Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

I Tommy Ahlers’ nye udspil om mere fleksible universitetsuddannelser er der skruet op for mennesket. Karakterbonussen skal afskaffes, og optagelsesreglerne skal ikke længere blot se på en karakters sidste decimal. Men indtil videre følger der ingen penge med.

Onde tunger ville for 15 år siden have set på Tommy Ahlers og kaldt ham blød. Og det ville ikke være ment positivt. Men tiden er i dag en anden og ikke til rigide regler.

Så da uddannelses- og forskningsministeren mandag præsenterede sit udspil ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’, var modtagelsen positiv. Med udspillet vil Ahlers gøre op med det rigide universitetssystem, der låser de studerende fast i ufleksible uddannelser og tidsmæssige benspænd, der har gjort koblingen mellem arbejdsmarked og studerende vanskelig.

Retskravet skal udvides til tre år, og det skal være slut med den karakterbonus, der ellers har motiveret de studerende til at skynde sig i gang med en videregående uddannelse. En negativ konsekvens af karakterbonussen er ifølge ministeren ikke motivation, men stress.

Og netop perfektionskulturen vil han gerne til livs med sit udspil, der også åbner for at ændre optagelsessystemet på universiteterne. Det kunne eksempelvis være ved ikke kun at se nidkært på ansøgerens karakterer, men også på hvem personen er, og hvad vedkommende kan ud over at score en god eksamenskarakter. Også dét, håber ministeren, vil dæmpe det karakterræs, de fleste er enige om florerer blandt nutidens unge.

Regeringens universitetsudspil

Man kan sige, at Ahlers med udspillet ønsker at gøre det lettere at fejle. Lettere at være menneske. Det skal være muligt at hoppe ind og ud af hhv. universitet og arbejdsmarked, muligt at blive klogere undervejs; det skal ikke være stressende at være studerende, og det skal, står det til ministeren, også være sjovere.

Det er nye toner – og så alligevel ikke.

Grundigt forarbejde

I marts nedkom det såkaldte Gersing-udvalg med hele 37 anbefalinger til, hvordan vi får bedre universitetsuddannelser. ’Udvalg om bedre uddannelser’ blev nedsat i 2017 af Søren Pind, og det er dele af den vifte af anbefalinger, som Tommy Ahlers nu tager med videre i sit udspil.

Udvalget, der blev ledet af departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, havde en medlemssammensætning, så både universiteter, erhvervsorganisationer og Finansministeriet var repræsenteret. Anbefalingerne, som udvalget kom med, var således udviklet, diskuteret og accepteret i en bred kreds.

Derfor er der heller ikke mange hårde kritikere af ministerens version af, hvordan universitetsuddannelserne bliver såvel forbedret som fremtidssikret. Enkelte større og mindre kritiske tilbagemeldinger er der dog at finde.

Erhvervskandidatordningen bliver udvidet til 50 studier, og det vækker begejstring hos Ledernes Hovedorganisation. Men ordningen er fortsat kun et forsøg, og står det til Lederne, skal den gøres permanent.

Samtidig mener organisationen – der selv netop er kommet med udspillet ’Veje til et bachelorarbejdsmarked’ – at en udvidelse af retskravet til tre år er for lidt. Hvis bachelorerne skal have en mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af, inden de læsere videre på en kandidatuddannelse, bør retskravet udvides til fem år, mener man.

Fornyet kritik af omprioriteringsbidrag

Hos Dansk Magisterforening, universiteterne og de studerende er der bekymrede miner, hvad angår ideen om en 1-årig masteruddannelse, for hvad kommer det til at betyde for det samlede uddannelsesniveau? Men som ministeren selv pointerer, så er det op til universiteterne selv at oprette de nye, kortere kandidatuddannelser. Ingen tvinger dem.

Ikke så overraskende benytter uddannelsessektoren udspillet til at kritisere omprioriteringsbidraget, der hvert år skærer 2 pct. af bevillingerne. Det har bl.a. betydet nedskæringer på undervisning og vejledning, og nu kommer Tommy Ahlers så og vil have bedre undervisning, flere undervisningstimer, hvor der er få, samt mere feedback. Det er gode intentioner, men det hænger ikke sammen med besparelserne, mener Danske Universiteter.

I det hele taget er der ikke mange kroner i det nye udspil. Faktisk slet ingen. For udspillet skal ses som det, det er: et udspil. Det er nu op til Ahlers at få sine gode intentioner ud at arbejde i samarbejde med netop universiteterne, der på flere punkter selv skal gribe bolden og bløde op på den stivhed, ministeren gerne vil af med.

Anderledes ser det ud med retskrav og karakterbonus, der kræver en egentlig lovændring. Her skal ministeren hente et politisk flertal, og det ser lige nu ud til at blive en relativt let manøvre.

Uddannelses- og forskningsministeren, der har siddet på ministertaburetten i knap fem måneder, lader til at være en ærlig og tålmodig mand, der rummer den ro og ordentlighed, der skal til for at få gennemført det, der alt andet lige vil være en stor kulturel omvæltning for universiteterne.

Og samtidig gør ministeren så tilpas meget ud af at udstille sin egen menneskelighed, taler om sine egne kvantespring i livet og sin noviceagtige tilgang til det nye liv som politiker, at man tror på ham. Det alene ændrer ikke på karakterræs, præstationspanik og menneskelig ignorance. Men det kan være en start. 



Laura Ellemann-Jensen

Skribent på Ugebrevet Mandag Morgen. Tidligere redaktionschef samme sted. Har en fortid på bl.a. Politiken, Lederne, Berlingske, Ugebrevet A4 og DR.

LÆS MERE
Forrige artikel Giv en hånd til humanisterne Giv en hånd til humanisterne Næste artikel Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.