UPDATE - ugens vigtigste begivenheder

Ny grøn investeringsrekord trods vigende marked for vindenergi, produktivitets- og innovationsløft kan redde landbrug og fødevareindustri, “omvendt Carina-debat” åbner spillet om topskattelettelser, kommuner må sluge en budgetlov, men får også gaver, som de har sukket efter i mange år og ny risikorapport tegner et komplekst billede af fremtiden er emnerne, når Mandag Morgen lister de vigtigste begivenheder fra ugen der gik:

1. En solstrålehistorie

Ny grøn investeringsrekord trods vigende marked for vindenergi

260 milliarder dollar. Så meget blev der sidste år investeret i grøn energi på globalt plan, viser en ny analyse fra analysehuset Bloomberg Energy Finance. Det er 5 pct. mere, end der blev investeret sidste år, og hele 5 gange mere end i 2004, hvor Bloomberg for første gang kortlagde de globale cleantech-investeringer.

Dermed sætter de grønne investeringer endnu engang verdensrekord. Og det er bemærkelsesværdigt efter et år med svære problemer på det globale finansmarked, tiltagende gældskrise i Europa og utallige mediehistorierom, at det grønne eventyr er ved at køre af sporet.

“2011 var et langt bedre år for grøn energiteknologi, end pressedækningen giver udtryk for,” sagde sagde topchefen for Bloomberg Energy Finance, Michael Liebreich, ved offentliggørelsen af analysen i sidste uge.

En ny analyse fra Deutsche Bank, viser, ud fra en noget snævrere definition af markedet, at investeringerne i grøn energi i de første tre kvartaler af 2011 lå hele 36 pct. højere end samme periode 2010. Ser man nærmere på tallene bag den bemærkelsesværdige investeringsrekord, er det dog ikke en ubetinget succeshistorie for alle grønne teknologier. Rekorden skyldes primært, at markedet for teknologi til solvarme og -energi er eksploderet.

Investeringerne i solteknologi voksede i 2011 således til næsten 137 milliarder dollar. Det er over halvdelen af det samlede marked for grøn energiteknologi og næsten dobbelt så meget, som markedet for vindenergi kom op på. Solstrålehistorien dækker således over, at vindbranchen, globalt set, blev den store taber i 2011. Selv om investeringer i offshore-vindenergi fortsat er blandt driverne for det europæiske marked for grøn energi, faldt investeringerne på globalt plan med hele 17 pct. i 2011 og landede dermed på knap 75 milliarder dollar.

Det har bl.a. tvunget globale vindmølleproducenter som Vestas ud i massive nedskæringer og ført til et enormt konsolideringspres på branchens leverandører. Se også artikel side 7. En anden årsag til investeringsboomet kan aflæses på den geo­grafiske fordeling af investeringerne, hvor USA atter overhalede Kina og blev verdens største investor i grøn energi. De amerikanske investeringer steg hele 33 pct. til knap 60 milliarder dollar, mens de kinesiske kun steg 1 pct. til 47,4 milliarder dollar. Det tilskrives bl.a., at investorer ville skynde sig at drage nytte af fordelagtige amerikanske låne- og støtteprogrammer, som udløb ved årsskiftet til 2012. Spørgsmålet er, om USA kan holde investeringskadencen næste år.

2. Fødevaresektorens dybe gældsfælde

Produktivitets- og innovationsløft kan redde landbrug og fødevareindustri

Det er rystende læsning at dykke ned i de tre rapporter, som Fødevareøkonomisk Institut offentliggjorde i sidste uge. De tegner et billede af et dybt forgældet landbrugserhverv med alt for høje omkostninger, alt for ringe produktivitet og alt for svag indtjeningsevne.

Danske landmænd er relativt set de mest forgældede i hele EU, og mange har endda for lånte penge spekuleret i stor stil med komplicerede finansielle instrumenter, de såkaldte derivater. Det har forværret deres økonomi frem for at stabilisere den. Ifølge rapporterne har bankerne et betydeligt medansvar for det, og de har ladet landmændene belåne friværdierne i en grad, så det var umuligt for dem at få en ordentlig økonomi ind i driften.

