Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

I Tommy Ahlers’ nye udspil om mere fleksible universitetsuddannelser er der skruet op for mennesket. Karakterbonussen skal afskaffes, og optagelsesreglerne skal ikke længere blot se på en karakters sidste decimal. Men indtil videre følger der ingen penge med.

Onde tunger ville for 15 år siden have set på Tommy Ahlers og kaldt ham blød. Og det ville ikke være ment positivt. Men tiden er i dag en anden og ikke til rigide regler.

Så da uddannelses- og forskningsministeren mandag præsenterede sit udspil ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’, var modtagelsen positiv. Med udspillet vil Ahlers gøre op med det rigide universitetssystem, der låser de studerende fast i ufleksible uddannelser og tidsmæssige benspænd, der har gjort koblingen mellem arbejdsmarked og studerende vanskelig.

Retskravet skal udvides til tre år, og det skal være slut med den karakterbonus, der ellers har motiveret de studerende til at skynde sig i gang med en videregående uddannelse. En negativ konsekvens af karakterbonussen er ifølge ministeren ikke motivation, men stress.

Og netop perfektionskulturen vil han gerne til livs med sit udspil, der også åbner for at ændre optagelsessystemet på universiteterne. Det kunne eksempelvis være ved ikke kun at se nidkært på ansøgerens karakterer, men også på hvem personen er, og hvad vedkommende kan ud over at score en god eksamenskarakter. Også dét, håber ministeren, vil dæmpe det karakterræs, de fleste er enige om florerer blandt nutidens unge.

Regeringens universitetsudspil

Man kan sige, at Ahlers med udspillet ønsker at gøre det lettere at fejle. Lettere at være menneske. Det skal være muligt at hoppe ind og ud af hhv. universitet og arbejdsmarked, muligt at blive klogere undervejs; det skal ikke være stressende at være studerende, og det skal, står det til ministeren, også være sjovere.

Det er nye toner – og så alligevel ikke.

Grundigt forarbejde

I marts nedkom det såkaldte Gersing-udvalg med hele 37 anbefalinger til, hvordan vi får bedre universitetsuddannelser. ’Udvalg om bedre uddannelser’ blev nedsat i 2017 af Søren Pind, og det er dele af den vifte af anbefalinger, som Tommy Ahlers nu tager med videre i sit udspil.

Udvalget, der blev ledet af departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, havde en medlemssammensætning, så både universiteter, erhvervsorganisationer og Finansministeriet var repræsenteret. Anbefalingerne, som udvalget kom med, var således udviklet, diskuteret og accepteret i en bred kreds.

Derfor er der heller ikke mange hårde kritikere af ministerens version af, hvordan universitetsuddannelserne bliver såvel forbedret som fremtidssikret. Enkelte større og mindre kritiske tilbagemeldinger er der dog at finde.

Erhvervskandidatordningen bliver udvidet til 50 studier, og det vækker begejstring hos Ledernes Hovedorganisation. Men ordningen er fortsat kun et forsøg, og står det til Lederne, skal den gøres permanent.

Samtidig mener organisationen – der selv netop er kommet med udspillet ’Veje til et bachelorarbejdsmarked’ – at en udvidelse af retskravet til tre år er for lidt. Hvis bachelorerne skal have en mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af, inden de læsere videre på en kandidatuddannelse, bør retskravet udvides til fem år, mener man.

Fornyet kritik af omprioriteringsbidrag

Hos Dansk Magisterforening, universiteterne og de studerende er der bekymrede miner, hvad angår ideen om en 1-årig masteruddannelse, for hvad kommer det til at betyde for det samlede uddannelsesniveau? Men som ministeren selv pointerer, så er det op til universiteterne selv at oprette de nye, kortere kandidatuddannelser. Ingen tvinger dem.

Ikke så overraskende benytter uddannelsessektoren udspillet til at kritisere omprioriteringsbidraget, der hvert år skærer 2 pct. af bevillingerne. Det har bl.a. betydet nedskæringer på undervisning og vejledning, og nu kommer Tommy Ahlers så og vil have bedre undervisning, flere undervisningstimer, hvor der er få, samt mere feedback. Det er gode intentioner, men det hænger ikke sammen med besparelserne, mener Danske Universiteter.

I det hele taget er der ikke mange kroner i det nye udspil. Faktisk slet ingen. For udspillet skal ses som det, det er: et udspil. Det er nu op til Ahlers at få sine gode intentioner ud at arbejde i samarbejde med netop universiteterne, der på flere punkter selv skal gribe bolden og bløde op på den stivhed, ministeren gerne vil af med.

Anderledes ser det ud med retskrav og karakterbonus, der kræver en egentlig lovændring. Her skal ministeren hente et politisk flertal, og det ser lige nu ud til at blive en relativt let manøvre.

Uddannelses- og forskningsministeren, der har siddet på ministertaburetten i knap fem måneder, lader til at være en ærlig og tålmodig mand, der rummer den ro og ordentlighed, der skal til for at få gennemført det, der alt andet lige vil være en stor kulturel omvæltning for universiteterne.

Og samtidig gør ministeren så tilpas meget ud af at udstille sin egen menneskelighed, taler om sine egne kvantespring i livet og sin noviceagtige tilgang til det nye liv som politiker, at man tror på ham. Det alene ændrer ikke på karakterræs, præstationspanik og menneskelig ignorance. Men det kan være en start. 



Laura Ellemann-Jensen

Journalist på Mandag Morgen med fokus på uddannelse. Tidligere redaktionschef samme sted. Har tidligere arbejdet for Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Giv en hånd til humanisterne Giv en hånd til humanisterne Næste artikel Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.