Danske modekoncerner kan ikke komme ind på det lovende brasilianske marked på grund af høj importtold. Underleverandører fra Midtjylland kan ikke komme til at sælge deres varer i Canada på grund af delstatskrav om lokale leverancer til vindmølleprojekter. Og i februar måtte Novo konstatere, at man skulle udføre nye kliniske forsøg for at få det nye insulinprodukt Tresiba godkendt i USA.

Høje toldsatser, politisk protektionisme og besværlige godkendelsesprocedurer er regulære bremseklodser for dygtige danske eksportvirksomheder overalt i verden uden for EU. Den slags handelsbarrierer er ekstremt komplicerede at nedbryde, men når det lykkes, er de positive konsekvenser betydelige både for lokale forbrugere, der kan købe deres varer af de mest effektive virksomheder, og for de virksomheder, som er dygtigst til at levere de efterspurgte varer. Derfor vækker det betydelig optimisme i Europa og USA, når verdens uden sammenligning to største handelsblokke, EU og USA, nu melder, at de er på nippet til at indgå en omfattende transatlantisk handels- og investeringsaftale.

Det viser Mandag Morgens analyse, der bygger på interview med nøgleaktører i og omkring forhandlingerne.

Danmarks handelsminister, Pia Olsen Dyhr, taler om et ”betydeligt momentum” i USA. EU’s handelskommissær, Karel De Gucht, taler om, at forståelsen for værdien af frihandel på trods af krisen har bredt sig betydeligt i Europa, fordi alle har fået øjnene op for, at de globale handelsmønstre og værdikæder forandrer sig.

Læs hele interviewet med Pia Olsen Dyhr her

”Europa har et stort overskud, når det gælder fabrikerede varer, service og selv landbrug. Til gengæld har vi vores store import af råvarer og energi. Her importerer vi stort set alt. Hvis ikke vi havde det overskud på industriprodukter og service, ville vi om få år ikke kunne betale for energi og råvarer,” siger kommissæren til Mandag Morgen.

Projektet er enormt

Mens de globale frihandelsforhandlinger i World Trade Organization, WTO, har ligget underdrejet i årevis, deles den aktuelle optimisme af politikere, erhvervsorganisationer og lønmodtagerorganisationer i København, Bruxelles og Washington. Over en bred kam anser politikere, erhvervsledere og lønmodtagerrepræsentanter det nu for sandsynligt, at USA og de europæiske lande rent faktisk vil kunne indgå den transatlantiske frihandelsaftale, som i to årtier har været en uopnåelig drøm for erhvervsledere på begge sider af Atlanten. Alle erkender, at projektet er enormt. At der er betydelige forhindringer på en række områder. Men samtidig er optimismen større, end den har været meget længe.

Netop denne betingelse udgør også for Danmark og dansk landbrug en stor udfordring, erkender handelsminister Pia Olsen Dyhr over for Mandag Morgen. Hun påpeger dog samtidig, at dansk medicinalindustri og søfart vil kunne drage store fordele af øget frihandel med USA. Læs hele interviewet her.

Gammel protektionisme må vige

Startskuddet til det, der kan blive en historisk handelspolitisk tilnærmelse mellem Europa og USA, kom i februar, da USA’s præsident, Barack Obama, i sin State of the Union-tale gjorde det klart, at han ønsker en omfattende transatlantisk handels- og investeringsaftale med EU. Den amerikanske præsidents udmelding var nøje forberedt med EU’s topfolk i Bruxelles, hvor kommissionsformand José Manuel Barroso og ministerrådsformand Herman Van Rompuy udsendte en erklæring, som også bar Obamas navn som afsender.

USA’s præsident og EU’s to topchefer gjorde klart, at det transatlantiske økonomiske samarbejde allerede i dag er det største i verden, idet det udgør mere end 50 pct. af verdens samlede BNP og omfatter handel med varer og tjenesteydelser for mere end 1.000 milliarder dollar.

Ifølge Kristoffer Klebak, international chef i Dansk Erhverv, vil hele den danske detailhandel, mange serviceerhverv og andre danske virksomheder – og forbrugere – have store fordele af en handelsaftale, som den der nu lægges op til:

”Bare på biler er der en importtold på 10 pct. Den ville det være rart at slippe for. Og ud over toldbarriererne er der en lang række andre barrierer for danske eksportører. Det gælder blandt andet regler for godkendelse af varer og autorisation til levering af tjenesteydelser, hvor Danmark har rigtig meget at byde på.”

Krisen presser os til aftale

Klebak, der har en fortid i EU-Kommissionens generaldirektorat for handel og i det britiske finansministerium, påpeger samtidig, at både den aktuelle krise og den overordnede geopolitiske udvikling presser europæerne og amerikanerne til et tættere handelspolitisk samarbejde.

”Der er helt klart noget storpolitik i det. Kineserne er voldsomt på vej frem. Og jeg tror, at man har indset, at det vil være en kæmpemæssig fordel at knytte to store handelspolitiske områder sammen. Der er ikke tale om en lavthængende frugt i den forstand, at den er let at plukke. Men den hænger der, og den ser rigtig godt ud. En aftale kan give både Europa og USA det ekstra boost, som de har brug for,” siger Dansk Erhvervs internationale chef.

På det konkrete plan er EU-landene nu i færd med at forberede det fælles forhandlingsmandat til EU-Kommissionen, som ventes vedtaget ved EU-topmødet i juni måned. Herefter forventes det, at forhandlingerne kan begynde allerede i juli i år, og de mest optimistiske sjæle håber sågar på, at en aftale kan forhandles på plads, inden USA skal til midtvejsvalg i november 2014. Den aktuelle EU-Kommission med José Manuel Barroso og handelskommissær Karel De Gucht sidder til udgangen af oktober 2014. Så det aktuelle forhandlingsvindue er altså de kommende 18 måneder.