Rapporterne tegner også et billede af et landbrug og en fødevaresektor, der er ved at tabe styrkepositioner i den globale konkurrence. Inden for svineproduktion har vi før ligget over middel, men nu er vi faldet ned i den tunge ende. Og i mælkeproduktionen kan vi slet ikke følge med lande som Frankrig og Holland. Den gennemsnitlige hollandske landmand med over 50 malkekøer har et bruttooverskud, der er cirka 7.500 kr. højere pr. ko end hans danske kollega, og forklaringerne skal findes i et mindre forbrug af lejet arbejdskraft, en lavere timeløn, mindre gæld og lavere renteudgifter. De danske fødevarevirksomheder som bl.a. Danish Crown hører til de største i markedet, og inden for frøvirksomhed, pelsavl og drikkevarer klarer danske virksomheder sig stadig godt.

Men hvis de skal klare sig i konkurrencen, er de nødt til at blive mere produktive og satse mere på innovation, forskning og udvikling, så Danmark kan forædle sine fødevarer mere, satse mere på kvalitet, økologi og functional foods, som de stadig mere sundhedselskende borgere gerne vil betale en højere pris for. 

Vejen ud af gældsfælden kan blive lang og besværlig, men de nye rapporter peger også på løsninger, der er værd at arbejde videre med.
 

3. Er metalarbejdere rige?

“Omvendt Carina-debat” åbner spillet om topskattelettelser

For blot få måneder siden var det kun Konservative, der overhovedet turde tale om at lette skatten for de rigeste danskere. Socialdemokraterne og SF ville ikke øge uligheden, men tværtimod indføre millionærskat. Og regeringspartiet Venstre ville ikke beskyldes for at være et parti for “dem med udsigt til badebro og speedbåd i Skovshoved Havn”.

I dag er alle partier fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti pludselig åbne for at hæve indkomstgrænsen, så færre danskere skal betale de 15 pct. i topskat. Der er sket et og andet med de store samfundstabuer, siden den nye regering kom til.

Özlem Cekic’ fatale Carina-stunt åbnede diskussionen om, hvem der overhovedet er fattige i dagens Danmark, når en kontanthjælpsmodtager får udbetalt 15.000 efter skat. Og med Dansk Metals nye forslag om at hæve indkomstgrænsen for topskat til 450.000 fra de nuværende 390.000, er det naturlige spørgsmål, hvem der egentlig er rig, når smede, elektrikere og mekanikere betaler højeste skattesats?

”Rigtig mange almindelige mennesker bliver ramt af topskatten, og det var jo ikke meningen med den,” sagde skatteordfører i DF, Dennis Flydtkjær om partiets kursskifte.

Så længe de rigeste skal betale mere i skat, og de lave indkomster mindre, vil Enhedslisten også godt “lade nogle skolelærere og metalarbejdere slippe,” lød meldingen fra gruppeformand Per Clausen.

En eventuel ny topskattelettelse vil komme oven i den forhøjelse af topskattegrænsen, som VK-regeringen vedtog, men udskød til 2013, og som S-R-SF-regeringen allerede har lovet at tø op.

Da Socialdemokraterne, SF og De Radikale kom ned fra det sorte tårn i efteråret, var det med et regeringsgrundlag, der lovede en skattereform, som markant sænker skatten på at arbejde , men med en rimelig social balance.

Når kontanthjælpsmodtagere ikke er fattige og topskattebetalere ikke er rige, bliver det et langt mere åbent spørgsmål, hvordan man skal tolke denne ambition. Og med de nye toner fra oppositionen er spillet om forårets skattereform pludselig væsentlig mere åbent.

