Uventet comeback for efterlønsdebatten

Sidste uges store demonstration mod regeringens genopretningsplan  genoplivede paradoksalt nok debatten om den efterløn, som ingen af de to regeringsalternativer ønsker at pille ved. Æren tilfalder i første omgang den radikale leder, Margrethe Vestager, der op til demonstrationen sætte spørgsmålstegn ved S-SF-planens forhøjelse af arbejdstiden med de berømte 12 minutter om dagen.

LO og FTF, der stod bag demonstrationen, har udtalt sig meget positivt om de trepartsforhandlinger, som S-SF vil indkalde til. Men ingen af hovedorganisationerne har erklæret sig villige til håndfaste tiltag – f.eks. at øge den ugentlige overenskomstfastsatte arbejdstid til 38 timer.

Vestager bad S og SF forklare, hvad de ville gøre, hvis fagbevægelsen ikke kunne levere de nødvendige 15 milliarder. Svaret fra Helle Thorning-Schmidt på selve demonstrationsdagen sidste tirsdag lød som følger: “Alle og enhver ved, at hvis man ikke skaffer 15 milliarder, så betyder det enten velfærdsforringelser eller meget dramatiske reformer – som for eksempel afskaffelse af efterlønnen.”

Fra den efterfølgende hektiske debat er én ting værd at bide mærke i: Selvom alle havde travlt med at skyde på hinanden, var det kun Enhedslisten, der havde lyst til at udstede en garanti for efterlønnens bevarelse.

To forskellige meningsmålinger viste i ugens løb, at der er dødt løb blandt vælgerne, hvis valget står mellem at arbejde mere eller forringe efterlønnen. Se figur.

Måske er 12 minutters-forslaget slet ikke så populært blandt vælgerne, når det kommer til stykket. Med en voksende erkendelse af de dystre økonomiske realiteter kan man bestemt ikke udelukke, at der vil være folkelig forståelse for et indgreb mod efterlønnen.