Update - ugens vigtigste begivenheder

Europas store krisepakke, ledigheden blandt unge og den fortsatte saga om IC4-togene er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste historier fra uge 43:

1. Græsk rundbarbering varsler nye tider for bankerne

Europas toppolitikere tager magten over finanssektoren

Med Europas store krisepakke fik finanssektoren i sidste uge en forsmag på, hvad der venter i de kommende år.

Internationale banker med beholdninger af græske statsobligationer – heriblandt Jyske Bank – måtte acceptere et tab på 50 pct. af deres tilgodehavender på i alt cirka 745 milliarder kr. Samtidig skal Europas banker inden juni 2012 styrke deres kernekapital, så den dækker mindst 9 pct. af deres udlån. Ifølge Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, vil dette koste bankerne omkring 106 milliarder euro. Kan bankerne ikke finde pengene i egne kasser, i form af lavere dividender, hos aktionærerne eller blandt nye investorer, må de reducere deres udlån eller i sidste ende anmode om statslig kapital.

Dermed vil Europas politikere tvinge bankerne ind på en mere forsigtig kurs.

Christian Clausen, topchef i Nordea og formand for Den Europæiske Bankføderation, udlagde aftalen som “en hjælpepakke fra bankerne til EU”. Reelt har den europæiske finanssektor bøjet sig for et regulært diktat fra Europas toppolitikere.

Natten til torsdag gav Angela Merkel og Nicolas Sarkozy den globale bankforening, IIF, et fait accompli: Enten accepterede de et tab på 50 pct. på de græske statsobligationer, eller også ville eurolandene gennemtvinge en græsk gældssanering, så bankerne måtte vinke farvel til hele deres tilgodehavende.

Det hører med til historien, at langt størstedelen af de græske statsobligationer er ejet af private græske banker, som man nu bliver nødt til at nationalisere med støttemidler fra eurozonen og IMF. Denne operation kommer til at koste 30 af de 130 milliarder euro i den næste lånepakke til grækerne. Herudover ventes det, at banker i Spanien, Italien, Cypern og Østrig må have hjælp af statslig kapital, mens det endnu er uklart for de mest udsatte banker i Frankrig og Holland.

Den hårde kurs vil i de kommende uger og måneder blive fulgt op en af række EU-initiativer, som går stik imod sektorens ønsker. Det gælder bl.a. indførelse af en finansiel transaktionsskat, opstramning af regler for kreditvurderingsinstitutter, harmonisering og skærpelse af regler om bødestraf til bankdirektører.

2. Rigsrevision kritiserer Finanstilsynet

Fejlvurdering af Amagerbanken koster staten dyrt

I den forløbne uge kom Rigsrevisionen endelig med den længe ventede undersøgelse af Amagerbankens krak 6. februar.

Ad to omgange havde bankens aktionærer skudt nye penge ind i virksomheden, og den danske stat havde stillet en individuel statsgaranti på 13,5 milliarder kr. Men pengene viste sig at være spildt. Regningen til skatteyderne er foreløbig 2,1 milliarder kr.

Rigsrevisionen placerer også ansvaret for den fejlagtige beslutning, og det tilfalder i første række Finanstilsynet. Tilsynet har under ledelse af direktør Ulrik Nødgaard ført en langt mere aggressiv og skrap linje over for bankerne, men i forhold til Amagerbanken svigtede man. Rigsrevisionen mener, at Finanstilsynet “burde have været endnu mere opmærksom på de særligt risikable forretningsmetoder, som Amagerbanken i betydeligt omfang var præget af.”

Revisorerne understreger samtidig, at den anden centrale aktør, Finansiel Stabilitet, “vurderede, at banken befandt sig i så store økonomiske vanskeligheder, at den muligvis ikke opfyldte lovens solvenskrav”. Men daværende økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen, valgte alligevel at lytte til Finanstilsynet. 

I den forstand kan man sige, at Rigsrevisionens rapport også er en skarp kritik af den beslutning, som Mikkelsen – rådgivet af centrale embedsmænd – valgte at tage.

Spørgsmålet er, hvilke konklusioner der skal drages på den baggrund. Aktionærerne i Amagerbanken, der føler sig ført bag lyset på grund af Finanstilsynets vurdering og skød nye penge ind i banken, vil måske blive fristet til at lægge sag an. Men de burde være klar over risikoen, da Finansiel Stabilitets vurdering også var offentligt tilgængelig.

Den nye erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn, har foreløbig valgt at holde hånden over Finanstilsynet og dets direktør. Det virker fornuftigt. Sagen er nemlig, at Finanstilsynet alt for længe har manglet ressourcer til at udføre sine opgaver. Den lavine af problemer i banksektoren, der er dukket op til overfladen under finanskrisen, har afsløret en forretningskultur, der trænger til et større eftersyn.

Flere ressourcer til Finanstilsynet er en nærliggende konklusion at drage.

3. Studerende frygter arbejdsløshed – med god grund

Ledigheden blandt unge har bidt sig fast

De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at krisen trækker i langdrag. Ganske vist fald bruttoledigheden en smule i september, men ledighedsprocenten er stadig 6,2 pct. Og dykker man ned i de forskellige aldersgrupper, er billedet skævt. De 25-29- årige er klart hårdest ramt. F.eks. står over hver fjerde af de nyuddannede pædagoger nu uden arbejde et halvt år efter afslutningen på studiet. Det samme gælder for hver femte nyuddannede sygeplejerske.

Frygten for at ende uden arbejde er også begyndt at brede sig blandt de studerende. Halvdelen frygter, at de må stille op i arbejdsløshedskøen efter studiet, viser en omfattende undersøgelse fra TrygFonden.

“De uddannelsessøgende føler en betydelig utryghed, fordi de frygter ikke at kunne komme ind på arbejdsmarkedet og dermed stå svagt i deres karriere,« siger forskningschef i TrygFonden Anders Hede til Berlingske.

Den høje ungdomsarbejdsløshed øger risikoen for at gentage katastrofen fra 1980’erne. Dengang nåede mange tusinde unge aldrig at få en uddannelse eller et job. Og netop den generation er i dag overrepræsenteret på misbrugscentre og i statistikkerne for førtidspension og kontanthjælp.

Regeringen har bebudet, at den vil prioritere kampen mod ungdomsarbejdsløshed meget højt. Det første slag vil formentlig stå i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

4. Borgmestre høster milliongevinster

Sammenlagte kommuner skærer ned på udgifterne til administration

Regeringen har bebudet et stort servicetjek af kommunalreformen for at se, om den fungerer efter hensigten. Dette servicetjek vil formentlig munde ud i, at landets fem regioner kommer til at overtage flere opgaver – f.eks. dele af de specialiserede sociale tilbud til handicappede, sindslidende og andre af samfundets svageste grupper.

Men på ét område ser reformen nu omsider ud til at udløse nogle af de gevinster, man i sin tid forventede. For de sammenlagte kommuner har sparet omkring en halv milliard på administrationen.

Til sammenligning er udgifterne fortsat med at vokse i de 29 kommuner, som valgte ikke at slå sig sammen med andre, da reformen blev indført for knap fem år siden. Det fremgår af en analyse, som programchef Kurt Houlberg fra  AKF – Anvendt Kommunal Forskning – har lavet.

Administrationsudgifterne er fra 2009 til 2010 faldet med 146 kr. per indbygger i de 66 sammenlagte kommuner. Det svarer til ca. 500 millioner kr. 

I de øvrige kommuner er administrationsudgifterne i samme periode steget med 29 kr. per indbygger. Udgifterne er dog stadig højere – både for sammenlagte og ikkesammenlagte kommuner – end i tiden før kommunalreformen.

Mens borgmestrene kan juble over store millionbesparelser, må de væbne sig med tålmodighed, når det gælder  de planlagte frikommuneforsøg. Regeringen har ganske vist lovet borgmestrene, at de kan få lov til at kaste sig ud i endnu flere frikommuenforsøg end under VK-regeringen. Men der kom lige en valgkamp i vejen. Og derfor må nogle af de planlagte frikommuneforsøg nu sættes på standby i et halvt år, indtil loven om frikommuner træder i kraft. Det vil formentlig ske fra 1. juli næste år.

Regeringen ser ikke den store grund til bekymring over udskydelsen. Men det har skabt usikkerhed hos mange borgmestre.

Som den konservative borgmester Knud Kristensen fra frikommunen Vesthimmerland udtrykker det til Danske Kommuner:

“Vi har brugt så meget energi og ressourcer, både i embedsapparatet og på politisk plan, på at udarbejde ansøgninger og holde tidsplanen. Så det er meget ærgerligt og ikke ordentligt, hvis man i den nye regering bare sætter det på pause”.

5. Alle togforsinkelsers moder

Sagaen om IC4-togene fortsætter

Om seks eller syv år vil IC4-togene kunne køre uden de store driftproblemer. Sådan lyder hovedbudskabet i den seneste rapport fra den italienske togfabrik AnsaldoBreda.

Fra kontrakten blev indgået, vil der da være gået 15-16 år. Det er så lang tid, at AnsaldoBreda allerede nu har problemer med at skaffe reservedele til de få tog, der er i drift rundt omkring på DSBs baner.

Selvom de nye IC4-tog ikke længere vil være nye, når de kommer i egentlig drift, anbefaler rapporten, der er udarbejdet af de rådgivende ingeniører Atkins, at der investeres 800 millioner kr. ekstra i at afhjælpe en stribe tekniske fejl. De fremhæver otte hovedproblemer, som DSB skal løse, før problemfri drift kan komme på tale.

Det første og mest iøjnefaldende er sammenkoblingen af togene, som angiveligt tager ti minutter, mens det til sammenligning tager to minutter med de ældre IC3-tog.

Men Atkins vurderer, at problemerne kan løses over de kommende fem-seks år, og at DSB med den ekstra investering vil opnå “value for money”.

Henrik Dam Kristensen modtog rapporten således: “Den glade nyhed er, at togene kommer ud at køre. Den dårlige er, at det kommer til at tage lang tid.”

Selv har Transportministeriet regnet på materielomkostningerne i tre forskellige scenarier for togdriften i Danmark.

I kroner og øre er forskellen på det ene yderscenarie (hvor IC4-togene kører, som de skal) og det andet (hvor de ikke kører overhovedet) 2,5 milliarder kr. Ifølge almindelig hovedregning vil IC4-togene altså stadig være det billigste alternativ, forudsat at omkostningerne ikke stiger yderligere.

Problemer og ekstrabevillinger har været IC4-projektets følgesvend, siden AnsaldoBreda måtte opgive at køre med togene som specificeret i den oprindelige rapport tilbage i 2003.

Alt tyder dog på, at politikerne med transportminister Henrik Dam Kristensen i spidsen er ved at tage en beslutning, der binder dem selv, DSB og togdriften til de dieseldrevne IC4-tog i den forventede levetid på 25-30 år – målt fra det tidspunkt, hvor de vil fungere uden de store driftproblemer, nemlig fra 2017 eller 2018.

Frem til 2020 lover regeringen samtidig, at Danmark skal nedbringe udslippet af CO2 med 40 pct. En målsætning, IC4-togene ikke rigtig passer ind i.