Værdifulde ledere bag næste globale bølge

Et debatmøde torsdag den 17. december på CBS mellem en professor og en finansminister kan blive en af de begivenheder i 2013, der kan få størst betydning for fremtidens velfærdssamfund. Her indledte professor Ove Kaj Pedersen og Bjarne Corydon en dialog om fornyelsen af den danske velfærdsmodel. Afsættet var Ove Kaj Pedersens meget omdiskuterede bog om fremtidens ”konkurrencestat”. Den er finansministeren meget optaget af, og han ser den næsten som en drejebog for det næste Velfærdsdanmark.

Tilfældigheder eller ej – begivenheden er ikke desto mindre symptomatisk for de ny tider – og opbrud – som såvel det danske som det internationale samfund befinder sig midt i. Når finansministerens store kærlighed til konkurrencestaten kan få skelsættende betydning og udfordre den nationale selvforståelse, handler det meget om timingen og samspillet med et langt større forandringsmønster.

(Læs også artiklen om, hvordan Ove Kaj Pedersens bog og mødet den 17. december mellem de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt kan forandre den danske velfærdshistorie)

[quote align="right" author=""]Vi befinder os ved starten af et omfattende paradigmeskifte, der rimer på værdiskifte.[/quote]

Når historikerne ad åre skal beskrive starten på det 21. århundrede, vil perioden antagelig indgå i rækken af store nyskabende epoker – dem, der ændrede verdenshistorien og skabte en ny orden. Selv om det er for tidligt at navngive epoken, tyder meget på, at nye værdier bliver en vigtig del af forklaringen. Vi befinder os ved starten af et omfattende paradigmeskifte, der rimer på værdiskifte. Det er drevet frem af en række tendenser og begivenheder, der griber ind i hinanden i et komplekst mønster, men alligevel udspringer samme sted: nye værdinormer.

Skal der sættes navne på begivenhederne, hedder de bl.a. klimaforandringer, ressourcekrise, den finansielle og økonomiske krise, oprørene i de nordafrikanske lande, den politiske tillidskrise i en række vestlige demokratier og opgøret med de velkendte velfærdsmodeller. Det er ikke den enkelte begivenhed, som er den udløsende årsag, men tilsammen er de symptomer på et globalt værdiskred og starten på en ny fase i globaliseringen.

Den nye globale bølge

Globaliseringen har hidtil været drevet og domineret af behovet for et frit flow af bl.a. kapital, produkter og oplevelser, accelereret af det fællesskab, som internettet og sociale medier har etableret. Forenklet udtrykt har økonomiske interesser været globaliseringens vigtigste drivkraft. Men nu bevæger vi os fra den økonomisk drevne globalisering til den værdidrevne globalisering.

Den bygger på en stigende erkendelse af de store ubalancer – at udviklingen i verden er ude af balance. Det opleves overalt og på alle niveauer: fra overforbruget af naturens ressourcer, den sociale og økonomiske ulighed til velfærdssamfundenes demografiske udfordringer – hvor stadig færre borgere skal finansiere stadig flere ældre borgeres behov for mere velfærd. Vi er på vej ind i en økonomisk vækstfælde, hvor prisen for ensidig og hurtig vækst har så store følgeomkostninger, at de udgør den største trussel mod fortsat vækst.

[quote align="left" author=""]Den gode nyhed er, at kredsen af værdidrevne, passionerede ledere og opinionsdannere breder sig. Det er netop igennem dem, at fornyelserne skal ske på alle niveauer i samfundet.[/quote]

Kinas voldsomme forureningsproblemer er p.t. et af de mest eklatante eksempler på vækstens pris. Med andre ord: Kortsigtet tænkning er den korteste vej til nederlag.

Den udvikling er efterhånden så åbenbar for stadig flere, at et nyt mindset er under hastig udvikling og personificeres og illustreres af ledere og nøglepersoner overalt i verden, der blot ønsker en anden udvikling – og som har indset nødvendigheden af at nytænke vores levevis og den måde, vi udnytter og prioriterer vores ressourcer på. Dels for at hindre problemerne i at eskalere yderligere, dels fordi de kan se enorme muligheder i at levere nye løsninger.

18 eksempler på det nye mindset

Mandag Morgen præsenterer i det nye månedsmagasin en gruppe internationale og nationale personligheder, som alle personificerer det nye mindset. De er udvalgt, fordi de i løbet af 2013 har skabt vigtige forandringer.

Læs også: 18 handlekaftige idealister formede 2013

De spænder fra en tysk kansler over en amerikansk præsident og et par milliardærer til en dansk forkæmper for mindre madspild, topchefen for Arla og en frygtløs dansk digter. 18 i alt.

Deres situationer, udgangspunkter og udfordringer er vidt forskellige, men alligevel er der fællestræk: Deres forandringer styres og motiveres af nye værdinormer. Det være sig etiske, sociale, økonomiske eller politiske. De har dermed aflæst, forstået og identificeret sig med de kræfter, der former fremtiden. Og hvad der er helt afgørende: De drives af den passion og den tro på deres sag, der gør dem til rollemodeller for et nyt paradigmeskifte.

Mange andre kunne være udvalgt med mindst lige så stor eller større berettigelse. Den gode nyhed er, at kredsen af værdidrevne, passionerede ledere og opinionsdannere breder sig. Det er netop igennem dem, at fornyelserne skal ske på alle niveauer i samfundet, bl.a. ved at de spiller sammen på kryds og tværs om løsningen af morgendagens komplekse udfordringer.

Derfor er det lige så vigtigt at stille spørgsmålet, hvem Danmark skal leve af, som hvad vi skal leve af. Det er også grunden til, at Mandag Morgen de senere måneder har beskrevet, hvordan en ny type ”forandringsledere” udgør en stadig stærkere kerne i et komplekst, men alligevel logisk, netværk eller økosystem, der tilsammen kan løse en række af samfundets største problemstillinger. De repræsenterer såvel store filantropiske og erhvervsdrivende fonde som socialt engagerede virksomheder, nye sociale private innovatører, offentlige institutioner og civilsamfundet.

Den nye konkurrencekraft

Når den udvikling kan forudses at accelerere i styrke, skyldes det især et stigende behov for at nytænke, hvad der skaber vækst og konkurrenceevne. Det behov er ikke kun erkendt af fremtrædende økonomer og politikere, men også af toneangivende erhvervsledere.

Unilevers topchef, Paul Polman, er blevet arketypen på en international erhvervsleder, der motiveres af et stærkt ansvar over for det omgivende samfund. Han er især kritisk over for sine kollegers kortsigtede tænkning og ensidige fokus på næste kvartalsregnskab og henviser bl.a. til en undersøgelse, der viser, at 75 pct. af amerikanske topchefer er villige til at droppe de rigtige langsigtede beslutninger, hvis de giver kortsigtede problemer og f.eks. vil skade det næste kvartalsregnskab. Polmans indflydelse dokumenteres af den kendsgerning, at Unilever hver dag leverer varer til 2 milliarder mennesker kloden over og dermed er medbestemmende om, hvad vi spiser og forbruger.

[quote align="right" author=""]Selv om den nordiske velfærdsmodel er under pres, tælles de nordiske lande fortsat blandt verdens økonomisk stærkeste og mest kreditværdige. Men skal den position fastholdes forudsætter det, at den nordiske model innoveres og nytænkes ud fra nye værdinormer.[/quote]

Men Polman er i vidt omfang repræsentativ for en voksende gruppe af internationale virksomhedsledere, der erkender, at skal man være bedst i verden, skal man også være det for verden – underforstået, at konkurrenceevne bl.a. rimer på bæredygtighed, energi- og ressourceeffektivitet og socialt ansvar. Stadig flere analyser påviser nemlig, at de bæredygtige virksomheder over tid giver et bedre afkast end de ikke-bæredygtige.

Den forskel kan forudses at blive forøget, i takt med at regeringerne igennem reguleringer vil sikre, at virksomhederne betaler for en større andel af deres belastning af miljøet. Analysen “Expect the Unexpected” fra det internationale revisionsfirma KPMG viste i 2012, at hvis f.eks. fødevarevirksomhederne skulle afholde alle omkostningerne ved deres egne miljøbelastninger, ville det koste 234 pct. af deres samlede indtjening. Intet under, at Unilevers topchef har stærkt fokus på bæredygtighed. Det samme har stadig flere investorer. Her går etik, moral og kold økonomi op i en højere enhed.

Uanset hvilken holdning man bekender sig til, er der stærke argumenter for at nytænke vækst og konkurrenceevne – og de fleste peger i samme retning: nye værdinormer. Men hermed har bløde begreber som bæredygtighed, socialt ansvar og tredobbelte bundlinjer skiftet status og betydning og er blevet til hardcore konkurrenceevne – såvel for virksomheder som nationer. Det betyder, at de stærkest tænkelige drivkræfter er spændt for de kommende års værdidrevne globalisering.

Den nye nordiske model

Det er også i det perspektiv, man skal forstå omverdenens stigende interesse for den nordiske model. Den er nemlig blevet synonym med at skabe socialt og økonomisk robuste samt omstillingsdygtige samfund. Mandag Morgen argumenterede i en analyse i marts 2013 for, at en stærk konkurrenceevne forudsætter en stærk stat – underforstået, at et effektivt fungerende samfundsapparat er en betingelse for at klare sig under hastigt forandrede vilkår. Selv om den nordiske velfærdsmodel er under pres, tælles de nordiske lande fortsat blandt verdens økonomisk stærkeste og mest kreditværdige.

Men skal den position fastholdes, forudsætter det også, at den nordiske model innoveres og nytænkes ud fra nye værdinormer. Det rejser spørgsmålet om, hvilke politiske ledere der bliver rollemodeller for et nyt mindset. Selv om den danske regering er under konstant kritik og forudses udskiftet ved næste valg, kan den i et historisk lys fremstå som banebrydende på flere punkter. Den er i hvert fald ikke tynget af sin partipolitiske arv eller af at skulle please sine vælgere. Det vidner bl.a. løftebrudsdebatten om.

Regeringen vælger sine flertal ud fra pragmatiske, resultatfokuserede overvejelser uanset partifarve. Den har formået at gennemføre en omfattende skolereform, tilgodeset det private erhvervsliv med attraktive vækstpakker, fremsat en landsbrugspakke, der bryder med hævdvundne traditioner om bl.a. ejerforholdene i erhvervet, og generelt ført en økonomisk politik, der møder anerkendende kommentarer fra alle sider.

En ny dansk model i svøb

Sidst har finansministeren udfordret sit eget bagland ved at bakke stærkt op om en ny velfærdsmodel – ”konkurrencestaten”– udviklet af professor Ove Kaj Pedersen. Netop den udmelding kan de kommende år vise sig at blive retningsgivende for udviklingen og omstillingen af den danske velfærdsmodel, alene af den grund, at den er omfavnet af en stærk socialdemokratisk finansminister og støttes dybt ind i borgerlige kredse.

Konsekvensen kan blive en ny dansk model, der ud fra markant ændrede præmisser forener en stærk velfærd med en stærk konkurrenceevne. Processen hidtil illustrerer det ny- og opbrud, vi kan forvente at se de kommende år, og som sker på tværs af sektorer og traditionelle opfattelser.

Men uanset hvor nybruddene sker – om det er i erhvervslivet, i kulturens og kunstens verden eller i det politiske liv – anføres de af personligheder med en mission og en passion. De eksempler, Mandag Morgen præsenterer i dette nummer, favner bredt, men de har en fælles historie, nemlig at de udfordrer de bestående normer og skaber grundlag for ny udvikling – samt at det, der sker i den lille kommune, er lige så vigtigt som det, der sker i globale koncerner og de største nationer.

Skulle de 18 præstationer i dette nummer være udtryk for en bred tendens – og det er de utvivlsomt – så har de i 2013 gjort verden en smule mere værdifuld. Og øget troen på, at mulighederne i verden trods alt er større end risiciene.

Forrige artikel Fire afgørende tendenser fra 2013 Næste artikel Det skal virke for virksomhederne
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.