Valgkamp i bakspejlet

Det bedste, man kan sige om valgkampen, er, at den bliver kort.

Hvis man havde den opfattelse, at valgkampen skulle handle om, hvordan Danmark skal udvikles de næste fire år, har den første uge været en stor skuffelse. I stedet ligner det mere og mere optakten til en urafstemning om, hvem af to bagudskuende politikere, der skal være landets næste statsminister.

[quote align="right" author=""]Efter den første uges valgkamp har de to statsministerkandidater diskuteret 6 promille og 1.800 kontanthjælpsmodtagere. Det er for småt.[/quote]

Vi burde ellers kunne stille store krav til de to kandidater, der bejler til posten om at blive landets statsminister de kommende fire år. Men både Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) fører på hver deres måde valgkamp med øjnene klistret til bakspejlet.

Helle Thorning-Schmidt forsikrer igen og igen danskerne om, at hun ”vil passe på det Danmark, du kender”. Det er selvfølgelig rart at høre, men det slogan peger ikke frem, men tilbage, og viser, at Thorning fører valgkamp med et fast blik i historiens bakspejl.

Og så garnerer hun sit slogan med løftet om mere velfærd. Men også det er en gammel klassiker.

Socialdemokrater forsøger ivrigt at opstille en kant mellem deres løfter om mere velfærd og særlig Venstres løfter om skattelettelser. Men når Thorning lover, at de offentlige udgifter kan vokse med ekstra 6 promille om året, og Løkke taler om et udgiftsstop, er der tale om en forskel for feinschmeckere.

Det er derfor ikke så underligt, at Helle Thorning-Schmidt oppuster forskellen ved at tale om de 39 milliarder kroner, som de 6 promille summer sig op til over de næste fem år. 39 milliarder er bestemt en slags penge, men ved at fokusere på det akkumulerede beløb frem mod år 2020 benytter Helle Thorning-Schmidt sig af lige præcis det prokuratorkneb, Socialdemokraterne med rette kritiserede den daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen for at bruge tilbage i valgkampen i 2005. Også han fik små, årlige stigninger til at se store ud ved at fremhæve den samlede effekt over en længere årrække.

Hokus pokus, ved at overtage Foghs prokuratorkneb bliver forskellen mellem Socialdemokraternes velfærdsstigninger og Venstres udgiftsstop større.

Det ærgerlige er bare, at velfærdsdebatten bliver reduceret til et spørgsmål om den ene eller anden promille,men en udgiftsstigning på 6 promille om året kan ikke i sig selv sikre mere velfærd til danskerne.

For lige meget hvem der indtager Statsministeriet efter folketingsvalget, så vil de næste fire år byde på langt flere forandringer, end vi kan forestille os lige nu. Nogle af forandringerne vil påvirke Danmark med en styrke og uforudsigelighed, der kan få endda meget store konsekvenser for os alle.

Det gode spørgsmål er derfor, hvordan vi kan skabe bæredygtig velfærd i en verden med stigende foranderlighed.  Det gør vi helt sikkert ikke ved at følge Helle Thorning-Schmidt og øremærke vores råderum til lidt mere af det samme.
 

I DEN SITUATION kunne Lars løkke Rasmussen med lethed løfte diskussionen og tilføre velfærdsdebatten i valgkampen nogle vigtige perspektiver. Med sin erfaring både som tidligere amtsborgmester i Frederiksborgs Amt og indenrigs- og sundhedsminister har han indblik i, at velfærdsniveauet i Danmark ikke alene afhænger af kroner og øre, men også af nytænkning, langsigtede indsatser, forebyggelse og ikke mindst at befri landets velfærdsledere for procesregler og bureaukrati.

Desværre gemmer han perspektiverne dybt nede i sine manuskripter. Det er der, han fortæller om de udfordringer, han ser for sig, med et Danmark, hvor borgerne flytter så hurtigt til de store byer, at hver tredje kommune må opstille scenarier for, hvordan de kan bygge ned. Det er udfordringen med stadig færre job til ufaglærte, mens det stadigvæk er sådan, at hver sjette unge dansker ikke får en uddannelse efter folkeskolens 10.-klasse. Og så er der naturligvis problemet med de tusinder og atter tusinder af flygtninge og indvandrere, der ikke får fodfæste på det danske arbejdsmarked.

På de tre områder sætter Lars løkke Rasmussen fingeren på udfordringer, som bør løses – uanset regeringens farve.

Men det er bare ikke her, han bruger sin energi i valgkampen.

Helt som Helle Thorning-Schmidt foretrækker han at føre valgkamp med blikket i bakspejlet. Venstres kandidat til statsministerposten har brugt den første del af sin kampagne på krav om at genindføre to politikker fra VK-regeringens tid. Det ene er loftet over kontanthjælpen, det andet er starthjælpen til de flygtninge, der kommer til Danmark.

