Update - ugens vigtigste begivenheder

Japansk tragedie kan forplante sig til verdensmarkedet, Løkke har udtømt sine udskiftningsmuligheder, endnu en EU-dom rejser tvivl om dansk udlændingelovgivning, klimakommissær fik uventet sejr, men mangel på konkrete initiaver sår tvivl om udbyttet og Bavarians bristede forhåbninger blev straffet med kursfald på 40 pct. Dette er emnerne, når Mandag Morgen vurderer de vigtigste begivenheder fra uge 10.

1. Tsunamien er også økonomisk

Japansk tragedie kan forplante sig til verdensmarkedet

Den voldsomme tsunami, som hærgede Japan og en række andre lande fredag, kan få enorme konsekvenser for hele verdensøkonomien.

Over ti meter høje bølger smadrede ind over landet og knuste bygninger, veje, broer og anden infrastruktur. Antallet af døde skal formentlig tælles i tusinder. Andre tusinder måtte evakueres i området omkring et atomkraftværk af frygt for radioaktivt udslip, da teknikerne havde problemer med at nedkøle en reaktor.

Dramatiske tv-billeder viste, hvordan bygninger skælvede, flodbølger rev alt op på deres vej, brændende huse flød oven på bølgerne og mennesker blev fanget i de enorme vandmasser.

De materielle ødelæggelser er astro­nomiske og vil ikke blot komme til at præge Japans økonomi mange år fremover, men hele verdensøkonomien.

De økonomiske tab efter det store jordskælv i byen Kobe for 16 år siden blev opgjort til 1.300 milliarder kr. og var indtil fredag den dyreste naturkatastrofe i verdenshistorien.

Ødelæggelserne efter fredagens dramatiske tsunami kan vise sig at blive endnu større. I forvejen er Japans økonomi hårdt ramt af krisen. Som verdens tredjestørste økonomi vil tabene kunne mærkes over hele verden.

Allerede fredag reagerede børsmarkederne negativt på katastrofen og sendte aktiekurserne ned. Også europæiske forsikringskoncerner oplevede store kursfald.

I værste fald kan tsunamien udløse en kædereaktion af kursfald i markedet, hvor aktiekurserne i forvejen er steget meget i det seneste år. Men eksperter vurderede dog fredag, at urolighederne i Nordafrika og Mellemøsten har større langsigtet effekt for verdensøkonomien.

Tsunamien blev udløst af det kraftigste jordskælv nogensinde i Japan. Det målte 8,9 på Richter-skalaen. Jordskælvet var så voldsomt, at det også kunne registreres i København.

2. Den sidste rokade

Løkke har udtømt sine udskiftningsmuligheder

Det er allerede tredje gang, Lars Løkke Rasmussen, omdanner regeringen, siden han blev statsminister for snart to år siden. Rokaden betød forfremmelser til Troels Lund Poulsen og Søren Pind samt ministerdebut til den politiske  ordfører, Peter Christensen.

Den nye ministertrio ligner på mange måder et drømmehold. De er ikke bare Løkkes loyale støtter, men også stærke kommunikatører, liberale ideologer og værdipolitikere – “Løkkes nye tæskehold”, som flere kommentatorer hurtigt døbte dem. Overordnet betragtet kan rokaden tolkes som en skærpelse af regerings profil.

Pind indledte i tirsdags sin ministergerning med budskabet: Integration er fortid og assimilation er fremtid. Skal vi have nye danskere, skal de kulturelt opføre sig som gamle danskere – en holdning, der henholdsvis vakte applaus og forargelse på de tor sider af den værdipolitiske frontlinje. På få minutter iscenesatte Søren Pind værdiernes genkomst som high politics for regeringen. Hans udtalelser ligger i forlængelse af en tendens i det øvrige Europa, hvor Storbritannien, Tyskland og Frankrig har meldt ud, at den multikulturelle tilgang har slået fejl, og indvandrere skal smeltes ind i det nationale fællesskab.

Poulsen har aldrig formået at markere sig stærkt i de forskellige ministerier, men nogle mener, at han kan skærpe den ideologiske profil på undervisningsområdet. Efter at Nedergaard lagde forhandlingerne om en folkeskolereform i graven, behøver regeringen ikke lægge bånd på sig selv for at holde sig gode venner med lærere og opposition.

