Unge hænger fast på kanten af samfundet
7 pct. af en ungdomsårgang er hverken i praktik, under uddannelse eller har et job, når de er fyldt 25. Nu gør Rockwool Fonden og tre kommuner op med troen på, at uddannelse partout skal være første skridt på vejen til et job.
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktør- Mandag Morgen udpeger Danmarks syv sociale dødssynder, hvor udgifter i milliardklassen ikke hjælper udsatte borgere til et bedre liv, og hvor problemerne tårner sig op.
- Dødssynderne omfatter bl.a. anbragte børn, integration af ikkevestlige kvinder, udsatte unge uden uddannelse, den udbredte silotænkning i det offentlige og den sociale arv.
- Regeringen har en række planer i støbeskeen i håb om at få bugt med problemerne.
Danmarks syv sociale dødssynder
1. Integrationen af ikke-vestlige indvandrere halter
2. Den sociale arv betyder mere og mere
3. Unge hænger fast på kanten af samfundet
4. Velfærd for lovgivningens skyld, ikke for borgernes
5. Social bosteder: Det store asociale tag-selv-bord
I Danmark har vi en tyrkertro på, at uddannelse er vejen til et godt liv. Troen kan ovenikøbet underbygges med solide fakta. F.eks. ved vi, at den helt store forskel i oplevet livskvalitet og livsmuligheder findes mellem de borgere, som ikke har fået en uddannelse, og de borgere, der har taget en erhvervsuddannelse.
Så jo, uddannelse skaber bedre livskvalitet og bedre liv.
Der er bare en gruppe unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen, og som 25-årige stadig ikke er kommet i gang. Det mest bekymrende er, at gruppen udgør en ret fast andel af hver eneste ungdomsårgang, og selv de seneste års gode økonomiske konjunkturer har ikke kunnet trække dem ind på arbejdsmarkedet.
Det har fået forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fonden til at udfordre tyrkertroen på, at uddannelse er vejen til et bedre liv for alle og til alle tider.
”Vi vil rigtig gerne tænke i uddannelse, men den her gruppe har svært ved at tage en uddannelse. Jeg tror, at vi skal tænke nogle af vores indsatser på en anden måde og måske genoverveje tanken om, at uddannelse står før alt andet. Det kan f.eks. være, at det er bedre for de unge først at komme ud i en virksomhed og så bagefter komme i gang med en uddannelse,” siger han.
Der er, desværre, gode grunde til, at Jan Rose Skaksen vil gentænke indsatsen over for gruppen af udsatte unge.
”Selv om der bliver gjort ret meget, ser det ud til, at der er en fast andel af de unge, som vi ikke får fat i. Det afhænger en lille smule af konjunkturerne, men i bund og grund er andelen ret konstant,” siger han.
Gruppe udgør lige nu mellem 7 og 8 pct. af de 25-29-årige. Se figur 1.
Denne gruppe lidt ’ældre’ unge har ikke bare problemer med at finde et job, men tumler ofte med en række andre problemer. Skaksen nævner misbrug, psykiske lidelser og kriminalitet. For kvinder gælder derudover, at flere bliver mødre i en meget ung alder.
Uddannelse sidst
Når Jan Rose Skaksen taler om at sætte noget andet før uddannelse, kan det lyde som kættersk tale i Grundtvigs fædreland. Men det giver alligevel mening, fordi gruppen af udsatte unge har svært ved overhovedet at forholde sig til behovet for først at tage en uddannelse, forklarer Helene Bie Lilleør, interventionschef i Rockwool Fonden.
”Mange unge i gruppen ved ofte ikke, hvad de vil, og de synes, at det er voldsomt at skulle tænke uddannelse, når de har svært ved at forestille sig, hvad de gerne vil arbejde med. Og så bider det sig i halen,” siger hun.
Erfaringer viser, at mange af de unge har været i gang med en uddannelse, men ofte falder fra. Det gælder også, hvis der er tale om en erhvervsuddannelse. Nogle vender tilbage til jobcenteret. Generelt er gruppen af udsatte unge præget af, at der er mange gengangere, både i uddannelsessystemet og i beskæftigelsessystemet.
På baggrund af den viden har Rockwool Fonden sammen med Roskilde og Københavns kommuner udarbejdet projektet NExTWORK, der på tre områder adskiller sig fra den traditionelle indsats:
- I stedet for fokus på kompetencer arbejder NExTWORK med netværk og relationer.
- Arbejde kommer før uddannelse, og udviklingen af en arbejdsidentitet kommer allerførst.
- Indsatsen sker ikke over for den enkelte unge, men over for en hel gruppe unge.
Arbejdet i NExtWORK forskyder jobcentrets rolle, så ansvaret for at få et praktikforløb op at stå og til at fungere ifølge Helen Bie Lilleør skifter fra kommunen og jobcenteret til de unge og virksomhederne.
”De unge og virksomhederne skal finde hinanden og sammen finde løsninger. Det er svært, men det giver både de unge og virksomhederne mere ejerskab over for praktikken,” siger Helene Bie Lilleør.
Nyt sprog baner vej for nye job
I dag er det en selvfølge, at sagsbehandlerne på jobcentrene taler med deres borgere i individuelle samtaler. Men i NExTWORK samles både de unge og repræsentanter for virksomhederne i grupper.
De to netværk mødes til særlige matchevents, hvor de unge skal præsentere sig over for virksomhederne. I stedet for at tale om uddannelse, kompetencer og jobønsker, altså det, der erfaringsmæssigt er svært, taler de unge om, hvornår de føler sig godt tilpas.
Også repræsentanterne fra virksomhederne taler på en anden måde med de unge i netværket, end de typisk ville gøre over for ’almindelige’ jobsøgende. I samtalerne lægger de først og fremmest vægt på, hvad der er godt ved netop deres arbejdsplads.
Samtidig udpeger de unge selv de virksomheder, hvor de helst vil i praktik. Det sker mange gange ud fra en god personlig oplevelse, en slags social kemi, på matcheventet. Møderne i de to netværk fortsætter under praktikforløbene, der typisk varer tre måneder.
”I ungegruppen taler man kun om, hvordan det går på arbejdet, så de unge i løbet af projektet ser sig selv som nogen, der arbejder, og vi får bygget en arbejdsidentitet op,” siger Helene Bie Lilleør.
Indsatsen over for udsatte unge er i dag præget af en række initiativer uden den store dokumenterede effekt. Bl.a. derfor er NExTWORK også et forskningsprojekt, der skal følge omkring 1.000 unge og sammenligne deres forløb med 1.000 unge fra en kontrolgruppe. I sidste ende skal resultaterne evalueres af en uafhængig engelsk forskergruppe fra Institute of Fiscal Studies og University College London.
