Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”
En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast.
Rasmus Kerrn-Jespersen
JournalistAndreas Oved Askjær Rasmussen
JournalistOpdateret 1. november 2019 10:46: Det fremgik tidligere af artiklen, at Klaus Kjellerups svar var læst læst igennem af unavngivne personer med tilknytning til HPV Vaccine Info, hvor hans artikel er publiceret. Stifterne af HPV Vaccine Info afviser imidlertid denne beskrivelse af svarenes tilblivelse. Oplysningen er derfor fjernet fra artiklen.
Opdateret 7. november 2019 07:03: Stifterne af HPV Vaccine Info oplyser, at de uopfordret fik Klaus Kjellerups udkast til svar tilsendt, inden svaret blev sendt til TjekDet, men understreger, at de i den forbindelse ikke har forholdt sig til svarets argumentation.
“Danske forskere påstod i alle medierne i 2018, at HPV-vaccinen virker – imens viste deres studie det modsatte.”
Sådan lyder overskriften på en artikel på den vaccineskeptiske blog HPV-vaccineinfo.org. Bag artiklen står Claus Jensen, cand.mag. i engelsk og filosofi, og journalist og musiker Klaus Kjellerup, der nok er bedst kendt som bassist, sangskriver og kapelmester i poporkesteret Danser Med Drenge, men han blander sig også gerne i samfundsdebatten, særligt på sundhedsområdet.
Nu har han udarbejdet en kritisk analyse af et videnskabeligt studie, hvor han når frem til, at studiets hovedkonklusion – at HPV-vaccinen virker – slet ikke holder.
I stedet skulle forskerne bag den videnskabelige artikel ifølge Klaus Kjellerup have "taget tvivlsomme kneb i brug" for at nå frem til deres resultater. På den baggrund mener han, at “de tre eksperters uforbeholdne reklame for HPV-vaccinen imidlertid [har] lige så lidt troværdighed som de tv-reklamer, der hævder, at man bliver lykkelig af et nyt køkken”, som han skriver i sin kritiske artikel.
Artiklen fortsætter under billedet
Elsebeth Lynge, er klinisk professor i epidemiologi på Nykøbing Falster Sygehus og Københavns Universitet og hovedforfatter til det videnskabelige HPV-studie, som bliver kritiseret.
Selv om Klaus Kjellerups kritik er voldsom, får det ikke Elsebeth Lynge, der er klinisk professor i epidemiologi på Nykøbing Falster Sygehus og Københavns Universitet og hovedforfatter til det videnskabelige HPV-studie, til at ryste på hånden.
“Jeg forstår faktisk godt, at man stiller de spørgsmål. Når man som ikke-forsker læser vores studie, kan deres indvendinger virke helt berettigede, men de har selvfølgelig ikke ret i kritikken. Vi er faktisk ret gode til de metoder, vi bruger, og vi har gjort os umage,” siger hun og tilføjer:
“De har jo lov til at have deres mening, men de skal ikke sige, at de kan bygge den på vores tal. Vores tal går imod deres holdning.”
At Klaus Kjellerups kritik af studiet er forkert, bakkes op af Reimar W. Thomsen, der er overlæge og lektor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han har læst både det videnskabelige studie og Klaus Kjellerups kritik.
“Jeg kan ikke følge Kjellerups kritik af studiet. Det er et amatøragtigt forsøg på at kritisere en videnskabelig artikel, der er god og gennemarbejdet,” siger overlægen, der er tryg ved forskernes resultater. Og de er i tråd med andre resultater på området.
Kritiker stiller problematisk forslag
I juni sidste år kunne flere danske medier berette, at Elsebeth Lynges nye danske studie er nået frem til, at HPV-vaccinen virker. Forskerne bag studiet har sammenlignet piger født i 1983 med piger født i 1993.
Pigerne fra 1983 har ikke fået vaccinen, som først bliver solgt i Danmark i 2006 og er en del af børnevaccinationsprogrammet fra oktober 2009 – altså længe efter pigerne fra 1983 fylder 12 år, hvor HPV-vaccinen gives.
Årgang 1993 er den første årgang, der får vaccinen tilbudt (via et catch-up program). Og hele 92 procent af pigerne i denne årgang takker ja til at blive HPV-vaccineret.
Begge årgange bliver fulgt, til de har været inviteret til screening som 23-årige.
