USA betaler dyrt for 20 års soldetur
For ganske få år siden ville en diskussion af USA på jagt efter gældssanering være blevet betragtet som en vittighed. I dag er den ramme alvor. For verdens største økonomi har oparbejdet en astronomisk gæld, der bliver mere end svær at få bugt med, og som kan true verdensøkonomiens heling mange år frem. USAs totale gæld er endnu i underkanten af 60 billioner dollar, hvilket svarer til ca. fire gange det samlede amerikanske bruttonationalprodukt (BNP) fordelt med 33 pct. til den offentlige sektor, 27 pct. til de private husholdninger, 22 pct. til amerikanske virksomheder og 18 pct. til finansielle institutioner.
Gælden er oparbejdet siden midten af 1980’erne. Dengang var USA inde i en udsædvanlig god økonomisk udvikling. Væksten var høj, en stor del af befolkningen var i den erhvervsaktive alder, og de sociale udgifter var relativt lave. Når USA kunne stifte gæld i så gunstig en situation, kan man kun frygte, hvor galt det kommer til at gå i de kommende år, hvor væksten er lav, og en voksende del af befolkningen passerer 65 år med stigende krav til sociale udgifter til følge.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




