Update - ugens vigtigste begivenheder

Irans sprængfarlige kombination af olie, atomvåben og valgkamp, forslagene om at erstatte betalingsringen med p-afgifter på særlige tidspunkter af dagen og Mitt Romneys sejr i Iowa er blandt de aktuelle emner, når Mandag Morgen her præsenterer de vigtigste historier fra uge 1:

1. Olie, atomvåben og valgkamp er en farlig cocktail

Iran bliver et sprængfarligt tema på den internationale dagsorden i 2012

Alle ingredienser synes at være til stede til, at situationen omkring Iran i løbet af 2012 kan udvikle sig dramatisk, med alvorlige økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser.

På den ene side fortsætter Iran sine bestræbelser på at udvikle atomvåben, afprøve raketvåben og rasle med, hvad de ellers har af sabler.

På den anden side skruer USA og EU bissen på over for Iran med trusler om helt at lukke ned for den olieeksport, der er det iranske præstestyres økonomiske livline.

Alene de amerikanske og europæiske trusler fik den iranske valuta til at falde med 13 pct. i sidste uge. Dette har fået Iran til at true med at lukke for skibstrafikken gennem Hormuz­strædet, hvor 20 pct. af verdens handlede olie passerede igennem i 2011.

De iranske trusler fik i sidste uge olieprisen til at stige, hvilket er det sidste de kriseramte økonomier i Europa og USA har brug for. Derfor kan et regulært stop for europæisk olieimport fra Iran have lange udsigter, selv om EU-landene har truffet en principbeslutning om at lukke ned.

Særligt Grækenland og Italien, der får store dele af deres forsyninger fra Iran, forsøger at trække tiden ud, og samtidig er den italienske regering bekymret for milliarder af euro, som det iranske styre skylder det italienske olieselskab Eni.

Samtidig er det endnu uklart, hvordan USA vil forholde sig over for kinesiske, japanske og sydkoreanske oliehandler med styret i Teheran, ligesom det giver Europa tid at løbe på, at den amerikanske lov om forbud mod olierelaterede bankforretninger med Iran først træder i kraft 1. juli. Nyhedsbureauet Reuters citerede i fredags unavngivne oliehandlere for, at Iran indtil videre fortsat vil være i stand til at finde købere til deres eksport på 2,6 mio. tønder olie om dagen.

I USA er Iran imidlertid ved at udvikle sig til et helt særligt tema i præsidentvalgkampen, der slutter til november. De republikanske kandidater med favoritten Mitt Romney kører således frem med hård kritik mod præsident Barack Obama for ikke at have forberedt et militært angreb på Iran. USAs regering har advaret Iran om, at man ikke vil finde sig i en blokade af Hormuzstrædet, men samtidig anses det for givet, at Barack Obama vil gå langt for at undgå en militær konflikt med Iran.

2. Helles kattepine – betalingsringen

Nye forslag om at erstatte ringen med højere p-afgifter i bestemte perioder af dagen

“Jeg synes, at vi har en god løsning. Men den er ikke perfekt, og det vidner diskussionen jo så også om,” sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt som reaktion på den omfattende kritik af betalingsringen.

Selv om en række socialdemokratiske borgmestre i den københavnske omegn har deltaget i forarbejderne til en betalingsring, er det netop dem, der kritiserer betalingsringen hårdest. Det gør ondt i et regeringsparti, der med et skævt blik til meningsmålingerne kan se tilslutningen til Venstre stige og stige. Den seneste måling (Greens i Børsen) giver Venstre 10 procentpoint mere end valgresultatet.

Statsministeren kan med fordel begynde at se efter alternative muligheder for at gennemføre ringen. En mulighed er at lade Sund og Bælt drive en betalingsring ud fra den opskrift,  trafikanterne kender fra Storebælts- og Øresundsbroen. Det kan give økonomi til umiddelbare forbedringer af den kollektive trafik. Men de fleste er klar over, at det er en gårsdagens teknologi. Desværre er morgendagens teknologi, en GPS-baseret kørselsafgift, næppe til rådighed i de første 5 til 10 år.