Blandt pigerne fra 1993 finder forskerne flere lette celleforandringer og væsentligt færre svære celleforandringer end hos pigerne fra 1983. Nedgangen i forekomsten af svære celleforandringer svarer præcis til, hvad man skulle forvente, hvis vaccinen virker.
Altså finder forskerne færre forstadier til livmoderhalskræft hos de vaccinerede piger end hos de ikke-vaccinerede piger.
Men Klaus Kjellerup mener, at hans “enkle analyse viser, at studiets resultater er usædvanligt svage, og at forskernes metode ikke kan vise, om vaccinen virker”.
I stedet for at sammenligne den ikke-vaccinerede årgang 1983 med hele årgang 1993, burde forskerne have sammenlignet de vaccinerede piger fra 1993 med de ikke-vaccinerede piger fra 1993, skriver Klaus Kjellerup.
Umiddelbart kunne Klaus Kjellerups forslag til en anden metode lyde logisk, medgiver Elsebeth Lynge. Men faktisk er det en “dårlig idé” at sammenligne de vaccinerede piger med de ikke-vaccinerede i samme årgang, siger hun.
Det skyldes først og fremmest, at det kun er en meget lille andel af pigerne fra 1993, der har takket nej til at få vaccinen. De få piger, der takker nej til vaccinen, er dermed for forskellige fra dem, der takker ja, til at det giver mening at sammenligne de to grupper. Om pigerne oplever svære celleforandringer eller ej, kan nemlig være påvirket af alle mulige andre forhold end selve vaccinen.
“I 1993 har vi kun 8 procent ikke-vaccinerede piger at sammenligne de vaccinerede med, og når gruppen af piger, der takker nej til vaccinen, er så lille, er den absolut ikke repræsentativ for årgangen,” siger Elsebeth Lynge.
Artiklen fortsætter under billedet
Reimar W. Thomsen, er overlæge og lektor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han afviser kritikken og bakker op om studiet.
Reimar W. Thomsen fra Aarhus Universitetshospital er helt enig i, at det ville være “problematisk” at sammenligne pigerne fra samme årgang. Forskernes informationer om de mange piger fra 1993 er nemlig slet ikke udførlige nok, til at Klaus Kjellerups metode holder.
“Den grundlæggende risiko for celleforandringer hos dem, der vælger at få vaccinen, og dem, der fravælger den, er simpelthen forskellig,” siger Reimer W. Thomsen.
For at benytte sig af Klaus Kjellerups forslag om at sammenligne de vaccinerede med de ikke-vaccinerede fra årgang 1993, skulle forskerne have haft adgang til en lang række oplysninger om pigernes familier, sygdomme, måde at leve på, religiøse ståsted og deres seksualliv. Men forskerne havde ikke al den information – og dermed ville det være umuligt for dem at fastslå, om forskellen i omfanget af celleforandringer hos pigerne skyldes vaccinen eller nogle helt andre forhold.
Vaccine-piger beskytter andre – også drenge
Elsebeth Lynge fremhæver også en anden årsag til, at det havde været uhensigtsmæssigt at sammenligne de vaccinerede piger fra 1993 med de ikke-vaccinerede jævnaldrende.
Når 92 procent af pigerne i en årgang har fået HPV-vaccinen, opstår det, forskerne kalder flokimmunitet. Begrebet dækker over det faktum, at når en tilpas stor andel af en årgang bliver vaccineret, beskytter det også dem, der ikke selv får vaccinen.
“Det kan faktisk også komme de ikke-vaccinerede til gavn, fordi der opstår såkaldt flokimmunitet,” siger Elsebeth Lynge.
Smitten har simpelthen svært ved at brede sig og derfor bliver de ikke-vaccinerede også beskyttet.
Artiklen fortsætter under billedet
Palle Valentiner-Branth, er afdelingslæge og sektionsleder på Afdelingen for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut. Han ville have lavet studiet på samme måde, siger han.
Flokimmuniteten kan blandt andet ses på udbredelsen af kønsvorter, viser analyse fra Sundhedsdatastyrelsen.
“Når man vaccinerer pigerne i en årgang mod kønsvorter, sker der også et fald blandt drenge i samme årgang. Når en stor andel bliver vaccineret, nedsætter man smitte med de typer af HPV-virus, som er dækket af vaccinen i årgangen, og dermed bliver de ikke-vaccinerede faktisk også beskyttet,” siger Palle Valentiner-Branth, der er afdelingslæge og sektionsleder på Afdelingen for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut.
