UPDATE - ugens vigtigste begivenheder

Dårlige lån udløser advarsler fra Finanstilsynet til 23 danske banker, løftebrudsregeringen, spiren til afrikansk forår, danskerne velkomne over for grøn skattereform og Apples fremtid uden Jobs er emnerne, når Mandag Morgen her lister de vigtigste begivenheder fra uge 40:

1. Finanskrisen 2.0 – nye bankpakker på vej

Dårlige lån på Amager og i Grækenland svækker danske og europæiske banker

Det er ikke kun europæiske bankers dårlige lån til Grækenland, Italien og Portugal, der er skyld i den efterårsstorm, der i øjeblikket ser ud til at ramme det europæiske kontinent. I Danmark har den finansielle sektor påtaget sig så store risici i forbindelse med den store lånefest i ejendomssektoren frem til 2007, at det fire år senere fortsat svækker erhvervslivets og befolkningens tillid til samfundsøkonomien.

Ikke færre end 23 danske banker har i de seneste 18 måneder fået advarsler fra Finanstilsynet om, at deres regnskaber ikke giver et retvisende billede af risici i forbindelse med deres udlån. Og Nationalbankens direktør, Nils Bernstein, siger direkte til Politiken, at bankerne har udvist “dårligt kredithåndværk og arbejdet efter alt for aggressive forretningsmodeller”. Avisen kunne samtidig fortælle historien om, hvordan Roskilde Bank, Forstædernes Bank og Alm. Brand Bank har tabt over 400 millioner kr. på ejendomsprojekter ved Amager Strand, som aldrig er blevet til andet end flotte prospekter på glittet papir. Elendighederne i den danske banksektor blev i ugens løb understreget af en historie om, hvordan to jyske bankdirektører har givet hinanden yderst favorable lån på op imod 30 millioner kr. på bekostning af aktionærerne i deres respektive banker.

Indtil videre afviser Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn (SF), at han planlægger en ny bankpakke, men han understreger, at han følger udviklingen i den europæiske banksektor nøje. Og nede i Europa er Finanskrisen 2.0 allerede en påtrængende realitet. Først i sidste uge stod det klart, at den fransk-belgiske storbank Dexia ikke står til at redde. Den belgiske og den franske stat bliver nødt til at sætte ind med ny kapital i den første af det, der tegner til at blive en hel bølge af offentlige bankredninger i Europa.

Således er også Tysklands regering nu på det rene med, at man bliver nødt til at skyde et formentlig fircifret milliardbeløb i en række store europæiske banker. Kansler Angela Merkel forestiller sig, at pengene skal komme fra de nationale statskasser, mens Frankrig håber, at man kan gøre brug af den europæiske krisefond EFSF, som i løbet af de kommende uger vil være operationsklar. Frankrigs problem er, at et massivt træk på den franske statskasse vil kunne koste landet dets AAA-rating. Sker det, vil renten på Frankrigs statsgæld stige, hvilket svækker eurozonens mulighed for at inddæmme de negative effekter af den aktuelle gældskrise.

2. Brudte løfter og annullerede kontrakter

Regeringsgrundlaget punkterer den kontraktpolitiske illusion

Løftebrud på løftebrud. Det var dommen over Helle Thorning-Schmidts nye regeringsgrundlag  fra medierne og den nye opposition.

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby trak i Folketinget paralleller mellem Helle Thorning- Schmidts accept af efterlønsreformen og Poul Nyrup Rasmussens berømte efterlønsgaranti op til valget i 1998, der var kraftigt medvirkende til hans nederlag i 2001, efter at han i den mellemliggende valgperiode havde gennemført en forringelse af ordningen med støtte fra de borgerlige.

Det var ikke mindst læren fra efterlønssagen, der banede vej for Anders Fogh Rasmussens såkaldte kontraktpolitik med det letforståelige mantra, at det, han lovede før valget, ville være det, han gennemførte efter valget. Hverken mere eller mindre. 

