Valget for den næste regering: Kun løftebrud kan sikre velfærden

Den danske velfærdsmodel er både berømt og presset. Berømt fordi den – sammen med de øvrige nordiske lande – har vist sig modstandsdygtig over for internationale kriser og anvist, hvordan en effektiv offentlig sektor kan skabe en stærk konkurrenceevne. Under pres fordi den ikke omstiller sig hurtigt nok til nye udfordringer. Det sidste skyldes bl.a., at velfærdsnationerne historisk set er meget konsensusdrevne. De styres af mindretalsdemokratier, hvor forandringer skabes i brede forlig hen over den politiske midte.

[quote align="right" author=""]De næste syv år kan og bør forandre Danmark og den danske velfærdsmodel.[/quote]

I Danmark udmønter presset sig i, at Danmark om få år har udsigt til et kronisk underskud på de offentlige budgetter, så langt øjet rækker. Det vil efterlade en kæmpe regning til vores børn og børnebørn, og det er den barske realitet, som de politiske partier i både rød og blå blok må forholde sig til. Dermed udstilles og udfordres den politiske omstillingsevne endnu en gang og konfronterer politikerne med et tilbagevendende dilemma, som er specielt prekært i et valgår: at blive genvalgt på en barsk reformkurs.

Der er nemlig ingen lette løsninger. Som Mandag Morgen beskriver i dette nummer, undgår den næste regering næppe at gennemføre reformer som højere skatter, senere pension, beskæringer af velfærden eller at effektivisere den offentlige sektor.

For at anskueliggøre den næste regerings udfordringer, skruer vi tiden tilbage til valget i 2007, da statsministeren hed Anders Fogh Rasmussen, og hans udfordrer hed Helle Thorning-Schmidt. Situationen dengang minder meget om i dag.
 

LIGESOM NU havde Finansministeriet også dengang lavet en langtidsprognose, der viste, at det daværende megaoverskud på de offentlige budgetter ville styrtdykke i årene fremover. Allerede fra 2015 ville Danmark have udsigt til underskud helt frem til 2052 som følge af det stærkt stigende antal ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Denne dystre fremtidsprognose fremgik af VK-regeringens egen 2015-plan og burde få alarmklokkerne til at ringe.

Men det gjorde den ikke. De to statsministerkandidater var mere optagede af at love vælgerne mere velfærd. Thornings store slagnummer var 29 velfærdsrettigheder såsom et dagligt bad og et årligt sundhedstjek til alle danskere. Fogh holdt sig heller ikke tilbage med sine 11 kvalitetsstandarder såsom faste kontaktpersoner i ældreplejen og ingen lukkedage i daginstitutioner. Og efterlønnen ville hverken Fogh, Thorning eller for den sags skyld Pia Kjærsgaard røre.

Men siden valget dengang har først Løkke og senere Thorning gennemført talrige og smertefulde reformer for at rette op på økonomien. Løkke lavede bl.a. en reform af dagpengene og afskaffede efterlønnen for alle under 45 år – på trods af løfterne i valgkampen. Thorning har fulgt op med reformer af bl.a. kontanthjælp, førtidspension, SU og sygedagpenge. Alt sammen under massivt bombardement med anklager om løftebrud fra både oppositionen og store dele af vælgerkorpset.

Den globale økonomiske krise var med til at fremskynde behovet for strukturelle reformer. Men selv hvis krisen ikke var indtruffet, viste Finansministeriets fremskrivning, at der var behov for drastiske tiltag for at rette op på økonomien. Og uden de senere års mange reformer ville Danmark have haft et gigantisk problem med de offentlige finanser allerede i dag.
 

MEN REFORMERNE er bare ikke tilstrækkelige. De giver ganske vist et plus på den offentlige saldo i år 2020, som både har været Løkke-regeringens og Thorning-regeringens målsætning. Men politikerne har oversolgt dette mål, som om alt ånder fred og idyl. For i årene fremover vil Danmark ”langsomt men sikkert øge statsgælden og undergrave den langsigtede tiltro til holdbarheden af den offentlige sektors økonomi”, som professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen formulerer det i dette nummer af Mandag Morgen.

