Update - ugens vigtigste begivenheder

Panikstemning på børsmarkedet kulminerende efter den europæiske aftale om Grækenland, Siemens’ milliardinvestering i Danmark og Malene Winds indbydelse til territorialkamp mellem politikere og eksperter er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste historier fra uge 24:

1. Varsel:?Optræk til den perfekte storm

En dramatisk uge i verdensøkonomien kulminerede med europæisk aftale om Grækenland

Der var optræk til panik på verdens børsmarkeder i den forløbne uge. Kombinationen af statslige gældskriser, svag økonomisk vækst, svækkede boligmarkeder, voksende inflationspres og stigende olie- og fødevarepriser fik den amerikanske økonomiprofessor Nouriel Roubini til at udsende et varsel om, at en perfekt storm truer i horisonten. Aktieanalytikerne opfordrede til at sælge ud, og selv folk, der ellers ikke normalt hører til koret af dommedagsøkonomer, så bekymret til.

Panikstemningen blev først dæmpet en smule, da Tyskland og Frankrig fredag nåede til enighed om en ny aftale om hjælp til Grækenland. Men landet har stadig verdens dårligste kreditvurdering og er fortsat i akut fare for en statsbankerot.

I USA advarede præsident Barack Obama om, at verden risikerer en ny finansiel krise, hvis ikke Kongressen hæver det amerikanske gældsloft inden 2. august. Men det afvises stadig af Republikanerne, der kræver voldsomme nedskæringer i de offentlige  udgifter. Lykkes det ikke at nå en aftale, kan USA – der slæber rundt på en offentlig gæld på over 14.000 mia. dollar – teknisk set ende i en betalingsstandsning. Mange tror stadig, at Kongressens politikere vil krybe til korset, inden tidsfristen udløber, men den politiske usikkerhed skaber også øget økonomisk usikkerhed.

I Danmark proklamerede nationalbankdirektør Nils Bernstein godt nok, at krisen er ved at være overstået, men en ny opdatering fra Den Internationale Valutafond afslørede i fredags, at situationen er meget mere broget. For anden gang i 2011 skar IMF ned på vækstprognosen for USA til 2,5 pct., og man advarede samtidig om stigende trusler imod verdensøkononomien, fordi gældskrisen kan brede sig. 

“Markedsbekymringer om et muligt tilbageslag i USAs opsving er dukket op igen. Hvis disse risici materialiserer sig, vil det give genlyd i resten af verden.”

2. Jobløs dansk vækst

Job i industrien bliver sendt til udlandet som aldrig før, og beskæftigelsen falder

Hvis man troede, at Danmarks økonomi var nogenlunde på skinner igen, fik man et par øjenåbnere i sidste uge.

Den ene kom fra Danmarks Vækst-råd i form af en analyse af Danmark som produktionsland. Den anden kom fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Begge analyser viser, at Danmark mildest talt står over for en række kolossale udfordringer, og hvis det ikke lykkes at knække koden og finde svar på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, risikerer landet at stå i stampe med udsigt til lav – og i værste fald negativ – vækst.

Hvert tredje job inden for industrien er forsvundet siden 1990. Det har betydet, at beskæftigelsen i dag   er 200.000 personer lavere end dengang. Alene fra 2008 til 2010 faldt industribeskæftigelsen med 65.000 personer.

Samtidig bliver job i industrien flyttet til udlandet som aldrig før.  Hver gang industrien flytter 10 job til udlandet, bliver der kun skabt et enkelt nyt job i Danmark. Det er et dramatisk dyk sammenlignet med for blot få år siden, hvor der trods alt blev skabt 6 nye job, hver gang 10 flyttede ud. Det er som regel virksomhedernes kernefunktioner, der flyttes til udlandet, primært for at skære i omkostningerne. Men også forskning og udvikling flytter ud:?8 pct. af de adspurgte virksomheder i analysen fra Danmarks Vækstråd har udflyttet forsknings- og udviklingsjob.

Som om det ikke var nok, er beskæftigelsen faldet med 10.000 personer fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011, viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er paradoksalt, da arbejdsløsheden er faldet betydeligt siden juli sidste år. Den lavere arbejdsløshed har altså med andre ord ikke resulteret i en stigende beskæftigelse, men derimod en nettoafgang fra arbejdsmarkedet.

3. Siemens går mod vinden

Milliardinvestering viser, at Danmark har noget at byde på

Den tyske vindgigant Siemens Windpower annoncerede sidste uge, at selskabet vil skrue voldsomt op for sit engagement i Danmark.

“Vi vil investere 1 mia. kr. i de kommende to år for yderligere at udvide vores vindforretning i Danmark,” lød det fra direktør Jens-Peter Saul.

Konkret vil han etablere to nye forsknings- og udviklingscentre i  henholdsvis Brande og Aalborg, et stort offshore-kompetencecenter i Vejle, ét projektstyringskontor i Ikast og øge produktionen i Brande og Aalborg – en manøvre, der vil skabe mindst 300 nye danske arbejdspladser det kommende år og bringe Siemens Windpowers medarbejderantal i landet op over 5.500.

Dermed går Siemens voldsomt mod trenden i de øvrige produktionsvirksomheder i Danmark, der de seneste år nærmest har kappedes om at lukke fabrikker og sende job ud af landet.

Hvorfor satser Siemens så på Danmark? Jens-Peter Sauls svar på det spørgsmål peger på, at der er langt mere brug for forsknings- og uddannelsesinvesteringer end på skattelettelser fra politisk hold for at vende det generelle billede i Danmark. I hvert fald erklærede han, at Danmark er “et mekka for den globale vindkraftindustri” og roste landet for “sin højt kvalificerede arbejdsstyrke.”

Siemens Windpowers satsning på Danmark kan levere fornyet energi til den danske vindklynge, som de seneste år har tabt momentum, efter at Vestas har skåret ned på sine danske aktiviteter. Det har også været et hårdt slag for branchens mange underleverandører.

Den udvikling står imidlertid, ifølge adm. direktør for Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, for at vende. Han mener, Siemens investeringer kan tilføre vindklyngen ny dynamik:

“Det er udtryk for, at Vindmølleindustrien fortsat er af stor samfundsøkonomisk betydning for landet,” erklærede han i Børsen. Han forventer, at vindenergi-industrien alene i 2011 vil skabe 1.500 nye job.

4. Økonomiaftale udløser krig på det sociale område

Hård kritik af nye økonomiske principper for behandling af borgernes klager

I morgen aften fastsætter byretten i Hjørring straffen over faren og moren i  Brønderslev-sagen, hvor 10 børn har været udsat for vanrøgt, vold, indespærring og sexovergreb.

Mens journalister vil dække sagen intenst og eksperter analysere straffen de kommende dage, pågår der en kamp med vidtgående konsekvenser for udsatte unge, handicappede og en række andre af samfundets svageste grupper stort set uden for mediernes blitzlys.

“Trussel mod retssikkerheden”. “Et stort tilbageskridt”. “Dybt foruroligende”. “Faglighed og anstændighed er røget ud med badevandet”. Sådan lyder nogle af kommentarerne fra socialrådgivere, socialpædagoger, opholdssteder og sociale eksperter. Årsagen er et lille afsnit i den nye økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne. Det slår fast, at ankeinstanserne ikke bare skal tage faglige, men også økonomiske hensyn, når de behandler borgernes klager.

Kritikerne er bekymret for, at kommunerne får frit spil til at sætte overliggeren så lavt, at mange udsatte borgere ikke får den nødvendige hjælp, da det bliver mere end svært for dem at få medhold i ankesystemet.

Kommunerne har længe presset på for at få ændret ankesystemet. År efter år er udgifterne til det specialiserede område eksploderet. Udgifterne er nu oppe på 44 milliarder kr. – eller ca. en femtedel af de samlede kommunale velfærdsudgifter.

Men samtidig er antallet af klagesager i de sociale nævn vokset med 75 pct. siden 2007 til nu næsten 10.000 sager årligt. Og antallet af sager, der bliver påklaget til Ankestyrelsen på det sociale område, er steget med hele 93 pct. siden 2007 til nu 1.100 sager. Det fremgår af en analyse, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Finansministeriet og KL offentliggjorde i sidste uge. KL bruger analysen som ammunition til at stække ankesystemet.

Men det har ikke dæmpet kritikerne. Nærmest tværtimod. Som Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, udtrykker det:

“Analysen leverer ganske enkelt ikke data, der kan forsvare en ændring af retspricipperne”.

5. Smagsdommerdebatten lever

Nye grænsetræfninger mellem politikere og eksperter

Rollefordelingen mellem politikere og eksperter i offentligheden har været en krigszone de sidste ti år. Sidste uge leverede endnu et eksempel på den territorialkamp, der med forskellige variationer har udspillet sig utallige gange siden Foghs smagsdommer-opgør i 2001.

Da EU-professor Marlene Wind i medierne vurderede, at den nye grænseaftale vil skade Danmarks forhold til EU, krydrede hun sine udtalelser med et par meget u-akademiske bemærkninger om “laveste fællesnævner” og “indre svinehund”.

Venstres Søren Pind reagerede prompte og beskyldte forskeren for at politisere og fulgte anklagen til dørs med opfindsomme øgenavne som “Professor Halv-vind”.

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti satte trumf på og kaldte Wind “et broddent kar” og en plet på Københavns Universitets renomme.

Wind nægtede at lade sig “true til tavshed” og fik opbakning fra flere andre forskere. Da Wind alligevel besluttede at tage en pause fra medierne, kvitterede Pia Kjærsgaard med at ønske, at den blev “rigtig lang”.

En del af konflikten grunder i, at skellet mellem politiske holdninger og videnskabelige vurderinger er en hel del mindre skarpt, end debattørerne giver indtryk af.

Videnskab bliver ikke til i et tomrum, men formes og udfordres ved, at skoler og teorier konkurrerer om hver deres fagligt funderede fortolkninger af virkeligheden.

Politikerne støtter sig da også rask væk til økonomer og eksperter. De nedsætter kommissioner, udnævner vismænd og spørger fagfolk til råds – vel vidende at svarene beror på antagelser og præmisser, der kan anfægtes politisk.

En del af videnskabens opgave er at udfordre grundlaget for politikernes synspunkter og beslutninger.  Spørg bare Bent Jensen eller Bjørn Lomborg. Formentlig vil hverken Pind eller Kjærsgaard ønske sig et samfund, hvor forskere kun udtaler sig med 100 pct. videnskabelig rygdækning, afstemmer deres formuleringer med det politiske eller helt lader være med at blande sig i den politiske debat.