Update - ugens vigtigste begivenheder

Udfordringerne for NATO i den post-militære indsats i Libyen, G4S’ køb af ISS og Starbucks’ lederskab hvor bankerne svigter i USA er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste begivenheder fra uge 42:

1. Farvel til Gaddafi, goddag til...

Den post-militære indsats vil udfordre Danmark og de øvrige NATO-lande

Oplysningerne om Gaddafis død er mildest talt modstridende. Det er reaktionen til gengæld ikke: Efter 42 års diktatur og et halvt års borgerkrig jubler libyerne. Kun de færreste ægrer sig dybtfølt over, at Gaddafi ikke blev stillet for en dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag.

Et gammelt libysk mundheld lød, at når tre mennesker mødtes, var mindst én af dem meddeler for partiet. Så gennemført var Gaddafis diktatur. Samtidig er Libyen en løst sammensat nation præget af indbyrdes rivaliserende stammer. Derfor kan vejen fra det succesfulde oprør til et legitimt styre opbygget efter demokratiske principper blive lang. Selv regner landets overgangsregering med, at det vil tage 18-20 måneder.

Et blik til nabolandet Tunesien viser, at det meget vel kan passe. Fra oprørets sejr i slutningen af januar og til weekendens valg af medlemmer til en forfatningsgivende forsamling er der gået næsten 9 måneder. Forsamlingen har et år til at blive enige om en ny demokratisk forfatning, hvorefter de første valg til et egentligt parlament kan afholdes. Samlet vil overgangsperioden have varet 21 måneder.

Indtil nu har Danmark med opbakning fra det store flertal i Folketinget bidraget til oprørernes sejr med fire fly på Sicilien. De blev indsat for at forhindre overgreb på Libyens civilbefolkning, men også for at medvirke til at fjerne truslen mod den internationale sikkerhed i regionen.

Regningen for det danske bidrag til den militære fase er endt et godt stykke over den halve milliard. I morgen mødes partierne bag Libyen-indsatsen for at diskutere Danmarks rolle i den kommende tid.

Den post-militære indsats vil uden tvivl udfordre danskerne og de andre NATO-lande. For den videre proces kan vise sig at bane vejen for et styre præget af islamisk-demokratiske kræfter – måske efter inspiration fra Tyrkiet. Her har et islamisk-demokratisk parti siden 2003 vedtaget en stribe demokratiske reformer, der bl.a. har udvidet, men ikke fuldbyrdet, retten til at ytre sig frit.

I Tunesien udfylder et islamisk-demokratisk parti, Ennahda, en tilsvarende rolle.

2. Den nye danske tillidskrise

Den faldende forbrugertillid er et varsel om, at en ny recession er på vej

En ny recession er på vej, og danskerne er allerede begyndt at indstille sig på det. Det er det billede, de nyeste oktobertal for forbrugertilliden tegner.

For fjerde måned i træk falder forbrugertilliden, så den nu næsten er nede på samme lave niveau som i 2008, hvor verden blev sendt i økonomisk koma med Lehman Brothers-krakket og en kædereaktion af dystre nyheder på finansmarkederne.

Et flertal af danske familier håber stadig, at deres privatøkonomiske situation vil være bedre om et års tid, men samtidig ser et flertal sortere på nationens økonomi. Danskerne forventer, at arbejdsløsheden vil stige, færre føler, at de har råd til at spare op, og færre tør anskaffe sig større forbrugsgoder.

I den sammenhæng hjælper det næppe, at folk stadig er usikre på, hvordan den nye regerings finanslov kommer til at se ud. Den genopstandne debat om fremtidens beskatning af biler bidrager kun yderligere til at øge folks usikkerhed.

De nye tal fra Danmarks Statistik er ikke bare en temperaturmåler på forbrugertilliden. De er også et varsel om, hvordan det kan komme til at gå.

Ofte løber forbrugernes forventninger nemlig i forvejen af den  realøkonomiske konjukturcyklus, og stigende forbrugerpessimisme er samtidig en ond cirkel, der kan virke selvforstærkende og gøre krisen dybere.

Cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, sagde forleden, at “der er reel risiko for, at dansk økonomi kan havne i recession”.

Intet tyder på, at der er en international optur undervejs, som kan vende den folkelige grundstemning og sætte fart i optimismen. De seneste meldinger fra forbrugerne og virksomhederne, fra Tyskland til USA, viser, at pessimismen også der er  stigende.

3. Folkesocialistiske taberminer

SF opfører sig, som om partiet har tabt valget

Med sit angreb på De Radikale har SFs nykårede politiske ordfører, Jesper Petersen, på rekordtid formået at sætte en dagsorden i medierne. Først med udtalelsen om, at “Vi er jo i regering med et parti, der ikke har samme målsætning om lighed som os”. Fire dage senere med fortsættelsen: “Der står jo ingen steder i regeringsgrundlaget, at der ikke kan gennemføres en millionærskat.”

Men forudsigeligt nok kom mediehistorierne ikke til at handle om SFs solidariske samfundssind, men om de åbenlyse uenigheder internt i regeringen. Ikke bare mellem SF og R, men også internt i SF, al den stund skatteminister Thor Möger Petersen, der også er medlem af regeringens koordinationsudvalg, hurtigt afviste enhver tanke om at genoplive millionærskatten.

Forløbet bekræfter billedet af et SF, der er løbet så langt efter sine 6 ministerposter, at holdningerne og baglandet ikke har kunnet følge med. Særligt tankevækkende er det, fordi Jesper Petersen normalt regnes for en del af det moderne, midtersøgende SF, der har rykket partiet ud af den evige oppositionsrolle og indstillet sigtekornet på regeringskontorerne.

Men han har fået opbakning fra flere SF-kredsformænd – og kolleger fra Socialdemokraterne – der har omtalt en ren S-SF-regering som “drømmescenariet” efter næste valg.

Dét må siges at være en fjern drøm. Ved valget fik Socialdemokraterne og SF tilsammen 34,0 pct., hvilket rakte til 60 mandater. Selv når Enhedslistens stemmer tælles med, er der meget langt til en situation, hvor R kan undværes.

Som Villy Søvndal formulerede det: “Der er kun ét valg: en S-R-SF-regering eller en blå regering med Løkke ved roret. Alt andet er det rene drømmeri”.

Søvndal har bragt SF i regering. Nu har han en stor opgave med at overbevise baglandet, inklusive dele af folketingsgruppen, om, at regeringsdeltagelsen giver større mulighed for at påvirke samfundets udvikling end det umiddelbare alternativ: Ikke en S-SF-regering, men en SR-regering.

4. Et globalt serviceimperium er født

G4S overrasker analytikerne og køber ISS for 44 milliarder kr.

Med fusionen af den globale sikringskoncern G4S og ISS lukker endnu et stort og hæderkronet selskab sit hovedkontor i Danmark. Flere kommentatorer begræder salget og ser det som eksempel på, at globaliseringen fører til udflytning af viden og job, og de frygter, at flere danske kronjuveler vil følge efter.

Men så simpelt er det ikke, for fusionen vil også føre ånden fra tre generationer af den danske Philip-Sørensen-familie videre. Med i alt 1,17 millioner ansatte i 130 lande vil det blive verdens fjerdestørste selskab målt på antallet af medarbejdere, kun overgået af den amerikanske supermarkedskæde Walmart og to kinesiske selskaber. Ambitionen er, at man kan opnå langt større synergi, ikke mindst i de nye vækstmarkeder, når man både kan sælge rengøringsservice og sikringsopgaver.