Altså vil antallet af tilfælde af svære celleforanringer også falde hos de otte procent, der ikke har fået vaccinen.
Palle Valentiner-Branth mener derfor også, at Elsebeth Lynge og hendes forskerkollegaer har lavet et godt stykke arbejde, og at Klaus Kjellerups kritik rammer forbi.
“De har lavet et godt studie. Hvis jeg skulle undersøge det her, ville jeg gøre det på samme måde. Så jeg bakker op om forskernes valg af metode og resultaterne,” siger han.
Stirrer sig blind på rygning
Klaus Kjellerup kommer også ind på tobaksrygning i sin vaccineskeptiske artikel og skriver, at rygerne er halveret fra 1983 til 1993. Det har betydning for resultatet, kritiserer han, fordi rygere skulle have sex med flere partnere – og dermed er mere udsatte for HPV-virus.
Men uanset rygernes sexvaner kan forskellen i antallet af rygere i 1983 og 1993 ikke forklare forskellen i de svære celleforandringer.
Også på det punkt rammer Klaus Kjellerups kritik ved siden af, siger Reimar W. Thomsen.
“Spørgsmålet om rygning har forfatterne (Elsebeth Lynge m.fl., red.) jo selv taget op og undersøgt, og nået frem til, at rygning ikke kan forklare resultatet. I forhold til rygnings betydning for celleforandringer er forskellen på andelen af rygere nemlig slet ikke så stor, at det vil kunne forklare resultatet. Det er alt sammen gennemgået i artiklen,” siger han.
Elsebeth Lynge undrer sig også over Klaus Kjellerups kritik. For med undtagelse af andelen af rygere minder pigerne fra 1983 i store træk om pigerne, der er ti år yngre. Det gør det højst usandsynligt, at forskelle på de to årgange kan forklare, at så mange færre vaccinerede piger oplever svære celleforandringer.
"Noget af det allermest gennemtestede”
Selvom Klaus Kjellerups kritik af studiet og forslag til en bedre metode umiddelbart kan virke logisk, er den det faktisk ikke, slår forskerne fast. Og evidensen for HPV-vaccinens virkning er da også noget af det mest solide, lyder det fra flere sider.
“HPV-vaccinen er enormt effektiv i forhold til at forebygge alvorlige tilfælde af celleforandringer hos de vaccinerede sammenlignet med de ikke-vaccinerede,” siger Palle Valentiner-Branth.
Hos Sundhedsstyrelsen får kritikken af det danske studie heller ikke overlæge Bolette Søborg til at ændre på noget som helst.
“HPV-vaccinen er noget af det allermest gennemtestede og gennemprøvede. Der er lavet mange studier. Vi har rigtig meget god forskning, der viser, at effekten af vaccinen er høj, og risikoen ved vaccinen er lille,” siger hun.
Ryster I slet ikke på hånden i forhold til jeres anbefaling af HPV-vaccine, når den her kritik af et dansk HPV-studie bliver fremsat?
“Nej. Der er hele tiden folk, der fremhæver enkeltstudier, som de mener, skal tillægges en særlig vægt. Der må vi bare sige, at det er den samlede videnskabelige forskning, der skal lægges til grund.”
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) bakker fuldstændig op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som "bygger på tung evidens", siger Lars Henning Pedersen, der er overlæge på afdelingen Kvindesygdomme og Fødsler på Skejby Sygehus og videnskabelig sekretær i DSOG.
Forskernes forklaringer preller fuldstændig af på skribenten
Claus Jensen, den egentlige hovedforfatter bag den kritiske artikel, mistede livet i et trafikuheld i januar. Vi har derfor anmodet artiklens anden forfatter, Klaus Kjellerup, om et interview. Det afviser han imidlertid. Han vil kun besvare spørgsmål på mail.
En uges tid efter vi først sendte spørgsmålene, modtager vi et længere svar. I svaret afviser Klaus Kjellerup fuldstændig den kritik, som forskerne rejser af hans artikel. Og han fastholder, at HPV-studiet “ikke [er] science – det er gætteri”.
Artiklen fortsætter under billedet
Klaus Kjellerup er nok bedst kendt som bassist i Danser Med Drenge, men er også en flittig debattør på sundhedsområdet.
