Update - ugens vigtigste begivenheder

Kursskifte om efterlønnen hos Søvndal og Thorning, politiske og økonomiske sanktioner mod Syrien og Danmark på kollisionskurs med både EU-kommissionen og Tyskland og Frankrig. Dette er nogle af emnerne, når Mandag Morgen her lister de vigtigste begivenheder for uge 19:

1. Presset øges på Assad-regimet

Syrisk brutalitet fortsætter – USA skærper tonen

Tiden er ved at løbe ud for den syriske diktator Bashar al-Assad, der i fredags fortsatte den blodige undertrykkelse af de folkelige opstande i landet.

USAs udenrigsminister, Hillary Clinton, tog nemlig endnu et skridt i retning af at kræve Assads afgang, da hun under et besøg i Grønland kommenterede situationen i Syrien.

“De seneste begivenheder i Syrien gør det klart, at landet ikke kan vende tilbage til situationen før opstandene. Tanks og projektiler og køller kan ikke løse Syriens politiske og økonomiske problemer,” sagde Clinton.

Både USA og EU har indført økonomiske og politiske sanktioner over for Syrien, men man har hidtil afholdt sig fra at tage det sidste skridt: At udtrykke et konkret ønske om Assads afgang, sådan som man gjorde det over for både Mubarak i Egypten og Gadaffi i Libyen. Clinton gjorde det klart, at Syrien vil blive holdt ansvarlig for dets “grove” krænkelser af menneskerettighederne.

Ifølge FNs Højkommissariat for Flygtninge har op imod 850 mennesker mistet livet som følge af det syriske regimes brutale fremfærd. Situationen i Libyen har fået flere stemmer i det internationale samfund til at plædere for en hårdere kurs, der kan sikre et regimeskifte i Syrien, som i flere år har været en nøglestat i bestræbelserne på at skabe fred i Mellemøsten.

Men en sådan kurs advarede Rusland i fredags imod. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, udtalte bekymring for udviklingen i Syrien, men advarede mod udviklingen af et “libysk scenarie”.

“Det er en stor skam, at den libyske situation har skabt en stor fristelse for mange oppositionsmedlemmer i regionen, som ønsker at skabe en lignende situation, og som forventer, at Vesten ikke vil blive stående på sidelinjen, men i stedet vil gribe ind i konflikten på den ene af parternes side,” sagde Lavrov.

Også Israel er stærkt bekymret over udviklingen i Syrien, fordi man frygter, at den islamistiske Hizbollah-millits i nabolandet Libanon kan profitere af et magttomrum, hvis Assad-regimet falder.

2. Rød blok på strategisk tilbagetog

Thorning og Søvndal accepterer efterlønsforhandlinger efter et valg

Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Den socialdemokratiske partileder, Helle Thorning-Schmidt, får rig lejlighed til at gentage Jens Otto Krags historiske formulering, når hun i en kommende valgkamp skal forklare vælgerne, hvorfor hun er på tilbagetog fra tidligere holdninger.

De Radikales tilnærmelser til den borgerlige lejr har sendt Thorning- og Villy Søvndal ud i en desperat kamp for at bevare håbet om et regeringsskifte. Det udløste i sidste uge et opsigtsvækkende kursskifte på to områder.

S og SF har for det første meldt sig klar til at forhandle om en reform af efterlønnen, hvis de overtager regeringsmagten efter et valg, men der fortsat er flertal for en reform.

I en kommende valgkamp vil det betyde, at de skal overbevise vælgerne om, at de vil bevare efterlønnen, men samtidig forklare, at de kan blive tvunget til at forhandle om forringelser.

De to partier har også overtaget regeringens målsætning om, at de offentlige udgifter kun må stige med 0,8 pct. om året (ca. 4 milliarder kr.). De har tidligere anklaget regeringen for, at en så lav udgiftsvækst ville føre til en “massakre” på velfærden. S-SF holder sig dog til det hidtidige mål på 1,4 pct. de næste fire år – svarende til den næste valgperiode.

