Valgfeber trumfer bredt folkeskoleforlig

Vi skal sætte målene op i fællesskab. Christiansborg, der laver lovene, og kommunerne og skolelederne og lærerne skal være enige om målene.”

 Sådan lød de lovende ord tilbage i januar 2010, da statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde satte punktum for et tre-dages maratonmøde om folkeskolens fremtid.

Hos Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening var man begejstret for fællesskabsretorikken og glædede sig samtidig over det forpligtende i, at folkeskolen var blevet en topprioritet for landets øverste leder. ”Regeringen tager os alvorlig nu,” lød det fra lærernes formand Anders Bondo Christensen. Desto større var skuffelsen, da undervisningsminister Tina Nedergaard

sidste uge afbrød samarbejdet for åben skærm med den begrundelse, at parterne modarbejder regeringens udspil og ikke deler regeringens høje ambitioner for fremtidens danske folkeskole. Konkret var hun utilfreds med, at parterne ikke spiste udspillets syv forslag råt, men tillod sig at byde ind med tre konkrete ændringer til bl.a. forslaget om, at elever i 8. klasse i 2020 skal kunne det samme som nutidens 9. klasseelever.

Reaktionen blev modtaget med stor undren fra både lærerne og skolelederne. Her havde man siden sommerferien ventet på at blive indkaldt til forhandlinger, der aldrig blev til noget, og da regeringen endelig sendte sit udspil var det med en frist på en weekend til at melde tilbage.

På onsdagens Marienborg-møde holdt statsministeren fast i ambitionerne om et bredt partnerskab, men medgav også, at tiden ikke var inde til en aftale. Dermed lagde han helt overlagt sit eget prestigeprojekt i graven.

Og det med god grund. Alt peger i forvejen på, at folkeskolen bliver kampplads i den kommende valgkamp som følge af de massive forringelser på området, der varsles med kommunernes budgetforhandlinger for 2011. Presset skal nok blive endnu større i takt med, at besparelserne bliver til virkelighed efter nytår og mange skolebørn må vinke farvel til timer, fag, hjælpelærere og specialundervisning.

Stærkt står de partier, der vifter med ekstra penge til folkeskolen i en kommende valgkamp. I den sammenhæng vil statsministeren ikke være bundet af løfter, han har indgået med Anders Bondo, men have frie rammer til at handle. Om det øger regeringens troværdighed på området, er et stort spørgsmål.