Indtil da foreslår DTU-forskere en ekstra parkeringsafgift, som kan indkræves ved de eksisterende p-automater. Det er tanken, at den skal være størst på de tidspunkter, hvor der er meget trængsel på vejene, dvs. omkring kl. 7.30 om morgenen og omkring kl. 16.30 om eftermiddagen.

Sammenligner man netop de foreslåede afgifter for at krydse betalingsringen med de eksisterende p-afgifter i København, kan debattens intensitet undre.

I forslaget til betalingsring koster det 15 kr. at krydse ringen i myldretiden, mens det koster 29 kr. i timen at parkere sin bil mellem kl. 8 og 18 et sted i Københavns middelalderby. Parkerer man andre steder inden for voldene, falder timeprisen til 18 kr. Det er altså langt dyrere at parkere en time i København end at krydse betalingsringen.

Formålet med en betalingsring er at reducere trængslen på vejene. Frem til 2030 regner Infrastrukturkommissionen med, at trafikken vil stige med 70 pct. eller 2,2 pct. om året.

3. Stolen vakler under Engel

Anden milliard-nedjustering på under tre måneder kaster Vestas ud i den største krise siden konkursen i 1987

Satser man penge på, at topchefen for verdens største vindmøllefabrikant, Vestas’ Ditlev Engel, får en fyreseddel inden for de kommende uger, får man sin indsats 1,55 gange igen. Spiller man på, at han bevarer sit job, får man hele 2,3 gange indsatsen. Sådan så oddsene ud i fredags hos bookmakerbureauet Bet24.

Det afspejler med al tydelighed den krise, Vestas og ikke mindst Ditlev Engel i øjeblikket befinder sig i. I en fondsbørsmeddelelse tirsdag meddelte Vestas, at både omsætning og driftsoverskud for 2011 vil blive langt mindre end forventet.

Det endelige regnskab præsenteres først 8. februar. Men fondsbørsmeddelelsen forberedte markedet på, at omsætningen sandsynligvis vil blive 3 milliarder kr. mindre end forventet, og at overskudsgraden vil blive et rungende nul. Investorer kan derfor skyde en hvid pind efter det driftsoverskud på 1,9 milliarder kr., som Vestas’ ledelse tidligere havde stillet dem i sigte.

Det er kun få måneder siden, at Vestas, i forbindelse med fremlæggelse af kvartalsregnskabet 30. oktober, barberede 4,5 milliarder kr. af den forventede årsomsætning og nedjusterede overskudsgraden fra 7 til 4 procent. Dengang sendte markedet prompte aktien i frit fald med et kursdyk på over 24 pct. I onsdags dykkede aktien atter med 20 pct., og det samme gjorde tilliden til, at Ditlev Engel er den rette til at rette op på den hæderkronede danske vindmøllegigant.

Det er nu tredje gang på to år, at Ditlev Engel må skuffe investorerne med voldsomme nedjusteringer af alt for optimistiske forventninger. Finanskrisen affødte i 2010 et dundrende underskud og tvang selskabet til at iværksætte en spareplan, der kostede 3.000 medarbejdere jobbet. I forbindelse med nedjusteringerne i oktober 2011 lancerede Ditlev Engel atter en spareplan på 1,1 milliarder kroner, der igen forventes at koste op mod 3.000 medarbejdere jobbet.

Samtidig skrottede han sit ambitiøse prestigeprojekt, Triple15, der i 2015 skulle bringe omsætningen op på 15 milliarder euro og overskudsgraden op på 15 pct. På torsdag går Ditlev Engel atter i æteren med en meddelelse, der har potentiale til at bringe chokbølger gennem vindmøllemarkedet. Her forventes han bl.a. at varsle en ny ledelsesstruktur og sætte antal og navne på de fyresedler, der skal falde i forbindelse med den seneste spareplan. Spørgsmålet er, om hans eget navn vil stå på en af dem.

4. Europa i vildrede om Ungarn

Østrigske og italienske bankers udlån i Ungarn svækker EUs klemme på den autoritære regering i Budapest

Danmarks regering afviser som nytiltrådt EU-formand at mene noget om situationen i Ungarn, hvor landets stærke mand, premierminister Viktor Orbán, på flere områder har ændret landets forfatning i udemokratisk retning.