Forskernes argumentation for at sammenligne den ikke-vaccinerede årgang 1983 med hele årgang 1993, hvor 92 procent af pigerne er vaccineret, beskriver han som “det er lige før, det er humor...”. Han holder fast i, at de to grupper ikke er sammenlignelige.
Han slutter svaret af med en beskrivelse af HPV-studiets metode:
“Nogen har døbt denne metode "science by press-release" – man kan også bare kalde den god underholdning. Sandheden var det i hvert fald ikke.”
Forskerne slår fast, at det er korrekt at sammenligne årgang 1983 med 1993. Men Klaus Kjellerup afviser de tre lægers ord med en gentagelse af budskabet fra sin kritiske artikel:
“Der kan være snesevis af kendte og ukendte grunde til at to forskellige generationer har et forskelligt antal kræftforstadier - alle disse grunde eliminerer man ved at sammenligne de vaccinerede med de uvaccinerede i samme generation,” mener Klaus Kjellerup og remser en række emner op, som forskerne ikke har taget højde for:
“Samfundet har jo ændret sig dramatisk siden midten af 2000'erne: teknologisk udvikling, økonomisk udvikling, forbud og restriktioner, politiske trends, helsetrends, sundhedspropaganda, forbrugervaner, seksualvaner,” lyder hans gæt på væsentlige områder, forskerne har misset.
Klaus Kjellerup køber heller ikke forskernes forklaring om flokimmunitet som begrundelse for, hvorfor man ikke kan sammenligne de vaccinerede med de ikke-vaccinerede i årgang 1993.
“Flokimmunitet er et af naturens fænomener, men der findes ingen klar evidens for, at flokimmunitet kan skabes kunstigt med en vaccine. Selv hvis alle er vaccinerede imod en sygdom i en afgrænset gruppe, ser man udbrud af den sygdom, gruppens medlemmer er vaccinerede imod,” hævder Klaus Kjellerup.
Som dokumentation for sin påstand om, at flokimmunitet ikke er dokumenteret, linker han til to artikler på to vaccineskeptiske hjemmesider og en halvanden time lang video på YouTube. Bag artiklerne står henholdsvis en stærkt vaccineskeptisk epimideolog og en finansbachelor. I YouTube-videoen optræder en læge, der forlod det etablerede hospitalsvæsen i 2011 for at kaste sig helhjertet ind i kampen mod vacciner.
Og som dokumentation for, at man kan blive syg trods vaccine, linker han også til en nyhedsartikel om et skib i den amerikanske flåde, hvor der er udbrudt fåresyge. I artiklen forklarer det amerikanske Søværns Kontor for Medicin og Kirurgi, at vaccinen mod fåresyge er en af de mindst effektive. Derfor kan sygdomme opstå på trods af vacciner. Endelig skulle et læserbrev, der tilsyneladende er skrevet af en amerikansk apoteker, også dokumentere, at flokimmunitet er en myte.
Klaus Kjellerup runder sit svar af med at gentage den kritiske artikels pointe.
“Vores kritik er ikke 'grov' – den er rimelig: Forskerne har ikke undersøgt, om HPV-vaccinen virker, som de påstod i medierne – dette selv om de har tallene, og kunne have gjort det. Hvis de havde undersøgt, om vaccinen virker – dvs. sammenlignet vaccinerede med uvaccinerede i samme generation – så ville de have været nødt til at konkludere, at deres tal ikke viser, at HPV-vaccinen virker - de viser det modsatte,” mener han.
- HPV er en virus, der smitter ved seksuel kontakt, og som kan give kræft og kønsvorter
- Kondom forhindrer ikke smitte med HPV
- Omkring 4 ud af 10 unge under 30 år er smittet med HPV lige nu
- I Danmark er der hver dag to danskere, der får kræft, som skyldes HPV
- Hvert år behandles 12.000 danskere for kønsvorter i Danmark
- HPV-vaccination beskytter mod op til 90 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft, analkræft og kønsvorter
- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at piger og drenge bliver HPV-vaccineret, når de fylder 12 år
- HPV-vaccinen har samme type bivirkninger som de andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet
- Hvis man får første vaccination, inden man fylder 15 år, kan man nøjes med to vaccinationer i alt. Ellers skal man have tre
- Sundhedsmyndigheder verden over anbefaler HPV-vaccination
Kilde: STOP HPV (Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse)