Update - ugens vigtigste begivenheder

Velfærdssamfundets svigt i Brønderslev-sagen, Præsident Assads overgreb på befolkningen i Syrien og konflikten over grænseaftalen er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste historier fra uge 23:

1. Når velfærdssamfundet svigter

Hvordan undgår vi den næste Brønderslev-sag?

”Hvordan kunne det ske?” Det spørgsmål har mange stillet, i takt med at de uhyggelige detaljer i den såkaldte Brønderslev-sag er foldet ud ved byretten, og ikke mindst efter tv-dokumentaren om de mishandlede børns liv mandag sidste uge på DR.

Hvordan kunne det ske i et så gennemreguleret og finmasket velfærdssamfund som det danske, med talrige sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og politi, der burde slå alarm, så snart de får mistanke om, at børn mistrives?

Vi ved fra undersøgelser, at tusindvis af børn mishandles og udsættes for krænkelser og vanrøgt.  Myndighederne, og vi som ansvarlige medborgere, må gøre alt for at undgå en gentagelse af Brønderslev-sagen. Men med den kraftige opbremsning af kommunernes udgifter til udsatte børn og andre borgere inden for det specialiserede socialområde kan man frygte, at der kommer endnu flere sager om misrøgt.

Brønderslev-sagen har udløst en kaskade af forslag til, hvordan man kan undgå en gentagelse.

Foreløbig har 43 kommuner skrevet under på, at de vil indføre et nyt it-system, så sagsakter ikke bare flyder i et ringbind i en kommune og forsvinder, når nomadefamilier krydser kommunegrænser. Man kan håbe på, at alle kommuner indfører dette system.

Man kan også håbe, at socialrådgiverne fremover får mere end blot de 11 minutter i snit pr. time til at snakke med børn og deres forældre, så de ikke længere skal bruge 49 minutter på skemaer, registreringer og andet bureaukrati.

Og så fortjener et forslag fra Børnerådet politisk opmærksomhed. Man foreslår, at der bliver oprettet en task force, der kan overtage særligt komplicerede sager fra kommunerne. Det vil betyde, at bunden ikke bliver slået ud af en kommunes pengekasse, hvis den får mistanke om en konkret sag, men samtidig tøver af frygt for, at  det vil dræne alle ressourcer, så andre anbringelsessager bliver droslet ned.

2. Højspændt grænsekonflikt

Erhvervslivet går til angreb på grænseaftale

Oppositionen iværksatte i sidste uge en sabotageaktion, der truede regeringens politiske aftale med Dansk Folkeparti om at genindføre permanent kontrol ved grænserne. S, SF og Radikale fremsatte et beslutningsforslag, der flyttede sagen fra Finansudvalget til Folketinget, hvor regeringen er afhængig af det stadig mere berømte mandat nr. 90, kristendemokraten Per Ørum Jørgensen.

Forud var gået en uge med ophedet debat. Den tyske viceudenrigsminister, Werner Hoyer, advarede Danmark mod at lege med nationalismens ild. Og landets erhvervsorganisationer anført af DI-formand Karsten Dybvad opfordrede regeringen til at droppe aftalen. “Danmark kan ikke få et erhvervsliv i verdensklasse med en sådan uheldig signalgivning”, sagde Dybvad til Berlingske.

I samme avis advarede Horestas adm. direktør, Katia Østergaard, om, at “det bestemt ikke er blevet lettere at markedsføre Danmark som et åbent land, der ønsker gæster og turister, når man samtidig signalerer lukkethed med en ny grænseaftale.” De tyske turister er allerede begyndt at aflyse ferierejser til Danmark, og det er et klart benspænd for regeringens egne planer om at styrke kystturismen, der også blev præsenteret i den forløbne uge.

Regeringen står tilbage med et vanskeligt dilemma, som den skal finde en holdbar løsning på. Dansk Folkepartis støtte til den store tilbagetrækningsreform er betinget af grænseaftalen. Uden tilbagetrækningsreformen kan regeringen ikke sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Men grænseaftalen er efter alt at dømme i strid med EUs Schengen-regler. Selv om regeringen kan tælle til 90 mandater på kort sigt, kan det efter et valg vise sig at være spildte kræfter.

Budskabet fra Karsten Dybvad & Co. er, at det ikke er i dansk interesse at skærme sig bag en skrappere grænsekontrol. Det danske bruttonationalprodukt er dybt afhængigt af, at erhvervslivet har fri og åben adgang til det globale marked, og at trafikken med varer og tjenesteydelser over grænsen forløber så smidigt som muligt.

Som Dybvad formulerede det: “Grænseaftalen understøtter hverken åbenhed eller internationalisering.”

3. Vesten nøler fortsat over for Syrien

Assads overgreb sender tusinder af flygtninge over grænsen til Tyrkiet

Libyen har olie og begrænset strategisk betydning. Syrien har ingen olie, men stor strategisk betydning i forhold til bl.a. Israels sikkerhed,  i kraft af sine relationer til det muslimske præstestyre i Teheran.

Det er den korte forklaring på, at Vesten har handlet resolut over for Gaddafi, men tøver i forhold til den stadigt mere uholdbare situation i Syrien, hvor regimet fortsætter sin blodige forfølgelse af demonstranter.