Udfordringen for politikerne bliver heller ikke mindre af, at Danmark har opbrugt store dele af sit økonomiske kriseberedskab. De lavest hængende frugter er plukket med de senere års mange strukturelle reformer, der har øget arbejdsudbuddet betydeligt. I forvejen går finanspolitikken lige til kanten af rammerne i EU-pagten og vores egen budgetlov. Og mens det store overskud i 2007 gav muligheder for at øge de offentlige investeringer og holde hånden under dansk økonomi, er det i dag afløst af et underskud.

Trods de dystre økonomiske prognoser har partierne i både rød og blå blok varmet op til det kommende valg med løfter om mere velfærd. Den seneste finanslovsaftale afsætter milliarder af kroner til sygehuse, ældre og børn. Det kan der argumenteres stærkt for, også for større beløb – så længe det sker i respekt for de økonomiske realiteter. Det er her, kæden hopper af og beskriver afstanden mellem den økonomiske virkelighed og den politiske virkelighed, samt hvorfor det er så svært at regere selv velordnede demokratier.
 

POLITIKERNE HAR NU syv år til at redde velfærden ifølge de nyeste fremskrivninger. Herefter truer flere årtiers underskud. Her kunne man have forventet og håbet på, at det perspektiv vil dominere valgkampen. Oven på en finanslov med mere velfærd er der dog intet, der peger i den retning. Derfor risikerer den næste regering – uanset farve – at skulle vælge imellem at begå løftebrud eller redde velfærden. Den nuværende regering skal roses for, at den har prioriteret en stram økonomisk politik højere end sin egen popularitet, og den betaler måske prisen ved at tabe det næste valg. Og således kan historien gentage sig, i takt med at den supermodel, vi er stolte af og verdensberømte for, bliver stadig mere presset. Lige nu begynder en ny type overskrifter at dukke op, nemlig om en model der har toppet og skal nytænkes.

Det er også afsættet for Mandag Morgens etablering af Velstandsgruppen med 25 af landets skarpeste hjerner fra de vigtigste samfundssektorer. Ambitionen er bl.a. at inspirere til en hurtigere omstilling af den danske velfærdsmodel.  Det sker både for at fastholde modellens klare styrker og udvikle nye styrker. I dette ugebrev tages de første skridt i processen i samarbejde med medlemmer af Velstandsgruppen. De viser, at Danmark skal forfølge to hovedspor: et økonomispor og et innovationsspor.

Økonomisporet handler om en fortsættelse af de store reformer med fokus på bl.a. boligmarkedet og pensionsalderen. Det er upopulære initiativer, men ikke desto mindre rummer de løsningerne på de strukturelle problemer i den danske økonomi.

Innovationssporet er det nye og meget lovende og repræsenterer andre måder at udvikle velfærd på. Overalt i Danmark foregår der spændende eksperimenter med sundhedsbehandlinger, ældrepleje, undervisningsformer etc. Det sker spredt, og det er svært at danne sig et overblik over den samlede effekt, men lagt sammen drejer det sig om en effektivisering af den offentlige velfærd på adskillige milliarder kroner. Og de har det fælles mål at komme tættere på borgerne ved at inddrage dem mere.

Summen af artiklerne i denne udgave af Mandag Morgen er entydig: De næste syv år kan og bør forandre Danmark og den danske velfærdsmodel. Og denne gang er det ikke kun et spørgsmål om at fortsætte de økonomiske reformer. Det nye og måske mest skelsættende bliver den effektivisering, der handler om en innovativ og systematisk inddragelse af borgerne. De udgør den største og måske mest oversete ressource.

Forrige artikel Mere oplysning, mindre breaking news, tak! Næste artikel Forbrugersegmenter er forældede
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.