Update - ugens vigtigste begivenheder

1. Merkels grønne gamechanger

Tysk atomstop vil booste den grønne revolution – men skade klimaet

Den tyske regerings beslutning om at stoppe al produktion af atomkraft med udgangen af 2022 er en veritabel gamechanger i europæiske energi- og klimapolitik. Beslutningen har sendt chokbølger gennem Europa, fordi den vil få vidtrækkende negative konsekvenser for virksomheder og borgere i form af stigende energipriser.

Samtidig vil klimabelastningen øges, ligesom den europæiske forsyningssikkerhed, der i forvejen er hårdt presset, vil blive spændt til bristepunktet. Derfor kritiseres den tyske regering for at have truffet sin beslutning uden at konsultere sine europæiske partnere, selvom den får vidtrækkende konsekvenser langt ud over landets grænser.

Til gengæld ser den grønne del af europæisk erhvervsliv den tyske beslutning som et skridt i den rigtige retning, fordi den vil sætte turbo på Europas omstilling til renere og mere klimavenlige teknologier. Vindmølleproducenten Vestas og andre producenter af vedvarende energi i Europa oplevede markante kursstigninger i dagene efter den tyske beslutning, og det tyske institut for virksomhedsforskning DIW i Berlin forudser, at beslutningen vil øge Tysklands økonomiske vækst og føre til skabelsen af 370.000 nye arbejdspladser frem mod 2030.

Sveriges miljøminister Andreas Carlgren kalder den tyske beslutning “urealistisk”, og han påpeger, at Tyskland nu vil øge sin afhængighed af atomkraft importeret fra Frankrig og af elektricitet produceret på gas og kul. I Frankrig, der relativt har verdens største produktion af atomkraft, understreger regeringen, at den tyske beslutning ingen betydning får for Frankrigs valg af atomkraften, som den helt dominerende energikilde.

I Polen glæder premierminister Donald Tusk sig over den tyske beslutning, fordi den efter hans opfattelse vil betyde øgede afsætningsmuligheder for polsk kulkraft samt fra den gas- og atomindustri, som Polen er i færd med at opbygge.

2. 1,5 milliarder til sygehusene

Regionerne løb med pengene ved årets økonomiforhandlinger

Regionerne slog fredag sidste uge en handel af med regeringen. Med sig hjem fra økonomiforhandlingerne havde de 1,5 mia. kr. ekstra til sygehusene mod til gengæld at love at løfte produktiviteten med 2 pct. Det skal sikre, at sygehusene er i stand til at klare flere ældre med kroniske sygdomme, købe bedre medicin og nyt udstyr fremover.

Overraskende var det ikke.  I forvejen lå der en klar drejebog for, at regionerne kunne få tilført flere penge trods regeringens plan om nulvækst i det offentlige. For regeringens genopretningspakke indebærer et løft af det samlede sundhedsområde med i alt 5 mia. kr. i perioden 2011-2013. Det er her pengene kommer fra.

“Der er tydeligt en lavere vækstprocent end de tidligere år, men som finansministeren er inde på, så er vi ramt af, at der er en stram offentlig økonomi,” sagde Danske Regioners formand, Bent Hansen.

Hvor vidt sygehusene så formår at effektivisere,  ved bl.a. at afkorte patienters indlæggelsestid og omlægge indlæggelser til ambulant behandlinger, er svært at spå om. For det forudsætter, at kommunerne kan håndtere langt flere sundhedsopgaver end hidtil og får en bedre forebyggelsesindsats. Og det kan blive mere end vanskeligt.

Kommunerne har presset på for at få flere penge til deres sundhedsopgaver. Men regeringen har ikke været indstillet på at åbne for pengekassen. Ved redaktionens deadline fredag forhandlede parterne fortsat om næste års budget.

Som Mandag Morgen skriver i denne uge, får regeringens netop vedtagne finansieringsreform på sundhedsområdet ikke den store betydning i forhold til at øge den forebyggende indsats. Og det kan betyde, at reformen får kommunerne til at droppe den borgerrettede forebyggelse, hvilket i værste fald kan føre til endnu større sundhedsudgifter.

Den nye økonomiaftale giver også regionerne bedre mulighed for at modernisere de sygehuse, som ikke får del i puljen på de 41 milliarder kr. til nyt sygehusbyggeri, ligesom regionerne får bedre mulighed for at inddrage private virksomheder i sygehusbyggeriet i form af nye OPP-projekter.

3. Det nye smalle flertal

Malou Aamunds folketings-exit stiller nye krav til Lars Løkke Rasmussens evner som balancemester

Da Malou Aamund i sin tid planlagde sin folketingsexit til grundlovsdag, var der ikke mange, der tænkte, at det ville få større realpolitiske konsekvenser. Valget ville efter al sandsynlighed blive udskrevet i mellemtiden, og derfor ville det valgtekniske forhold, at hendes plads med exiten tilfalder Liberal Alliance, ikke få den store betydning.

I dag, hvor lovbunkerne tårner sig op efter regeringens 2020-forhandlinger, kan den tekniske detalje vise sig at sætte anderledes tydelige spor. Uden det sidste og afgørende mandat, som Malou Aamund leverer, er det nemlig tvivlsomt, om regeringen, Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas-Møller kan få vedtaget forslagene i den nye tryghedspakke, som blev forhandlet på plads i sidste uge. Den indeholder hårdere straffe for hjemmerøverier, bedre mulighed for at udvise bandemedlemmer og en belønning til kommuner på 25.000 kr., hvis de får udlændinge til at rejse. Og de oplagte alliancepartnere står ikke på spring for at redde regeringen ud af kniben.