Venstre vil have loftet over kontanthjælpen tilbage for at tilskynde kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde. Beskæftigelsesministeriet vurderer imidlertid i et svar til Folketinget, at der kun er omkring 1.800 modtagere af kontanthjælp, der vil få mindre end 1.000 kroner ekstra om måneden ved at tage et job.

Lars Løkke Rasmussen vil altså have os til at sætte et kryds ved Venstre, fordi der skal ændres på forholdene for netop de 1.800 kontanthjælpsmodtagere, eller ca 11 promille af de i alt 173.178 borgere på kontanthjælp. Der er ingen tvivl om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal indrette hvert eneste komma i vores lovgivning, så vi hele tiden hjælper og skubber borgere i retning af at kunne forsørge sig selv.

Men det skal vi gøre med redskaber, der virker.

Derfor ville det være på sin plads, hvis Venstre fremlagde dokumentation for, at kontanthjælpsloftet i sin tid rent faktisk sendte borgerne i arbejde. Men selvom Venstre har haft lige netop det forslag på programmet i snart halvandet år, så kniber det med dokumentation og beregninger for forslagets effekt. Pinligheden blev endnu mere udtalt, da Løkke skød sin valgkamp i gang ved at bruge en caseperson fra rengøringsvirksomheden Panorama, som partiet ikke selv havde talt med, og som vi fortsat ikke er helt sikre på overhovedet eksisterer. Når Venstre samtidig foreslår at genindføre starthjælpen til flygtninge, så ved vi, at det først og fremmest betyder, at flere bliver fattigere. Kun for en lille gruppe af unge, mandlige flygtninge påvirker starthjælpen dem til at søge og finde et arbejde. Men tilbage står et stort flertal af fattige flygtninge, der bare er blevet fattigere. Foreløbig har valgkampen ikke givet svar på, hvad der skal til for at få dem i arbejde. Det er ellers en vigtig diskussion.

Venstres ønsker om at genindføre gamle politiske tiltag dækker over behovet for at diskutere, hvad der skal til for, at flere får mulighed for at forsørge sig selv. En diskussion, der er hamrende nødvendig, men hvor Venstres genbrugsforslag helt sikkert ikke er mere end en allerhøjst lille del af løsningen.
 

EFTER DEN FØRSTE UGES VALGKAMP har de to statsministerkandidater diskuteret 6 promille og 1.800 kontanthjælpsmodtagere.

Det er for småt.

Anderledes forholder det sig med de tusinder af velfærdsledere, der hver dag møder borgernes udfordring og hver dag arbejder for at gøre dem mere selvhjulpne. En valgkamp kunne friste netop dem til at kræve flere milliarder på deres område. Men det er faktisk ikke det, de gør.

Ugebrevets opinionsmåling blandt knap 1.000 af landets velfærdsledere står i skærende kontrast til politikernes meget kortsigtede løsninger. I stedet tegner der sig et opløftende billede af, at jo tættere man er på udfordringerne i velfærdsdanmark, des mere interesseret er man i at skabe løsninger, der er bæredygtige – også på langt sigt.

Velfærdslederne sætter ikke bedre behandling på sygehusene og bedre ældrepleje højt på deres ønskesedler for de næste fire år. De prioriterer til gengæld en bedre integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. De vil styrke forebyggelse på både social- og sundhedsområdet, da det på sigt kan spare samfundet for store økonomiske omkostninger og minimere spild af menneskelige ressourcer. De vil have øget frihed til at løse opgaverne og fjerne unødvendigt bureaukrati. Og de vil investere i bedre forhold for de helt små i daginstitutionerne, da de er Danmarks fremtid.

Velfærdslederens appel kan også tolkes som en slags frustration og mangel på forståelse hos politikerne om velfærdsopgavernes omfang og udfordringernes kompleksitet.

Velfærdsdebatten under valgkampen bør handle om, hvordan vi udvikler et dynamisk samfund med en velfærd, der hele tiden skaber de løsninger, der er behov for til at hjælpe borgerne bedst muligt. Det kræver, at de to statsministerkandidater sænker blikket fra bakspejlet og indgår i diskussioner af, hvordan man i en foranderlig verden hele tiden kan være klar med den hjælp og støtte, der er brug for. Og ikke som nu, hvor skiftende regeringer både udpeger mål og anviser, hvordan ledere og medarbejdere på offentlige arbejdspladser skal arbejde. Velfærden forbedres bedst sammen med både brugere og professionelle i velfærdssamfundet i en proces, der endelig ikke må drukne i dokumentationskrav og kontrolopgaver.

Med alt for præcise manualer støber politikerne nutidens løsninger i beton. Og det er ikke nødvendigvis politikerne, der har de bedste løsninger på alle udfordringerne.

Lad os håbe, at Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen vil bruge resten af valgkampen på at sætte fokus på fremtidens udfordringer i stedet for gårsdagens. 

Forrige artikel Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik Næste artikel Danske kvalitetsprodukter har for korte udløbsdatoer

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.