Update - ugens vigtigste begivenheder

Følgerne af den japanske tsunami, den fortsætte uro i den arabiske verden og FNs Sikkerhedsråds resolution mod Libyen, samt fyringen af DSBs topchef Søren Eriksen er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste begivenheder fra uge 11:

1. Tsunamien vækker G7

Valutaintervention er en håndsrækning til Japan

Krisen i Japan fik natten til fredag G7-landene til at gennemføre den første internationale valutaintervention i 11 år.

Centralbankerne solgte ud af japanske yen og købte i stedet amerikanske dollar. Aktionen fik umiddelbart yen til at falde, og aktiemarkederne reagerede positivt. For japanerne var det gode nyheder, da yen-kursen længe har været under et opadgående pres. Det svækkede de japanske virksomheders konkurrenceevne og lagde en dæmper på væksten. Interventionen er en hjælpende hånd til japanerne, der har udsigt til en kostbar genopbygning af landet. En lavere yen-kurs vil gøre det lettere at betale regningen, og den japanske centralbank ventes at følge op med yderligere pengeudpumpning i det japanske samfund.

Men erfaringerne fra tidligere internationale valutainterventioner er blandede, og det er svært at tøjle markedets forventningsdannelse på lidt længere sigt. Lige nu er den stadig præget af nervøsitet og turbulens. Konflikten i Mellemøsten og urolighederne fra Nordafrika til Bahrain går ikke væk, fordi truslen om en FN-sanktioneret militær aktion tvinger Gadaffi til våbenhvile.

Olieprisen faldt lidt i fredags, men er stadig et pænt stykke over 100 dollar tønden. Yderligere uroligheder i Bahrain kan hurtigt få stemningen til at vende i markedet. Og en svagere yen kombineret med en dyrere dollar kan skabe nye handelspolitiske spændinger i forhold til Kina.

2. Historisk front mod Gaddafi

Sociale og religiøse spændinger hærger fortsat den arabiske verden

Verden åndede lettet op, og olieprisen faldt, da Libyens leder, Moammar Gaddafi, fredag eftermiddag erklærede ensidig våbenhvile under indtryk af den militære trussel fra USA, Storbritannien, Frankrig og en række andre NATO-lande – herunder Danmark.

Dermed stoppede de Gaddafi-tro libyske styrker deres fremrykning mod Benghazi i det østlige Libyen – de libyske oprøreres sidste bastion og en by, der har fået international martyr-status, efter at Gaddafi-regimet har truet med at udslette den.

Den militære trussel kom i stand, efter at USA, Storbritannien, Frankrig og syv midlertidige medlemmer af FNs Sikkerhedsråd stemte for resolution 1973, som giver verdenssamfundet ret til med “alle nødvendige midler” at beskytte Libyens civilbefolkning mod overgreb fra landets diktator siden 1969. De vestlige stormagter havde forud søgt og fået opbakning fra lande og organisationer i den arabiske verden og Afrika.

Rusland, Kina og tre ikke-permanente medlemmer, Tyskland, Indien og Brasilien, afstod fra at stemme.?Dermed stod det klart, at vejen var banet for en konfrontation med Gaddafi. Rusland og Kinas de facto-accept af den militære intervention i Libyen er ganske usædvanlig i FNs historie.

Mens den militære trussel mod Libyen kom i stand, fortsatte de voldsomme sociale og diplomatiske spændinger flere steder i den arabiske verden.

I Yemen dræbte sikkerhedsstyrker op imod 40 demonstranter i forbindelse med uroligheder, der har bredt sig til det meste af landet. Samtidig eskalerede konfrontationen mellem det shiamuslimske Iran og det sunni-muslimske Saudi-Arabien omkring det lille kongedømme Bahrain, som Saudi-Arabien for nylig har besat i bestræbelserne på at nedkæmpe et langvarigt oprør blandt landets shiamuslimske befolkningsflertal.

Shiamuslimer i Teheran, Kuwait og Saudi-Arabien demonstrerede fredag i solidaritet med trosfællerne i Bahrain.

3. ISS sætter rekord-notering på standby

Global uro skræmmer investorer

ISS valgte torsdag aften at trække i nødbremsen og udsætte en af de største europæiske børsnoteringer i år og den største danske, siden staten begyndte privatiseringen af TDC i 1994.

ISS skulle efter planen hente 13 milliarder kr. på Københavns Fondsbørs, og servicegiganten havde allerede fået ordre på alle de aktier, der var udbudt i kursintervallet 100-110 kr. Men bare 15 timer inden de nye ISS-aktier skulle have været handlet første gang, afblæste koncernen øvelsen.

Dermed følger den danske virksomhed i fodsporene på en række virksomheder verden over, der den seneste uges tid har sat børsnoteringer eller frasalg af større aktieposter på standby.

