UPDATE - ugens vigtigste begivenheder

Regeringens annoncerede servicetjek af den såkaldte Nordsøaftale, det manglende indgreb fra Vesten i Syrien og de forventede vejrforandringer, der følger af den menneskeskabte globale opvarmning er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de fem vigtigste historier fra uge 46:

1. Skattejagt i Nordsøen

Regeringen foretager et servicetjek af den såkaldte Nordsøaftale

114,52 dollar. Så meget løb markedsprisen for en tønde nordsøolie op på i sidste uge. Det er det højeste niveau i tre måneder og mere end fem gange så meget som i 2003.

Det fik i tirsdags energiminister Martin Lidegaard (R) til at annoncere et servicetjek af Nordsøaftalen mellem regeringen og Dansk Undergrunds Consortium (DUC) om indvinding af de kostbare dråber. Da aftalen sidst blev revideret i 2003, lå olieprisen på 22 dollar. Udgangspunktet for aftalen var en vurdering af, at denne pris ville holde frem til ca. 2010 for derefter langsomt at stige til 36 dollar ved aftalens udløb i 2042. I mellemtiden har finans- og klimakrisen fået olieprisen helt op at snitte 150 dollar tønden i 2008, og i store dele af 2011 har den ligget over 100 dollar.

De høje oliepriser har forgyldt A.P. Møller-koncernen og de øvrige selskaber i DUC. Beregninger fra Skatteministeriet viser, at overskuddet på nordsøolien er 15-28 gange højere end overskudsgraden i det øvrige erhvervsliv. Det har udløst et enormt pres på regeringen, bl.a. fra støttepartiet Enhedslisten, for at skrue på aftalen, så staten får en større andel af olieindtægterne. Ifølge Enhedslistens egne beregninger mister staten årligt en skatteindtægt på cirka 10 milliarder kr. på grund af aftalen. Et årligt beløb, der summer op til i alt 76 milliarder kr. siden 2003.

Martin Lidegaard afviser, at det varslede servicetjek er foranlediget af pres og beregninger fra Enhedslisten. Men belejligt nok har tænketanken Concito, som Lidegaard indtil for nylig selv var formand for, netop landet en analyse, der bekræfter Enhedslistens beregninger af det mistede skattepotentiale.

Lidegaard foreslår, at Nordsøaftalen rettes til efter den “norske model”, hvor beskatningen af olieselskabernes overskud er 78 pct. Til gengæld kan olieselskaberne få refunderet skatten, hvis de investerer i ny efterforskning.

Spørgsmålet er så, om regeringen får held til at hive A.P. Møller og de øvrige DUC-selskaber til forhandlingsbordet. Den eksisterende Nordsøaftale betyder nemlig, at olieselskaberne skal kompenseres krone for krone, hvis regeringen piller ved beskatningen. Juridiske eksperter, erhvervsfolk og politikere var sidste uge i dyb splid om, hvordan aftalen skal tolkes. Inden 31. august 2012 skal udvalget klarlægge de juridiske muligheder for at ændre i aftalen og kortlægge, hvor meget staten i givet fald kan tjene fremover.

2. Hvem stopper Assad?

Har Syrien for lidt olie til at udløse handling fra Vesten?

Måske er det ikke helt uden effekt, at hovedkvarteret for Den Arabiske Liga ligger få hundrede meter fra Tahrir-pladsen i Cairo, hvor Det Arabiske Forår for alvor sprang ud. I hvert fald er ligaen, der i mange år har været kendt som en hyggeklub for arabiske diktatorer og skindemokrater, i den forløbne uge sprunget ud som en af de mest aktive kritikere af det syriske styres fremfærd mod demonstranter.

Efterhånden som dødstallet i de syriske opstande overstiger 3.500 mennesker rejser flere og flere spørgsmålet: Hvem skal gøre noget ved Syrien?

I sidste uge forsøgte Den Arabiske Liga sig så – måske i mangel af handlen fra Europa og USA, der med den tyrkiske ministerpræsident Erdogans ord “burde høre skrigene fra Syrien”. Han tilføjede lakonisk, at det måske skyldes, at Syrien ikke har olie nok.

