Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

I Tommy Ahlers’ nye udspil om mere fleksible universitetsuddannelser er der skruet op for mennesket. Karakterbonussen skal afskaffes, og optagelsesreglerne skal ikke længere blot se på en karakters sidste decimal. Men indtil videre følger der ingen penge med.

Onde tunger ville for 15 år siden have set på Tommy Ahlers og kaldt ham blød. Og det ville ikke være ment positivt. Men tiden er i dag en anden og ikke til rigide regler.

Så da uddannelses- og forskningsministeren mandag præsenterede sit udspil ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’, var modtagelsen positiv. Med udspillet vil Ahlers gøre op med det rigide universitetssystem, der låser de studerende fast i ufleksible uddannelser og tidsmæssige benspænd, der har gjort koblingen mellem arbejdsmarked og studerende vanskelig.

Retskravet skal udvides til tre år, og det skal være slut med den karakterbonus, der ellers har motiveret de studerende til at skynde sig i gang med en videregående uddannelse. En negativ konsekvens af karakterbonussen er ifølge ministeren ikke motivation, men stress.

Og netop perfektionskulturen vil han gerne til livs med sit udspil, der også åbner for at ændre optagelsessystemet på universiteterne. Det kunne eksempelvis være ved ikke kun at se nidkært på ansøgerens karakterer, men også på hvem personen er, og hvad vedkommende kan ud over at score en god eksamenskarakter. Også dét, håber ministeren, vil dæmpe det karakterræs, de fleste er enige om florerer blandt nutidens unge.

Regeringens universitetsudspil

Man kan sige, at Ahlers med udspillet ønsker at gøre det lettere at fejle. Lettere at være menneske. Det skal være muligt at hoppe ind og ud af hhv. universitet og arbejdsmarked, muligt at blive klogere undervejs; det skal ikke være stressende at være studerende, og det skal, står det til ministeren, også være sjovere.

Det er nye toner – og så alligevel ikke.

Grundigt forarbejde

I marts nedkom det såkaldte Gersing-udvalg med hele 37 anbefalinger til, hvordan vi får bedre universitetsuddannelser. ’Udvalg om bedre uddannelser’ blev nedsat i 2017 af Søren Pind, og det er dele af den vifte af anbefalinger, som Tommy Ahlers nu tager med videre i sit udspil.

Udvalget, der blev ledet af departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, havde en medlemssammensætning, så både universiteter, erhvervsorganisationer og Finansministeriet var repræsenteret. Anbefalingerne, som udvalget kom med, var således udviklet, diskuteret og accepteret i en bred kreds.

Derfor er der heller ikke mange hårde kritikere af ministerens version af, hvordan universitetsuddannelserne bliver såvel forbedret som fremtidssikret. Enkelte større og mindre kritiske tilbagemeldinger er der dog at finde.

Erhvervskandidatordningen bliver udvidet til 50 studier, og det vækker begejstring hos Ledernes Hovedorganisation. Men ordningen er fortsat kun et forsøg, og står det til Lederne, skal den gøres permanent.

Samtidig mener organisationen – der selv netop er kommet med udspillet ’Veje til et bachelorarbejdsmarked’ – at en udvidelse af retskravet til tre år er for lidt. Hvis bachelorerne skal have en mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af, inden de læsere videre på en kandidatuddannelse, bør retskravet udvides til fem år, mener man.

Fornyet kritik af omprioriteringsbidrag

Hos Dansk Magisterforening, universiteterne og de studerende er der bekymrede miner, hvad angår ideen om en 1-årig masteruddannelse, for hvad kommer det til at betyde for det samlede uddannelsesniveau? Men som ministeren selv pointerer, så er det op til universiteterne selv at oprette de nye, kortere kandidatuddannelser. Ingen tvinger dem.

Ikke så overraskende benytter uddannelsessektoren udspillet til at kritisere omprioriteringsbidraget, der hvert år skærer 2 pct. af bevillingerne. Det har bl.a. betydet nedskæringer på undervisning og vejledning, og nu kommer Tommy Ahlers så og vil have bedre undervisning, flere undervisningstimer, hvor der er få, samt mere feedback. Det er gode intentioner, men det hænger ikke sammen med besparelserne, mener Danske Universiteter.

I det hele taget er der ikke mange kroner i det nye udspil. Faktisk slet ingen. For udspillet skal ses som det, det er: et udspil. Det er nu op til Ahlers at få sine gode intentioner ud at arbejde i samarbejde med netop universiteterne, der på flere punkter selv skal gribe bolden og bløde op på den stivhed, ministeren gerne vil af med.

Anderledes ser det ud med retskrav og karakterbonus, der kræver en egentlig lovændring. Her skal ministeren hente et politisk flertal, og det ser lige nu ud til at blive en relativt let manøvre.

Uddannelses- og forskningsministeren, der har siddet på ministertaburetten i knap fem måneder, lader til at være en ærlig og tålmodig mand, der rummer den ro og ordentlighed, der skal til for at få gennemført det, der alt andet lige vil være en stor kulturel omvæltning for universiteterne.

Og samtidig gør ministeren så tilpas meget ud af at udstille sin egen menneskelighed, taler om sine egne kvantespring i livet og sin noviceagtige tilgang til det nye liv som politiker, at man tror på ham. Det alene ændrer ikke på karakterræs, præstationspanik og menneskelig ignorance. Men det kan være en start. 



Laura Ellemann-Jensen

Journalist på Mandag Morgen med fokus på uddannelse. Tidligere redaktionschef samme sted. Har tidligere arbejdet for Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Giv en hånd til humanisterne Giv en hånd til humanisterne Næste artikel Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist