Valget for den næste regering: Kun løftebrud kan sikre velfærden

Den danske velfærdsmodel er både berømt og presset. Berømt fordi den – sammen med de øvrige nordiske lande – har vist sig modstandsdygtig over for internationale kriser og anvist, hvordan en effektiv offentlig sektor kan skabe en stærk konkurrenceevne. Under pres fordi den ikke omstiller sig hurtigt nok til nye udfordringer. Det sidste skyldes bl.a., at velfærdsnationerne historisk set er meget konsensusdrevne. De styres af mindretalsdemokratier, hvor forandringer skabes i brede forlig hen over den politiske midte.

[quote align="right" author=""]De næste syv år kan og bør forandre Danmark og den danske velfærdsmodel.[/quote]

I Danmark udmønter presset sig i, at Danmark om få år har udsigt til et kronisk underskud på de offentlige budgetter, så langt øjet rækker. Det vil efterlade en kæmpe regning til vores børn og børnebørn, og det er den barske realitet, som de politiske partier i både rød og blå blok må forholde sig til. Dermed udstilles og udfordres den politiske omstillingsevne endnu en gang og konfronterer politikerne med et tilbagevendende dilemma, som er specielt prekært i et valgår: at blive genvalgt på en barsk reformkurs.

Der er nemlig ingen lette løsninger. Som Mandag Morgen beskriver i dette nummer, undgår den næste regering næppe at gennemføre reformer som højere skatter, senere pension, beskæringer af velfærden eller at effektivisere den offentlige sektor.

For at anskueliggøre den næste regerings udfordringer, skruer vi tiden tilbage til valget i 2007, da statsministeren hed Anders Fogh Rasmussen, og hans udfordrer hed Helle Thorning-Schmidt. Situationen dengang minder meget om i dag.
 

LIGESOM NU havde Finansministeriet også dengang lavet en langtidsprognose, der viste, at det daværende megaoverskud på de offentlige budgetter ville styrtdykke i årene fremover. Allerede fra 2015 ville Danmark have udsigt til underskud helt frem til 2052 som følge af det stærkt stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Denne dystre fremtidsprognose fremgik af VK-regeringens egen 2015-plan og burde få alarmklokkerne til at ringe.

Men det gjorde den ikke. De to statsministerkandidater var mere optagede af at love vælgerne mere velfærd. Thornings store slagnummer var 29 velfærdsrettigheder såsom et dagligt bad og et årligt sundhedstjek til alle danskere. Fogh holdt sig heller ikke tilbage med sine 11 kvalitetsstandarder såsom faste kontaktpersoner i ældreplejen og ingen lukkedage i daginstitutioner. Og efterlønnen ville hverken Fogh, Thorning eller for den sags skyld Pia Kjærsgaard røre.

Men siden valget dengang har først Løkke og senere Thorning gennemført talrige og smertefulde reformer for at rette op på økonomien. Løkke lavede bl.a. en reform af dagpengene og afskaffede efterlønnen for alle under 45 år – på trods af løfterne i valgkampen. Thorning har fulgt op med reformer af bl.a. kontanthjælp, førtidspension, SU og sygedagpenge. Alt sammen under massivt bombardement med anklager om løftebrud fra både oppositionen og store dele af vælgerkorpset.

Den globale økonomiske krise var med til at fremskynde behovet for strukturelle reformer. Men selv hvis krisen ikke var indtruffet, viste Finansministeriets fremskrivning, at der var behov for drastiske tiltag for at rette op på økonomien. Og uden de senere års mange reformer ville Danmark have haft et gigantisk problem med de offentlige finanser allerede i dag.
 

MEN REFORMERNE er bare ikke tilstrækkelige. De giver ganske vist et plus på den offentlige saldo i år 2020, som både har været Løkke-regeringens og Thorning-regeringens målsætning. Men politikerne har oversolgt dette mål, som om alt ånder fred og idyl. For i årene fremover vil Danmark ”langsomt men sikkert øge statsgælden og undergrave den langsigtede tiltro til holdbarheden af den offentlige sektors økonomi”, som professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen formulerer det i dette nummer af Mandag Morgen.

Udfordringen for politikerne bliver heller ikke mindre af, at Danmark har opbrugt store dele af sit økonomiske kriseberedskab. De lavest hængende frugter er plukket med de senere års mange strukturelle reformer, der har øget arbejdsudbuddet betydeligt. I forvejen går finanspolitikken lige til kanten af rammerne i EU-pagten og vores egen budgetlov. Og mens det store overskud i 2007 gav muligheder for at øge de offentlige investeringer og holde hånden under dansk økonomi, er det i dag afløst af et underskud.

Trods de dystre økonomiske prognoser har partierne i både rød og blå blok varmet op til det kommende valg med løfter om mere velfærd. Den seneste finanslovsaftale afsætter milliarder af kroner til sygehuse, ældre og børn. Det kan der argumenteres stærkt for, også for større beløb – så længe det sker i respekt for de økonomiske realiteter. Det er her, kæden hopper af og beskriver afstanden mellem den økonomiske virkelighed og den politiske virkelighed, samt hvorfor det er så svært at regere selv velordnede demokratier.
 

POLITIKERNE HAR NU syv år til at redde velfærden ifølge de nyeste fremskrivninger. Herefter truer flere årtiers underskud. Her kunne man have forventet og håbet på, at det perspektiv vil dominere valgkampen. Oven på en finanslov med mere velfærd er der dog intet, der peger i den retning. Derfor risikerer den næste regering – uanset farve – at skulle vælge imellem at begå løftebrud eller redde velfærden. Den nuværende regering skal roses for, at den har prioriteret en stram økonomisk politik højere end sin egen popularitet, og den betaler måske prisen ved at tabe det næste valg. Og således kan historien gentage sig, i takt med at den supermodel, vi er stolte af og verdensberømte for, bliver stadig mere presset. Lige nu begynder en ny type overskrifter at dukke op, nemlig om en model der har toppet og skal nytænkes.

Det er også afsættet for Mandag Morgens etablering af Velstandsgruppen med 25 af landets skarpeste hjerner fra de vigtigste samfundssektorer. Ambitionen er bl.a. at inspirere til en hurtigere omstilling af den danske velfærdsmodel.  Det sker både for at fastholde modellens klare styrker og udvikle nye styrker. I dette ugebrev tages de første skridt i processen i samarbejde med medlemmer af Velstandsgruppen. De viser, at Danmark skal forfølge to hovedspor: et økonomispor og et innovationsspor.

Økonomisporet handler om en fortsættelse af de store reformer med fokus på bl.a. boligmarkedet og pensionsalderen. Det er upopulære initiativer, men ikke desto mindre rummer de løsningerne på de strukturelle problemer i den danske økonomi.

Innovationssporet er det nye og meget lovende og repræsenterer andre måder at udvikle velfærd på. Overalt i Danmark foregår der spændende eksperimenter med sundhedsbehandlinger, ældrepleje, undervisningsformer etc. Det sker spredt, og det er svært at danne sig et overblik over den samlede effekt, men lagt sammen drejer det sig om en effektivisering af den offentlige velfærd på adskillige milliarder kroner. Og de har det fælles mål at komme tættere på borgerne ved at inddrage dem mere.

Summen af artiklerne i denne udgave af Mandag Morgen er entydig: De næste syv år kan og bør forandre Danmark og den danske velfærdsmodel. Og denne gang er det ikke kun et spørgsmål om at fortsætte de økonomiske reformer. Det nye og måske mest skelsættende bliver den effektivisering, der handler om en innovativ og systematisk inddragelse af borgerne. De udgør den største og måske mest oversete ressource.

Forrige artikel Mere oplysning, mindre breaking news, tak! Næste artikel Forbrugersegmenter er forældede

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.