Update - ugens vigtigste begivenheder

Næste uges drama med Birthe Rønn Hornbech i hovedrollen, de danske EU-forbeholds tilbagevenden på den politiske dagsorden, den sociale arvs store indflydelse på danske børn, Legos rekordregnskab og EUs trussel om kønsvotering i topledelser er emnerne, når Mandag Morgen vurderer de vigtigste begivenheder fra uge 9.

 

1. Sandhedens time for Birthe Rønn Hornbech

Embedsmænd, en departementschef og flere tidligere ministre er også i skudlinjen

Birthe Rønn Hornbech går en skæbnesvanger uge i møde, og formentlig har mange avisredaktioner på forhånd reserveret forsiderne til ministeren.

Hele oppositionen og store dele af befolkningen har allerede dømt integrationsministeren færdig. Skal hun fortsætte som minister, vil det kræve, at hendes længe ventede redegørelse rummer en ualmindeligt god forklaring på, hvorfor Integrationsministeriet gav ulovligt afslag på statsløses ansøgninger om statsborgerskab – og fortsatte, længe efter at fejlen var opdaget.

Den tragiske sag nåede en foreløbig kulmination i sidste uge, da to anonyme embedsfolk stillede sig frem i Information og gav deres version af forløbet. Den går stik imod Birthe Rønn Hornbechs hidtidige udlægning. Hun har flere gange forklaret ulovlighederne med, at medarbejderne i ministeriet har siddet med “skyklapper på”. Embedsmændene mener omvendt, at hun både i august 2008 og januar 2009 har ignoreret embedsværkets klare henstillinger om at stoppe de ulovlige afslag. Først da embedsmændene for tredje gang – i januar 2010 – indstillede, at ministeriet rettede ind efter FN-konventionen, gav Birthe Rønn Hornbech instruks til Folketinget om at ændre praksis.

Tre spørgsmål trænger sig på:

Hvis de to anonyme embedsmænd taler sandt, har embedsværket været ekstremt loyalt over for ministeren gennem hele forløbet – og måske for loyalt. Hvis embedsmændene siden august 2008 har siddet inde med viden om ulovlig sagsbehandling, kan man spørge, om de ikke skulle have råbt op tidligere.

Hvis ministeren har beordret en fortsættelse af ulovlighederne, kan det også bringe departementschef Claes Nilas i en særdeles uheldig rolle. Som ministersekretær for daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen under Tamilsagen burde han have alle forudsætninger for at høre de bimlende alarmklokker og orientere statsministeren. Det har han tilsyneladende ikke gjort, og spørgsmålet er, om han nu risikerer en tjenestemandssag.

Endelig er det uklart, om tidligere integrationsministre som Bertel Haarder og Rikke Hvilshøj har kendt til de ulovlige afslag. Det første kendte eksempel stammer tilbage fra 2002, i Haarders tid. Han kan dog ifølge eget udsagn “ikke huske noget som helst”. 
Dette spørgsmål kan formentlig først besvares under en eventuel dommerundersøgelse.

 

2. Euroen presser boligejerne – og SF

De danske EU-forbehold vender tilbage til den politiske dagsorden

Selv om danskerne endnu betaler deres benzin, bøffer og boliglån i kroner, er det i Frankfurt og Bruxelles, at de tunge beslutninger vedrørende de store linjer i dansk økonomi bliver truffet.

Og euromedlemskabet er nu ad omveje kommet tilbage på den danske politiske dagsorden.

Chefen for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, signalerede i sidste uge, at renten nu skal op efter flere år med et meget lavt niveau. BRFkredit har beregnet, at boligejerne efter skat kommer til at betale 500 kr. mere om måneden for hver million, de har lån.

Signalet fra Frankfurt, der fredag var tophistorien i både Financial Times og Wall Street Journal, er, at tiden ikke er til fortsatte spekulationer i aktier, råvarer og fast ejendom på baggrund af en historisk lav rente, sådan som det sker i USA. Ifølge ECB er tiden tværtimod inde til at træffe forholdsregler mod inflation og i øvrigt sørge for at bringe orden i økonomien.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde allerede dagen forinden gjort det klart, at Danmark inden et kommende folketingsvalg kan blive tvunget til at tage et opgør med sit euroforbehold. De tysk-franske planer om tættere koordination af EU-landenes nationale økonomiske politikker gør det ifølge statsministeren “relevant at overveje, om ikke vi skal modernisere vores forhold til EU”.

Løkkes udmelding lægger pres på oppositionen.

SF har aftvunget Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt, et løfte om at opretholde det danske euroforbehold i endnu en valgperiode. Derfor vil en hurtig dansk folkeafstemning om EU-forbeholdene udstille SF som et parti, der ikke tilslutter sig den finanspolitiske ansvarlighed, der netop er formålet med den tysk-franske europagt.

SFs EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr fastholder, at partiet “ikke kan anbefale et ja til euroen”, men beskylder samtidig statsministeren for ”at gamble” med Danmarks fremtidige forhold til euroen.

 

3. Den sociale arv er tungere i Danmark

Højtuddannedes børn får dobbelt så høje karakterer som lavtuddannedes

Store forskelle

Forstør

Karakter fordelt på forældres uddannelse

Social arv trives i folkeskolen.

Kilde: Berlingske

Trods mange års løfter og visioner blandt politikere, lærere og forskere om at knække kurven, smitter den sociale arv fortsat af på elevernes karakterer i folkeskolen.

Hvor elever i 9. klasse med højt uddannede forældre scorer 9,4 i snit i mundtlig dansk, må eleverne i den anden ende af spektret nøjes med 5,3. Forskellen mellem de to poler er endnu større inden for fag som engelsk og matematik, viser de nye karakterer for 9. og 10. klasses afgangsprøve i skoleåret 2010. Se figur 1.

