Analyse af 
Laura Ellemann-Jensen

Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

I Tommy Ahlers’ nye udspil om mere fleksible universitetsuddannelser er der skruet op for mennesket. Karakterbonussen skal afskaffes, og optagelsesreglerne skal ikke længere blot se på en karakters sidste decimal. Men indtil videre følger der ingen penge med.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Onde tunger ville for 15 år siden have set på Tommy Ahlers og kaldt ham blød. Og det ville ikke være ment positivt. Men tiden er i dag en anden og ikke til rigide regler.

Så da uddannelses- og forskningsministeren mandag præsenterede sit udspil ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’, var modtagelsen positiv. Med udspillet vil Ahlers gøre op med det rigide universitetssystem, der låser de studerende fast i ufleksible uddannelser og tidsmæssige benspænd, der har gjort koblingen mellem arbejdsmarked og studerende vanskelig.

Retskravet skal udvides til tre år, og det skal være slut med den karakterbonus, der ellers har motiveret de studerende til at skynde sig i gang med en videregående uddannelse. En negativ konsekvens af karakterbonussen er ifølge ministeren ikke motivation, men stress.

Og netop perfektionskulturen vil han gerne til livs med sit udspil, der også åbner for at ændre optagelsessystemet på universiteterne. Det kunne eksempelvis være ved ikke kun at se nidkært på ansøgerens karakterer, men også på hvem personen er, og hvad vedkommende kan ud over at score en god eksamenskarakter. Også dét, håber ministeren, vil dæmpe det karakterræs, de fleste er enige om florerer blandt nutidens unge.

Regeringens universitetsudspil

  • Bedre muligheder for at arbejde mellem bachelor- og kandidatuddannelse
  • Nye etårige masteruddannelser
  • Flere erhvervskandidatuddannelser og muligheder for at studere på deltid
  • Erhvervspartnerskab for fleksible universitetsuddannelser
  • Mere overskuelige indgange til universiteterne
  • Dygtige studerende med kompetencer til fremtiden
  • Bedre optag til de videregående uddannelser
  • Uddannelse på højt internationalt niveau
  • Anerkendelse af undervisning på lige fod med forskning
  • Dygtige studerende, der brænder for deres uddannelse
  • Bedre match mellem uddannelse og kompetencebehov
  • Digitale læringsteknologier og teknologiforståelse i alle universitetsuddannelser.

Læs hele udspillet her.

Man kan sige, at Ahlers med udspillet ønsker at gøre det lettere at fejle. Lettere at være menneske. Det skal være muligt at hoppe ind og ud af hhv. universitet og arbejdsmarked, muligt at blive klogere undervejs; det skal ikke være stressende at være studerende, og det skal, står det til ministeren, også være sjovere.

Det er nye toner – og så alligevel ikke.

Grundigt forarbejde

I marts nedkom det såkaldte Gersing-udvalg med hele 37 anbefalinger til, hvordan vi får bedre universitetsuddannelser. ’Udvalg om bedre uddannelser’ blev nedsat i 2017 af Søren Pind, og det er dele af den vifte af anbefalinger, som Tommy Ahlers nu tager med videre i sit udspil.

Udvalget, der blev ledet af departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, havde en medlemssammensætning, så både universiteter, erhvervsorganisationer og Finansministeriet var repræsenteret. Anbefalingerne, som udvalget kom med, var således udviklet, diskuteret og accepteret i en bred kreds.

Derfor er der heller ikke mange hårde kritikere af ministerens version af, hvordan universitetsuddannelserne bliver såvel forbedret som fremtidssikret. Enkelte større og mindre kritiske tilbagemeldinger er der dog at finde.

Erhvervskandidatordningen bliver udvidet til 50 studier, og det vækker begejstring hos Ledernes Hovedorganisation. Men ordningen er fortsat kun et forsøg, og står det til Lederne, skal den gøres permanent.

Samtidig mener organisationen – der selv netop er kommet med udspillet ’Veje til et bachelorarbejdsmarked’ – at en udvidelse af retskravet til tre år er for lidt. Hvis bachelorerne skal have en mulighed for at prøve arbejdsmarkedet af, inden de læsere videre på en kandidatuddannelse, bør retskravet udvides til fem år, mener man.

Fornyet kritik af omprioriteringsbidrag

Hos Dansk Magisterforening, universiteterne og de studerende er der bekymrede miner, hvad angår ideen om en 1-årig masteruddannelse, for hvad kommer det til at betyde for det samlede uddannelsesniveau? Men som ministeren selv pointerer, så er det op til universiteterne selv at oprette de nye, kortere kandidatuddannelser. Ingen tvinger dem.

Ikke så overraskende benytter uddannelsessektoren udspillet til at kritisere omprioriteringsbidraget, der hvert år skærer 2 pct. af bevillingerne. Det har bl.a. betydet nedskæringer på undervisning og vejledning, og nu kommer Tommy Ahlers så og vil have bedre undervisning, flere undervisningstimer, hvor der er få, samt mere feedback. Det er gode intentioner, men det hænger ikke sammen med besparelserne, mener Danske Universiteter.

I det hele taget er der ikke mange kroner i det nye udspil. Faktisk slet ingen. For udspillet skal ses som det, det er: et udspil. Det er nu op til Ahlers at få sine gode intentioner ud at arbejde i samarbejde med netop universiteterne, der på flere punkter selv skal gribe bolden og bløde op på den stivhed, ministeren gerne vil af med.

Anderledes ser det ud med retskrav og karakterbonus, der kræver en egentlig lovændring. Her skal ministeren hente et politisk flertal, og det ser lige nu ud til at blive en relativt let manøvre.

Uddannelses- og forskningsministeren, der har siddet på ministertaburetten i knap fem måneder, lader til at være en ærlig og tålmodig mand, der rummer den ro og ordentlighed, der skal til for at få gennemført det, der alt andet lige vil være en stor kulturel omvæltning for universiteterne.

Og samtidig gør ministeren så tilpas meget ud af at udstille sin egen menneskelighed, taler om sine egne kvantespring i livet og sin noviceagtige tilgang til det nye liv som politiker, at man tror på ham. Det alene ændrer ikke på karakterræs, præstationspanik og menneskelig ignorance. Men det kan være en start. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu