgundersøgelse i 2022, som forskeren har gennemgået.

Blandt Liberal Alliances vælgere mener kun lidt flere end hver fjerde, at ligestillingen halter.

Generelt problematiserer kvindelige vælgere på tværs af stort set alle partier ligestillingsudfordringer mere end mandlige vælgere i samme partier. Tallene tyder derfor på, at Mathilde Colbjørn Holst ikke står alene.

Faktisk viser Ditte Shamshiri-Petersens tal, at Liberal Alliances mandlige og kvindelige vælgere er dem, der er mest uenige, når det kommer til ligestilling.