Hemmeligheden bag Foghs succes var et stabilt og komfortabelt flertal i Folketinget. 90 mandater er som bekendt forudsætningen for at kunne gennemføre noget som helst – og dermed også for at kunne love noget i kontraktlig forstand.

Det privilegium har Helle Thorning-Schmidt ikke. Vælgerne har sammensat et parlament, hvor der på den ene side er flertal for reform af efterlønnen, på den anden side et flertal for en statsminister, der har ført valgkamp på det modsatte.

Det er ikke mærkeligt, at den nykårede opposition har svært ved at finde sine egne ben, når det i regeringsgrundlaget hedder, at: “Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og forårets aftaler, herunder tilbagetrækningsreformen.”

At Thorning allerede nu har punkteret vælgernes kontraktpolitiske illusioner, giver hende ironisk nok langt flere frihedsgrader, end Venstre har undet sig selv de sidste ti år.

I de kommende måneder bliver det interessant at se, om Venstre vil forvalte sine principper lige så fleksibelt som Helle Thorning Schmidt og bekæmpe egne mærkesager, f.eks. på skatteområdet, fordi de fremsættes fra den modsatte side af folketingssalen.

3. Afrikas forår

Nobels Fredspris trækker det arabiske forår mod syd

Op til offentliggørelsen af vinderen havde der været spekulationer om, hvorvidt personer involveret i det arabiske forår kunne løbe af med verdens mest prestigefyldte pris. Men valget af de tre kvinder – Liberias præsident, Ellen Johnson-Sirleaf og hendes landskvinde, fredsaktivisten Leymah Gbowee samt den yemenitiske demokratiforkæmper Tawakul Karman – er en indikation på, at foråret måske rækker længere mod syd end hidtil antaget.

Den endnu uafklarede situation i lande som Tunesien, Egypten og Libyen kan være årsagen til, at priskomitéen valgte at forbigå det nordlige Afrika ved årets uddeling. Dertil kommer, at omvæltningerne under det arabiske forår har været præget af omfattende voldshandlinger, som både de siddende regimer og oprørsstyrkerne har stået bag. Krigsforbrydelser kan være begået på begge sider.

De tre kvinder får prisen for deres ikke-voldelige engagement for fred, demokrati og kvinders rettigheder. Johnson-Sirleaf blev i 2005 valgt som den første kvindelige præsident i Afrika. Siden har hun med hjælp fra FN formået at stabilisere det ellers uroplagede land. Få måneder efter hendes tiltrædelse blev den tidligere diktator, Charles Taylor, anholdt og sendt til Krigsforbryderdomstolen i Haag. Et scenarie, der måske vil gentage sig, når Gaddafis sidste bastioner bryder sammen i Libyen.

For Leymah Gbowee har kampen især handlet om kvinders rettigheder. Hun har gjort sig bemærket ved at føre kvinder med forskellige religiøse og etniske baggrunde sammen i kampen for bl.a. stemmeret.

I februar i år fortalte Tawakul Karman i et interview til Washington Post, at hendes kamp for en fredelig omvæltning i Yemen var direkte inspireret af den egyptiske revolution. Omvendt ser oprørerne i Nordafrika også et bredere budskab i valget af de tre kvinder til prisen. Således fortalte den egyptiske aktivist Asmaa Mahfouz fredag til Reuters, at prisen til Karman var en pris til det arabiske forår.

Valget af de tre kvinder forstærker billedet af Afrika som et kontinent under udvikling. Og her er det helt centralt, at borgerne i de afrikanske lande selv har været i stand til at drive forandringerne. Det er afgørende for at tiltrække de udenlandske investeringer, som det store kontinent hung­rer efter.

4. Grønt gennembrud

Danskerne er klar til grøn skattereform

Danskerne er grønnere og mere positive over for omstillingen til en fossilfri energiforsyning, end det ellers normalt fremgår af den offentlige debat.