I et for ligaen højst ukarakteristisk udspil satte de 21 andre medlemslande Syriens præsident Assad stolen for døren. Onsdag fik han tre dage til at stoppe blodsudgydelserne og tillade udenlandske observatører i Syrien, hvis styret vil undgå sanktioner. Hvordan Assad, der ignorerede sin sidste aftale med ligaen vil reagere, er dog uvist.

Imens vokser bekymringen for, at situationen udvikler sig til en reel borgerkrig. Forlydender om, at et stigende antal våben bliver smuglet ind i Syrien i disse dage fik den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov til at opfordre alle parter – “ikke bare regeringen” – til at lægge en dæmper på volden. Rusland forhindrede ellers – sammen med Kina – tidligere på måneden, at der blev vedtaget en FN-resolution, der fordømmer volden i Syrien. I disse dage er det dog næppe hverken resolutioner eller trusler om sanktioner, der afgør udfaldet i Syrien.

3. Superindvandrerne – og de andre

Nyt nytteregnestykke viser, at højtuddannede indvandrere er en god forretning

Sidste uge fik vi endnu et tal på “indvandringens pris”, denne gang et positivt et af slagsen: Højtuddannede udlændinge kan være med til at redde fremtidens danske velfærd, konkluderer en ny undersøgelse fra CBS.

I gennemsnit bidrager en højtuddannet indvandrer og hans familie med i alt 1,9 millioner kr. til samfundet. Til sammenligning er hver nyfødt dansker i gennemsnit en underskudsforretning. Forskellen skyldes først og fremmest, at en højtuddannet indvandrer i gennemsnit bor 8 år i Danmark, mens danskeren over et livsforløb ligger statskassen til last med sin langvarige tilstedeværelse – først som barn i daginstitutioner, senere i uddannelsessystemet og til sidst som modtager af dyre pensioner.

Den nye undersøgelse er medfinansieret af Dansk Industri og Microsoft, og der er ikke noget at sige til, at de to parter ønsker at sætte positivt fokus på udlændingenes værdi. Store danske virksomheder er dybt afhængige af højtuddannet arbejdskraft, hvis de vil konkurrere på et globalt marked. Og erhvervsledere har i årevis beklaget sig over den negative tone i indvandrerdebatten, der ikke ligefrem hjælper på rekrutteringen og fastholdelsen af de såkaldte superindvandrere.

Tidligere på året viste en analyse fra den liberale tænketank Cepos, at indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande koster de offentlige kasser knap 16 milliarder kr. årligt. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, baseret på en anden beregningsmetode, nåede frem til, at gruppen gav et underskud på 9 milliarder kr. årligt. Den type beregninger kan naturligvis bruges og misbruges i den politiske debat. Og det smitter af på superindvandrernes landepræferencer.

I det perspektiv er det heldigt, at CBS-analysen nu når frem til et positivt bundlinjeresultat – i hvert fald når det gælder de højtuddannede udlændinge. Men spørgsmålet er, hvad der i sidste ende er udbyttet af at måle og veje alle elementer i velfærdsdebatten, så de passer ind i et regneark.

Nytteregnestykkerne forrykker velfærdsdebatten fra en diskussion om rettigheder og pligter til at legitimere særlige ydelser og særordninger for bestemte befolkningsgrupper. Ifølge forskere kan undersøgelser af forskellige befolkningsgruppers værdi ikke undgå at virke stigmatiserende – for “superindvandrerne” såvel som resten. Og i det perspektiv betyder det ikke så meget, hvilket fortegn der er foran resultaterne.

4. Langvarig finansiel hovedrengøring

Kursmanipulationer i danske provinsbanker

Oprydningen efter finanskrisen er stadig ikke slut, og i de danske bankers skabe er der endnu masser af skeletter, der venter på at komme frem i lyset. I den forløbne uge rejste Bagmandspolitiet sigtelse mod en direktør i Sparekassen Himmerland, der er under anklage for kursmanipulationer i tvivl­somme transaktioner i den krakkede EBH Bank.

