Update - ugens vigtigste begivenheder

Serbiens udlevering af krigsforbryderen Mladic, de vestlige milliardpakker til Nordafrika og boligskatternes rutinemæssige indtog på den politiske dagsorden er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste begivenheder fra uge 21:

1. En skurk mindre

Udleveringen af krigsforbryderen Mladic er et skridt på Serbiens lange vej mod EU

“Ratko heroj”. Nogle serbere ser stadig Ratko Mladic som en helt og hængte håndskrevne plakater op på vejskilte og bymure, den dag serbisk politi og efterretningsvæsen arresterede manden, der beordrede nedskydningen af 8.000 bosniske muslimer fra Srebrenica i sommeren 1995.

Serbien er stadig et land, hvor fortiden påvirker nutidens holdninger i nærmest uforståeligt omfang. Men med udleveringen af Mladic rydder Serbien en af de store sten på vejen “tilbage” til Europa. Serberne har dog endnu ikke pågrebet den sidste af de krigsforbrydere, der er efterlyst af Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien: Goran Hadzic, der anklages for drab på hundreder af kroater under den første serbisk-kroatiske krig i 1991.

Det ultimative endemål for serberne – medlemskab af EU – ligger noget ude i fremtiden. I modsætning til Kroatien er Serbiens ansøgning endnu ikke anerkendt på et europæisk topmøde, og Serbien er derfor stadig ikke et såkaldt “kandidatland”.

Nabolandet Kroatiens ansøgning om EU-medlemskab blev anerkendt allerede i 2004, forhandlingerne om medlemskabet begyndte året efter, og her i 2011 har kroaterne afsluttet forhandlinger på 25 af de krævede 35 områder. Analytikere forventer, at Kroatien kan blive medlem inden 2014, så landet kan deltage i det næste valg til Europa-Parlamentet.

En af hovedforhindringerne for både det kroatiske medlemskab og et eventuelt serbisk er den omfattende korruption i de to lande. De er placeret som hhv. nr. 62 og 78 på Transparency Internationals korruptionsindeks, hvor Danmark ligger på en delt førsteplads med den laveste udbredelse af korruption i verden. I Kroatien mener kun 28 pct. af befolkningen, at regeringen gør noget effektivt ved korruption. I Serbien er det kun 14 pct.

Trods udleveringen af Ratko Mladic kan Serbien ikke forvente at blive medlem af EU før omkring 2020. Et medlemskab, den serbiske regering opfatter som helt afgørende for at fremme den økonomiske vækst i landet.

2. Kasserne bliver åbnet før grænserne

Vestlige milliardpakker skal sikre demokrati, job og grænsevagter i Nordafrika

Vesten føler et stort medansvar for, at tunesere og egyptere i årevis har levet under diktatoriske og korrupte regimer.

Det erkendte USAs præsident, Barack Obama, indirekte, da han i sidste uge holdt sin store tale i det britiske parlament i Westminster i London. “Vi ved, at Vesten vil blive mødt med mistænksomhed og mistillid,” sagde Obama, som forsikrede, at Vesten nu vil investere massivt i jobskabelse og en fredelig overgang til demokrati i Tunesien og Egypten.

Stort set samtidig løftede EU sløret for en stor hjælpepakke til Nordafrika. Den skal både sikre demokrati, job, friere samhandel, energimæssig integration og mulighed for, at nordafrikanere kan rejse til Europa for at studere eller holde ferie.

Til gengæld stiller EU krav om, at særligt Tunesien skal genetablere den effektive grænsekontrol, som var i kraft, mens den nu afsatte diktator Ben Ali var ved magten.

Den globale opmærksomhed om de spirende demokratier i Nordafrika kulminerede, da verdens stormagter torsdag og fredag i sidste uge havde inviteret de to landes midlertidige ledere med som æresgæster ved G8-topmødet i Deauville i Normandiet.

Ved mødet lovede G8-landene at stillet samlet bistand på over 100 milliarder kr. til rådighed for de to lande. Og Tunesiens regering måtte meddele, at man er nødt til at udsætte landets første frie valg fra juli til oktober.

Selv om Vesten nu åbner pengekasserne i deres regionale udviklingsbanker til fordel for Nordafrika, er der klare grænser for særligt den europæiske gæstfrihed. Storbritanniens indenrigsminister, William Hague, forsikrer, at Europa “ikke kan tage imod hundredtusinder eller millioner af immigranter” fra Nordafrika.

Og Frankrigs indenrigsminister, Claude Guéant, oplyser, at Frankrig siden februar har sendt flere end 3.200 tunesere tilbage til Italien og Tunesien.

3. Sundhedsaftale uden Kristendemokraten

Den nye aftale kan blive upopulær for det, den ikke indeholder

Søde sager skal nydes i små mængder. Det gælder også i det politiske liv. Efter at regeringen og Dansk Folkeparti har tygget sig igennem den tunge hovedret – tilbagetrækningsreformen – er tiden nu kommet til de beskedent afmålte desserter.

Efter aftalerne om grænsekontrol, tryghedspakken og boligjobordningen var turen i torsdags kommet til sundhedsområdet.

