Update - ugens vigtigste begivenheder

Mediernes fastholdelse af fokus på kontraktpolitik, krakket i Max Bank og forandringerne i EUs landbrugsstøtte er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste begivenheder fra uge 41:

1. Mediernes løftebrud

Kontraktpolitikken er afgået ved døden efter 10 år, men medierne har ikke opdaget det endnu.

Medierne har kastet sig over det nye regeringsgrundlag med en iver sjældent set før. Ikke for at dykke ned i de mange forslag til reformer, der skal få Danmark gennem den største krise siden 1930’erne, sætte den katastrofalt lave vækst i vejret og få genskabt de knap 200.000 tabte job. Medierne er langt mere optaget af, hvad der ikke står i regeringsgrundlaget.

Efter 10 år med VKO-blokken og den Fogh’ske kontraktpolitik har medierne tilsyneladende glemt, hvordan en mindretalsregering er nødt til at sno sig gennem det politiske landskab for at skaffe 90 mandater. Denne uvante parlamentariske situation har nu ført til en kappestrid mellem stort set alle medier om at finde flest mulige forslag, som en S- eller SF-politiker på et eller andet tidspunkt har luftet, men som ikke er kommet med i regeringsgrundlaget. Og det hele under stort akkompagnement af det politiske kommentatorkorps, der – med nogle få undtagelser fra lemmingeffekten som bl.a. Niels Krause-Kjær – taler om danmarkshistoriens største løftebrud.

Journalister og politikere hører til blandt de grupper, som befolkningen har mindst tillid til. Ikke siden 1975 har befolkningen haft så lav tillid til politikerne som nu. Disse uger gør næppe tilliden til journaliststanden større.

Danskerne forstår tilsyneladende godt de parlamentariske spilleregler, og at alle tre regeringspartier har været nødt til at bøje sig for at kunne danne regering. 55 pct. finder det i orden, at S og SF ikke kan holde alle sine løfter. Kun 37 pct. synes, det ikke er o.k., viser en måling foretaget af Gallup for Berlingske. Selv blandt De Konservatives vælgere finder hele 71 pct. det i orden.

Man kan ikke fortænke oppositionen i , at den gerne vil tegne et billede af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal som løftebrydere, når de to partiledere nu har overtaget blå bloks økonomiske politik. Det er en del af det politiske spil. Men det er tankevækkende, at medierne hopper med på galejen. Det virker ikke professionelt og kan blive endnu en pind til avisernes ligkiste.

2. Pensionsmilliarder til skoler og motorveje

OPP kan få sit helt store gennembrud efter 12 års tilløb

Efter flere års tilløb står Danmark formentlig over for et stort gennembrud med nye partnerskaber mellem det offentlige og private, som kan bringe pensionsselskabernes kæmpe pengetank på op imod 2.600 milliarder kr. langt mere aktivt i spil.

Helle Thornings nye regering vil åbne døren langt mere op for flere såkaldte OPP-projekter end VK-regeringen gjorde i sine 10 år ved magten.

Flere af de store pensionskasser som ATP og PensionDanmark har meldt sig på banen og er klar med milliarder af kroner til skoler, sygehuse og betalingsmotorveje. Og PensionDanmark kastede i sidste uge 10 milliarder kr. ind i et nyskabende samarbejde med Eksport Kredit Fonden for at styrke den danske eksport af især grøn teknologi. Den første aftale er allerede faldet på plads. Vestas skal levere 66 vindmøller til en vindmøllepark i Jädraås i Sverige.

Selv om OPP har stået på den politiske dagsorden siden 1999, hvor tanken første gang dukkede op i Finansministeriets budgetredegørelse, er det store gennembrud udeblevet. Stramme deponeringsregler, frygt for overophedning af økonomien og en udbredt tro i Finansministeriet på, at det offentlige kan låne penge til en lavere rente end den, som pensionskasserne vil kræve, har ført til, at Danmark halter langt efter andre lande. Den holdning har man længe undret sig over i pensionsselskaberne, da de har investeret milliarder af kroner i lande som England, Tyskland, Frankrig, Irland, Holland, USA, Australien, Indien og Chile.

