Næste uges drama med Birthe Rønn Hornbech i hovedrollen, de danske EU-forbeholds tilbagevenden på den politiske dagsorden, den sociale arvs store indflydelse på danske børn, Legos rekordregnskab og EUs trussel om kønsvotering i topledelser er emnerne, når Mandag Morgen vurderer de vigtigste begivenheder fra uge 9.

1. Sandhedens time for Birthe Rønn Hornbech

Embedsmænd, en departementschef og flere tidligere ministre er også i skudlinjen

Birthe Rønn Hornbech går en skæbnesvanger uge i møde, og formentlig har mange avisredaktioner på forhånd reserveret forsiderne til ministeren.

Hele oppositionen og store dele af befolkningen har allerede dømt integrationsministeren færdig. Skal hun fortsætte som minister, vil det kræve, at hendes længe ventede redegørelse rummer en ualmindeligt god forklaring på, hvorfor Integrationsministeriet gav ulovligt afslag på statsløses ansøgninger om statsborgerskab – og fortsatte, længe efter at fejlen var opdaget.

Den tragiske sag nåede en foreløbig kulmination i sidste uge, da to anonyme embedsfolk stillede sig frem i Information og gav deres version af forløbet. Den går stik imod Birthe Rønn Hornbechs hidtidige udlægning. Hun har flere gange forklaret ulovlighederne med, at medarbejderne i ministeriet har siddet med “skyklapper på”. Embedsmændene mener omvendt, at hun både i august 2008 og januar 2009 har ignoreret embedsværkets klare henstillinger om at stoppe de ulovlige afslag. Først da embedsmændene for tredje gang – i januar 2010 – indstillede, at ministeriet rettede ind efter FN-konventionen, gav Birthe Rønn Hornbech instruks til Folketinget om at ændre praksis.

Tre spørgsmål trænger sig på:

Hvis de to anonyme embedsmænd taler sandt, har embedsværket været ekstremt loyalt over for ministeren gennem hele forløbet – og måske for loyalt. Hvis embedsmændene siden august 2008 har siddet inde med viden om ulovlig sagsbehandling, kan man spørge, om de ikke skulle have råbt op tidligere.

Hvis ministeren har beordret en fortsættelse af ulovlighederne, kan det også bringe departementschef Claes Nilas i en særdeles uheldig rolle. Som ministersekretær for daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen under Tamilsagen burde han have alle forudsætninger for at høre de bimlende alarmklokker og orientere statsministeren. Det har han tilsyneladende ikke gjort, og spørgsmålet er, om han nu risikerer en tjenestemandssag.

Endelig er det uklart, om tidligere integrationsministre som Bertel Haarder og Rikke Hvilshøj har kendt til de ulovlige afslag. Det første kendte eksempel stammer tilbage fra 2002, i Haarders tid. Han kan dog ifølge eget udsagn “ikke huske noget som helst”. 
Dette spørgsmål kan formentlig først besvares under en eventuel dommerundersøgelse.

2. Euroen presser boligejerne – og SF

De danske EU-forbehold vender tilbage til den politiske dagsorden

Selv om danskerne endnu betaler deres benzin, bøffer og boliglån i kroner, er det i Frankfurt og Bruxelles, at de tunge beslutninger vedrørende de store linjer i dansk økonomi bliver truffet.

Og euromedlemskabet er nu ad omveje kommet tilbage på den danske politiske dagsorden.

Chefen for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, signalerede i sidste uge, at renten nu skal op efter flere år med et meget lavt niveau. BRFkredit har beregnet, at boligejerne efter skat kommer til at betale 500 kr. mere om måneden for hver million, de har lån.

Signalet fra Frankfurt, der fredag var tophistorien i både Financial Times og Wall Street Journal, er, at tiden ikke er til fortsatte spekulationer i aktier, råvarer og fast ejendom på baggrund af en historisk lav rente, sådan som det sker i USA. Ifølge ECB er tiden tværtimod inde til at træffe forholdsregler mod inflation og i øvrigt sørge for at bringe orden i økonomien.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde allerede dagen forinden gjort det klart, at Danmark inden et kommende folketingsvalg kan blive tvunget til at tage et opgør med sit euroforbehold. De tysk-franske planer om tættere koordination af EU-landenes nationale økonomiske politikker gør det ifølge statsministeren “relevant at overveje, om ikke vi skal modernisere vores forhold til EU”.

Løkkes udmelding lægger pres på oppositionen.

SF har aftvunget Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt, et løfte om at opretholde det danske euroforbehold i endnu en valgperiode. Derfor vil en hurtig dansk folkeafstemning om EU-forbeholdene udstille SF som et parti, der ikke tilslutter sig den finanspolitiske ansvarlighed, der netop er formålet med den tysk-franske europagt.

SFs EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr fastholder, at partiet “ikke kan anbefale et ja til euroen”, men beskylder samtidig statsministeren for ”at gamble” med Danmarks fremtidige forhold til euroen.

3. Den sociale arv er tungere i Danmark

Højtuddannedes børn får dobbelt så høje karakterer som lavtuddannedes

Trods mange års løfter og visioner blandt politikere, lærere og forskere om at knække kurven, smitter den sociale arv fortsat af på elevernes karakterer i folkeskolen.

Hvor elever i 9. klasse med højt uddannede forældre scorer 9,4 i snit i mundtlig dansk, må eleverne i den anden ende af spektret nøjes med 5,3. Forskellen mellem de to poler er endnu større inden for fag som engelsk og matematik, viser de nye karakterer for 9. og 10. klasses afgangsprøve i skoleåret 2010. Se figur 1.

