Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Under radaren

KOMMENTAR Grænseløs tillid til Forsvarets Efterretningstjeneste er vendt til måben og kritik. Men hvorfor skulle der en whistleblower til for at udløse handling?

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I 2019 var antallet af årsværk i Forsvarsministeriets koncern 20.439 ansatte eksklusive Forsvarets Efterretningstjeneste, som vi af fortrolighedsgrunde ikke kender tallet for.

De mennesker, som hver dag udfører en vigtig opgave for Danmark, fortjener en stærk og handlekraftig ledelse af høj etisk og moralsk standard. En ledelse, der både kan levere udførelsen af den operative, militære opgave inden for rammerne af et demokratisk fastsat politisk mandat og styre en organisation professionelt rent personalemæssigt og administrativt.

Ligesom med politiet og domstolene forventer vi at kunne have en ganske særlig tillid til, at forsvaret handler både lovligt og til demokratiets bedste, og at det er i stand til at give os som nation sikkerhed og tryghed.

I et demokratisk samfund er det uacceptabelt og farligt, hvis efterretningstjenesterne bliver til stater i staten. Også selv om det måske betyder, at der er grænser for, hvad de kan gøre inden for lovens rammer.

Tilliden til forsvaret har i forvejen ramt et lavpunkt med svindelsagen i Forsvarets Ejendomsstyrelse og sagen om en tidligere hærchefs nepotisme og forsøg på magtmisbrug. Forsvarets ledelse har en massiv opgave med at genopbygge tilliden og vise sin moralske standard.

De meget stærke anklager fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) rettet mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for i årevis at have gennemført ulovlige aktiviteter og for at afgive urigtige oplysninger til tilsynet afslører, at vores etablerede kontrolsystemer kun har virket, fordi en eller flere whistleblowere har valgt at levere et tilsyneladende omfattende bevismateriale til tilsynet.

Ifølge TET’s kritik iværksatte FE allerede inden tilsynets oprettelse i 2014 ulovlige operationelle aktiviteter. Helt frem til sommeren 2020 har FE ifølge TET desuden tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet. Årsberetninger fra TET viser, at tilsynet hvert år siden 2015 har udtalt kritik af FE’s arbejdsmetoder.

Hvad gjorde de skiftende forsvarsministre ved denne kritik? Det fortaber sig i tågerne, der involverer hele fem forsvarsministre fra Nicolai Wammen (S), til Carl Holst (V), Peter Christensen (V), Claus Hjort Frederiksen (V) og den nuværende minister, Trine Bramsen (S).

Vi har hele tre kontrolinstanser med FE: Forsvarsministeriets departement udsteder direktiver for FE's virksomhed, indgår en årlig resultatkontrakt med chefen for FE og fører i øvrigt løbende kontrol med FE’s arbejde. Herudover fører det uafhængige tilsyn, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, kontrol med, at FE behandler oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med FE-lovens regler. Endelig har Folketinget nedsat et særligt udvalg vedrørende efterretningstjenesterne, også kaldet Kontroludvalget. Kontroludvalget har indseende med FE’s arbejde og består af repræsentanter for de fem største partier i Folketinget. Læg dertil regeringens sikkerhedsudvalg. Udvalget består af statsministeren, der er formand, samt udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren. Lederne af efterretningstjenesterne, PET og Forsvarets Efterretningstjeneste deltager desuden i møderne, ligesom enkelte embedsmænd gør det.  

Så FE’s påståede ulovligheder, gennem årene ivrigt påpeget af TET, har altså passeret både FE-chefer og departementschefer i Forsvarsministeriet med et i øvrigt i denne sammenhæng interessant personsammenfald, samt fire forsvarsministre, Folketingets kontroludvalg og regeringens sikkerhedsudvalg. Har vi været så fokuserede på at forhindre terrorangreb, at der blev set igennem fingre med lovgivning og demokratisk fastsatte rammer? Eller er de lovgivningsmæssige rammer for snævre til dagens trusselsbillede? Vi må have den demokratiske diskussion, så det ikke er FE selv, der sætter grænserne, men politikerne.

Justitsministeriet skal nu antagelig med en særlov og en ganske særlig kommission omgivet af ekstrem fortrolighed forsøge at finde frem til, hvordan man følger op på de anklager, som TET har rejst.

Det helt basale her og nu er, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke falder fra hinanden operationelt, mens stormen står på og oprydningen går i gang, men at en stærk ledelse kan tage hurtigt over og gennemføre den nødvendige oprydning og lovliggørelse af aktiviteterne.

Vi kan ikke undvære stærke efterretningstjenester i den usikre verden, vi lever i, og vi kan ikke tåle, at FE slipper grebet om opgaven og eller mister fokus på truslerne, mens der gennemføres en intern proces, der kan føre organisationen tilbage på sporet eller hen til nye grænser fastsat af politikerne.

Omtalte personer

Peter Christensen

Direktør, Aktive Ejere, formand for Danske Spil, fhv. forsvars- og skatteminister & MF (V)
elektriker (1997), MBA (2018)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2024