Nok øgede EU-landene med Storbritannien og Frankrig i sidste uge det diplomatiske pres på Damaskus. Men der er ikke udsigt til en militær intervention over for diktatoren Bashar al-Assad, selv om han begår uomtvistelige overgreb på den voksende del af civilbefolkningen, der kræver demokratiske reformer.

I sidste uge flygtede over 3.000 syrere over grænsen til Tyrkiet, fordi syrisk militær angivelig var i færd med at omringe byen Jisr al-Shughur, hvor regimet hævder, at oprørere havde dræbt 120 soldater.

Ifølge menneskeretsorganisationer er over 1.100 demonstranter blevet dræbt, siden det folkelige oprør begyndte i marts, inspireret af opstandene i Tunesien, Egypten og andre arabiske lande.

Situationen i det nordlige Syrien fik Tyrkiets ministerpræsident Erdogan til at tale om en “uacceptabel” og “inhuman” opførsel fra Assad-regimets side. Samtidig sagde Erdogan, at Tyrkiet vil holde sine grænser åbne for de syriske flygtninge.

Mens Europa og Tyrkiet øger presset på Syrien, afviser både Kina og Rusland i FN at stemme for den kritiske resolution, som Frankrig og England fremlagde i sidste uge.

Både Europa, USA og Tyrkiet har i de seneste år håbet, at Bashar al-Assad kunne være nøglen til en fredsløsning i Mellemøsten. Det håb er nu helt opgivet, efter at den syriske leder helt har overhørt opfordringer til at gennemføre politiske og økonomiske reformer.

Til gengæld ønsker man sig ikke noget regimeskifte i Damaskus, før man er sikker på, at dette ikke bliver et Teheran-orienteret styre.

4. Opgør med danske kommuners spekulation

Økonomiaftale strammer reglerne for gambling med gæld for millarder

Det er slut med at spekulere i en række risikofyldte finansielle instrumenter for danske kommuner. Som led i økonomiforhandlingerne mellem kommunerne og regeringen, der blev afsluttet sidste uge, blev man enige om nye regler for de såkaldte swap-aftaler samt lån i anden valuta end danske kroner og euro.

De nye spekulationsregler er led i et større opgør med komplekse finansielle instrumenter, som rækker langt ud over landets grænser. Mange har peget på de avancerede aftaler, der har bundet banker, børser, institutioner og virksomheder sammen i et ugennemskueligt globalt spind, som en afgørende faktor bag finanskrisens voldsomhed. Med vanlig sans for sproglige billeder har den 80-årige amerikanske investor-legende Warren Buffett kaldt aftalerne for “finansielle masseødelæggelsesvåben”.

De nye danske regler kommer efter Mandag Morgens kortlægning af swap-spekulation med kommmunal gæld for milliarder af kroner, der senest har kostet 300 mio. kr. i Furesø Kommune. På ganske få år er området vokset fra ingenting til aftaler for milliarder af kroner, uden at lovgivning og tilsyn er fulgt med. Se MM24, 2010 og MM14, 2011.

Der kan være tale om endda stærkt komplicerede aftaler, der bestemmer, hvad den enkelte kommune skal betale i renter fra kvartal til kvartal, og eksperter advarer mod den risiko, de udgør for stabiliteten i mange kommunale budgetter. Som borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen, sagde i forbindelse med kommunens store tab på swaps, som man ikke agter at tage i brug igen: “Der er jo tale om særdeles avancerede sager.  Jeg tror endda, at kursen på brasilianske kaffebønner på et tidspunkt var inde over beregningen af kommunens renter.”

5. Dumpekarakter til Undervisningsministeriet

Eksperter giver ikke meget for ny gymnasierangliste

Har du ambitioner om et højt karaktergennemsnit, der kan få dig gennem nøglehullet til jordemoderuddannelsen, så vælg Aurehøj Gymnasium i Gentofte og for guds skyld ikke Høng Gymnasium og HF. 

Sådan frygter uddannelseseksperter, at forældre og kommende elever tænker, efter at Undervisningsministeriet i sidste uge valgte at offentliggøre karaktergennemsnittet for de gymnasiale uddannelser.

I en pressemeddelelse tager undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) tallene som udtryk for, at “nogle gymnasier løser opgaven bedre end andre”. Han forsvarer offentliggørelsen med, at “både forældrene og de kommende gymnasieelever har krav på at få så mange oplysninger som muligt, før de vælger gymnasium.”

Det fik flere eksperter op i det røde felt. “Udtalelsen viser, at han ikke har en pind forstand på de gymnasielle uddannelser,” rasede formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, i Berlingske Tidende.

Sammesteds gav DPU-professor Niels Egelund en simpel forklaring på karaktergabet: “Dem på Aurehøj kommer fra hjem med klaver og bøger på væggen, mens dem fra Høng vil være første generation på gymnasiet.”

Ranglisterne tager med andre ord ikke højde for de forskellige gymnasiers elevsammensætning. Det er en faktor, der tillægges stor betydning i bl.a. PISA-undersøgelserne.

“Vi ligger i et område, hvor uddannelsesniveauet er relativt lavt,” konstaterede rektor i Høng, Birger Jensen til Politiken.