Opbremsningen i velfærdsudgifterne bliver et centralt element i de to partiers kommende økonomiske plan. Dermed kan de to partier “nøjes” med at skaffe 47 frem for 63 milliarder kr. til at lukke hullet på de offentlige finanser.

Hvordan pengene skal findes, står hen i det uvisse. Kun få elementer i planen er dryppet til medierne. S-SF vil bl.a. sende kontanthjælpsmodtagere ud i aktivering efter bare en måned og tilbyde ufaglærte højeste dagpenge i op til tre år for at tage en uddannelse.

Den hidtidige plan om trepartsforhandlinger, der skulle skaffe 15 milliarder kr., vil formentlig falde til jorden med et brag, hvis der fortsat er flertal for en efterlønsreform efter et valg. I så fald vil offerviljen i fagbevægelsen – specielt LO – formentlig være udtømt.

Rød blok fører fortsat i meningsmålingerne. Men en kommende valgkamp bliver en af de største udfordringer i Helle Thorning-Schmidts politiske liv – og måske den sidste.

3. Danmark høster kritik for øget grænsekontrol

Dansk enegang spænder ben for planer om Schengen-reform

Ved at give efter for Dansk Folkepartis ønske om at øge kontrollen ved de danske grænser har regeringen bragt Danmark på kollisionskurs med både EU-Kommissionen og Europas to dominerende lande, Tyskland og Frankrig.

Efter en telefonsamtale med statsminister Lars Løkke Rasmussen i fredags opfordrede EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, Danmark til at droppe planerne om skærpet toldkontrol.

Det er ikke kun i Bruxelles, at de danske planer møder modstand. Fremtrædende medlemmer af både den tyske og den franske regering kritiserer ligeledes den danske enegang på området. De frygter, at den vil forstyrre de aktuelle planer om at reformere Schengen-reglerne.

I begge lande går man ind for, at EU-landene i helt særlige tilfælde kan genindføre kontrol ved de nationale grænser. Det gjorde Frankrig selv i sidste måned, efter at Italien havde udstyret tusindvis af illegale indvandrere fra Nordafrika med midlertidige visa. Men de to lande og EU-Kommissionen ønsker at undgå, at medlemslande i Schengen-området begynder at opføre sig sådan, som Danmark gør i øjeblikket.

Reformarbejdet i Ministerrådet ledes af det ungarske formandskab, og Ungarns indenrigsminister, Sándor Pintér gjorde det torsdag klart, at EU-politikken på området handler om at styrke kontrollen ved EUs ydre grænser og “forbyde genoprettelsen af nationale grænser, bortset fra under helt særlige forhold”. Schengen-reformen skal efter planen gøres færdig ved EU-topmødet 24. juni.

Tysklands udenrigsminister Guido Westerwelle sagde torsdag, at sagen om grænsekontrollen ikke er et tysk-dansk spørgsmål.

“Dette er et spørgsmål om frihedsrettigheder for alle Europas borgere,” sagde den tyske minister. Efter en telefonsamtale med udenrigsminister Lene Espersen gjorde han det klart, at Tyskland over for Danmark og i EU-kredsen vil “sætte al sin kraft” ind på at sikre, at der ikke sker tilbageskridt, når det gælder den frie bevægelighed.

4. Problemknuser eller problembarn?

DSB-aben er tilbage hos Hans-Christian Schmidt

En stribe fyringer af topchefer i DSB og DSBFirst har fået Hans Chr. Schmidt til at fremstå som den handlekraftige transportminister, der er i gang med at rydde op.

Men i en rapport udarbejdet for DSB stiller advokatfirmaet Bech Bruun spørgsmålstegn ved, om ministeren har handlet på et korrekt grundlag.