Aftalen tilfører ikke sundhedsvæsenet yderligere midler ud over de 1,5-2 milliarder kr. ekstra, som regeringen allerede i forbindelse med Genopretningsplanen afsatte til området. Men den øremærker i alt 350 millioner kr. til forbedring af psykiatrien, tilbud til hjerneskadede og nye akutlægebiler til udkantsområder.

Beløbet er lige under 3 promille af de nuværende udgifter til sundhedsområdet og kan slet ikke måle sig med tilbagetrækningsreformens omfang. Se figur.

Og aftalen kan ironisk nok give problemer på grund af det, den ikke rummer. I forhandlingerne forsøgte Per Ørum Jørgensen med Kristendemokraternes enlige mandat at få øremærket penge til akutfunktioner på bl.a. hospitalet i Holstebro.

Det lykkedes ikke. Venstre stod fast på, at det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning er den rigtige løsning. Det fik den tidligere Venstre-minister Søren Gade til at forudse, at forliget vil koste stemmer i Vestjylland.

4. Valgtemaet, der ikke vil dø

Boligskatterne er rutinemæssigt dukket op på den politiske dagsorden

Hvis man gentager sit budskab ofte nok, skal der nok være nogen, der ender med at tro på det.

Det er den enkle forklaring på, at en dansk valgkamp altid på et eller andet tidspunkt kommer til at handle om boligejerne.

Da Nyrup var presset i valgampen i 1998, indrykkede LO store annoncer i dagbladene med et billede af Uffe Ellemann-Jensens hus i Hellerup, flankeret af en påstand om, at han ville få en skattelettelse på godt 54.000 kr., hvis den tids ejendomsværdiskat – den såkaldte lejeværdi – blev fjernet. Det endte som bekendt med, at Nyrup genvandt magten med få stemmer.

Ved valget for fire år siden var det Venstre, der spillede på boligejernes bekymring. Partiet sendte et brev ud til 400.000 husstande, hvor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen antydede, at en socialdemokratisk ledet regering ville hæve boligskatten.

Nu hævder VKO igen, at en rød regering vil hæve boligskatterne. Både S og SF har afvist det kategorisk. Men budskabet har fået en ny resonansbund, efter at De Radikale er gået i medierne med deres gamle forslag om at ophæve den fastfrysning af boligskatterne, som VKO indførte som en del af skattestoppet fra 2002. Samtidig har Thorning sagt, at en ny kommission skal kulegrave årsagerne til finanskrisen, hvis hun vinder valget. Og en af de ting, der skal undersøges, er konsekvenserne af de fastfrosne boligskatter.

VKO har dog svært ved at finde belæg for påstanden i S-SFs politiske udspil. Men meget tyder på, at taktikken alligevel bærer frugt. Kun lidt mere end hver fjerde vælger – 27 pct. - tror, at Helle Thorning-Schmidt vil respektere skattestoppet for boligejerne, hvis hun vinder regeringsmagten, viser en Gallup-måling for Berlingske.

Historien gentager sig. Selv om det kun er en god halv snes af de 179 folketingsmedlemmer, der går ind for at hæve boligskatterne, tegner det nu til at blive et tema i den kommende valgkamp.

5. Den nødvendige oprydning

Bankkrisens næste fase: Færre banker

Mange danske banker er tvunget til at ændre forretningsmodel, slanke deres balance eller fusionere med en stærkere partner. Det mener nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Udmeldingen kom forleden, hvor Nationalbanken offentliggjorde sin rapport om Finansiel Stabilitet.

Oprydningen i den danske finanssektor er langtfra overstået. Alene i år er fem danske pengeinstitutter fusioneret eller gået ned. Selv om de danske banker har mindsket indlånsunderskuddet og forbedret indtjeningen, trænger mange af dem stadig til en større hovedrengøring.

Ifølge Nationalbanken vil omkring en femtedel af de danske pengeinstitutter ikke kunne opfylde de nye individuelle solvenskrav, som vil indgå i de kommende internationale Basel III-regler. Og endnu flere kommer i klemme, når man lægger de nye bufferkrav oveni.

Det er primært de små og mellemstore banker, der har problemer med at opfylde kapitalkravene. Det tager nogle år, før de nye Basel III-regler træder endeligt i kraft, så bankerne har tid at løbe på. Men Nationalbankens nye stresstest viser, at mange danske banker vil få problemer, hvis de økonomiske konjunkturer pludselig forværres.

Samtidig kan de mange danske boligejere, der har optaget lån med variabel rente og afdragsfrihed, få det svært.

Skærer man ind til benet, er den danske finanssektor afhængig af, at Danmark lægger den økonomiske krise bag sig. Der er brug for mere vækst i dansk økonomi, hvis de svageste banker skal gøre sig håb om at overleve. Nogle balancerer stadig tæt på afgrundens rand, og deres aktionærer må gå ind og afstive deres kapitalgrundlag, så bankerne bliver mere modstandsdygtige over for nye konjunkturtilbageslag.

Bestyrelsesformanden for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, har sagt, at det vil være rigelig med 12 til 15 pengeinstitutter i Danmark. Det nuværende tal er 115.

Det er ikke altid sådan, at større banker pr. definition er bedre drevne end små lokalbanker. Men meget taler for, at vi i de kommende år vil se en bølge af fusioner i det danske banklandskab.

Rengøringen efter finanskrisen er langtfra færdig.