Vækstpolitikkens genkomst

Regeringen har hårdt brug for vækst i mere end én forstand, hvis den vil overleve næste valg. 

En ny meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 her forleden, gav rød blok sølle 42,5 pct. af stemmerne, mens blå blok igen stiger. 

Venstre er stadig landets største parti, men den tilbagegang, der startede i maj, fortsætter, og Lars Løkke Rasmussens forskellige udmeldinger er ved at bringe partiet tættere på niveauet fra sidste valgdag. Men samlet står blå blok stærkt. Ikke mindst Dansk Folkeparti er med nu 18,2 pct. af stemmerne en reel trussel mod alle socialdemokratiske forhåbninger om at kunne genvinde magten. Mange S-kernevælgere har taget turen over til DF, hvor den nye formand, Kristian Thulesen Dahl, har været dygtig til at samle de utilfredse og frustrerede op i den socialnationale fold. 

For statsminister Helle Thorning-Schmidt må det være endnu mere frustrerende, for de seneste måneders koordinerede offensiv, herunder regeringsrokaden, er foreløbig uden resultat. ”Folk er holdt op med at tro, at hun mener det, hun siger,” lyder Kristian Thulesen Dahls diagnose, der er serveret med henvisninger til Thornings indspark i debatten om frikadeller, flæskesteg og halalkød.

Det er ikke et tilfælde, at han forsøger at koble halaldebatten sammen med Thornings tilbagegang: DF ønsker at stå som det ”autentiske” parti i forsvaret for dansk kultur og vaner. De bryder sig ikke om, at statsministeren blander sig i værdidebatten og taler om, at ”vi skal passe på vores egen kultur”, synge salmer i julen og spise flæskesteg. Thornings halal-udtalelser, der i øvrigt bakkes op af et stort flertal af danskerne, kan ikke være det, der har udløst tilbagegangen for den røde blok. Problemet er ikke så meget det, hun sagde, som det, hun ikke har gjort endnu. 

Efter hjertet følger pengepungen

Rent strategisk kan Thorning satse på at generobre vælgere fra DF ved først at tale til deres hjerter og kulturelle fornemmelser, og siden at lave reformer, der kan tale til deres pengepung og sikre arbejdspladser. I stedet for at se halal-udmeldingen som en pludselig indskydelse, er det nok snarere en kalkuleret risiko i en større game-plan.

Enhedslistens Per Clausen har sagt, at Thorning burde ”overlade halal-frikadelle-krigen til kommunerne og så koncentrere sig om det, som vel er en statsministers opgave, nemlig at sikre, at folk kommer i arbejde og ikke falder ud af dagpengesystemet”. Det er sikkert også folks umiddelbare indskydelse. Hvorfor skal statsministeren beskæftige sig med, hvad institutionerne serverer, når nationen befinder sig i en vækstkrise?

Men måske er en vending på vej. Det håber Thorning i hvert fald, når hun forsøger at tale opsvinget i gang. 

Her forleden kom nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at den såkaldte AKU-ledighed er faldet til det laveste niveau siden 2009. I andet kvartal af 2013 er dette ledighedstal, der bygger på danskernes egne oplysninger om beskæftigelse og jobsøgning, 32.000 lavere end sidste år. 

Det kan være et forvarsel om, at det lysner. Men den registerbaserede arbejdsløshedsstatistik viser stadig, at antallet af fuldtidsledige er stabilt højt, så der tegner sig ikke noget entydigt billede. 

I regeringens inderkreds håber man på gode nyheder på fredag, når nationalregnskabets tal vil afsløre, om der også er kommet gang i væksten. Men foreløbig tyder alt på, at opsvinget vil være tøvende og svagt – hvis det overhovedet kommer. 

Boligpriserne stiger en smule, men udbuddet er stadig relativt lavt. Detailhandlen står i stampe, og nyregistreringerne af biler er samlet set faldet inden for det seneste år, så det tegner ikke billedet af et buldrende opsving. 

De internationale konjunkturer er samtidig meget usikre, fordi den globale økonomi kan blive svækket af højere renter i USA, tilbageslag i en række af de store vækstøkonomier i Asien, gældsafviklingen i de vestlige lande, besparelser på de offentlige budgetter og forbrugernes mæthed over for at købe nye ting.

Markedet skal have en hjælpende hånd

Under alle omstændigheder kan markedet ikke genrejse væksten alene. Derfor er det vigtigt, at regeringen kender sin besøgelsestid med nye vækstinitiativer og reformer her i efteråret. På den front må man håbe, at den nyslåede erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, har styrke til at sætte en dagsorden, der peger fremad. Han kan være med til at sikre vækstpolitikkens genkomst, hvis han spiller sine kort rigtigt.

I den forløbne uge har han i en række avisinterview løftet noget af sløret for, hvad han vil satse på. 

Han lover nye vækstinitiativer, der skal skabe tusindvis af nye job i landbruget og i turismeerhvervet. Fødevareerhvervet er vigtigt for dansk eksport, og turismeerhvervet kan skabe mange job, også for ufaglærte, så det er næppe tilfældigt, at de er blevet fremhævet. Men der skal meget mere til, hvis Danmark skal tilbage på et bæredygtigt og stærkt vækstspor. 

Derfor er det godt, at Sass samtidig har sat sig for at revitalisere nogle af de ideer, som regeringens vækstteams har udarbejdet, men som lå og samlede støv under den forrige minister. Det er på høje tid, for der er mange gode ideer til, hvordan Danmark kan skabe nogle stærkere vækstklynger – fra fødevarer til grønne løsninger. 

Samtidig bør han sætte turbo på investeringerne i den digitale infrastruktur, der kan accelerere omstillingen til den digitale økonomi, der bliver en af fremtidens vigtigste drivere for vækst, produktivitet og innovation på tværs af de gamle brancheskel.

Behov for et bredt vækstforlig

Det er lovende, at Sass Larsen forholder sig åbent og udogmatisk til udliciteringer, og gør man det rigtigt, kan det i bedste fald bidrage til at skabe en stærk privat vækstklynge inden for sundheds- og velfærdsløsninger. 

Der udestår stadig mange udfordringer med at finde det rigtige snit i den nye vækstmodel, og det røde bagland kan komme på tværs. Men ministeren har åbnet ballet for nogle vigtige reformer, der forhåbentlig kan pege fremad og skabe nye, stærke offentlig-private partnerskaber og servicemodeller. 

Når han samtidig kommer med en barsk udmelding til de store systemiske banker om, at de kan vente skrappere regler for deres kapital- og likviditetskrav, giver det noget ideologisk kant til Venstre og en luns til det røde bagland. 

Men spørgsmålet er, hvor stærke muskler ministeren egentlig har, når han skal lægge arm med nogle af de allerstørste og mægtigste aktører i dansk erhvervsliv? 

Når støvet har lagt sig, og vælgergevinsterne er indhøstet, må parterne enes om et forlig. Den langsigtede stabilitet og tiltro til den danske finanssektor er helt afgørende for at sikre bankerne gode lånemuligheder på det globale finansmarked. 

Samtidig skal der findes nye kapitalmodeller, der kan skaffe små og mellemstore virksomheder penge til at investere i ny vækst. Højere kapital- og likviditetskrav for de systemiske banker er en vigtig forudsætning, men nok så vigtigt er, at der er tillid til, at de politiske regler er langtidsholdbare og kan overleve et eventuelt magtskifte.

Forrige artikel Før regeringens reform: Jobcentre drukner i regeltyranni Før regeringens reform: Jobcentre drukner i regeltyranni Næste artikel Defensiv retorik kan koste landbruget dyrt

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.