Update - ugens vigtigste begivenheder

Barack Obamas forberedelser til præsidentvalgkampen, uroen i SF efter indgåelse af flere stramninger på udlændingeområdet og sagerne om svindel med AMU-kurser er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de vigtigste emner fra uge 25:

1. Obama vender blikket indad

USAs præsident ruster sig til valgkamp ved at trække tropper hjem fra Afghanistan

”America, it is time to focus on nation building here at home.” Sådan lød det fra USAs præsident, Barack Obama, da han i en tv-tale sidste uge annoncerede tilbagetrækningen af 33.000 soldater fra Afghanistan inden september næste år.

Med udmeldingen gør Barack Obama sig klar til præsidentvalgkampen. Valget finder sted i efteråret 2012, og i USA gælder det som de fleste andre steder i verden, at den slags ikke vindes med udenrigspolitiske projekter, men med et indenrigspolitisk fokus på vælgernære spørgsmål.

At det særligt gælder i krisetider, blev klart med en meningsmåling dagen før Barack Obamas tale, der for første gang viste et flertal blandt amerikanerne for at trække sig hurtigst muligt ud af Afghanistan. Mange mener, at missionen må betragtes som delvist overstået efter Osama bin Ladens død – også selv om der ingen væsentlige forbindelser er mellem bin Ladens Al-Qaeda og den direkte modstander i Afghanistan, Taleban.

Tilbagetrækningen af amerikanske soldater er da heller ikke mere omfattende, end at der stadig vil være  cirka 70.000 soldater fra USA tilbage i landet. Reelt er man blot tilbage på troppe-niveauet fra 2009, umiddelbart inden man foretog en kraftig optrapning af den militære tilstedeværelse. USAs præsident er med andre ord meget langt fra at kunne udtale ordene “mission accomplished”.

2. Søvndal strammer den

SF udfordrer baglandet med flere udlændingestramninger

SFs stærke lederduo, Villy Søvndal og Ole Sohn, prioriterer ministerbiler over principper. Sådan lyder baglandets dom efter partiets accept af endnu en udlændingepolitisk stramning: En ny lov, der gør det muligt at udvise kriminelle udlændinge, der straffes med fængsel for deres gerning.

Forslaget er en del af Venstre og Konservatives “betaling” for Dansk Folkepartis støtte til efterlønsreformen. Lige siden har bl.a. humanitære organisationer og forsvarsadvokater kritiseret forslaget meget hårdt.

De mener, at Danmark risikerer sager ved bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved at sætte lighedstegn mellem fængselsstraf og udvisning. Dermed kan Danmark ­nemlig overtræde f.eks. FNs Flygt­ninge­konvention. Kritikken har givet genlyd i SFs bagland, hvor både menige medlemmer og partiforeninger over hele landet giver luft for deres ubehag i en omsiggribende diskussion på SFs Face­book-gruppe.

Flere medlemmer opfordrede før fredagens afstemning partiets folketingsgruppe til at stemme mod. Det skete ikke, men tre medlemmer, herunder socialordfører Özlem Cekic, havde sikret sig, at hun ikke skulle deltage i afstemningen.

Endnu har sagen ikke udløst samme intense træfninger mellem partitoppen og baglandet, som man eksempelvis så i efteråret, da SF’erne sammen med Socialdemokraterne udformede et sæt af pointkrav, som ægtefæller skulle leve op til i forbindelse med familiesammenføring.

Dengang sagde både Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, at “Danmark har en tilstrækkelig stram lovgivning, vi behøver ikke gøre mere nu.”

Til SF-baglandets store fortrydelse holdt vurderingen ikke.

Sagen er eksempel på, hvordan SFs konsekvente arbejde for at komme i regering efter en valgsejr betales med uro på de indre linjer – og en stabil vælgerflugt til Enhedslisten og De Radikale. Den legendariske Søvndal-effekt, der en overgang bragte SFs tilslutning op over 18 pct., er væk. Hele Søvndals politiske kapital er investeret i Projekt Regeringsmagt.

Glipper det, vil det være tid til selvransagelse hos folkesocialisterne: Har partiledelsen solgt for meget ud af arvesølv og hjerteblod for at lukke den udlændinge­­politiske flanke til VKO?

3. Hokus pokus svindelkursus

Sager om svindel med AMU-kurser vælter ud af skabet

”Det er vanskeligt at eksistere i den her branche, hvis ikke du svindler. Stort set alle gør det. Det er ikke undtagelsen, det er reglen.”

Citatet stammer fra en østjysk kursuskøbmand. Han fortalte sidste uge anonymt til Avisen.dk, hvor let det er at svindle med de offentlige AMU-midler, som staten bruger 2,3 milliarder kr. på om året.

AMU-midlerne skal sikre relevant efteruddannelse til medarbejdere i danske virksomheder med det formål at styrke landets komptenceniveau og konkurrencekraft. Men det sker langtfra altid. Rækken af eksempler på svindel med midlerne er lang: Kurser holdes uden kursister, udenlandsk arbejdskraft hyres for at score tilskud og smides derefter på porten,  ansatte presses til at skrive under på deltagelse i AMU-kurser, de aldrig har været på.  I  takt med afsløringerne melder kursister sig i stigende grad hos myndighederne med mistanke om nye svindelsager i kursusdanmark.

Svindelen foregår i et tilskudssystem, hvor 120 AMU-godkendte erhvervsskoler overlades ansvaret for de 2,3 milliarder kr. De kan vælge selv at udbyde kurserne eller sende opgaven videre til private udbydere. Men hvad der egentlig sker med pengene, er der tilsyneladende kun meget lidt kontrol med.

Hverken Undervisningsministeriet eller Danske Erhvervsskoler, der er AMU-skolernes interesseorganisation, har et reelt overblik.  Undervisningsminister Troels Lund Poulsen har sat sine folk til at kulegrave 34 konkrete sager, hvor der er mistanke om misbrug af AMU-kroner.  Meget sigende er de fleste af sagerne opdaget gennem henvendelser fra borgere og ikke som følge af ministeriets kontrol.

Troels Lund Poulsen har da også erkendt, at den eksisterende “vilkårlige stikprøvekontrol” ikke har været god nok, og at der er brug for nye og bedre mekanismer.  Det virker oplagt i en tid, hvor det offentlige ellers vender hver en krone for at få budgetterne til at hænge sammen.

4. Den multinationale skattejagt

Skat stiller med skattekrav på milliarder til virksomheder og private

En unavngiven danskbaseret virksomhed skal betale en skattebøde på en halv milliard kroner, efter at Skat sidste uge fik medhold i en sag i Landskatteretten. Sejren er den foreløbige kulmination på flere års stadig mere intensiv aktion mod multinational  skatteunddragelse og kan blive afgørende for udfaldet i en række lignende sager.

I den konkrete sag sendte virksomheden ifølge dagbladet Børsen renter og udbytter fra Danmark til Sverige, hvorfra pengene blev sendt videre til skattelylande.

Det er anden gang på kort tid, at Skat får opbakning i en sag om multinational skatteunddragelse, og det kan være et varsel om, hvad der venter for 16 andre multinationale koncerner, som Skat også har rejst krav mod. Og der er ikke tale om småpenge: Det samlede krav lyder på 5 mia. kr.

Heller ikke private skattesnydere skal sove for trygt om natten den kommende tid. Skat har varslet 5.000-10.000 sager med et samlet krav på 4 mia. kr. mod privatpersoner, der gemmer dele af deres formue i udlandet.

Aktionerne er led i en global optrapning rettet mod skjulte pengestrømme.  I mange vestlige økonomier  har den økonomiske krise lagt pres på de offentlige budgetter, og inddrivelsen af store summer, der tidligere fik lov til at gå under radaren, er nu en oplagt indtægtskilde. Eller som OECD udtrykker det: “I mange lande løber skatteunddragelse op i milliarder af euro. Det betyder færre ressourcer til infrastruktur og services som uddannelse og sundhed, og sænker levestandarden i lande verden over.”

Organisationen er gennem flere år gået forrest i kampen mod skattesnyd med indførelsen af globale standardaftaler om udveksling af skatteoplysninger i verdens lande, der tvinger tidligere skattelylande til ny åbenhed.

5. Jobskabelse i det små

Ny Novo Nordisk-fabrik og positive forventninger i byggeriet er lystegn i en mørk tid

Mens dansk økonomi er under hårdt pres, bød sidste uge på to positive nyheder om tiltrængt jobskabelse i Danmark.

Novo Nordisk annoncerede etableringen af en ny fabrik i Kalundborg med 120-150 nye arbejdspladser, en investering på 1 milliard kr.

Det sker, selv om koncernchef Lars Rebin Sørensen flere gange har sagt, at fremtidig vækst vil finde sted uden for landets grænser. Alligevel kan man altså stadig finde plads til udvidelser i Danmark. Fabrikken i Kalundborg skal producere blødermedicin.

Den nye fabrik kan dog blive undtagelsen, der bekræfter den overordnede regel om, at langt, langt de fleste job i danske virksomheder skabes i udlandet, sådan som Danmarks Vækst­råd også påpegede det for nylig. Hver gang industrien flytter 10 job til udlandet, bliver der kun skabt et enkelt nyt job i Danmark. Er baggrunden for Novo Nordisk nye industriarbejdspladser noget dyster, så ser det noget mere lyst ud for byggebranchen.

Ugens andet lyspunkt var nyheden om, at byggeriets forventninger til omsætning og beskæftigelse måned for måned bliver stadigt mere positive. Det viste analyseinstituttet Greens seneste konjunkturindeks, og Danmarks Statistiks tilsvarende indeks peger i samme retning. I Dansk Erhverv er man dog fortsat forsigtige: “Udviklingen er dog fortsat yderst sårbar, især inden for de erhverv, som er direkte afhængige af stemningen blandt forbrugere,” siger direktør Christian Tanggard Ingemann til dagbladet Børsen.