Vækstpolitikkens genkomst

Regeringen har hårdt brug for vækst i mere end én forstand, hvis den vil overleve næste valg. 

En ny meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 her forleden, gav rød blok sølle 42,5 pct. af stemmerne, mens blå blok igen stiger. 

Venstre er stadig landets største parti, men den tilbagegang, der startede i maj, fortsætter, og Lars Løkke Rasmussens forskellige udmeldinger er ved at bringe partiet tættere på niveauet fra sidste valgdag. Men samlet står blå blok stærkt. Ikke mindst Dansk Folkeparti er med nu 18,2 pct. af stemmerne en reel trussel mod alle socialdemokratiske forhåbninger om at kunne genvinde magten. Mange S-kernevælgere har taget turen over til DF, hvor den nye formand, Kristian Thulesen Dahl, har været dygtig til at samle de utilfredse og frustrerede op i den socialnationale fold. 

For statsminister Helle Thorning-Schmidt må det være endnu mere frustrerende, for de seneste måneders koordinerede offensiv, herunder regeringsrokaden, er foreløbig uden resultat. ”Folk er holdt op med at tro, at hun mener det, hun siger,” lyder Kristian Thulesen Dahls diagnose, der er serveret med henvisninger til Thornings indspark i debatten om frikadeller, flæskesteg og halalkød.

Det er ikke et tilfælde, at han forsøger at koble halaldebatten sammen med Thornings tilbagegang: DF ønsker at stå som det ”autentiske” parti i forsvaret for dansk kultur og vaner. De bryder sig ikke om, at statsministeren blander sig i værdidebatten og taler om, at ”vi skal passe på vores egen kultur”, synge salmer i julen og spise flæskesteg. Thornings halal-udtalelser, der i øvrigt bakkes op af et stort flertal af danskerne, kan ikke være det, der har udløst tilbagegangen for den røde blok. Problemet er ikke så meget det, hun sagde, som det, hun ikke har gjort endnu. 

Efter hjertet følger pengepungen

Rent strategisk kan Thorning satse på at generobre vælgere fra DF ved først at tale til deres hjerter og kulturelle fornemmelser, og siden at lave reformer, der kan tale til deres pengepung og sikre arbejdspladser. I stedet for at se halal-udmeldingen som en pludselig indskydelse, er det nok snarere en kalkuleret risiko i en større game-plan.

Enhedslistens Per Clausen har sagt, at Thorning burde ”overlade halal-frikadelle-krigen til kommunerne og så koncentrere sig om det, som vel er en statsministers opgave, nemlig at sikre, at folk kommer i arbejde og ikke falder ud af dagpengesystemet”. Det er sikkert også folks umiddelbare indskydelse. Hvorfor skal statsministeren beskæftige sig med, hvad institutionerne serverer, når nationen befinder sig i en vækstkrise?

Men måske er en vending på vej. Det håber Thorning i hvert fald, når hun forsøger at tale opsvinget i gang. 

Her forleden kom nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at den såkaldte AKU-ledighed er faldet til det laveste niveau siden 2009. I andet kvartal af 2013 er dette ledighedstal, der bygger på danskernes egne oplysninger om beskæftigelse og jobsøgning, 32.000 lavere end sidste år. 

Det kan være et forvarsel om, at det lysner. Men den registerbaserede arbejdsløshedsstatistik viser stadig, at antallet af fuldtidsledige er stabilt højt, så der tegner sig ikke noget entydigt billede. 

I regeringens inderkreds håber man på gode nyheder på fredag, når nationalregnskabets tal vil afsløre, om der også er kommet gang i væksten. Men foreløbig tyder alt på, at opsvinget vil være tøvende og svagt – hvis det overhovedet kommer. 

Boligpriserne stiger en smule, men udbuddet er stadig relativt lavt. Detailhandlen står i stampe, og nyregistreringerne af biler er samlet set faldet inden for det seneste år, så det tegner ikke billedet af et buldrende opsving. 

De internationale konjunkturer er samtidig meget usikre, fordi den globale økonomi kan blive svækket af højere renter i USA, tilbageslag i en række af de store vækstøkonomier i Asien, gældsafviklingen i de vestlige lande, besparelser på de offentlige budgetter og forbrugernes mæthed over for at købe nye ting.

Markedet skal have en hjælpende hånd

Under alle omstændigheder kan markedet ikke genrejse væksten alene. Derfor er det vigtigt, at regeringen kender sin besøgelsestid med nye vækstinitiativer og reformer her i efteråret. På den front må man håbe, at den nyslåede erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen, har styrke til at sætte en dagsorden, der peger fremad. Han kan være med til at sikre vækstpolitikkens genkomst, hvis han spiller sine kort rigtigt.

I den forløbne uge har han i en række avisinterview løftet noget af sløret for, hvad han vil satse på. 

Han lover nye vækstinitiativer, der skal skabe tusindvis af nye job i landbruget og i turismeerhvervet. Fødevareerhvervet er vigtigt for dansk eksport, og turismeerhvervet kan skabe mange job, også for ufaglærte, så det er næppe tilfældigt, at de er blevet fremhævet. Men der skal meget mere til, hvis Danmark skal tilbage på et bæredygtigt og stærkt vækstspor. 

Derfor er det godt, at Sass samtidig har sat sig for at revitalisere nogle af de ideer, som regeringens vækstteams har udarbejdet, men som lå og samlede støv under den forrige minister. Det er på høje tid, for der er mange gode ideer til, hvordan Danmark kan skabe nogle stærkere vækstklynger – fra fødevarer til grønne løsninger. 

Samtidig bør han sætte turbo på investeringerne i den digitale infrastruktur, der kan accelerere omstillingen til den digitale økonomi, der bliver en af fremtidens vigtigste drivere for vækst, produktivitet og innovation på tværs af de gamle brancheskel.

Behov for et bredt vækstforlig

Det er lovende, at Sass Larsen forholder sig åbent og udogmatisk til udliciteringer, og gør man det rigtigt, kan det i bedste fald bidrage til at skabe en stærk privat vækstklynge inden for sundheds- og velfærdsløsninger. 

Der udestår stadig mange udfordringer med at finde det rigtige snit i den nye vækstmodel, og det røde bagland kan komme på tværs. Men ministeren har åbnet ballet for nogle vigtige reformer, der forhåbentlig kan pege fremad og skabe nye, stærke offentlig-private partnerskaber og servicemodeller. 

Når han samtidig kommer med en barsk udmelding til de store systemiske banker om, at de kan vente skrappere regler for deres kapital- og likviditetskrav, giver det noget ideologisk kant til Venstre og en luns til det røde bagland. 

Men spørgsmålet er, hvor stærke muskler ministeren egentlig har, når han skal lægge arm med nogle af de allerstørste og mægtigste aktører i dansk erhvervsliv? 

Når støvet har lagt sig, og vælgergevinsterne er indhøstet, må parterne enes om et forlig. Den langsigtede stabilitet og tiltro til den danske finanssektor er helt afgørende for at sikre bankerne gode lånemuligheder på det globale finansmarked. 

Samtidig skal der findes nye kapitalmodeller, der kan skaffe små og mellemstore virksomheder penge til at investere i ny vækst. Højere kapital- og likviditetskrav for de systemiske banker er en vigtig forudsætning, men nok så vigtigt er, at der er tillid til, at de politiske regler er langtidsholdbare og kan overleve et eventuelt magtskifte.

Forrige artikel Før regeringens reform: Jobcentre drukner i regeltyranni Før regeringens reform: Jobcentre drukner i regeltyranni Næste artikel Defensiv retorik kan koste landbruget dyrt

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling