Valgkamp i bakspejlet

Det bedste, man kan sige om valgkampen, er, at den bliver kort.

Hvis man havde den opfattelse, at valgkampen skulle handle om, hvordan Danmark skal udvikles de næste fire år, har den første uge været en stor skuffelse. I stedet ligner det mere og mere optakten til en urafstemning om, hvem af to bagudskuende politikere, der skal være landets næste statsminister.

[quote align="right" author=""]Efter den første uges valgkamp har de to statsministerkandidater diskuteret 6 promille og 1.800 kontanthjælpsmodtagere. Det er for småt.[/quote]

Vi burde ellers kunne stille store krav til de to kandidater, der bejler til posten om at blive landets statsminister de kommende fire år. Men både Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) fører på hver deres måde valgkamp med øjnene klistret til bakspejlet.

Helle Thorning-Schmidt forsikrer igen og igen danskerne om, at hun ”vil passe på det Danmark, du kender”. Det er selvfølgelig rart at høre, men det slogan peger ikke frem, men tilbage, og viser, at Thorning fører valgkamp med et fast blik i historiens bakspejl.

Og så garnerer hun sit slogan med løftet om mere velfærd. Men også det er en gammel klassiker.

Socialdemokrater forsøger ivrigt at opstille en kant mellem deres løfter om mere velfærd og særlig Venstres løfter om skattelettelser. Men når Thorning lover, at de offentlige udgifter kan vokse med ekstra 6 promille om året, og Løkke taler om et udgiftsstop, er der tale om en forskel for feinschmeckere.

Det er derfor ikke så underligt, at Helle Thorning-Schmidt oppuster forskellen ved at tale om de 39 milliarder kroner, som de 6 promille summer sig op til over de næste fem år. 39 milliarder er bestemt en slags penge, men ved at fokusere på det akkumulerede beløb frem mod år 2020 benytter Helle Thorning-Schmidt sig af lige præcis det prokuratorkneb, Socialdemokraterne med rette kritiserede den daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen for at bruge tilbage i valgkampen i 2005. Også han fik små, årlige stigninger til at se store ud ved at fremhæve den samlede effekt over en længere årrække.

Hokus pokus, ved at overtage Foghs prokuratorkneb bliver forskellen mellem Socialdemokraternes velfærdsstigninger og Venstres udgiftsstop større.

Det ærgerlige er bare, at velfærdsdebatten bliver reduceret til et spørgsmål om den ene eller anden promille,men en udgiftsstigning på 6 promille om året kan ikke i sig selv sikre mere velfærd til danskerne.

For lige meget hvem der indtager Statsministeriet efter folketingsvalget, så vil de næste fire år byde på langt flere forandringer, end vi kan forestille os lige nu. Nogle af forandringerne vil påvirke Danmark med en styrke og uforudsigelighed, der kan få endda meget store konsekvenser for os alle.

Det gode spørgsmål er derfor, hvordan vi kan skabe bæredygtig velfærd i en verden med stigende foranderlighed.  Det gør vi helt sikkert ikke ved at følge Helle Thorning-Schmidt og øremærke vores råderum til lidt mere af det samme.
 

I DEN SITUATION kunne Lars løkke Rasmussen med lethed løfte diskussionen og tilføre velfærdsdebatten i valgkampen nogle vigtige perspektiver. Med sin erfaring både som tidligere amtsborgmester i Frederiksborgs Amt og indenrigs- og sundhedsminister har han indblik i, at velfærdsniveauet i Danmark ikke alene afhænger af kroner og øre, men også af nytænkning, langsigtede indsatser, forebyggelse og ikke mindst at befri landets velfærdsledere for procesregler og bureaukrati.

Desværre gemmer han perspektiverne dybt nede i sine manuskripter. Det er der, han fortæller om de udfordringer, han ser for sig, med et Danmark, hvor borgerne flytter så hurtigt til de store byer, at hver tredje kommune må opstille scenarier for, hvordan de kan bygge ned. Det er udfordringen med stadig færre job til ufaglærte, mens det stadigvæk er sådan, at hver sjette unge dansker ikke får en uddannelse efter folkeskolens 10.-klasse. Og så er der naturligvis problemet med de tusinder og atter tusinder af flygtninge og indvandrere, der ikke får fodfæste på det danske arbejdsmarked.

På de tre områder sætter Lars løkke Rasmussen fingeren på udfordringer, som bør løses – uanset regeringens farve.

Men det er bare ikke her, han bruger sin energi i valgkampen.

Helt som Helle Thorning-Schmidt foretrækker han at føre valgkamp med blikket i bakspejlet. Venstres kandidat til statsministerposten har brugt den første del af sin kampagne på krav om at genindføre to politikker fra VK-regeringens tid. Det ene er loftet over kontanthjælpen, det andet er starthjælpen til de flygtninge, der kommer til Danmark.