En ny meningsmåling fra EUs kontor for meningsmålinger, Eurobarometer, der blev offentliggjort for nylig, afslører, at danskerne nu er Europas grønneste befolkning. 67 pct. af danskerne mener, at klimaændringer er det mest seriøse problem, verden står over for. Hele 82 pct. mener, at brugen af vedvarende energikilder vil stige i fremtiden, og hele 73 pct. er åbne for en grøn skattereform og siger, at de er fuldstændig eller overvejende enige i, at beskatningen i højere grad skal være baseret på, hvordan vi bruger energien.

Undersøgelsen bekræfter tendensen i en række tidligere meningsmålinger, men er opsigtsvækkende, fordi den med al tydelighed viser, at danskerne er positive over for at foretage en grøn omstilling af økonomien, som også den nye S-R-SF-regering lægger op til. Regeringen vil bl.a. reducere CO2-emissionerne med 40 pct. inden 2020.

Eurobarometer-undersøgelsen afslører også, at danskerne er længere fremme end de fleste andre europæere med hensyn til at tænke ud af boksen i forhold til bilismen.

Hele 78 pct. af danskerne  svarer, at bilerne i 2050 ikke længere vil bruge fossilt brændstof, men i stedet køre på andre, mere energieffektive energikilder.

5. Apple efter Jobs

Tech-fænomenet Steve Jobs død skaber uvished om Apples fremtidige street apeal

Kan magien omkring verdens mest hypede teknologiselskab, Apple, leve videre uden selskabets ikoniske stifter og mentor, Steve Jobs? Det spørgsmål har bekymret investorer og Apple-medarbejdere siden selskabets frontfigur i 2004 fik konstateret kræft i bugspytkirtlen. I sidste uge blev spørgsmålet og bekymringen ramme alvor. Steve Jobs døde natten til torsdag, blot 56 år gammel. Og blot to måneder efter, at Apple vippede olieselskabet Exxon af pinden som verdens største selskab målt på markedsværdi.

At en stor del af æren for denne bedrift tilfalder Steve Jobs, vidner Apple-medarbejdere og kunders spontane reaktion på Jobs’ tragiske, men forventede død om. Foran Apple-butikker i hele verden blev der tændt lys og fældet tårer. Og Apples globale hjemmeside blev ryddet til fordel for et fuldskærms profilbillede af Steve Jobs. Som undertekst på den digitale gravsten, konstaterede Apples ledelse, der siden 25. august har været ført an af adm. direktør Tim Cook: “Steve efterlader sig et firma, som kun han kunne have opbygget, og hans ånd vil for altid være det, Apple vil bygge videre på.” Den formulering indrammer meget præcist den udfordring, som Cook og den øvrige Apple-ledelse nu står over for.

For nok er Apples mange succeser, som MP3-afspilleren iPod, smartphonen iPhone og tavle-pc’en, iPad, et resultat af et samspil mellem mange kreative udviklingshjerner i Apples store udviklingsafdeling. Men det er Steve Jobs, der har givet produkterne et unikt personligt touch. Han har skabt Apples stringente designprofil, hvor han var berømt for ikke at bruge fokusgrupper, fordi han mente, at folk i bund og grund ikke vidste, hvad de ville have. I stedet stolede han 100 pct. på sin egen innovative næse. Dermed er Apple ikke blot en virksomhed. Det er en religiøs kult, hvor Steve Jobs er ypperstepræsten og Apples kunder menigheden. Vel at mærke en menighed, der er vant til at blive forkælet med nye banebrydende produktinnovationer. Derfor var lanceringen af den seneste iPhone 4S en skuffelse for mange. Her var ikke tale om afgørende nyt, men en opgradering af Apples iPhone-koncept med teknik, som mange af konkurrenterne allerede har.

At lanceringen faldt sammen med Steve Jobs’ død, gør Tim Cooks udfordring markant større. Selv om selve udviklingen af 4S rækker mange måneder tilbage og dermed hører under Jobs’ æra, vil 4S-floppet blive forbundet med hans død. Apple bliver nødt til hurtigst muligt at komme med et nyt banebrydende produkt for at overbevise menigheden om, at magien består.