Sagens kerne er de godt 300 millioner kr., som DSB har lånt til datterselskabet DSBFirst. Kammeradvokaten har i en tidligere undersøgelse påpeget, at hvis renten er lavere end markedsrenten, er der tale om konkurrenceforvridende statsstøtte.

Men Bech Bruun påpeger nu, at renteniveauet følger DSBs vedtægter, der er udarbejdet af ejeren, Transportministeriet. Det er svært at klandre DSBs bestyrelse for at følge sine vedtægter. Derfor er aben nu tilbage i ministeriet – og ved at klatre hele vejen til tops.

I løbet af de seneste måneders tumult om DSB og DSBFirst har de fleste glemt, at ministeriet også har ansvaret for, at DSBFirst fik overdraget driften af Kystbanen på begge sider af Øresund efter et udbud, der allerede dengang blev kritiseret for at være alt for billigt. DSBFirst har da også måned for måned øget underskuddet på driften. Også beskyldningerne om, at ministeriet har haft kendskab til forløbet i tidligere faser, er blevet glemt i den offentlige debat.

Derfor peger ikke bare en, men flere pile på Transportministeriet og en minister, der har haft mere end travlt med at skyde ansvaret fra sig.

I forhold til den kommende valgkamp, kan DSB-sagen blive en lille, men generende sten i skoen for regeringen. Allerede nu klager den radikale ordfører, Johannes Poulsen, over “for meget bulder og brag” og for lidt eftertænksomhed og overvejelse.

Mens stenen ligger i skoen og klemmer, arbejder Rigsrevisionen på sin rapport.

5. Knockoutet med checkhæftet

TDC har købt lavpriskonkurrenten Onfone til spotpris

If you can’t beat them – buy them.  Det lader til at være den dominerende forretningsfilosofi for TDC, der i sidste uge købte lavpriskonkurrenten Onfone for et trecifret millionbeløb.

Dermed pacificerede Danmarks største teleselskab en rising star, der længe har drillet markedets etablerede spillere med slagtilbud på tele­ydelser, personificeret af en hårdtslående Lars Bom i massive reklamekampagner.

Det lykkedes samtidig TDC at genere den største etablerede konkurrent, Telenor, som hidtil har lagt net til Onfones stærkt voksende kundebase.

Siden Onfone blev grundlagt i 2006, har selskabet banket kunde­basen op på knap 200.000 mobilkunder og dermed lagt omkring 350 millioner kr. om året hos Telenor for at få net­adgang. Den trafik har TDC nu trukket over på sit eget net.

Der skulle ikke mere end 300 millioner kr. til at lokke Onfone, der nu føjer sig til listen over TDCs opslugte konkurrenter som Telmore og Fullrate.

Som Onfones blot 25-årige medstifter og administrerende direktør, Morten Strunge, udtalte til Børsen TV i torsdags: “Det er over min forventning, og jeg er ovenud tilfreds. Det er vildt mange penge.”

TDCs administrerende direktør, Henrik Poulsen, mener derimod, at det er et røverkøb på det stærkt prispressede marked: “Onfone er mere værd for TDC end de 300 millioner kr. Vi mener endda, at det er væsentligt mere værd,” siger Henrik Poulsen til Børsen. “Det handler også om, at vi mener, at Morten og hans team vil fortsætte med at kunne vækste selskabet.”

Med købet kommer TDC til at sidde på 80 pct. af det danske mobilmarked og nærmer sig dermed sin tidligere monopolstatus. At købet har kunnet finde sted uden konkurrencemyndighedernes indblanding, hænger sammen med, at Onfones omsætning i regnskabsåret 2009/2010 blot viste 24 millioner kr. Konkurrencemyndighederne sætter først ind, hvis TDC køber selskaber med over 100 millioner kr. i omsætning.

Havde købet fundet sted over en måned senere, ville det højst sandsynligt have været tilfældet, idet selskabet stod foran at aflægge regnskab for 2010/2011. Den årlige omsætning for den nuværende kundebase forventes at være langt over 300 millioner kr.