Update - ugens vigtigste begivenheder

Spirende tegn på, at væksten er ved at vende, afrikanske aktioner giver Sarkozy ny medvind og CBS’ rektorfyring er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste begivenheder fra uge 12:

1. Socialturismens spøgelse

Forslag om optjeningsret til velfærd

Siden EUs østudvidelse er et varierende antal polakker, rumænere m.v. kommet til Danmark for at plukke bær, bygge samtalekøkkener og flytte hegnspæle i den danske velfærdsmodel.

I efteråret kom det frem, at østeuropæiske slagteriarbejdere og bær­plukkere modtog familieydelse (børnecheck) i Danmark, selv om ægtefælle og børn boede i hjemlandet. Loven blev strammet, så det fra 2012 tager to år at optjene ret til børnecheckens fulde beløb. I finanslovsaftalen nedsatte regeringen, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti derudover et tværministerielt udvalg, der skulle se på, hvorvidt “adgangen til velfærdsydelser for udlændinge er hensigtsmæssigt indrettet.”

Udvalget har endnu ikke fremlagt sine konklusioner. Men i sidste uge blev offentligheden for første gang bekendt med nogle af de forslag, der er på tegnebrættet. Den røde tråd er en form for optjeningsprincip, hvor udlændinge først er berettiget til lægehjælp, uddannelse og sociale ydelser efter et vist antal år i landet.

Frygten for, at danske velfærdstilbud tiltrækker “sociale turister” er langtfra ny. Allerede i forbindelse med Danmarks indmeldelse i EF i 1972 gjorde man retten til fuld folkepension afhængig af, at man havde boet 40 år i landet. Socialturismen var også et af motiverne bag efterlønsreformen i 1998, der omlagde efterlønnen fra universel rettighed til  forsikringsprincip.

Den slags ændringer er en vanskelig balancegang af flere grunde.

For det første er EU-borgere omfattet af de fælles regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Det betyder, at man er nødt til at stille samme krav til danske borgere – og dermed risikerer at ramme bredere end tilsigtet. Det har man bl.a. set på familiesammenføringsområdet. Stramninger som 24-års-reglen, der var beregnet på at begrænse tvangsægteskaber, ramte tusindvis af danskere med en udenlandsk kæreste eller ægtefælle.

For det andet risikerer man at svække virksomhedernes mulighed for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. DA og DI har allerede været på banen og advare om, at forslagene vil svække udlændinges lyst til at komme til Danmark for at studere og arbejde.

2. Økonomiens forårsbebudere

Spirende tegn på, at krisen er ved at vende – måske også for Løkke?

En af de værste økonomiske kriser i mands minde lakker måske mod enden. Et spirende tegn på økonomisk forår kom i sidste uge med de nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik. De viser et fald i ledigheden på 2.900 personer i forhold til måneden før. Dermed er ledighed nu faldet med 6.200, siden den toppede i juli sidste år.

Med 163.000 bruttoledige er der stadig et stykke ned til det bundniveau på 70.000 ledige, som Danmark ramte i sommeren 2008 før krisens indtog. Se figur. Alligevel skaber den spinkle fremgang jubel blandt økonomerne.

De begynder nu for alvor at tro på, at arbejdsmarkedet er vendt, og at Danmark kan se frem til øget jobskabelse. Antallet af nye jobannoncer på nettet hos Dansk Jobindex viser også fremgang.

For statsminister Lars Løkke Rasmussen er det gode nyheder. Holder opsvinget i dansk økonomi og fortsætter ledigheden med at falde, kan han udnytte det i valgkampen. I de seneste meningsmålinger står den borgerlige blok kun til cirka 46 pct. af stemmerne. Løkke har brug for mirakler, hvis han skal vende den faldende formkurve.

Et holdbart opsving i dansk økonomi kan derfor også blive afgørende for, hvornår valget kommer. Blandt Christiansborgs rygtesmede taler nogle om et muligt majvalg, mens andre mener, at Løkke bør vente til efteråret, så det økonomiske opsving for alvor kan få fat.

Også dansk eksport er på vej op som følge af den positive udvikling i Sverige og Tyskland. Det samme er det private forbrug. Antallet af konkurser falder, og det offentlige forbrug blev heller ikke stå stort som forudset sidste år.

3. Sarkozy genrejser Frankrigs storhed – og sin egen

Afrikanske aktioner har givet præsidenten ny medvind

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, er en mand, der trives bedre med action end med langvarige møder. Derfor går det i øjeblikket bedre end længe for det franske statsoverhoved, der på to uger har engageret Frankrigs militære styrker i to dristige aktioner på det afrikanske kontinent.

Sarkozy har længe stået skidt i meningsmålingerne hjemme i Frankrig. Men nu har han med de franske jagerflys indsats i Libyen og mere end 1.000 soldater stationeret i det borgerkrigshærgede Elfenbenskysten udvist politisk og militær handlekraft, der tilsyneladende tiltaler de franske vælgere.

En ny meningsmåling viste i sidste uge klar fremgang. Det betyder, at Sarkozy vil have gode chancer for at blive genvalgt i maj 2012.

Målingen tyder på, at han ved præsidentvalgets 2. runde vil komme op imod socialisten Dominique Strauss-Kahn. Dermed synes han at have stoppet den svækkelse af sin højre flanke, som fremgang hos den højrenationale Marine Le Pen har påført ham.

Hvis aktionen i Libyen ender med, at Gaddafi-styret falder, vil det betyde en styrkelse af Sarkozy og Frankrig i Europa i forhold til det økonomisk set stærkt dominerende Tyskland. Frankrig vil samtidig kunne håbe på at genvinde noget af den politiske kapital i den arabiske verden, som man mistede efter afsløringen af toppolitikeres gratis ferieophold hos autoritære herskere i Tunesien og Egypten så sent som ved juletid.

I USA har man en vis generel skepsis over for den Napoleon-lignende franske præsident – og Frankrig i almindelighed. Men man ser nu positivt på det faktum, at Sarkozy og Storbritanniens premierminister, David Cameron, har fået Europa til at handle militært i sin egen baggård. Det letter USAs militære ansvar, og vil styrke EUs rolle som en global magt. Og dét uanset at Tyskland under den vankelmodige Merkels ledelse valgte ikke at deltage i den militære aktion i Libyen.

4. Underskud langs Øresund

Vandt DSBFirst Kystbane-udbuddet på falske forudsætninger?

Hver eneste gang en passagerer sætter sig ind i et kystbanetog, taber operatøren, DSBFirst, penge. Siden 1. januar 2009, hvor DSBFirst overtog driften af kystbanen på begge sider af Øresund, er regningen løbet op for hver passagerkilometer.

Dermed har kritikerne af den måde, DSBFirst vandt udbuddet på tilbage i 2007, fået ret med fire års forsinkelse.

DSBFirst er ejet af DSB og skotske First Group. Det fælles selskab vandt driften på Kystbanen med et bud, som konkurrenterne undrede sig højlydt over. Arriva mente, at DSBFirst ikke kunne holde køreplanen med det antal tog, de tilbød. Selv havde Arriva regnet med 15 pct. flere tog. Siden har DSBFirst ganske rigtigt haft svært ved at overholde køreplanen.

Svenske SJ klagede over, at DSBFirst kun budgetterede med et overskud på 3 pct. – langtfra nok til at afdække risikoen i tilbuddet. I dag giver driften da også underskud. Politikerne kræver nu, at DSB mindst budgetterer med et overskud på 5 pct., når de afgiver tilbud i udlandet.

Underskuddet understreger også det potentielt problematiske forhold mellem det private aktieselskab DSBFirst og det statsejede DSB.

DSBs bestyrelse har netop fyret direktøren, Søren Eriksen, efter en kritisk regnskabspåtegning fra revisorerne. Den vedrørte netop en handel mellem DSBFirst og DSB.

DSBFirst havde først kontrakt på vedligeholdelse af 24 tog, men DSB købte kontrakten tilbage til en pris, som gav DSBFirst et ekstraordinært overskud på 73 millioner kr.

Revisorernes påtegning indikerer, at skotterne mellem de to selskaber ikke holder helt så tæt, som de burde.

5. CBS uden ledelse

Bestyrelsesformand måtte selv trække sig fire dage efter rektorfyring

Endnu en leder måtte i denne uge forlade sin toppost i den danske universitetsverden.

I mandags kunne formand Anders Knutsen meddele, at en enig CBS-bestyrelse havde givet den omstridte rektor, Johan Roos, en fyreseddel efter knap to år på posten. Roos havde været primus motor i den fusion af CBS og den privatejede MBA-udbyder Scandinavian International Management Institute (SIMI), der nu er kendt ulovlig.

Sagen er alvorlig nok. Bl.a. har 25 studerende investeret op til 500.000 kr. i et eksamensbevis, der nu viser sig værdiløst. 
Johan Roos blev mødt med klapsalver, da han holdt sin tiltrædelsestale i august 2009. Roos fremlagde nye internationale visioner for CBS og søsatte strategien “Business in Society”. Men de ansatte, studerende og virksomhedspartnere oplevede undervejs, at Roos som rektor kørte en meget egenrådig stil i beslutningsprocesserne. Denne linje er kommet til udtryk på flere måder, og skridt for skridt er hans autoritet som leder krakeleret.

Bl.a. har han nægtet at ansætte en verdenskendt forsker, selv om bedømmelsesudvalget fandt vedkommende særdeles egnet. Han har tvunget en fællestillidsmand til at træde tilbage. Og han har købt dyr rådgivning i USA i stedet for at trække på universitetets egen rådgivende forsamling af 19 topchefer fra den private og offentlige sektor. SIMI-skandalen fik bægeret til at flyde over.

Det er ikke første gang, at en rektors ledelsesstil er kollideret med en universitetskultur, der sætter videndeling, netværk og relationer højt.

Det er ikke første gang, at en rektors ledelsesstil er kollideret med en universitetskultur, der sætter videndeling, netværk og relationer højt.

I 2008 trak Poul Holm sig fra sin stilling som rektor for Roskilde Universitet, efter at en undersøgelse viste, at en tredjedel af hans ansatte overvejede at sige op på grund af utilfredsstillende kommunikation med ledelsen.

Debattens fokus flyttede sig i ugens løb mod Anders Knutsen. Professorer og studerende krævede en ny start, herunder en ny formand. Bl.a. kritiserede Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen formanden for at løbe fra sit eget ansvar i sagen.  De studerendes organisation, CBS Students, og fællestillidsmanden, lektor Ole Helmersen, bad ham om at træde i baggrunden, når CBS skulle på jagt efter en ny rektor, da de ikke så ham som en del af CBS’ fremtid.

Knutsen valgte fredag at give efter for presset og trække sig tilbage for at give CBS “ro”.