“Det er op til EU-Kommissionen at sørge for, at traktaten bliver overholdt,” sagde Nicolai Wammen i fredags.

Dermed spejler den danske regering resten af Europa, der har svært ved at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til den regerende ungarske højrekoalitions optræden.

På den ene side fordømmer EU-Kommissionen, flere grupper i Europa-Parlamentet og medlemslandene Frankrig og Finland Orbán-regeringens indgreb over for nationalbankens uafhængighed, den frie presse, dommerstandens uafhængighed og landets politiske opposition. På den anden side træder EUs ledelse vande, når det handler om at afgøre, hvilke politiske værktøjer man kan gøre brug af over for Ungarn.

Ganske vist står Ungarn med hatten i hånden over for EU og IMF på grund af en kriseramt økonomi, men premierminister Orbán har stædigt afvist at tage imod ordrer fra Bruxelles.

De europæiske ledere har samtidig det problem, at en ungarsk statsbankerot og seriøse økonomiske nedtur vil kunne ramme eurozonen hårdt. Dette skyldes først og fremmest, at banker fra de to eurolande Østrig og Italien har store udeståender i Ungarn.

Hvad angår EU-sanktioner, skræmmer sporene fra den såkaldte Østrigssag i 2000, hvor en række EU-lande indførte sanktioner mod Østrig i protest mod, at landets konservative parti dannede en regeringskoalition med den højreradikale Jörg Haiders Frihedsparti, uden at det fik den ønskede effekt.

Tilbage står, at EU-Kommissionen kan indklage Ungarn for EU-Domstolen, og at EUs ’grundlov’ – Lissabon-traktaten fra 2009 – giver mulighed for, at et bredt flertal af lande i ministerrådet kan fratage et medlemsland stemmeretten, hvis det overtræder EUs grundværdier.

5. Next Stop New Hampshire

Mitt Romney vandt i Iowa, men vejen mod at blive præsidentkandidat er fortsat lang

Kampen om at blive republikansk præsidentkandidat har allerede været mange måneder undervejs, men i sidste uge blev det alvor, da det første primærvalg blev afholdt i staten Iowa. Som ventet blev det den tidligere guvernør i Massachusetts, Mitt Romney, der sejrede. Men selv om han fremstår som republikanernes bedste bud på en kandidat ved præsidentvalget i november, er sagen langtfra afgjort.

For det første var sejren minimal. Romney fik små 25 pct. af stemmerne og kun otte stemmer mere end nummer to.

For det andet har den hidtidige valgkampagne vist, at han langtfra er partiets ønskekandidat.

Det har skabt skiftende hypes om partiets andre kandidater, der dog én efter én er blevet kasseret efter et nøjere eftersyn. Først var det tea-party-dronningen Michele Bachmann, der var de republikanske vælgeres favorit. Så fulgte Texas-guvernøren Rick Perry og pizzakongen Herman Cain, der måtte trække sig pga. en sexskandale. Derefter var det den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich, der blev iklædt førertrøjen, mens det i Iowa var den ret ukendte Rick Santorum, der gav Romney kamp til stregen.

Forklaringen er, at han på gammeldags maner tilbragte 15 uger i staten med at tale direkte med vælgerne – og at det gav hans moralsk-konservative holdninger (anti-abort, anti-homoseksualitet osv.) stor gennemslags­kraft. Derfor huggede han stemmer fra især Bachmann og Perry.

Det kunststykke kan han af praktiske grunde ikke gentage i New Hampshire, der afholder sit primærvalg i morgen. Dertil kommer, at Iowa er en af de mest religiøse stater i USA, mens New Hampshire hører til de mest sekulære.

Derfor står den midtsøgende Romney til en klar sejr. Mest spændende bliver derfor, hvem af de seks hovedkandidater der bliver nummer sidst – og efterfølgende trækker sig. I Iowa var det Michelle Bachmann. I New Hampshire peger pilen på Rick Perry. Først i løbet af marts-april vil det vise sig, mod hvem Romney skal kæmpe den afgørende kamp om at udfordre Obama i november.