Under radaren

KOMMENTAR Grænseløs tillid til Forsvarets Efterretningstjeneste er vendt til måben og kritik. Men hvorfor skulle der en whistleblower til for at udløse handling?

I 2019 var antallet af årsværk i Forsvarsministeriets koncern 20.439 ansatte eksklusive Forsvarets Efterretningstjeneste, som vi af fortrolighedsgrunde ikke kender tallet for.

De mennesker, som hver dag udfører en vigtig opgave for Danmark, fortjener en stærk og handlekraftig ledelse af høj etisk og moralsk standard. En ledelse, der både kan levere udførelsen af den operative, militære opgave inden for rammerne af et demokratisk fastsat politisk mandat og styre en organisation professionelt rent personalemæssigt og administrativt.

Ligesom med politiet og domstolene forventer vi at kunne have en ganske særlig tillid til, at forsvaret handler både lovligt og til demokratiets bedste, og at det er i stand til at give os som nation sikkerhed og tryghed.

I et demokratisk samfund er det uacceptabelt og farligt, hvis efterretningstjenesterne bliver til stater i staten. Også selv om det måske betyder, at der er grænser for, hvad de kan gøre inden for lovens rammer.

Tilliden til forsvaret har i forvejen ramt et lavpunkt med svindelsagen i Forsvarets Ejendomsstyrelse og sagen om en tidligere hærchefs nepotisme og forsøg på magtmisbrug. Forsvarets ledelse har en massiv opgave med at genopbygge tilliden og vise sin moralske standard.

De meget stærke anklager fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) rettet mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for i årevis at have gennemført ulovlige aktiviteter og for at afgive urigtige oplysninger til tilsynet afslører, at vores etablerede kontrolsystemer kun har virket, fordi en eller flere whistleblowere har valgt at levere et tilsyneladende omfattende bevismateriale til tilsynet.

Ifølge TET’s kritik iværksatte FE allerede inden tilsynets oprettelse i 2014 ulovlige operationelle aktiviteter. Helt frem til sommeren 2020 har FE ifølge TET desuden tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet. Årsberetninger fra TET viser, at tilsynet hvert år siden 2015 har udtalt kritik af FE’s arbejdsmetoder.

Hvad gjorde de skiftende forsvarsministre ved denne kritik? Det fortaber sig i tågerne, der involverer hele fem forsvarsministre fra Nicolai Wammen (S), til Carl Holst (V), Peter Christensen (V), Claus Hjort Frederiksen (V) og den nuværende minister, Trine Bramsen (S).

Vi har hele tre kontrolinstanser med FE: Forsvarsministeriets departement udsteder direktiver for FE's virksomhed, indgår en årlig resultatkontrakt med chefen for FE og fører i øvrigt løbende kontrol med FE’s arbejde. Herudover fører det uafhængige tilsyn, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, kontrol med, at FE behandler oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med FE-lovens regler. Endelig har Folketinget nedsat et særligt udvalg vedrørende efterretningstjenesterne, også kaldet Kontroludvalget. Kontroludvalget har indseende med FE’s arbejde og består af repræsentanter for de fem største partier i Folketinget. Læg dertil regeringens sikkerhedsudvalg. Udvalget består af statsministeren, der er formand, samt udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren. Lederne af efterretningstjenesterne, PET og Forsvarets Efterretningstjeneste deltager desuden i møderne, ligesom enkelte embedsmænd gør det.  

Så FE’s påståede ulovligheder, gennem årene ivrigt påpeget af TET, har altså passeret både FE-chefer og departementschefer i Forsvarsministeriet med et i øvrigt i denne sammenhæng interessant personsammenfald, samt fire forsvarsministre, Folketingets kontroludvalg og regeringens sikkerhedsudvalg. Har vi været så fokuserede på at forhindre terrorangreb, at der blev set igennem fingre med lovgivning og demokratisk fastsatte rammer? Eller er de lovgivningsmæssige rammer for snævre til dagens trusselsbillede? Vi må have den demokratiske diskussion, så det ikke er FE selv, der sætter grænserne, men politikerne.

Justitsministeriet skal nu antagelig med en særlov og en ganske særlig kommission omgivet af ekstrem fortrolighed forsøge at finde frem til, hvordan man følger op på de anklager, som TET har rejst.

Det helt basale her og nu er, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke falder fra hinanden operationelt, mens stormen står på og oprydningen går i gang, men at en stærk ledelse kan tage hurtigt over og gennemføre den nødvendige oprydning og lovliggørelse af aktiviteterne.

