En tørkeramt landsby har brug for en brønd. En hjælpeorganisation laver en video, der fortæller om projektet, hvilken stor positiv forskel brønden vil medføre for landsbyboernes hverdag, og hvor mange penge den vil koste. Videoen publiceres på Facebook og andre sociale medier med et link til crowdfunding-siderne Kickstarter eller Indiegogo, og det inspirerer folk over hele verden til at hjælpe, og få måneder senere er der indsamlet penge nok til, at brønden kan blive bygget. Til sidst kan donorerne se en video med de glade landsbyboere, der takker for brønden.

Ifølge den nye rapport ”Crowdfunding Good Causes” fra den britiske tænketank Nesta kan velgørende organisationer hente mange flere midler fra crowdfunding, end de formår i dag. Nesta har kortlagt niveauet af crowdfunding i Storbritannien, og den viser, at der ligger et stort uudnyttet potentiale for den humanitære industri. Mere end 1 millioner briter tog således del i crowdfunding i 2015, og der blev i alt doneret for over 30 milliarder kr. til diverse projekter. Men af dem blev kun 0,5 pct. af pengene givet til velgørende formål.

Støtte til konkrete projekter

Umiddelbart ligner crowdfunding almindelig donation, men i modsætning til, hvis man som privatperson f.eks. indbetaler et beløb til en bestemt organisation, går pengene i crowdfunding til et specifikt projekt. Samtidig betyder de specifikke mål, at folk får deres penge tilbage, hvis ikke målet nås. Donorer kan også se, hvilke andre personer der har doneret, og det kan minde dem om, at de er en del af et større fællesskab.

Organisationerne har med andre ord masser at vinde, hvis de tør tage chancen og prøve kræfter med crowdfunding, mener Martin Thorborg, der er en af landets mest kendte iværksættere.

”Velgørenhed bliver tit noget, der er meget distanceret. Man giver nogle penge til Røde Kors, og så kan det godt være, man får at vide, at de bliver brugt til et specifikt formål, men det bliver alligevel meget fjernt. Hvis folk får at vide, at de samler sammen til et præcist projekt, som f.eks. en brønd, tror jeg, at man kan få en god effekt. Crowdfunding står stærkt sammenlignet med bare at give bevidstløst til en organisation, hvor man ikke ved, hvor meget der går til direktørens lønninger, og hvor meget der ender de rigtige steder,” siger han.

Martin Thorborg mener, at mange humanitære organisationer stadig tænker alt for traditionelt. Det er it-iværksætteren og grundlæggeren af Just-Eat, Jesper Buch, enig i. Han mener ikke, at de velgørende organisationer har fulgt med udviklingen:

”Alle de organisationer skal følge med. Det er en helt ny branche stadigvæk, og organisationerne ved stadig ikke, hvordan de håndterer internettet i forhold til forretning,” siger han.

Tal til følelserne

Men det er faktisk hurtigt og enkelt for organisationerne at gennemføre en crowdfunding. Når de får en ny idé til et projekt, kan de let få den testet via reaktionerne fra brugerne på f.eks. Kickstarter. Både Martin Thorborg og Jesper Buch mener, at video er den bedste måde ”at sælge” et konkret projekt på. De lægger begge vægt på, at en video taler til følelserne og vil have den største gennemslagskraft. Jesper Buch mener, at det egentlig bare handler om at komme i gang:

”Crowdfunding er ikke raketvidenskab. Det er bare at oprette et projekt, som tiltaler de mennesker, som kommer ind på crowdfundingplatformene. Men der skal bruges tid på at lave en pakke, som er så tiltalende, at forbrugeren gerne vil være med, og som fortæller en historie, helst igennem video. Her har velgørende organisationer netop en masse fine historier, som taler til mange mennesker. Man behøver ikke have store reklamebureauer til at fortælle historien. Man kan ofte få nogle rigtig gode vinkler ved at brainstorme internt og selv lave en drejebog,” siger han.

Alt er dog ikke en dans på roser, hvis man gerne vil i gang med crowdfunding. En ulempe kan ifølge rapporten fra Nesta være, at fokus bliver meget kortsigtet på konkrete projekter, frem for på mere langsigtede initiativer, der virker på den lange bane.

Samtidig har crowdfunding-projekter generelt en ret stor fejlmargin, hvilket betyder, at man som organisation skal være villig til at investere en del ressourcer uden at være sikker på afkastet. Hvis ens projekt ikke får den nødvendige økonomiske opbakning, kan man risikere at have brugt mange ressourcer uden at få noget tilbage.

Kilde: ”Crowdfunding Good Causes. Opportunities and challenges for charities, community groups and social entrepreneurs”, Nesta, 2016.