Det kommer ikke som en bombe, at den sociale arv fortsat skinner så tydeligt igennem på elevernes karakterer. Forældrenes sociale baggrund forklarer 15 pct. af variationen i danske elevers læseresultater, viste den seneste PISA-undersøgelse fra december sidste år. Til sammenligning forklarer forældrenes sociale baggrund under 9 pct. i lande som Norge, Finland og Island.

Deres skolesystemer er bl.a. kendetegnet ved at have en høj grad af lærerindflydelse på læseplaner og hyppig brug af evalueringer af eleverne.

Det får professor Niels Egelund fra DPU til at efterlyse større disciplin i de danske folkeskoler og højere grad af lærerstyring. “Noget tyder på, at der er for løs disciplin og for svage krav til eleverne i folkeskolen, og det udgør et stort problem for børn med svag social baggrund,” siger Niels Egelund til Berlingske.

De store udsving i elevernes karakterer som følge af den sociale arv har fået regeringen til at overveje, om karaktererne skal korrigeres for at få et mere retvisende billede af de enkelte skolers kvalitet.

4. Kraften er med Knudstorp

Rekordregnskab fra Lego

“May the force be with you”, lyder et af den moderne filmhistories mest udødelige citater.

Kraften var i den grad med Lego, da koncernen i torsdags fremlagde sit rekordregnskab for 2010. Samlet set er omsætningen øget med 37 pct. og overskuddet før skat med ca. 70 pct.

Selv hæfter Lego sig særligt ved fremgangen for de klassiske produktgrupper LEGO City, LEGO Duplo og LEGO Star Wars.

Selv om Lego roses for at holde sig til kerneforretningen, dvs. klodserne, er der tale om tre meget forskellige koncepter. Duplo er således i høj grad et produkt af egen avl, mens Star Wars og andre tema-koncepter som Harry Potter og Indiana Jones bygger på co-branding med eksisterende film-succeser.

Legos fremgang ligger på et niveau, som de færreste virksomheder kan hamle op med. Selv mener koncernchef Jørgen Vig Knudstorp, at man skal op i Apples liga for at finde en lignende succes.

Markedsmæssigt er fremgangen drevet af den globale middelklasse, der vokser med mere end 100 millioner kunder om året. Men det er ikke desto mindre imponerende, at Lego formår at slå igennem med noget så håndgribeligt som klodser på et underholdningsmarked, der bliver stadig mere domineret af digitale produkter.

Også Lego har dog læst skriften på væggen – og betrager selv den digitale fremtid som den næste naturlige fase i virksomhedens historie, der begyndte med træ, fortsatte med plastik og altså i fremtiden skal byde på produkter af bits og bytes.

Legos hidtidge forsøg på området har dog ikke haft stor gennemslagskraft. I årsregnskabet konstaterer selskabet tørt, at det seneste spil, LEGO Universe, “ikke levede op til forventningerne”.

Legos kerneforretning vil i nogen tid fremover være bygget af fysiske klodser. Man må håbe, at virksomhedens kreative kræfter kan hamle op med de langsigtede udfordringer.

5. Fuld pris for kvinders ligestilling

EU truer med kønskvotering i topledelser

Europas befolkning kan glæde sig over fremskridt i ligestillingen mellem kønnene – både når det gælder magten i erhvervslivet og dagligdagen som forbrugere.

EU-retten afsagde i sidste uge en kendelse, der gør det ulovligt at give kvinder rabat på bilforsikringer, selv om de kører mere fornuftigt end mænd.

På foranledning af en belgisk forbrugerorganisation gjorde EU-domstolen i Luxembourg det klart, at det “udgør en forskelsbehandling at tage kønnet af det forsikrede individ i betragtning som en risikofaktor i forsikringsaftaler”. Derfor skal forsikringsselskaber over hele Europa senest ved udgangen af 2012 have indrettet deres aftaler, så præmien er uafhængig af forsikringstagerens køn.

Når det gælder kvindernes ligestilling i direktioner og bestyrelser, er der længere til målstregen, og presset på Europas virksomheder vokser markant.

Både EU-Kommissionen og Tysklands kansler ,Angela Merkel, har for nylig gjort det klart, at man er ved at miste tålmodigheden med de frivillige ordninger, der anbefaler virksomhederne at øge andelen af kvinder på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne. Merkel taler om “en sand skandale” i Tyskland, hvor kun 11 ud de 490 topstillinger i landets 100 største virksomheder er besat af kvinder.

I Bruxelles har de to kommissærer Viviane Reding og Michel Barnier, der har ansvaret for henholdsvis retlige forhold og det indre marked, sagt, at erhvervslivet nu har et år til at sætte skub i udnævnelsen af kvindelige ledere og bestyrelsesmedlemmer, hvis de vil undgå EU-lovgivning på området.

Danmark er et af de lande, der stritter kraftigt imod.

“I stedet for at falde for kvotefristelsen bør Europas ledere derfor holde hovedet koldt [...] Vi skal afvise tvangskvoter. I stedet bør vi slå ind på en tredje vej, hvor vi forsøger at udvikle forpligtende initiativer, der vel at mærke respekterer virksomhedernes ledelsesret,” lød det fra Danmarks ligestillingsminister, Lykke Friis (V).

Socialdemokratiet og SF har gjort det klart, at hvis de kan danne regering efter et valg, vil de fremsætte forslag om, at danske virksomheder i 2015 skal have mindst 40 pct. kvinder i bestyrelsen. De Radikale er imod lovgivning på området.