4. Borgmestre i sur-sød sovs

Kommuner må sluge en budgetlov, men får også gaver, som de har sukket efter i mange år

Det burde ikke komme som en overraskelse for borgmestrene. Allerede før valget havde både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt meldt klart ud, at de ville holde kommunernes økonomi i et jerngreb og indføre en budgetlov for at bremse de løbske offentlige budgetter.

For hver gang man i 00’erne blev enige om at bruge en krone ekstra, endte man med at bruge to. Den slags går ikke i en krisetid, hvor der er et underskud på de offentlige budgetter på 100 milliarder kr., og budgetbisserne i EU kritisk overvåger landets økonomiske udvikling.

Nu er regeringen ved at være klar med den nye budgetlov. Finansminister Bjarne Corydon og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager er fuldstændig klar over, at en sådan en lov ikke er borgmestrenes kop te, da den gør det sværere for dem at prioritere og styre lokalt.

Borgmestrene kan med god ret argumentere for, at de er blevet bedre til at styre budgetterne de sidste par år. Udgifterne til skoler, børnehaver, plejehjem og andre klassiske velfærds­områder er skåret ned med 6 milliarder i budgetterne for 2012 sammenlignet med regnskaberne for 2009. Og budgetterne for i år ligger hele 2,5 milliarder kr. under det niveau, som de har fået lov til af regeringen. Skoler er lukket, der er 25.000 færre ansatte end for bare få år siden, og selv udgifterne til handicappede, anbragte børn og andre udsatte grupper på det specialiserede område er nu kommet under kontrol. Dermed bidrager borgmestrene til at genoprette Danmarks økonomi. Samtidig signalerer kommunernes formand, Jan Trøjborg, at de vil fortsætte effektiviseringen ved bl.a. at satse mere på digitalisering og velfærdsteknologi, samarbejde over kommunegrænserne og øge produktiviteten.

Borgmestrene kan dog glæde sig over de meldinger, Margrethe Vestager kommer med i denne udgave af Mandag Morgen. Regeringens visioner omfatter en række reformer, der er sød musik i borgmestrenes ører. F.eks. flerårige økonomiaftaler, et opgør med centralisering og bureaukratisering, mere ledelsesrum til de offentlige ledere og større inddragelse af borgerne og civilsamfundet.

5. Globale risici kræver nye svar

Ny risikorapport tegner et komplekst billede af fremtiden

Et større systemsvigt i finanssektoren er den farligste af de 50 globale risici, som World Economic Forum og 469 internationale eksperter har kortlagt i en ny global risikorapport, der blev offentliggjort forleden. Vandforsyningskrise og fødevaremangel hører også til de absolut største risikomomenter i det landskab af usikkerhed, som eksperterne tegner. Kroniske ubalancer i den europæiske gældskrise, der kan føre til voksende likviditetsproblemer i bankerne, stigende inflation, nedslidning af infrastrukturen og stadig større indkomstuligheder kan udløse et større finansielt sammenbrud, vurderer eksperterne.

En række globalt forbundne kriser forstærker hinanden gensidigt, og der er betydelig risiko for, at verdens politiske beslutningstagere og de globale institutioner ikke kan magte udfordringerne. “Den overvældende kompleksitet truer med at overbebyrde landene, selskaberne, kulturerne og fællesskaberne,” siger World Economic Forums grundlægger og bestyrelsesformand, Klaus Schwab, i en kommentar til rapporten.

Han håber dog, at den kan få verdens beslutningstagere til at rykke tættere sammen og forlade den kortsigtede risikostyring til fordel for en mere langsigtet fælles indsats om at finde de nye muligheder, der ligger gemt bag udfordringerne.  I modsætning til tidligere år har World Economic Forums risikonetværk i år undladt at sætte eksakte beløb på, hvad det vil koste, hvis f.eks. finanskrisen løber løbsk. Til gengæld tegner rapporten et mere raffineret og komplekst billede af, hvordan de forskellige risici er forbundet med hinanden. Se også ugens graf.