Efter Per Ørums exit fra 2020-forhandlingerne forbeholder han sig nu retten til at tage stilling til hvert enkelt lovforslag for sig, før han bestemmer sig for, hvad han skal stemme. Det samme gør Christian H. Hansen fra Fokus, der ikke bryder sig særlig meget om forslagene. Socialdemokraterne og SF har gjort det klart, at selv om de måske er positive over for dele af tryghedspakken, vil de ikke redde regeringen, hvis det kommer så vidt, at forslagene mangler flertal.

Det efterlader regeringen med Liberal Alliance, der kræver indflydelse for sine stemmer.

Situationen giver for første gang i partiets historie Liberal Alliance en reel nøglerolle i forhandlingerne, og det stiller endnu større krav til Lars Løkke Rasmussen om at lave aftaler og kompromisser, der er spiselige for både gamle venner, løsgængere og nye redningsmænd. Jo længere der går til valget udskrives, des længere må Lars Løkke mestre at balancere.

4. Den varme agurk

Agurkepanikken har sat gang i et større europæisk blame game

Kan en agurk være mistænkt? Og har den i så fald ret til en forsvarer?

Med sidste uges udbrud af den farlige colibakterie VTEC lykkedes det endnu en sommer den krumme grøntsag at stjæle mediernes rampelys – og så allerede før agurketiden er skudt officielt i gang.

De europæiske sundheds- og fødevareministre har haft travlt med at kaste skylden for de bakterieholdige grøntsager over til naboerne. Først var der tale om hollandsk salat, siden spanske tomater og en kort overgang også danske agurker. Myndighederne reagerede prompte ved at fjerne de mistænkte varer fra butikkernes grønthylder i en række lande.

I løbet af ugen blev nationerne én for én “frikendt” og smittekilden indkredset til Nordtyskland. Alligevel faldt salget af agurker markant både herhjemme og i resten af EU. Flere gartnerier frygter nu for deres overlevelse. Og krisen er yderligere optrappet af, at Rusland trods de klare frikendelser har indført importforbud mod grøntsager fra alle EU-lande. 

Den spanske regering truer nu med at tage retslige skridt mod Tyskland for den ubegrundede mistanke mod spanske agurker. Mistanken har kostet de spanske grøntsags- og frugteksportører knap halvanden milliard kroner, siger regeringen. Og den spanske fødevareminister har krævet, at EU giver kompensation til de personer, der er ramt af krisen. Forbrugerrådet herhjemme opfordrer til, at agurkesagen fører til bedre mærkning af grøntsagers oprindelsesland. Og danske EU-parlamentarikere, at unionen strammer op på kravene til landenes fødevarekontroller. 

Det samlede pressekorps gjorde sit for at nyheden om den “mistænkte dræberagurk” gik over i regulær agurkepanik. Den sidste uge i maj skrev de danske print- og webmedier mere end 2.300 artikler, hvor ordet agurk indgik. Hele den foregående måned bød kun på 464. Og tabloidaviserne skortede ikke på skræmmescenarier over narrativerne “spis en agurk og dø” eller “dræberbakterien angriber igen”.

Foreløbig har de coli-smittede agurker gjort omkring 1.200 europæere syge og kostet 17 livet. Det er nogenlunde samme antal danskere, som hvert eneste år bliver smittet med og dør af salmonella-forgiftning.

Hvis de mange “mistænkte” agurker var blevet beskikket en dygtig forsvarer, kunne man måske have afværget den store europæiske agurkestrid.

5. Selvstændigt snyd med skatten

Mindst fire ud af ti selvstændige erhvervsdrivende snyder i skat

Mens man fra politisk hold er travlt optaget af at sikre velfærdsstaten Danmark mod presset udefra ved at indføre grænsekontrol og optjeningsprincipper, så påpegede vismændene i sidste uge, at der også inden for landets grænser findes faktorer, som lægger pres på den fremtidige finansiering af velfærden.

Vismændenes analyse viser, at mindst fire ud af ti selvstændige erhvervsdrivende snyder i skat. Faktisk er tendensen, at jo højere uddannelse og indkomst, jo mere snyder man. Pensionister og ledige er de rene novicer i forhold til direktøren, når det drejer sig om skattesnyd. Og så dækker analysen endda kun de forhold, der er blevet opdaget af Skat.

“En velfungerende og effektiv skatteopkrævning er en forudsætning for finansieringen af den danske velfærdsstat med et højt offentligt serviceniveau og en vedtaget omfordeling via skatter og overførsler. Skattesnyd bidrager til at nedbryde velfærdsstaten, da det undergraver skattesystemet og medfører en vilkårlig omfordeling fra de, der ikke snyder, til de, der snyder,” skriver vismændene.

Også når det gælder sort arbejde, er der noget at komme efter:

“Køb af sort arbejde synes nærmest at være en folkesport,” siger overvismand Hans Jørgen Whittta-Jacobsen, som gerne vil gøre det ulovligt at købe sort arbejde.

Vismændene anslår, at der udføres sort arbejde for 29 milliarder kr. hvert år. Det er især velstillede familier med indkomster over 300.000 kr. om året, der får lavet sort arbejde uden moms og regning. 80 pct. af danskerne har fået eller er villige til at få udført sort arbejde. Hvis nu alle betalte hvidt, ville det næsten kunne finansiere efterlønsordningen hele to gange.