Vi kan ikke undvære stærke efterretningstjenester i den usikre verden, vi lever i, og vi kan ikke tåle, at FE slipper grebet om opgaven og eller mister fokus på truslerne, mens der gennemføres en intern proces, der kan føre organisationen tilbage på sporet eller hen til nye grænser fastsat af politikerne.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Leder, du er din egen værktøjskasse Leder, du er din egen værktøjskasse Næste artikel Når jagten på produktivitet gør dig mindre produktiv (og mindre glad) Når jagten på produktivitet gør dig mindre produktiv (og mindre glad)
Slutbrugerne er nøglen til god visionsledelse

Slutbrugerne er nøglen til god visionsledelse

LEDELSE Det er ikke nok, at ledere fortæller medarbejderne, hvilken forskel de gør for den fælles vision igennem deres arbejde. Det skal vises konkret, og det kræver alliancer med organisationens slutbrugere, skriver Christian Nyvang Qvick.

”Man kan frygte, at Biden overhører læren af Trump”

”Man kan frygte, at Biden overhører læren af Trump”

POLITIK OG VELFÆRD USA bliver under Joe Biden EU’s bedste ven i Washington i årtier, forudser USA-eksperten Vibeke Tjalve. Men hun frygter samtidig, at Biden i sin udenrigspolitik vil overse de antiliberale strømninger, der efter Trump fortsat stikker dybt i USA og i Europa. 

Anne Mette Fugleholm anbefaler

Anne Mette Fugleholm anbefaler

KULTURANBEFALING Diakonissestiftelsens direktør, Anne Mette Fugleholm, læser ny politisk thriller, hvor stiftelsens it-sikkerhed bliver pudsigt omdrejningspunkt, og lader sig inspirere af podcast, der med skæve vinkler sætter ledelse i perspektiv.

Byggeklodser til det fleksible arbejdsliv

Byggeklodser til det fleksible arbejdsliv

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne diskuterer ikke længere arbejdsugens længde, men hvordan vi kan holde fri, når børnene bliver syge, eller når kræfterne slipper op som seniorer. På det private arbejdsmarked kan lønmodtagere bruge et beløb svarende til en lille månedsløn på ekstra fridage. Nu forhandler parterne på det offentlige arbejdsmarked om deres version af en fritvalgsordning. 

Timebank giver bankansatte større frihed

Timebank giver bankansatte større frihed

POLITIK OG VELFÆRD Ansatte i finanssektoren har mulighed for at spare timer op i en timebank, som de kan bruge på at realisere deres drømme eller have mere tid sammen med familien. De ansatte kan også i langt højere grad bestemme, hvornår, hvordan og hvor de vil arbejde.

Tre dages weekend tiltrækker nye medarbejdere

Tre dages weekend tiltrækker nye medarbejdere

POLITIK OG VELFÆRD Medarbejderne på rådhuset i Odsherred og jobcenteret i Esbjerg har fået bedre mulighed for at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen. De har mulighed for kun at arbejde fire dage om ugen. De foreløbige erfaringer er positive. Ordningen kan nu brede sig til andre kommuner i landet.

Peter Hummelgaard: Tag nu på barsel mand – for din egen skyld

Peter Hummelgaard: Tag nu på barsel mand – for din egen skyld

POLITIK OG VELFÆRD Beskæftigelsesministeren vil have lønmodtagerne til at udnytte overenskomsternes muligheder for fleksible arbejdsliv: Bryd med industrisamfundets mødetider, arbejd mindre som senior og tag omsorgsdage med familien, lyder opfordringen fra Peter Hummelgaard. Om nogle måneder går han selv foran og tager to måneders far-barsel

Tilliden på prøve i Davos

Tilliden på prøve i Davos

ØKONOMI Topmødet i Davos bliver rituelt kritiseret for at være mere varm luft end konkret indhold. Men samtalerne er alligevel med til at rykke tankesættet blandt verdens topledere – og alle os andre. I år kan du selv være med digitalt.

Vigtige sessions i Davos

Vigtige sessions i Davos

Det årlige topmøde i Davos er i denne coronaplagede tid afløst af et digitalt arrangement under titlen Davos Dialogues. Det giver almindeligt interesserede mennesker mulighed for at følge med fra første række. Her giver Mandag Morgens fagredaktører deres bud på, hvornår de vil koble sig på online-arrangementerne.

Tag ikke fejl af Stephanie Lose

Tag ikke fejl af Stephanie Lose

LEDELSE Den underspillede bogelsker fra Løgumkloster skal hjælpe ministersønnen fra Hellerup med at stoppe vælgerblødningen i Venstre.

Kampen om USA’s demokrati begynder nu

Kampen om USA’s demokrati begynder nu

POLITIK OG VELFÆRD Joe Biden må anvende sit flertal til at regere. USA har ikke råd til fire år mere, hvor et blokerende mindretal lammer Kongressen.

Klimapres vinder frem – især blandt unge

Klimapres vinder frem – især blandt unge

GRØN OMSTILLING Hver fjerde dansker har det seneste år forsøgt at påvirke venner og familie til at tage mere klimavenlige valg, viser en undersøgelse fra Kraka. Særligt de unge, hvor knap halvdelen er såkaldte ’klimainfluencere’, samt folk med lange uddannelser. 

Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.