Christensen styrkede under og efter Thornings skattesag sit image som Løkkes ihærdige og brutale kamphund. Jobbeskrivelsen for en politisk ordfører er at tage så mange tæv som muligt for sin chef og bide sig fast i struben på oppositionen ved den mindste anledning. Peter Christensen har udfyldt jobbet til punkt og prikke.

Det ændrer dog ikke billedet af, at det er en afkræftet regering, der går valget i møde. Løkke står stadig med en tung opgave. Han skal trække regeringen ud af den negative spiral, som den har befundet sig i, efter at den stort anlagte reformdebat faldt sammen et par uger efter nytårstalen.

Og han skal ikke mindst formå at stoppe de selvdestruktive kræfter, som altid vokser i regeringspartierne, når meningsmålingerne kryber nedad.

3. Metock var kun begyndelsen

Endnu en EU-dom rejser tvivl om dansk udlændingelovgivning

Danmarks stramme udlændingepolitik er på en række områder inkompatibel med EU-retten.

Det står klart, efter at EU-domstolen i Luxembourg i sidste uge afsagde endnu en dom, der gør det tvivlsomt, om Danmark kan opretholde 24-årsreglen. Samtidig er der stillet spørgsmålstegn ved, om det nye pointsystem for tildeling af opholdstilladelse er foreneligt med EUs regler.

Den såkaldte Zambrano-dom gør det klart, at EU-borgere har krav på at kunne leve et familieliv.

Sagen handler om et colombiansk par, der har fået børn, mens de boede i Belgien. Disse børn har ret til belgisk statsborgerskab – og derfor har de ret til at kunne leve sammen med deres forældre i Belgien eller et andet EU-land, selv om forældrene stadig er colombianske statsborgere. Forældrene har ret til både opholds- og arbejdstilladelse, lyder det fra EU-domstolen i Luxembourg.

Peter Starup, ekspert i EU-ret ved Syddansk Universitet, siger til Politiken, at dommen betyder, at den “danske udlændingepolitik nærmest er rullet tilbage til tiden, før VK-regeringen trådte til.”

Integrationsminister Søren Pind, der tiltrådte samme dag, som dommen blev afsagt, sagde efterfølgende, at han nu vil tage sagen op med de øvrige EU-lande og håber, at EU inden for fem-ti år kan finde en løsning, der “gør os tilfredse”. Samtidig gør han det klart, at Danmark indtil da vil respektere dommene fra EU-domstolen.

EU-ekspert Marlene Wind fra Københavns Universitet vurderer over for Berlingske, at ministeren “tager lodret fejl”, hvis han tror, at han kan rulle EU-retten tilbage på området.

Tidligere har to andre domme fra EU-domstolen – i den såkaldte Metock-sag og den såkaldte Toprak-sag – slået fast, at både EU-borgere, der har slået sig ned i et andet EU-land i en kortere periode, og tyrkiske arbejdstagere i EU-landene har ret til ophold i Danmark i videre omfang, end den danske lovgivning giver mulighed for.

4. Connie 1 – Industrien 0

Klimakommissær fik uventet sejr, men mangel på konkrete initiativer sår tvivl om udbyttet

Klima- og energieksperter uddeler både ros og ris til EUs nye klimaplan, Roadmap 2050, der i sidste uge blev godkendt af EU-Kommissionen.

At klimakommissær Connie Hedegaard har formået at hæve EUs reduktionsmål fra 20 til 25 pct. i 2020, er en uomtvistelig og uventet sejr. Det er godt nok i underkanten, hvis man skal nå i hus med at begrænse de globale temperaturstigninger til 2 grader i 2050. Men det er blevet bekæmpet til sidste sekund af magtfulde kræfter som sammenslutningen af europæiske jern- og stålindustrier, Eurofer, samt den europæiske lobbyorganisation Business Europa, der repræsenterer 40 industri- og arbejdsgiverorganisationer.  Eurofers generaldirektør, Gordon Moffat, har bl.a. advaret om, at det skærpede CO2-mål vil føre til “afindustrialisering” af Europa.

At Hedegaard tilmed har krævet, at CO2-reduktionen skal hentes i EU-landene selv og ikke købes som såkaldte CO2-kreditter i ulandene, som det hidtil har været tilfældet, gør sejren så meget desto større.

Men prisen har tilsyneladende været et fravær af konkrete tiltag og anvisninger, der rent faktisk skal hente reduktionerne hjem. “Det er dybt skuffende, at kommissionen kun kommer med en analyse og ikke noget konkret forslag. Det er simpelthen for tyndt,” siger således EU-chef i Dansk Energi, Ulrik Bang.

Han er specielt skuffet over, at planen ikke indeholder specifikke krav til EU-landenes energireduktioner, men blot en frivillig målsætning om at reducere energiforbruget. “Når man opfordrer landene til at lave egne planer, kaster man jo håndklædet i ringen for en fælles europæisk regulering,” siger han.

Kritikken får næring af en ny energistrategiplan som EUs energikommissær, Günther Oettinger, præsenterede samtidig med Hedegaards klimaplan.

Den viser, at det kniber voldsomt med at spare på energien i Europa, og at EU næppe når klimamålet for 2020, hvis ikke der kommer lovgivning på bordet, som kræver en omgående indsats. “Energieffektivitet er ikke opnået i tilstrækkelig grad; vi når kun 9-10 pct., hvis vi fortsætter med uændret indsats,” sagde Günther Oettinger ved fremlæggelsen i Strasbourg.

Hedegaard vil først i 2013 sætte ind med EU-krav, hvis landene ikke af sig selv har sat tiltag i gang.
Der kan det muligvis være for sent, lyder kritikken.

5. Hårdt slag for dansk kræftmedicin

Bavarians bristede forhåbninger blev straffet med kursfald på 40 pct.

Torsdag i sidste uge styrtdykkede markedsværdien af det danske biotekselskab Bavarian Nordic på få timer med over 1 milliard kr.

Det skete umiddelbart efter offentliggørelsen af endnu et regnskab, hvor underskuddet (480 millioner kr.) var større end omsætningen (314 millioner kr.) i selskabet, der udvikler og producerer vacciner.

Det var imidlertid ikke det, der sendte selskabets markedsværdi i knæ. Det gjorde derimod en passus i regnskabet, der forkyndte, at Bavarian alligevel ikke kan finde finansielle partnere til færdigudviklingen af en ny vaccine mod prostatakræft.
Den såkaldte Prostvac-vaccine var nemlig udset som det nye guldæg. Men nu er projektet tvivlsomt, da Bavarian Nordic selv skal rejse de ca. 800 millioner kr., det koster at få den nye vaccine gennem det afsluttende kliniske fase 3-studie, der skal bane vej for kommercialisering.

For at rejse pengene overvejer bestyrelsen bl.a. en aktieudvidelse. Og bestyrelsesformand og storaktionær Asger Aamund har erklæret sig personlig parat til at skyde flere penge i selskabet.

Men udsigten til at hælde flere penge i underskudsforretningen huer bestemt ikke flertallet blandt Bavarian-aktionærerne, og markedet reagerede resolut ved at snitte 40 pct. af aktiekursen. Dermed har Bavarian Nordic tabt alt, hvad selskabet det seneste år har hentet på børsen. Og det er med sund skepsis, at aktionærerne ser frem mod generalforsamlingen den 26. april, hvor bestyrelsen vil redegøre for, hvordan den mere konkret vil sikre færdigudviklingen af selskabets “guldæg”. 

Bavarian Nordic står ikke alene med sine bristede drømme. I alt er der i Danmark i øjeblikket ca. 36 lægemidler under udvikling inden for 53 sygdomsindikationer på kræftområdet, men ingen tegner til at blive den store markedssucces. Både Novo Nordisk og Leo Pharma har haft ambitiøse planer om udvikling af kræftmedicin, men kastet håndklædet i ringen. For Leo Pharmas vedkommende efter at have postet milliarder af kroner i kræftforskning over næsten to årtier. Heller ikke Genmab, Pharmexa og Topotarget har haft den store succes med deres satsninger.

Højteknologifonden sprøjter nu 90 millioner kr. i et projekt, der skal kortlægge danskernes genetiske arvemasse for at udvikle kræftvacciner.

Det åbner en kattelem for Bavarian, hvis Prostvac-vaccinen skulle gå i vasken. Selskabet har nemlig sikret sig de eksklusive rettigheder til kommercialiseringen af eventuelle kræftvacciner, som måtte blive udviklet på baggrund af projektet.