Det kommer ikke som en bombe, at den sociale arv fortsat skinner så tydeligt igennem på elevernes karakterer. Forældrenes sociale baggrund forklarer 15 pct. af variationen i danske elevers læseresultater, viste den seneste PISA-undersøgelse fra december sidste år. Til sammenligning forklarer forældrenes sociale baggrund under 9 pct. i lande som Norge, Finland og Island.

Deres skolesystemer er bl.a. kendetegnet ved at have en høj grad af lærerindflydelse på læseplaner og hyppig brug af evalueringer af eleverne.

Det får professor Niels Egelund fra DPU til at efterlyse større disciplin i de danske folkeskoler og højere grad af lærerstyring. “Noget tyder på, at der er for løs disciplin og for svage krav til eleverne i folkeskolen, og det udgør et stort problem for børn med svag social baggrund,” siger Niels Egelund til Berlingske.

De store udsving i elevernes karakterer som følge af den sociale arv har fået regeringen til at overveje, om karaktererne skal korrigeres for at få et mere retvisende billede af de enkelte skolers kvalitet.

 

4. Kraften er med Knudstorp

Rekordregnskab fra Lego

“May the force be with you”, lyder et af den moderne filmhistories mest udødelige citater.

Kraften var i den grad med Lego, da koncernen i torsdags fremlagde sit rekordregnskab for 2010. Samlet set er omsætningen øget med 37 pct. og overskuddet før skat med ca. 70 pct.

Selv hæfter Lego sig særligt ved fremgangen for de klassiske produktgrupper LEGO City, LEGO Duplo og LEGO Star Wars.

Selv om Lego roses for at holde sig til kerneforretningen, dvs. klodserne, er der tale om tre meget forskellige koncepter. Duplo er således i høj grad et produkt af egen avl, mens Star Wars og andre tema-koncepter som Harry Potter og Indiana Jones bygger på co-branding med eksisterende film-succeser.

Legos fremgang ligger på et niveau, som de færreste virksomheder kan hamle op med. Selv mener koncernchef Jørgen Vig Knudstorp, at man skal op i Apples liga for at finde en lignende succes.

Markedsmæssigt er fremgangen drevet af den globale middelklasse, der vokser med mere end 100 millioner kunder om året. Men det er ikke desto mindre imponerende, at Lego formår at slå igennem med noget så håndgribeligt som klodser på et underholdningsmarked, der bliver stadig mere domineret af digitale produkter.

Også Lego har dog læst skriften på væggen – og betrager selv den digitale fremtid som den næste naturlige fase i virksomhedens historie, der begyndte med træ, fortsatte med plastik og altså i fremtiden skal byde på produkter af bits og bytes.

Legos hidtidge forsøg på området har dog ikke haft stor gennemslagskraft. I årsregnskabet konstaterer selskabet tørt, at det seneste spil, LEGO Universe, “ikke levede op til forventningerne”.

Legos kerneforretning vil i nogen tid fremover være bygget af fysiske klodser. Man må håbe, at virksomhedens kreative kræfter kan hamle op med de langsigtede udfordringer.


5. Fuld pris for kvinders ligestilling

EU truer med kønskvotering i topledelser

Europas befolkning kan glæde sig over fremskridt i ligestillingen mellem kønnene – både når det gælder magten i erhvervslivet og dagligdagen som forbrugere.

EU-retten afsagde i sidste uge en kendelse, der gør det ulovligt at give kvinder rabat på bilforsikringer, selv om de kører mere fornuftigt end mænd.

På foranledning af en belgisk forbrugerorganisation gjorde EU-domstolen i Luxembourg det klart, at det “udgør en forskelsbehandling at tage kønnet af det forsikrede individ i betragtning som en risikofaktor i forsikringsaftaler”. Derfor skal forsikringsselskaber over hele Europa senest ved udgangen af 2012 have indrettet deres aftaler, så præmien er uafhængig af forsikringstagerens køn.

Når det gælder kvindernes ligestilling i direktioner og bestyrelser, er der længere til målstregen, og presset på Europas virksomheder vokser markant.

Både EU-Kommissionen og Tysklands kansler ,Angela Merkel, har for nylig gjort det klart, at man er ved at miste tålmodigheden med de frivillige ordninger, der anbefaler virksomhederne at øge andelen af kvinder på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne. Merkel taler om “en sand skandale” i Tyskland, hvor kun 11 ud de 490 topstillinger i landets 100 største virksomheder er besat af kvinder.

I Bruxelles har de to kommissærer Viviane Reding og Michel Barnier, der har ansvaret for henholdsvis retlige forhold og det indre marked, sagt, at erhvervslivet nu har et år til at sætte skub i udnævnelsen af kvindelige ledere og bestyrelsesmedlemmer, hvis de vil undgå EU-lovgivning på området.

Danmark er et af de lande, der stritter kraftigt imod.

“I stedet for at falde for kvotefristelsen bør Europas ledere derfor holde hovedet koldt [...] Vi skal afvise tvangskvoter. I stedet bør vi slå ind på en tredje vej, hvor vi forsøger at udvikle forpligtende initiativer, der vel at mærke respekterer virksomhedernes ledelsesret,” lød det fra Danmarks ligestillingsminister, Lykke Friis (V).

Socialdemokratiet og SF har gjort det klart, at hvis de kan danne regering efter et valg, vil de fremsætte forslag om, at danske virksomheder i 2015 skal have mindst 40 pct. kvinder i bestyrelsen. De Radikale er imod lovgivning på området.

Forrige artikel Software tager hver anden investeringskrone Næste artikel Løkkes svære projekt

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.