Valgkamp i bakspejlet

Det bedste, man kan sige om valgkampen, er, at den bliver kort.

Hvis man havde den opfattelse, at valgkampen skulle handle om, hvordan Danmark skal udvikles de næste fire år, har den første uge været en stor skuffelse. I stedet ligner det mere og mere optakten til en urafstemning om, hvem af to bagudskuende politikere, der skal være landets næste statsminister.

[quote align="right" author=""]Efter den første uges valgkamp har de to statsministerkandidater diskuteret 6 promille og 1.800 kontanthjælpsmodtagere. Det er for småt.[/quote]

Vi burde ellers kunne stille store krav til de to kandidater, der bejler til posten om at blive landets statsminister de kommende fire år. Men både Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) fører på hver deres måde valgkamp med øjnene klistret til bakspejlet.

Helle Thorning-Schmidt forsikrer igen og igen danskerne om, at hun ”vil passe på det Danmark, du kender”. Det er selvfølgelig rart at høre, men det slogan peger ikke frem, men tilbage, og viser, at Thorning fører valgkamp med et fast blik i historiens bakspejl.

Og så garnerer hun sit slogan med løftet om mere velfærd. Men også det er en gammel klassiker.

Socialdemokrater forsøger ivrigt at opstille en kant mellem deres løfter om mere velfærd og særlig Venstres løfter om skattelettelser. Men når Thorning lover, at de offentlige udgifter kan vokse med ekstra 6 promille om året, og Løkke taler om et udgiftsstop, er der tale om en forskel for feinschmeckere.

Det er derfor ikke så underligt, at Helle Thorning-Schmidt oppuster forskellen ved at tale om de 39 milliarder kroner, som de 6 promille summer sig op til over de næste fem år. 39 milliarder er bestemt en slags penge, men ved at fokusere på det akkumulerede beløb frem mod år 2020 benytter Helle Thorning-Schmidt sig af lige præcis det prokuratorkneb, Socialdemokraterne med rette kritiserede den daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen for at bruge tilbage i valgkampen i 2005. Også han fik små, årlige stigninger til at se store ud ved at fremhæve den samlede effekt over en længere årrække.

Hokus pokus, ved at overtage Foghs prokuratorkneb bliver forskellen mellem Socialdemokraternes velfærdsstigninger og Venstres udgiftsstop større.

Det ærgerlige er bare, at velfærdsdebatten bliver reduceret til et spørgsmål om den ene eller anden promille,men en udgiftsstigning på 6 promille om året kan ikke i sig selv sikre mere velfærd til danskerne.

For lige meget hvem der indtager Statsministeriet efter folketingsvalget, så vil de næste fire år byde på langt flere forandringer, end vi kan forestille os lige nu. Nogle af forandringerne vil påvirke Danmark med en styrke og uforudsigelighed, der kan få endda meget store konsekvenser for os alle.

Det gode spørgsmål er derfor, hvordan vi kan skabe bæredygtig velfærd i en verden med stigende foranderlighed.  Det gør vi helt sikkert ikke ved at følge Helle Thorning-Schmidt og øremærke vores råderum til lidt mere af det samme.
 

I DEN SITUATION kunne Lars løkke Rasmussen med lethed løfte diskussionen og tilføre velfærdsdebatten i valgkampen nogle vigtige perspektiver. Med sin erfaring både som tidligere amtsborgmester i Frederiksborgs Amt og indenrigs- og sundhedsminister har han indblik i, at velfærdsniveauet i Danmark ikke alene afhænger af kroner og øre, men også af nytænkning, langsigtede indsatser, forebyggelse og ikke mindst at befri landets velfærdsledere for procesregler og bureaukrati.

Desværre gemmer han perspektiverne dybt nede i sine manuskripter. Det er der, han fortæller om de udfordringer, han ser for sig, med et Danmark, hvor borgerne flytter så hurtigt til de store byer, at hver tredje kommune må opstille scenarier for, hvordan de kan bygge ned. Det er udfordringen med stadig færre job til ufaglærte, mens det stadigvæk er sådan, at hver sjette unge dansker ikke får en uddannelse efter folkeskolens 10.-klasse. Og så er der naturligvis problemet med de tusinder og atter tusinder af flygtninge og indvandrere, der ikke får fodfæste på det danske arbejdsmarked.

På de tre områder sætter Lars løkke Rasmussen fingeren på udfordringer, som bør løses – uanset regeringens farve.

Men det er bare ikke her, han bruger sin energi i valgkampen.

Helt som Helle Thorning-Schmidt foretrækker han at føre valgkamp med blikket i bakspejlet. Venstres kandidat til statsministerposten har brugt den første del af sin kampagne på krav om at genindføre to politikker fra VK-regeringens tid. Det ene er loftet over kontanthjælpen, det andet er starthjælpen til de flygtninge, der kommer til Danmark.

