Historien i tal

Universitetsforskning øger life science-sektorens konkurrenceevne

Danske life science-virksomheder oplever, at deres samarbejde med danske universiteter øger konkurrenceevnen, viser en ny analyse, som Danmarks Tekniske Universitet blandt andet står bag.

Danske life science-virksomheder oplever, at deres samarbejde med danske universiteter øger konkurrenceevnen, viser den nye analyse ”Dansk life science under mikroskop”, der er udført af IRIS Group for DTU, og som blandt andet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske life science virksomheder.

Næsten 80 procent af de danske life science virksomheder tillægger det stor eller meget stor betydning, at der i Danmark har forskningsmiljøer, der er i den internationale elite.

Danske life science virksomheders vurdering af betydningen af rammevilkår inden for forskning, uddannelse og vidensamarbejde for virksomhedens vækst og udvikling.
figur1

Life science sektoren er også vokset på alle parametre. Der er siden 2005 kommet væsentlig flere aktive virksomheder og lidt flere life science jobs.

Life science sektorens vækst 2005-2015. Omsætning og vareeksport er opgjort i 2015-priser.
Figur2

Analysen viser, at fire ud af fem virksomheder i life science-sektoren har samarbejdet med et dansk universitet i perioden 2014-16. Det svarer til mere end 400 virksomheder. Over halvdelen af life science-virksomhederne har deltaget i projekter finansieret af offentlige forsknings- og innovationsfremmeprogrammer, oplyser Danmarks Tekniske Universitet i en pressemeddelelse.

”Analysen understreger vigtigheden af, at rammebetingelserne for forskning skal være i orden, og at det er livsvigtigt for Danmark, da landets fremtidige vækst og beskæftigelse afhænger deraf. En fjerdedel af Danmarks indtægter på vareeksport kommer fra life science-sektoren, og der er tale om en stigning på 40 procent fra 2005 til 2015. Virksomhederne har stadig positive forventninger til væksten i de kommende år, og det er i alles interesse, at det lykkes at indfri disse forventninger,” siger Marianne Thellersen, koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab ved DTU.

Hent PDF

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu