Mens valgrygterne svirrer før Folketingets åbning i morgen, er vælgerne i færd med at revolutionere dansk politik - nedefra. Bag en næsten uændret mandatfordeling sker der store opbrud i både den borgerlige og den socialistiske lejr. Vælgerne skifter holdning, men de tager også konsekvensen og skifter parti. Det sker på en måde, der ikke er set før, og som underminerer skellet mellem højre og venstre i dansk politik. Det er hovedkonklusionen på en række analyser af det politiske Danmarkskort, som Mandag Morgen har gennem-ført i samarbejde med ACNielsen AIM og valgforskeren professor Jørgen Goul Andersen , Aalborg Universitetscenter, forud for den politiske sæson. Analyserne dokumenterer en dramatisk afvandring fra de såkaldte arbejderpartier. Omkring 140.000 er gået direkte til V, Z og O siden sidste valg. Desuden står 4-500.000 af eks-socialisterne nu i et politisk “igenmandsland”, og det store flertal vil ikke tilbage. Intet tyder på, at Socialdemokratiet har store reserver, der vil vende hjem til liste A på valgdagen. Flygtningespørgsmålet er en vigtig forklaring på socialisternes afmarch. For første gang er det nu også muligt at vise, at EU-spørgsmålet sætter vælgerne i bevægelse. Den tid er forbi, hvor vælgerne sagde nej til EU og bagefter stemte på et ja-parti ved folketingsvalget. Og når EU- og flygtningemodstand flyder sammen, opstår der en sprængfarlig cocktail. Kun hver tredje af de EU- og flygtningeskeptiske socialdemokrater fra sidste valg har tænkt sig at stemme på partiet igen. EU-reaktionerne er særlig tydelige i den borgerlige lejr, hvor de valne EU-tilhængere samles om de Konservative, mens modstanderne er på vej til Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti. De to partier har udsigt til gyldne tider og fortsætter deres fremgang i meningsmålingerne. Den udvikling kan gøre det umuligt at danne en borgerlig regering efter valget.