Venstre vil have loftet over kontanthjælpen tilbage for at tilskynde kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde. Beskæftigelsesministeriet vurderer imidlertid i et svar til Folketinget, at der kun er omkring 1.800 modtagere af kontanthjælp, der vil få mindre end 1.000 kroner ekstra om måneden ved at tage et job.

Lars Løkke Rasmussen vil altså have os til at sætte et kryds ved Venstre, fordi der skal ændres på forholdene for netop de 1.800 kontanthjælpsmodtagere, eller ca 11 promille af de i alt 173.178 borgere på kontanthjælp. Der er ingen tvivl om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal indrette hvert eneste komma i vores lovgivning, så vi hele tiden hjælper og skubber borgere i retning af at kunne forsørge sig selv.

Men det skal vi gøre med redskaber, der virker.

Derfor ville det være på sin plads, hvis Venstre fremlagde dokumentation for, at kontanthjælpsloftet i sin tid rent faktisk sendte borgerne i arbejde. Men selvom Venstre har haft lige netop det forslag på programmet i snart halvandet år, så kniber det med dokumentation og beregninger for forslagets effekt. Pinligheden blev endnu mere udtalt, da Løkke skød sin valgkamp i gang ved at bruge en caseperson fra rengøringsvirksomheden Panorama, som partiet ikke selv havde talt med, og som vi fortsat ikke er helt sikre på overhovedet eksisterer. Når Venstre samtidig foreslår at genindføre starthjælpen til flygtninge, så ved vi, at det først og fremmest betyder, at flere bliver fattigere. Kun for en lille gruppe af unge, mandlige flygtninge påvirker starthjælpen dem til at søge og finde et arbejde. Men tilbage står et stort flertal af fattige flygtninge, der bare er blevet fattigere. Foreløbig har valgkampen ikke givet svar på, hvad der skal til for at få dem i arbejde. Det er ellers en vigtig diskussion.

Venstres ønsker om at genindføre gamle politiske tiltag dækker over behovet for at diskutere, hvad der skal til for, at flere får mulighed for at forsørge sig selv. En diskussion, der er hamrende nødvendig, men hvor Venstres genbrugsforslag helt sikkert ikke er mere end en allerhøjst lille del af løsningen.
 

EFTER DEN FØRSTE UGES VALGKAMP har de to statsministerkandidater diskuteret 6 promille og 1.800 kontanthjælpsmodtagere.

Det er for småt.

Anderledes forholder det sig med de tusinder af velfærdsledere, der hver dag møder borgernes udfordring og hver dag arbejder for at gøre dem mere selvhjulpne. En valgkamp kunne friste netop dem til at kræve flere milliarder på deres område. Men det er faktisk ikke det, de gør.

Ugebrevets opinionsmåling blandt knap 1.000 af landets velfærdsledere står i skærende kontrast til politikernes meget kortsigtede løsninger. I stedet tegner der sig et opløftende billede af, at jo tættere man er på udfordringerne i velfærdsdanmark, des mere interesseret er man i at skabe løsninger, der er bæredygtige – også på langt sigt.

Velfærdslederne sætter ikke bedre behandling på sygehusene og bedre ældrepleje højt på deres ønskesedler for de næste fire år. De prioriterer til gengæld en bedre integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. De vil styrke forebyggelse på både social- og sundhedsområdet, da det på sigt kan spare samfundet for store økonomiske omkostninger og minimere spild af menneskelige ressourcer. De vil have øget frihed til at løse opgaverne og fjerne unødvendigt bureaukrati. Og de vil investere i bedre forhold for de helt små i daginstitutionerne, da de er Danmarks fremtid.

Velfærdslederens appel kan også tolkes som en slags frustration og mangel på forståelse hos politikerne om velfærdsopgavernes omfang og udfordringernes kompleksitet.

Velfærdsdebatten under valgkampen bør handle om, hvordan vi udvikler et dynamisk samfund med en velfærd, der hele tiden skaber de løsninger, der er behov for til at hjælpe borgerne bedst muligt. Det kræver, at de to statsministerkandidater sænker blikket fra bakspejlet og indgår i diskussioner af, hvordan man i en foranderlig verden hele tiden kan være klar med den hjælp og støtte, der er brug for. Og ikke som nu, hvor skiftende regeringer både udpeger mål og anviser, hvordan ledere og medarbejdere på offentlige arbejdspladser skal arbejde. Velfærden forbedres bedst sammen med både brugere og professionelle i velfærdssamfundet i en proces, der endelig ikke må drukne i dokumentationskrav og kontrolopgaver.

Med alt for præcise manualer støber politikerne nutidens løsninger i beton. Og det er ikke nødvendigvis politikerne, der har de bedste løsninger på alle udfordringerne.

Lad os håbe, at Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen vil bruge resten af valgkampen på at sætte fokus på fremtidens udfordringer i stedet for gårsdagens. 

Forrige artikel Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik Næste artikel Danske kvalitetsprodukter har for korte udløbsdatoer

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.