Mens Danmark har valgt at bygge de nye supersygehuse for tilsammen 41 milliarder kr. for offentlige skattekroner, har Sverige givet grønt lys for at bygge et af Nordeuropas mest avancerede universitetshospitaler, Nya Karolinska Solna, i Stockholm som et OPP-projekt.

Med de nye politiske vinde øjner pensionsselskaberne  mulighed for at kaste sig ud i store danske OPP-projekter. I første omgang vil der måske blive tale om P-huse til sygehuse, betalingsmotorveje og folkeskoler. På længere sigt kan OPP foldes ud til helt andre dele af velfærdssamfundet, såsom digitalisering, hvor den offentlige sektor sidder på en guldgrube af data egnet til kommercielt brug, forebyggelse på sundhedsområdet og efteruddannelse.

3. Demokratisk revolutionsleder fængslet

Med fængslingen af Timosjenko diskvalificerer Ukraine sig selv fra Europa

Danmark har kvalificeret sig til EM i fodbold efter en flot sejr over Portugal, men spørgsmålet er, om mesterskaberne egentlig afholdes i Europa?

For samme dag som fodboldsejren,faldt der en kendelse i en af værtsnationerne, Ukraine, som har udløst en storm fra alle demokratiske nationer i Europa.

Den fremtrædende ukrainske politiker og partileder, Julija Timosjenko, der i sin tid var en af frontfigurerne i den demokratiske Orange-revolution, blev dømt til syv års fængsel af en domstol i Kiev. Den formelle anklage var, at hun i sin tid som ministerpræsident havde gjort sig skyldig i magtmisbrug og underskrevet en aftale med Rusland om gasleverancer, som anklageren hævder har kostet Ukraine milliarder af kroner. Timosjenko er også blevet dømt til at betale de mange milliarder tilbage til den ukrainske stat.

Bag dommen aner man den stadig mere autoritære præsident Viktor Janukovitj, der sidste år knebent slog Timosjenko ved præsidentvalget. Præsidenten har med dommen reelt skaffet sig af med en af sine modstandere, men meget tyder på, at det bliver en politisk boomerang, der rammer ham i nakken.

Fra de fleste europæiske hovedstæder indløb der straks voldsomme protester, og den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), kaldte dommen for ”et alvorligt tilbageslag for retssikkerheden i Ukraine”. Analytikere vurderer, at det skader Viktor Janukovitjs forhandlinger om at etablere et tættere samarbejde med EU, som skulle finde sted i denne uge.

I Europa er der et gammelt politisk slogan om, at Europa går fra Portugal til Ural-bjergene, men efter dommen må man reelt spørge, om ikke Europa slutter ved Ukraines grænser?

4. Et lykkeligt krak eller et ubehageligt forvarsel?

Krakket i Max Bank bliver en parentes i historien

Efter krakket i den sydsjællandske bank, Max bank, skrev Jyllands-Posten en leder om ”et lykkeligt bankkrak”. Det var nærmest som en finansiel pendant til Tøger Seidenfadens berømte diktum om ”den velsignelsesrige krig”.

At bankkrak kan have ”lykkelige konsekvenser” for samfundet, er egentlig noget værre sludder, for det ender med at koste skatteyderne penge, som aktionærerne egentlig burde stå inde for, og krakket skaber øget mistillid til den danske banksektor. De 150 dårligste kunder i Max Bank er nu sendt over i det statslige skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, og den sunde del af banken er afhændet til Sparekassen Sjælland.

På papiret har Bankpakke 4 bestået testen. Siden 2008 er 12 danske banker gået ned, men problemet er, at mange flere kan følge efter. Forleden skrev Dagbladet Børsen, at op imod 20 andre danske banker er alvorligt udfordret, fordi der er udsigt til store nedskrivninger ikke alene på ejendomme, men også i landbruget og i detailhandlen. Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, har advaret om, at bankerne er alt for optimistiske i deres syn på ejendomsvurderingerne. 

