Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

I Tommy Ahlers’ nye udspil om mere fleksible universitetsuddannelser er der skruet op for mennesket. Karakterbonussen skal afskaffes, og optagelsesreglerne skal ikke længere blot se på en karakters sidste decimal. Men indtil videre følger der ingen penge med.

Onde tunger ville for 15 år siden have set på Tommy Ahlers og kaldt ham blød. Og det ville ikke være ment positivt. Men tiden er i dag en anden og ikke til rigide regler.

Så da uddannelses- og forskningsministeren mandag præsenterede sit udspil ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’, var modtagelsen positiv. Med udspillet vil Ahlers gøre op med det rigide universitetssystem, der låser de studerende fast i ufleksible uddannelser og tidsmæssige benspænd, der har gjort koblingen mellem arbejdsmarked og studerende vanskelig.

Retskravet skal udvides til tre år, og det skal være slut med den karakterbonus, der ellers har motiveret de studerende til at skynde sig i gang med en videregående uddannelse. En negativ konsekvens af karakterbonussen er ifølge ministeren ikke motivation, men stress.

Og netop perfektionskulturen vil han gerne til livs med sit udspil, der også åbner for at ændre optagelsessystemet på universiteterne. Det kunne eksempelvis være ved ikke kun at se nidkært på ansøgerens karakterer, men også på hvem personen er, og hvad vedkommende kan ud over at score en god eksamenskarakter. Også dét, håber ministeren, vil dæmpe det karakterræs, de fleste er enige om florerer blandt nutidens unge.

Regeringens universitetsudspil

Man kan sige, at Ahlers med udspillet ønsker at gøre det lettere at fejle. Lettere at være menneske. Det skal være muligt at hoppe ind og ud af hhv. universitet og arbejdsmarked, muligt at blive klogere undervejs; det skal ikke være stressende at være studerende, og det skal, står det til ministeren, også være sjovere.

Det er nye toner – og så alligevel ikke.

Grundigt forarbejde

I marts nedkom det såkaldte Gersing-udvalg med hele 37 anbefalinger til, hvordan vi får bedre universitetsuddannelser. ’Udvalg om bedre uddannelser’ blev nedsat i 2017 af Søren Pind, og det er dele af den vifte af anbefalinger, som Tommy Ahlers nu tager med videre i sit udspil.

Udvalget, der blev ledet af departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, havde en medlemssammensætning, så både universiteter, erhvervsorganisationer og Finansministeriet var repræsenteret. Anbefalingerne, som udvalget kom med, var således udviklet, diskuteret og accepteret i en bred kreds.

Derfor er der heller ikke mange hårde kritikere af ministerens version af, hvordan universitetsuddannelserne bliver såvel forbedret som fremtidssikret. Enkelte større og mindre kritiske tilbagemeldinger er der dog at finde.

Erhvervskandidatordningen bliver udvidet til 50 studier, og det vækker begejstring hos Ledernes Hovedorganisation. Men ordningen er fortsat kun et forsøg, og står det til Lederne, skal den gøres permanent.

Samtidig mener organisationen – der selv netop er kommet med udspillet ’Veje til et bachelorarbejdsmarked’ – at en udvidelse af retskravet til tre år er for lidt. Hvis bachelorerne skal have en mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af, inden de læsere videre på en kandidatuddannelse, bør retskravet udvides til fem år, mener man.

Fornyet kritik af omprioriteringsbidrag

Hos Dansk Magisterforening, universiteterne og de studerende er der bekymrede miner, hvad angår ideen om en 1-årig masteruddannelse, for hvad kommer det til at betyde for det samlede uddannelsesniveau? Men som ministeren selv pointerer, så er det op til universiteterne selv at oprette de nye, kortere kandidatuddannelser. Ingen tvinger dem.

Ikke så overraskende benytter uddannelsessektoren udspillet til at kritisere omprioriteringsbidraget, der hvert år skærer 2 pct. af bevillingerne. Det har bl.a. betydet nedskæringer på undervisning og vejledning, og nu kommer Tommy Ahlers så og vil have bedre undervisning, flere undervisningstimer, hvor der er få, samt mere feedback. Det er gode intentioner, men det hænger ikke sammen med besparelserne, mener Danske Universiteter.

I det hele taget er der ikke mange kroner i det nye udspil. Faktisk slet ingen. For udspillet skal ses som det, det er: et udspil. Det er nu op til Ahlers at få sine gode intentioner ud at arbejde i samarbejde med netop universiteterne, der på flere punkter selv skal gribe bolden og bløde op på den stivhed, ministeren gerne vil af med.

Anderledes ser det ud med retskrav og karakterbonus, der kræver en egentlig lovændring. Her skal ministeren hente et politisk flertal, og det ser lige nu ud til at blive en relativt let manøvre.

Uddannelses- og forskningsministeren, der har siddet på ministertaburetten i knap fem måneder, lader til at være en ærlig og tålmodig mand, der rummer den ro og ordentlighed, der skal til for at få gennemført det, der alt andet lige vil være en stor kulturel omvæltning for universiteterne.

Og samtidig gør ministeren så tilpas meget ud af at udstille sin egen menneskelighed, taler om sine egne kvantespring i livet og sin noviceagtige tilgang til det nye liv som politiker, at man tror på ham. Det alene ændrer ikke på karakterræs, præstationspanik og menneskelig ignorance. Men det kan være en start. 



Laura Ellemann-Jensen

Journalist på Mandag Morgen med fokus på uddannelse. Tidligere redaktionschef samme sted. Har tidligere arbejdet for Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Giv en hånd til humanisterne Giv en hånd til humanisterne Næste artikel Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.