De massive uroligheder i Nord­afrika og den eskalerende atomkatastrofe i Japan har skræmt investorerne verden over. Det, man for alt i verden ønsker, når man går på børsen, er stabilitet. Derfor forplanter markedernes nervøsitet og uvished sig hurtigt til bestyrelseslokalerne.

Den kinesiske e-handelsvirksomhed, Global Market Group, har således udskudt sin 132 millioner dollar store amerikanske notering på ubestemt tid, og den franske mediekoncern Lagadére udskød onsdag noteringen af sin 20 pct. andel i tv-koncernen Canal Plus, som var værdisat til 2,5 milliarder dollar.

ISS er med sine 520.000 medarbejdere den fjerdestørste virksomhed i verden målt på antallet af ansatte. Og den aflyste børsnotering gav da også genlyd i de store internationale medier.

Uroen på markedet har allerede betydet, at investorerne krævede en ekstra høj rabat i kursen på de nye aktier. Alligevel vil ISS sikkert hurtigt være på banen med endnu et forsøg på at gennemføre introduktionen.

Men den usikkerhed, ISS-ledelsen har reageret på, kan nemt smitte af på andre kandidater, der ellers har været klar til børsdebut.

4. Tal ikke om boligskatten!

Ejendomsværdiskat har afløst efterløn som det nye politiske tabu

Nationalbankdirektør Niels Bernstein meldte sig sidste uge ind i debatten om det danske boligmarked. Hæv ejendomsværdiskatten, og afskaf de afdragsfrie lån, lød forslagene. Også regeringens vækstforum talte for højere skat på boliger. Politikerne på Christiansborg afviste med det samme begge dele.

Nationalbankens økonomer viser ellers i en ny 123 sider lang analyse, hvordan den danske boligboble – en af verdens største – blev skabt af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten i 2001 og indførelsen af afdragsfrie lån i 2003. Analysen viser også, hvordan et ustabilt og svingende boligmarked svækker økonomien som et hele og har givet Danmark et sværere udgangspunkt end mange andre lande for at arbejde sig ud af krisen.

Vækstforum påpegede samtidig, at højere boligskat kan finansiere lavere indkomstskat og på den måde få danskerne til at arbejde mere, og dermed løse en af de helt store samfundsudfordringer de kommende år.

Men boligmarkedet er det nye tabu på Christiansborg, ligesom efterlønnen var det gennem et årti i dansk politik, og politikere fra begge fløje stillede sig som garanter for de 1,3 mio. danske boligejeres privatøkonomiske tryghed. Alle betaler de ejendomsværdiskat, og halvdelen af dem har afdragsfrie lån i deres bolig, så der er også mange vælgere at gøre sure med et indgreb. Og de er pirrelige, efter at de siden 2007 har set deres boliger falde drastisk i pris.

Men der kan være brug for indgreb. Nationalbankens analyse varsler, at de danske boligpriser muligvis stadig er 25 pct. for høje, og at de holdes kunstigt oppe af lav skat og afdragsfrie lån. Højere renter i sigte og meget forsigtige boligkøbere lægger allerede nu en dæmper på priserne, der falder mange steder. Det gør det ikke lettere for Danmark at komme ud af vækstkrisen.

5. Planmæssig afgang?

Oppositionen beskylder transportministeren for politisk fyring af DSB-chef

Netop som det ser ud til at køre for DSB, blev selskabets ledelse i torsdags atter revet i stykker.

Det selvsamme regnskab, som viser, at kundetilgangen til DSB er stigende, og at toget i 2010 tog nye markedsandele fra bilen, havde nemlig også revisionspåtegninger om samarbejdet mellem DSB og datterselskabet DSBFirst. Det udløste sent torsdag en fyreseddel til DSBs topchef gennem 5 år, Søren Eriksen.

Ifølge bestyrelsesformand Mogens Granborg var påtegningerne så alvorlige, at han over for transportminister Hans-Christian Schmidt (V) måtte indstille Søren Eriksen til fyring.

Oppositionen køber ikke forklaringen om, at indstillingen var helt uhjulpen af transportministeren selv, der gennem flere år har haft et anstrengt forhold til Søren Eriksen. Og den lugter nu nye kompromitterende ministerskandaler.

“Det her er hundrede procent en politisk fyring. Transportministeren har været uenig med DBSs ledelse igennem længere tid, og der har været dårlig kemi,” siger trafikordfører fra Socialdemokraterne, Magnus Heunicke.

Han og De Radikales trafikordfører, Johannes Poulsen, kræver nu en redegørelse for Schmidts rolle i fyringen.

Den nuværende økonomidirektør i DSB, Klaus Pedersen, bliver konstitueret som adm. direktør efter Søren Eriksen. Dermed er DSB igen kastet ud ledelsesmæssig tumult.

Søren Eriksen blev selv konstitueret direktør i 2006, da tidligere topchef Keld Sengeløv fik en blodprop efter månedslang tumult og politisk pres om købet af IC4-togene.