Dårlig bankledelse og mangel på rettidig omhu ser ud til at karakterisere mange danske banker: Egenkapitalen er for ringe, solvensgraden er for lav, og mange vil givet få det meget svært, hvis priserne på det danske boligmarked i de næste år falder med 10, 20 eller måske 30 pct., som flere eksperter forventer.

Samtidig vil de blive udsat for stigende kapitalkrav, for de europæiske krav til kernekapitalen forventes at blive sat op til 9 pct. I næste uge kommer de europæiske bankmyndigheder, EBA, med et udspil, der allerede nu skaber nervøsitet i bankkredse. Cirka to tredjedele af Europas største banker, eller ikke mindre end 66 banker, vil have brug for en rekapitalisering, hvis der skulle køres en stresstest med et kernekapitalkrav på 9 pct., fremgår det af en analyse fra den schweiziske storbank Credit Suisse.

Regnestykket viser, at Europa måske har brug for en langt større rekapitalisering af banksektoren. Fra OECD efterlyser man ligefrem en opsplitning af de store too-big-to-fail-banker, så deres risikobetonede investeringsbanker skilles ud fra de almindelige bankaktiviteter.

I det lys ligner Bankpakke 4 nærmest en nødløsning, og Max Bank bliver en provinsiel parentes i en langt større og meget mere dramatisk historie om en mere gennemgribende omkalfatring af finanssektoren.

5. Grønt udspil fra Kommissionen møder modstand

EUs landbrugstøtte bliver grønnere – og flytter mod øst

Den nye danske fødevareminister, Mette Gjerskov (S), roste forleden de grønne visioner i EU-Kommissionens udspil til en reform af den europæiske landbrugspolitik.

Reformen vil få stor betydning for landmænd i Danmark og de andre europæiske lande, fordi store dele af landbrugsstøtten – uanset resultatet af de udestående forhandlinger – vil flytte fra de vesteuropæiske til de østeuropæiske landmænd.

Danske landmænd risikerer at miste et par hundrede millioner kr. om året frem til 2020, hvis ikke det lykkes Gjerskov at hive flere penge ind fra landdistriktsmidlerne.

Landbrugskommissær, Dacian Ciolos, havde egentlig drømt om at lave en større og hurtigere omfordeling, men har måttet tage til takke med en gradvis og langsommelig omfordeling i mindre skala. De politiske reaktioner på udspillet viser dog, at det kan blive en meget langvarig affære at få vedtaget en ny landbrugsreform. Reaktionerne er en uskøn blanding af kritik, skuffelse og latente frustrationer.

Kritikken er tydelig fra bl.a. Frankrig og fra den europæiske landbrugsorganisation Copa Cogeca, der er dybt bekymret for konkurrenceevnen, og for at de nye grønne krav vil øge omkostningerne.

Den danske interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, hilser det overordnet velkomment, at man forsøger at gøre landbrugspolitikken grønnere, men er bekymret for, at mange danske landmænd risikerer at blive tabere i støttespillet, mens små, ineffektive brug i andre EU-lande kan blive vindere.

De grønne NGO’er synes derimod, at forslaget minder mere om grønvaskning, og de imponeres ikke af forslagene om at binde 30 pct. af EUs direkte landbrugsstøtte til grønne tiltag – herunder at 7 pct. af jorden skal dyrkes på økologisk vis. De efterlyser også klarere sanktionsmuligheder og synes, at der er for meget frivillighed.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, har allerede konkluderet, at de foreslåede omlægninger ikke vil betyde meget for den danske natur, og hun efterlyser mere nytænkning – bl.a. af hensyn til drikkevandet, hvor mange boringer i dag er forurenet.

Fronterne er ved at blive tegnet op, men det kan tage flere år at nå til enighed om en reform. Det bliver næppe under det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012, at man finder et kompromis.