De hidtidige ejere af ISS – kapitalfonden EQT og Goldman Sachs Capital Partners – har længe forsøgt at finde nye købere, og med salget til 44 milliarder kr., er det lykkedes for dem at hente dobbelt så meget ind, som de i sin tid købte ISS for.

Efter salget tog kursen på G4S et voldsomt dyk på aktiemarkedet, fordi investorerne mener, at GS4 har betalt alt for meget. De tvivler også på, at man kan sikre de synenergieffekter, som ledelsen regner med.

Men skepsissen kan vise sig unødvendig: ISS og G4S bygger begge på et fælles værdisæt, en ledelsesfilosofi om investeringer i medarbejdernes humankapital og en stærk familieånd, der kan trækkes tilbage til den store danske virksomhedsleder og filantrop, Julius Philip-Sørensen. Efter Første Verdenskrig blev han adm. direktør for De Forenede Vagtselskaber, der senere blev til ISS, og i 1930’erne lagde Philip-Sørensen-familien grunden til det senere G4S med stiftelsen af Securitas i Sverige.

Begge koncerner har udviklet succesfulde servicekoncepter. Deres rødder er danske, men i dag fremstår de som globale. Og den seneste fusion ligner i den henseende en logisk konsekvens af udviklingen – eller måske ligefrem en lykkelig familiesammenføring.

Danmark og det danske marked er for længst blevet for lille til dem. Det nye selskab er børsnoteret i London og København, men den danske ledelsesfilosofi  lever videre og kan ekspandere i et globalt virksomhedsimperium.

I den forstand er fusionen både et tab og en gevinst for Danmark.

5. Hjælp til selvhjælp

Starbucks viser lederskab i USA, hvor bankerne svigter

Europæiske banker mangler trecifrede milliardbeløb i egenkapital, den europæiske finanssektor står over for en gennemgribende restrukturering, og svage virksomheder og økonomisk sårbare borgere vil blive hårdt ramt af højere gebyrer og sværere lånevilkår.

Sådan ser de næste års dystre fremtidsudsigter ud.

Men hvordan kommer man ud af kreditklemmen, og hvordan får virksomhederne atter adgang til den lånekapital, som kan styrke investeringerne og vækstmotorerne i samfundet?

Disse brændende spørgsmål optager ikke alene de europæiske politikere. De er også sat på dagsordenen i USA. I onsdags kunne man i avisen The New York Times læse om et spændende nyt jobskabelsesinitiativ, som bestyrelsesformanden og præsidenten for Starbucks-kæden, Howard Schultz, har taget initiativ til.

Schultz vil fra 1. november bruge alle sine 7.000 kaffebarer i USA til at samle penge ind til at formidle lån til nye små opstartsvirksomheder. Når bankerne og det gamle finanssystem ikke længere leverer varen, må andre jo tage over.

Under sloganet, “Amerikanere hjælper amerikanere” indbydes Starbucks’ millioner af kunder til at donere 5 dollar eller mere til kampagnen. Som tak får de et armbånd i USAs røde, hvide og blå nationalfarver. Schultz vil ifølge egne udtalelser “bringe stoltheden over den amerikanske drøm tilbage”.

Starbucks har på forhånd betalt marketingomkostningerne og bevilget 5 millioner dollar i startkapital. Men der er ikke bare tale om en smart CSR-gimmick. Initiativet kan også blive et innovativt bidrag til at kickstarte USAs kriseramte økonomi. Kan der igennem kunderne indsamles op imod 50 millioner dollar, vil de blive konverteret til aktiekapital i den amerikanske mikrokreditforening CDFI, der igen kan låne over 350 millioner dollar ud til små vækstvirksomheder.

Moody’s chefanalytiker, Mark Zandi, hilser initiativet velkommen: “Det er den slags innovative og entreprenante løsninger, som USA trænger til for at bringe økonomien tilbage på det rette spor.”

Holder det stik, må nyheden om Starbucks-initiativet karakteriseres som en af ugens mest lovende nyheder.