Venstre vil have loftet over kontanthjælpen tilbage for at tilskynde kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde. Beskæftigelsesministeriet vurderer imidlertid i et svar til Folketinget, at der kun er omkring 1.800 modtagere af kontanthjælp, der vil få mindre end 1.000 kroner ekstra om måneden ved at tage et job.

Lars Løkke Rasmussen vil altså have os til at sætte et kryds ved Venstre, fordi der skal ændres på forholdene for netop de 1.800 kontanthjælpsmodtagere, eller ca 11 promille af de i alt 173.178 borgere på kontanthjælp. Der er ingen tvivl om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal indrette hvert eneste komma i vores lovgivning, så vi hele tiden hjælper og skubber borgere i retning af at kunne forsørge sig selv.

Men det skal vi gøre med redskaber, der virker.

Derfor ville det være på sin plads, hvis Venstre fremlagde dokumentation for, at kontanthjælpsloftet i sin tid rent faktisk sendte borgerne i arbejde. Men selvom Venstre har haft lige netop det forslag på programmet i snart halvandet år, så kniber det med dokumentation og beregninger for forslagets effekt. Pinligheden blev endnu mere udtalt, da Løkke skød sin valgkamp i gang ved at bruge en caseperson fra rengøringsvirksomheden Panorama, som partiet ikke selv havde talt med, og som vi fortsat ikke er helt sikre på overhovedet eksisterer. Når Venstre samtidig foreslår at genindføre starthjælpen til flygtninge, så ved vi, at det først og fremmest betyder, at flere bliver fattigere. Kun for en lille gruppe af unge, mandlige flygtninge påvirker starthjælpen dem til at søge og finde et arbejde. Men tilbage står et stort flertal af fattige flygtninge, der bare er blevet fattigere. Foreløbig har valgkampen ikke givet svar på, hvad der skal til for at få dem i arbejde. Det er ellers en vigtig diskussion.

Venstres ønsker om at genindføre gamle politiske tiltag dækker over behovet for at diskutere, hvad der skal til for, at flere får mulighed for at forsørge sig selv. En diskussion, der er hamrende nødvendig, men hvor Venstres genbrugsforslag helt sikkert ikke er mere end en allerhøjst lille del af løsningen.
 

EFTER DEN FØRSTE UGES VALGKAMP har de to statsministerkandidater diskuteret 6 promille og 1.800 kontanthjælpsmodtagere.

Det er for småt.

Anderledes forholder det sig med de tusinder af velfærdsledere, der hver dag møder borgernes udfordring og hver dag arbejder for at gøre dem mere selvhjulpne. En valgkamp kunne friste netop dem til at kræve flere milliarder på deres område. Men det er faktisk ikke det, de gør.

Ugebrevets opinionsmåling blandt knap 1.000 af landets velfærdsledere står i skærende kontrast til politikernes meget kortsigtede løsninger. I stedet tegner der sig et opløftende billede af, at jo tættere man er på udfordringerne i velfærdsdanmark, des mere interesseret er man i at skabe løsninger, der er bæredygtige – også på langt sigt.

Velfærdslederne sætter ikke bedre behandling på sygehusene og bedre ældrepleje højt på deres ønskesedler for de næste fire år. De prioriterer til gengæld en bedre integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. De vil styrke forebyggelse på både social- og sundhedsområdet, da det på sigt kan spare samfundet for store økonomiske omkostninger og minimere spild af menneskelige ressourcer. De vil have øget frihed til at løse opgaverne og fjerne unødvendigt bureaukrati. Og de vil investere i bedre forhold for de helt små i daginstitutionerne, da de er Danmarks fremtid.

Velfærdslederens appel kan også tolkes som en slags frustration og mangel på forståelse hos politikerne om velfærdsopgavernes omfang og udfordringernes kompleksitet.

Velfærdsdebatten under valgkampen bør handle om, hvordan vi udvikler et dynamisk samfund med en velfærd, der hele tiden skaber de løsninger, der er behov for til at hjælpe borgerne bedst muligt. Det kræver, at de to statsministerkandidater sænker blikket fra bakspejlet og indgår i diskussioner af, hvordan man i en foranderlig verden hele tiden kan være klar med den hjælp og støtte, der er brug for. Og ikke som nu, hvor skiftende regeringer både udpeger mål og anviser, hvordan ledere og medarbejdere på offentlige arbejdspladser skal arbejde. Velfærden forbedres bedst sammen med både brugere og professionelle i velfærdssamfundet i en proces, der endelig ikke må drukne i dokumentationskrav og kontrolopgaver.

Med alt for præcise manualer støber politikerne nutidens løsninger i beton. Og det er ikke nødvendigvis politikerne, der har de bedste løsninger på alle udfordringerne.

Lad os håbe, at Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen vil bruge resten af valgkampen på at sætte fokus på fremtidens udfordringer i stedet for gårsdagens. 

Forrige artikel Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik Næste artikel Danske kvalitetsprodukter har for korte udløbsdatoer

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.