Valgkamp i bakspejlet

Det bedste, man kan sige om valgkampen, er, at den bliver kort.

Hvis man havde den opfattelse, at valgkampen skulle handle om, hvordan Danmark skal udvikles de næste fire år, har den første uge været en stor skuffelse. I stedet ligner det mere og mere optakten til en urafstemning om, hvem af to bagudskuende politikere, der skal være landets næste statsminister.

[quote align="right" author=""]Efter den første uges valgkamp har de to statsministerkandidater diskuteret 6 promille og 1.800 kontanthjælpsmodtagere. Det er for småt.[/quote]

Vi burde ellers kunne stille store krav til de to kandidater, der bejler til posten om at blive landets statsminister de kommende fire år. Men både Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) fører på hver deres måde valgkamp med øjnene klistret til bakspejlet.

Helle Thorning-Schmidt forsikrer igen og igen danskerne om, at hun ”vil passe på det Danmark, du kender”. Det er selvfølgelig rart at høre, men det slogan peger ikke frem, men tilbage, og viser, at Thorning fører valgkamp med et fast blik i historiens bakspejl.

Og så garnerer hun sit slogan med løftet om mere velfærd. Men også det er en gammel klassiker.

Socialdemokrater forsøger ivrigt at opstille en kant mellem deres løfter om mere velfærd og særlig Venstres løfter om skattelettelser. Men når Thorning lover, at de offentlige udgifter kan vokse med ekstra 6 promille om året, og Løkke taler om et udgiftsstop, er der tale om en forskel for feinschmeckere.

Det er derfor ikke så underligt, at Helle Thorning-Schmidt oppuster forskellen ved at tale om de 39 milliarder kroner, som de 6 promille summer sig op til over de næste fem år. 39 milliarder er bestemt en slags penge, men ved at fokusere på det akkumulerede beløb frem mod år 2020 benytter Helle Thorning-Schmidt sig af lige præcis det prokuratorkneb, Socialdemokraterne med rette kritiserede den daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen for at bruge tilbage i valgkampen i 2005. Også han fik små, årlige stigninger til at se store ud ved at fremhæve den samlede effekt over en længere årrække.

Hokus pokus, ved at overtage Foghs prokuratorkneb bliver forskellen mellem Socialdemokraternes velfærdsstigninger og Venstres udgiftsstop større.

Det ærgerlige er bare, at velfærdsdebatten bliver reduceret til et spørgsmål om den ene eller anden promille,men en udgiftsstigning på 6 promille om året kan ikke i sig selv sikre mere velfærd til danskerne.

For lige meget hvem der indtager Statsministeriet efter folketingsvalget, så vil de næste fire år byde på langt flere forandringer, end vi kan forestille os lige nu. Nogle af forandringerne vil påvirke Danmark med en styrke og uforudsigelighed, der kan få endda meget store konsekvenser for os alle.

Det gode spørgsmål er derfor, hvordan vi kan skabe bæredygtig velfærd i en verden med stigende foranderlighed.  Det gør vi helt sikkert ikke ved at følge Helle Thorning-Schmidt og øremærke vores råderum til lidt mere af det samme.
 

I DEN SITUATION kunne Lars løkke Rasmussen med lethed løfte diskussionen og tilføre velfærdsdebatten i valgkampen nogle vigtige perspektiver. Med sin erfaring både som tidligere amtsborgmester i Frederiksborgs Amt og indenrigs- og sundhedsminister har han indblik i, at velfærdsniveauet i Danmark ikke alene afhænger af kroner og øre, men også af nytænkning, langsigtede indsatser, forebyggelse og ikke mindst at befri landets velfærdsledere for procesregler og bureaukrati.

Desværre gemmer han perspektiverne dybt nede i sine manuskripter. Det er der, han fortæller om de udfordringer, han ser for sig, med et Danmark, hvor borgerne flytter så hurtigt til de store byer, at hver tredje kommune må opstille scenarier for, hvordan de kan bygge ned. Det er udfordringen med stadig færre job til ufaglærte, mens det stadigvæk er sådan, at hver sjette unge dansker ikke får en uddannelse efter folkeskolens 10.-klasse. Og så er der naturligvis problemet med de tusinder og atter tusinder af flygtninge og indvandrere, der ikke får fodfæste på det danske arbejdsmarked.

På de tre områder sætter Lars løkke Rasmussen fingeren på udfordringer, som bør løses – uanset regeringens farve.

Men det er bare ikke her, han bruger sin energi i valgkampen.

Helt som Helle Thorning-Schmidt foretrækker han at føre valgkamp med blikket i bakspejlet. Venstres kandidat til statsministerposten har brugt den første del af sin kampagne på krav om at genindføre to politikker fra VK-regeringens tid. Det ene er loftet over kontanthjælpen, det andet er starthjælpen til de flygtninge, der kommer til Danmark.

Venstre vil have loftet over kontanthjælpen tilbage for at tilskynde kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde. Beskæftigelsesministeriet vurderer imidlertid i et svar til Folketinget, at der kun er omkring 1.800 modtagere af kontanthjælp, der vil få mindre end 1.000 kroner ekstra om måneden ved at tage et job.

Lars Løkke Rasmussen vil altså have os til at sætte et kryds ved Venstre, fordi der skal ændres på forholdene for netop de 1.800 kontanthjælpsmodtagere, eller ca 11 promille af de i alt 173.178 borgere på kontanthjælp. Der er ingen tvivl om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal indrette hvert eneste komma i vores lovgivning, så vi hele tiden hjælper og skubber borgere i retning af at kunne forsørge sig selv.

Men det skal vi gøre med redskaber, der virker.

Derfor ville det være på sin plads, hvis Venstre fremlagde dokumentation for, at kontanthjælpsloftet i sin tid rent faktisk sendte borgerne i arbejde. Men selvom Venstre har haft lige netop det forslag på programmet i snart halvandet år, så kniber det med dokumentation og beregninger for forslagets effekt. Pinligheden blev endnu mere udtalt, da Løkke skød sin valgkamp i gang ved at bruge en caseperson fra rengøringsvirksomheden Panorama, som partiet ikke selv havde talt med, og som vi fortsat ikke er helt sikre på overhovedet eksisterer. Når Venstre samtidig foreslår at genindføre starthjælpen til flygtninge, så ved vi, at det først og fremmest betyder, at flere bliver fattigere. Kun for en lille gruppe af unge, mandlige flygtninge påvirker starthjælpen dem til at søge og finde et arbejde. Men tilbage står et stort flertal af fattige flygtninge, der bare er blevet fattigere. Foreløbig har valgkampen ikke givet svar på, hvad der skal til for at få dem i arbejde. Det er ellers en vigtig diskussion.

Venstres ønsker om at genindføre gamle politiske tiltag dækker over behovet for at diskutere, hvad der skal til for, at flere får mulighed for at forsørge sig selv. En diskussion, der er hamrende nødvendig, men hvor Venstres genbrugsforslag helt sikkert ikke er mere end en allerhøjst lille del af løsningen.
 

EFTER DEN FØRSTE UGES VALGKAMP har de to statsministerkandidater diskuteret 6 promille og 1.800 kontanthjælpsmodtagere.

Det er for småt.

Anderledes forholder det sig med de tusinder af velfærdsledere, der hver dag møder borgernes udfordring og hver dag arbejder for at gøre dem mere selvhjulpne. En valgkamp kunne friste netop dem til at kræve flere milliarder på deres område. Men det er faktisk ikke det, de gør.

Ugebrevets opinionsmåling blandt knap 1.000 af landets velfærdsledere står i skærende kontrast til politikernes meget kortsigtede løsninger. I stedet tegner der sig et opløftende billede af, at jo tættere man er på udfordringerne i velfærdsdanmark, des mere interesseret er man i at skabe løsninger, der er bæredygtige – også på langt sigt.

Velfærdslederne sætter ikke bedre behandling på sygehusene og bedre ældrepleje højt på deres ønskesedler for de næste fire år. De prioriterer til gengæld en bedre integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. De vil styrke forebyggelse på både social- og sundhedsområdet, da det på sigt kan spare samfundet for store økonomiske omkostninger og minimere spild af menneskelige ressourcer. De vil have øget frihed til at løse opgaverne og fjerne unødvendigt bureaukrati. Og de vil investere i bedre forhold for de helt små i daginstitutionerne, da de er Danmarks fremtid.

Velfærdslederens appel kan også tolkes som en slags frustration og mangel på forståelse hos politikerne om velfærdsopgavernes omfang og udfordringernes kompleksitet.

Velfærdsdebatten under valgkampen bør handle om, hvordan vi udvikler et dynamisk samfund med en velfærd, der hele tiden skaber de løsninger, der er behov for til at hjælpe borgerne bedst muligt. Det kræver, at de to statsministerkandidater sænker blikket fra bakspejlet og indgår i diskussioner af, hvordan man i en foranderlig verden hele tiden kan være klar med den hjælp og støtte, der er brug for. Og ikke som nu, hvor skiftende regeringer både udpeger mål og anviser, hvordan ledere og medarbejdere på offentlige arbejdspladser skal arbejde. Velfærden forbedres bedst sammen med både brugere og professionelle i velfærdssamfundet i en proces, der endelig ikke må drukne i dokumentationskrav og kontrolopgaver.

Med alt for præcise manualer støber politikerne nutidens løsninger i beton. Og det er ikke nødvendigvis politikerne, der har de bedste løsninger på alle udfordringerne.

Lad os håbe, at Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen vil bruge resten af valgkampen på at sætte fokus på fremtidens udfordringer i stedet for gårsdagens. 

Forrige artikel Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik Næste artikel Danske kvalitetsprodukter har for korte udløbsdatoer

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.