Men det er blot den seneste af en række skandaler, som er kommet op til overfladen, siden Finanstilsynet i 2010 indgav de første politianmeldelser mod EBH Bank, mod bankens fond og mod Dexia Bank. Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, sagde til Berlingske, at han er chokeret over, at der er tale om deciderede lovovertrædelser, og at bankdirektørerne har været involveret i kursmanipulationer og har overtrådt reglerne for køb og salg af værdipapirer.  “Der har været skred i værdierne, når der var allermest fart på, og de har troet, at de kunne tillade sig alt,” udtalte Nødgaard.

Endnu er det uafklaret, om der er begået ulovligheder i Sparekassen Himmerland, der selv har taget afstand fra anklagerne. Men de mange sager siden 2007-08 understreger med al tydelighed, at der er brug for en skrappere regulering af finanssektoren. Finanstilsynet har ikke haft de fornødne ressourcer til at føre et ordentligt tilsyn med bankerne. Og der er også grund til at kigge på de incitamentsstrukturer og bonusordninger, der har givet bankdirektørerne en ekstraordinær stor fristelse til at bevæge sig ud i mere risikable forretninger eller låne milliarder ud til dubiøse ejendomsprojekter, der voksede frem i ly af boligboblen.

Fremover skal Statsadvokaten, Finanstilsynet og Skat efterforske den økonomiske kriminalitet. Det er resultatet af den aftale mellem regeringen og Enhedslisten, der blev indgået i fredags. Partierne afsætter 7 millioner kr. årligt til formålet. Samtidig vil de nedsætte et ekspertudvalg med uafhængige eksperter og repræsentanter fra Nationalbanken, Finanstilsynet og Finansministeriet til at undersøge årsagerne til finanskrisen, og hvordan man undgår gentagelser.

5. Vildt vejr i vente

Den menneskeskabte globale opvarmning vil føre til mere ekstremt vejr, forudser FNs klimapanel

Mens nordeuropæiske meteorologer forudser en mild vinter med langt mindre frost og sne end sidste år, vil Nord­europa i de kommende år opleve væsentlig flere skybrud og oversvømmelser, mens hedebølger kloden rundt vil blive hyppigere og vare længere.

Det forudser FNs Klimapanel, IPCC, i en ny rapport, som blev offentliggjort i fredags. Ifølge rapporten vil man over hele jorden opleve nye varmerekorder i de kommende år, og det er “overvejende sandsynligt”, at længden, hyppigheden og intensiteten af hedebølger vil stige.

IPCC opfordrer derfor regeringer og andre myndigheder til at udarbejde planer for, hvordan man vil beskytte befolkningerne mod de ekstreme vejrtyper, der efter alt at dømme er en konsekvens af den menneskeskabte globale opvarmning.

Ifølge IPCC udgør det ekstreme vejr særligt en risiko for befolkningerne i østater og kystnære egne, men man advarer også om, at infrastrukturen og folkesundheden i nye storbyer i udviklingslande vil blive sat på hård prøve af voldsomme vejrfænomener.

Samtidig viser en ny rapport fra miljømyndighederne i New York, at den verdenskendte millionby i de kommende årtier skal indstille sig på større regnmængder, mere sne og flere tropiske storme.

Havet omkring byen og Hudson River ventes at stige et sted mellem 2,3 og godt 13 cm allerede inden 2020, og 20-50 cm inden 2050.

I Danmark førte skybruddet 2. juli i år til udbetaling af erstatninger på næsten 4 milliarder kr. til udbedring af skader hos boligejere og andre.

De globale klimaforhandlinger indledes senere på måneden i Durban i Sydafrika, men der er på forhånd ikke den store optimisme, når det gælder muligheden for at indgå en regulær global aftale i kampen for nedbringelse af de globale udledninger af kultveilte.

Mens det globale vejr opfører sig vanartet, lyder en aktuel forudsigelse, at vejret i Danmark og omegn i år skulle blive væsentlig varmere end sidste år. Hele 2,7 grader mere end normalen i de kommende tre måneder, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut.